STATENS KUNSTFOND RSBERETNING 2003 - Kunst.dk

More documents

Recommendations

Info

cirkulære, som dog ikke efter udvalgets opfattelse har givet den forbedring med hensyn til økonomi, som man kunne have ønsket. Opgaven for Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum i disse sager består i vejledning af den statslige bygherre vedrørende den kunstneriske opgave og kunstnervalg til statsbyggerier inden for den procentberegning af byggebevillingens håndværkerudgifter, som skal afsættes til kunstnerisk bearbejdning af byggeriet. Udvalget har i flere tilfælde valgt at gå ind med beløb af fondens midler som supplement til bygherrens kunstbevilling for dermed at udvide mulighederne i disse sammenhænge for at skabe værker af markant betydning. Udvalget har i det forløbne år overdraget tidligere igangsatte kunstopgaver med værker af Per Kirkeby i Ørestaden, af Kurt Tegtmeier i Åbybro, af Poul Pedersen og Freddie Lerche til Roskilde Amts Sygehus, af Henning Damgaard-Sørensen til Nærum Gymnasium, af Jørgen Haugen Sørensen til Panum Institutet i København, af Thorbjørn Lausten til en parkeringskælder i Herning, af Nina Hart og Susanne Christophersen til byrådssalen på Hammel Rådhus. De fire første er igangsat af det foregående udvalg, mens de tre sidste er igangsat i den nu afsluttede udvalgsperiode. Overdragelsen af Hans Chr. Rylanders værk til Folketingets Provianthus har været den ældste sag, som blev igangsat og påbegyndt for over 10 år siden. Der er ofte – nødvendigvis – tale om langstrakte sagsbehandlingsforløb for kunstopgaver til det offentlige rum, hvor Statens Kunstfond først skal etablere et samarbejde med en brugerinstitution, for dernæst at nå til enighed om økonomi og kunstneriske forventninger, for derefter fra den i enighed valgte kunstner at indhente et skitseforslag, som endelig i enighed skal godkendes fra både fondens og brugernes side, før man kan bede kunstneren gå i gang med udførelsen af kunstværket til det pågældende sted. Denne løbende sagsbehandling kræver derfor både indsigt og kontinuitet i udvalgsbehandlingen. Det grundige forarbejde og afhandlingerne mellem udvalget og brugerinstitutionernes repræsentanter er afgørende som grundlag for de kunstnere, som sættes på en kunstopgave til et konkret sted og med bestemte bl.a. økonomiske rammer for kunstværkets tilblivelse. Efter overdragelsen af værket, som er skabt til det pågældende sted, skal værket passes og vedligeholdes af brugerne. Vedligeholdelsesforpligtelsen indgår i brugerinstitutionens aftale med Statens Kunstfond og kunstneren om opgaven. Som vi nævnte i sidste års beretning, har udvalget iværksat eftersyn og gennemgang af eksisterende værker rundt om i landet. Udvalget har endvidere som en hjælp til brugerinstitutionerne sat i værk, at der foretages eftersyn af alle værker, som fondens udvalg for kunst i det offentlige rum har ydet støtte til, et år efter og fem år efter værkets aflevering. Det er udvalgets håb, at de kommende udvalg vil følge op. For at udvikle kunstbegrebet er der som nævnt også i vores tidligere årsberetninger blevet igangsat og afsluttet en række tværfaglige projekter sammen med andre af fondens udvalg. Udviklingsplaner for havneområder i Sønderborg og i Fredericia er afleveret og sat positivt i vej til inspiration og brug for den lokale udvikling. I 2004 er skitseforslag til en række projekter blevet godkendt, og kunstnerne er således i gang med disse værkers udførelse. Det gælder Henrik Haves maleriske opgave til Sundhedsstyrelsen, Jytte Rex´værk til Det Arnamagnæanske Institut på Københavns Universitet, Kirsten Justesens og Jane Havshøjs projekt til konferencebygning på Århus Universitet og det gælder Peter Hentzes, Christian Lemmertz´, Øivind Nygårds, Kirsten Ortweds og Hanne Varmings værker til det nye statsfængsel ved Horsens. Også Marianne Hesselbjerg, Carsten Juel-Christiansen og Torben Schønherr er i gang med deres fælles arbejde med at omdanne udsigts- og P-plads i Hvide Sande. Ole Broager arbejder med et skulpturelt værk til indre gårdrum i Ålborg Sygehus Syds nye medicinerhus. Erik A. Frandsen og Jens Berthelsen arbejder sammen om et lille tårn til forpladsen ved Langkjær Gymnasium. Jørn Utzons model til Sidney-operaen gendannes i bronze til Arkitektskolen KA. Tre skulpturer af Richard Winther bliver støbt til opsætning i haveanlægget ved Gl. Holtegaard. Jens Haaning har i december fremlagt og kunstnerisk fået godkendt skitseforslag til Told & Skat-bygning i Ålborg. Andre kunstopgaver er sat i gang i årets løb. Således vil Thomas Bang komme med forslag til kunstnerisk bearbejdning til Den Sociale Skole i Odense, Mogens Gissel med forslag til et keramisk vægmaleri til Odder, Peter Laugesen med forslag til vægbearbejdning til sal på Hald Hovedgård. Jesper Rasmussen er netop ved årets slutning blevet spurgt, om han vil udarbejde skitseforslag til kunstopgave ved Glostrup Kommunes nye rådhus og Truls Melin er bedt om at gå i gang med skitseforslag til en bro over Kolding Å. Udvalget har indkøbt værker af Lone Høyer Hansen og Lis Nogel til placering henholdsvis på plads i Nobelparken, Aarhus Universitet og til Danmarks Kunstbiblioteks møderum. Ligeledes er indkøbt værk af Bjørn Nørgaard, som Middelfart Kommune skal finde en placering til. Udvalget for kunst i det offentlige rum har særlige arbejdsbetingelser, der er beskrevet ovenfor, og som er anderledes end for de andre af Statens Kunstfonds udvalg. Det kræver en særlig opmærksomhed i forhold til omverdenen og de brugere herfra, som udvalget skal samarbejde med om sager og opgaver. På den baggrund har udvalget søgt at tilpasse situationen det mulige - og lidt til. Det forgangne år har været præget af, at Statens Kunstfonds hidtil samlede og sammenhængende struktur og kontinuitet har været svækket af en ombrudt organisation. Udvalget ser derfor gerne, at Statens Kunstfond får genoprettet sin konstruktion. 8
Sys Hindsbo Ingvar Cronhammar Steen Høyer Formand BERETNING FRA INDKØBS- OG LEGATUDVALGET Årsberetningen er blevet til kollektivt, det svenske udvalgsmedlem Bo Nilsson har stillet Sys Hindsbo og Martin Erik Andersen en række spørgsmål, som her er samlet til et hele. BN: Nu har vi camperet sammen i 3 år, og vi har kun ét møde tilbage. Hvad har været mest positivt ved arbejdet, og hvad har været mest negativt? SH: Det bedste er, at man har kunne gøre noget for sine kolleger og for kunsten. Det værste er, at man ikke har kunne gøre nok. MEA: For mig har det været givende, at der rent faktisk er en slags kerne, som man godt kan komme frem til, selvom hele kunstlivet er så fuldstændigt atomiseret, som det er lige nu - at man udfra forskellige mere eller mindre uformulerbare positioner godt kan mødes. Til det negative kan man måske sige, at man får lidt hård hud på øjnene. … BN: Hvordan har jeres kunstnerkolleger opfattet jeres rolle, når I pludselig blev repræsentanter for Statens Kunstfond? Har de ændret deres attitude overfor jer? SH: Jeg synes hovedsageligt, at vi er blevet ladt i fred, og at vores kolleger har været meget taktfulde. MEA: Ja, jeg vil da sige min venskabskreds er blevet kraftigt decimeret. Folk er tilbageholdende og enormt forsigtige med hele det her nepotismehalløj…. Der er nogle almene forestillinger om billedkunstnere som udsvævende bohemer. Men faktisk er billedkunstnere meget nærtagende omkring de her basale moralske problematikker. … BN: Og så, opfattelsen af jer selv. Har I følt, at I har haft magt i kunstlivet, eller har I mere set jer selv som en slags museumsmænd, som køber eller præmierer? Hvilken rolle har været lettest at påtage sig - at være en tjenestemand, en som kontinuerligt gør det her, ganske objektivt på en måde - eller at I har haft en slags magt til at forandre ting. SH: Jeg har følt det som et ombud, som mange før os har haft. Sådan tror jeg også, at det opfattes. Man siger ja med en vis ængstelse, fordi afgørelserne, man træffer får konsekvenser for ens fagfæller. En følelse af magt har jeg ikke haft, men en enorm glæde når man kunne købe et godt kunstværk eller give et stort legat. BN: Så det er altså mere tjenestemandsagtigt? MEA: Et borgerligt ombud, en civil pligt. SH: Ja, en kollegial pligt. MEA: Jeg vil mene, det er en demokratisk pligt - fordi der er nogle særlige uformulerbare og svage strukturer i det billedkunstneriske, som man netop som billedkunstner har et nuanceret forhold til, og som hverken en ombudsmand, en tjenestemand og måske heller ikke en museumsmand nødvendigvis har blik for. Det har vi som billedkunstnere, vi kan zoome helt ind på eller have en nær kontakt til nogle ting. Noget af det virkelig smukke ved Statens Kunstfond er, at man i den 3årige konstruktion varetager, at der er plads til at nogen virkelig går ud i detaljen med deres ”æstetiske idiosynkrasier”… som Sys plejer at sige. Og at det er vores pligt at være subjektive - hvis der er en van Gogh i år 2005, så opholder han sig sikkert ikke på midterbanen. BN: Men så er det jo sådan, at magten opfattes mere af dem, som findes rundt omkring i kunstlivet, end den opfattes af jer? SH: Sådan er det vel alment med magt, når man er i nærheden af den, bliver den gennemsigtig, eller man mærker den ikke, det er ligesom en luftballon. Man kommer stille af sted, man mærker ikke vinden. Jeg synes ikke, jeg har ekstraheret nogen fryd, hvor jeg har tænkt, kors det her er magtens … Det har jeg slet ikke mærket, jeg kan faktisk slet ikke lide at have magt. MEA: Men vi lever jo i sådan et hyperdemokratisk samfund, hvor der er enormt meget fokus på, at man skal passe på med de ting. Det er også det, der er smukt ved denne konstruktion, at den rent faktisk uddelegerer magt til folk, som normalt er magtesløse, billedkunstnerne. SH: Vi har ikke nogen tradition for at udøve magt, vi er novicer. …. BN: Det har været ganske turbulent omkring Statens Kunstfond. Hvordan har det påvirket arbejdet? SH: Det har virkelig påvirket os meget. Især fordi man har en følelse af, at man skal genopfinde den dybe tallerken for 7. gang, og der er ikke nogen af os, der forstår, hvorfor det har været nødvendigt at opløse vores struktur. Vi kan slet ikke se logikken i det – og det har skabt stor uro i sekretariatet. Vi synes, at den meget fine konstruktion som Statens Kunstfond er, er blevet mishandlet. … BN: Hvor betydningsfuld er Statens Kunstfond i det danske kunstliv. Hvad ville konsekvenserne være, hvis kunstfonden ikke fandtes i det danske kunstliv? SH: Vi er jo vokset op med den. Men det den faktisk også betyder - som jeg tror embedsmænd og folk udenfor vores verden ikke rigtigt forstår, og som måske ikke lyder så sympatisk – det er, at den er det sted, hvor vi bliver målt. Altså meriterer os. Vi har ikke den måleenhed andre steder. Så derfor er den af fantastisk stor betydning for os. Den legaliserer vores virke og liv, og det at være kunstner … … BN: Som regel har vi mødt hinanden en dag om ugen, med administrativt arbejde om formiddagen og set 9
Page 1 and 2: STATENS KUNSTFONDS BERETNING XXXX 1
Page 3 and 4: Forfatter Pia Tafdrup Udpeget af De
Page 5 and 6: Kunsthåndværk- og designudvalget
Page 7: støttesystem. Det overordnede prin
Page 11 and 12: dium på, eller har de været relat
Page 13 and 14: Herning Kommune Billedkunstner Thor
Page 15 and 16: Morten Buch Jørgensen 50.000 Tim J
Page 17 and 18: Jes Fomsgaard 60.000 for udstilling
Page 19 and 20: Thorvaldsens Museum, København Per
Page 21 and 22: Ravmuseet, Oksbøl Mogens Gissel "B
Page 23 and 24: "Kyoto" kul og olie på lærred / 2
Page 25 and 26: "Den Frie" Den Frie Udstillings Byg
Page 27 and 28: Kim Blæsbjerg 50.000 Klavs Bondebj
Page 29 and 30: mente råd har også tonekunstudval
Page 31 and 32: Thorkell Atlason 20.000 Erik Bach 4
Page 33 and 34: Ensemble Zoom Ejnar Kanding 10.000
Page 35 and 36: Flemming Friis 8.000 Trio Timbre Ni
Page 37 and 38: Carsten Dahl 50.000 for "Moon Water
Page 39 and 40: Peter Friis Nielsen 5.000 Stefan Pa
Page 41 and 42: som en øjenåbner for, at vores hv
Page 43 and 44: Sharon Fisher 30.000 for udstilling
Page 45 and 46: Kunsthåndværkermarked Frue Plads,
Page 47 and 48: Til Danmarks havnebyer præsentered
Page 49 and 50: Jens Bertelsen, Carsten Holgaard og
Page 51 and 52: Vi har forsøgt at opmuntre både d
Page 53 and 54: Jørn Riel Grete Roulund FORFATTERE
Page 55 and 56: Konservering 186.230,24 Deponering

STATENS KUNSTFOND RSBERETNING 2003 - Kunst.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?