kiropraktoren nr.2 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

NR.2 2007 

Tema: Ny sygesikringsoverenskomst 

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening 

Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus 

NIKKB Nyt: Kvalitetssikring og styrkelse af forskningen 

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 0

BestYreLsens LeDer 

Gode resultater i hus 

og fagligheden i fokus 

Forårets komme markerer på mere end én måde et nyt kapitel for DKF og for kiropraktikken som helhed. Læseren 

vil sikkert allerede have bemærket, at KiropraKtoren har fået nyt udseende. relanceringen af KiropraKtoren 

er med til at understrege kiropraktik som en dynamisk og fremadrettet profession, der har meget at byde på. 

Med forårets komme vendes ikke kun et nyt blad i KiropraKtorens ’historie’. . april trådte den nye sygesikringsoverenskomst 

i kraft. 

sygesikringsbegrebet er jo formelt afskaffet med den nye sundhedslov fra . januar 2007 og sygesikringsbegrebet 

erstattet af det meget lidt sexede ‘praksissektorens ydelser’. Det hedder heller ikke ‘sygesikringstilskud’ længere, men 

‘tilskud til behandling hos kiropraktor’. et gennem mere end en menneskealder godt indarbejdet og godt begreb 

som sygesikring kan man ikke fjerne fra sprogbrugen med et pennestrøg. og slet ikke, når der ikke foreligger et 

selvfølgeligt brugbart andet begreb. så det varer sikkert en rum tid, inden ordet ‘sygesikring’ ikke anvendes mere. 

Den nye overenskomst sender et vigtigt signal om, at man fra sygesikringens side har taget politisk ansvar for 

det nuværende faktiske udgiftsniveau. erfaringerne viste, at en af konsekvenserne ved fjernelsen af begrænsningen i antallet 

af tilskudsberettigede kiropraktiske behandlinger var, at patienterne nu kunne få den behandling, de reelt havde 

brug for og at det ikke har medført en eksplosiv stigning i antallet af behandlinger, 

som man ellers kunne “Den indgåede aftale tilgodeser 

såvel patienter som kiropraktorer 

have frygtet fra amternes side. 

et vigtigt område, som DKF gik til og markerer fra det offentliges side forhandling på, var at få udbygget 

de billeddiagnostiske funktioner i en anerkendelse af kiropraktikkens klinikkerne og få dem fremtidssikret 

i forhold til den teknologiske ud- samfundsmæssige betydning.” 

vikling inden for det billeddiagnostiske 

område. selvom DKF ikke kom så vidt, som man kunne have ønsket 

sig, blev det besluttet at nedsætte et moderniseringsudvalg, der skal fremkomme med forslag til modernisering af 

kiropraktorernes billeddiagnostiske funktioner. 

02 KIROPRAKTOREN NR.2 2007 

også på andre områder er det lykkedes DKF at få forhandlet gode resultater i hus og holde fagligheden i fokus. 

For at fremme anvendelsen af ny digital teknologi på røntgenområdet kan klinikker, der overgår til digitaliseret 

røntgen inden for overenskomstperioden ansøge regionerne om et etableringstilskud samt et årligt driftstilskud. 

endvidere er det lykkedes DKF at få forhandlet sig frem til et driftstilskud til klinikker, der inden . april er overgået 

til digitaliseret røntgen. 

sidst, men ikke mindst har DKF tilkendegivet, at man gerne vil indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, men at det 

kræver afklaring af økonomi og vilkår. Der nedsættes derfor et udvalg, som i indeværende periode skal fremme 

arbejdet med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet og fremkomme med anbefalinger på området og der er 

afsat midler til udvalgsarbejdet. 

på trods af at den nye overenskomst, set i lyset af den nye strukturreform, er indgået under omskiftelige forhold, 

er det DKF’s holdning, at den nye aftale fortsat udbygger kiropraktorernes position. Det giver derfor DKF håb 

om, at det også vil ske i fremtiden.

INDHOLD 

02 Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus 

05 temafokus: aftalens vigtigste resultater 

07 temainterview: Faglighed i fokus 

09 temainterview: systematisk kvalitetssikring af kiropraktorpraksis 

niKKB nyt – Kvalitetssikringsprojekt og styrkelse af forskningsindsats 

6 ny måde at indrapportere til ‘danmark’ 

7 professorhjørnet: Maintenance care 

8 ny studieleder på kiropraktoruddannelsen 

20 Kort nyt 

22 Markedspladsen 

Tidsskrift for medlemmer af 

Dansk Kiropraktor Forening 

ISSN 1395-8496 

Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 

1011 København K 

Telefon 3393 0400 

Fax 3393 0489 

E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk 

www.kiropraktor-foreningen.dk 

Bestyrelse 

Peter Kryger-Baggesen (formand) 

Telefon 4637 1860 

E-post: peter@kirosk.dk 

Joann Lundis (næstformand) 

Kent Højer Kristensen (kasserer) 

Alice Kongsted 

Jakob van Dijk 

Line Press Sørensen 

Jacob West 

Anders Udsen Broegaard 

(kasserer-suppleant) 

Dansk Kiropraktor Råd 

Nis Alnor (rådsformand) 

Telefon 2992 0257 

E-post: nisalnor@post11.tele.dk 

Sekretariatet 

Telefontid mandag til torsdag 10-16 

Direktør Ole Rasmussen 

E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk 

Elisabeth Holst (konsulent) 

E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk 

Antje Valore (sekretær) 

E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk 

Jette Østergaard (sekretær) 

E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk 

Diana Ziwes (sekretær) 

E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk 

Karina Sol (konsulent) 

E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk 

Tanja Skov Carlsen (konsulent) 

E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk 

Redaktionsgruppe 

Redaktør (ansvarshavende): 

Peter Kryger-Baggesen 

Redaktionen: 

Ole Rasmussen 

Karina Sol 

Tanja Skov Carlsen 

Diana Ziwes 

Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk 

Deadline 

KIROPRAKTOREN nr. 3 

Udkommer i uge 23. 

Deadline for annoncer: 

7. maj 2007 

Abonnement 

Et års abonnement på KIROPRAKTOREN 

koster 480 kr. incl. moms. 

Grafisk tilrettelæggelse og 

ekspedition af annoncer 

Tuen-media as 

Åbogade 40, 8200 Århus N 

Telefon 86213000, fax 86213065 

E-post: mail@tuen.dk 

Tryk 

Unitryk 

Forsidefoto 

Niels Åge Skovbo, Fokus 


Kontaktperson hos Willis 

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk 

004 KIROPRAKTOREN NO.2 2007 

NY PENSIONSORDNING 

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE 

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig 

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne 

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder 

en god pensionsordning. 

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste 

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker 

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. 

SAMARBEJDET MED WILLIS 

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale 

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening ind- 

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, 

der arbejder med uvildig rådgivning omkring forsikrings- 

og pensionsforhold. 

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen 

løbende opdateres i forhold til mulighederne 

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning 

omkring din pensionsordning. 

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget 

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. 

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde 

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret 

pensionsordningen på en række punkter. 

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en 

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil 

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din 

pensionsordning. 

MEDLEMSFORDELE 

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. 

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på 

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje 

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt. 

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. 

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% 

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). 

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne 

får mere bonus tilbage. 

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. 

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet 

via samarbejdet med Willis. 

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. 

God fornøjelse med den nye pensionsordning!

teMa: nY sYGesiKrinGsoVerensKoMst 

Aftalens 

vigtigste resultater 

1. april kunne kiropraktorerne glæde sig over, at den ny sygesikringsoverenskomst trådte i kraft. 

Overenskomsten markerer på mange områder en anerkendelse af kiropraktorernes faglighed, 

indsats og arbejde. Her er en oversigt over de vigtigste resultater. 

Tilskudsregulering 

Accept af det nuværende faktiske udgiftsniveau og en 

genoptagelse af tilskudsreguleringen af patienttilskuddet 

Med overenskomsten pr. . april 2004 blev den 

tidligere begrænsning af antallet af tilskudsberettigede 

behandlinger og gentagelse af patienttilskudsreguleringen 

afskaffet. Man forudså, at dette ville medføre 

øgede udgifter for sygesikringen, og der blev foretaget 

omhyggelige analyser af de udgiftsmæssige konsekvenser. 

Kort efter overenskomstens ikrafttræden kunne 

der imidlertid konstateres meget større stigninger i 

sygesikringens udgifter til kiropraktik end beregnet, 

og udgiftsniveauet har været stort set uændret lige 

siden. sygesikringen pressede på for at finde en løsning 

på problemet med de store udgiftsstigninger, og pr. 

.april 2005 traf DKF aftale med sygesikringen om, 

at tilskuddene til kiropraktisk behandling blev nedsat 

til grundtilskuddet. Honorarerne blev imidlertid 

fortsat reguleret i forhold til den generelle løn- og 

prisudvikling, så den samlede virkning af det økonomiske 

indgreb var en forøgelse af patientbetalingen. 

på kort sigt var denne løsning på problemerne 

med de store stigninger i sygesikringens udgifter 

tilfredsstillende for DKF, fordi det blev undgået, at 

der genindførtes begrænsning i antallet af tilskudsberettigede 

behandlinger, og at kiropraktorerne kom 

til at betale for overskridelsen af den økonomiske 

ramme. Men på længere sigt var det naturligvis ikke 

holdbart med en automatisk forøgelse af patientbetalingen 

hvert halve år, fordi sygesikringen ikke ville 

afholde udgifterne til den nødvendige kiropraktiske 

behandling. Det var derfor DKF’s bestræbelse at få 

rettet op på dette forhold i forbindelse med overenskomstfornyelsen 

2007. og det lykkedes! Med den 

nye overenskomst har sygesikringen accepteret det 

faktiske udgiftsniveau og er gået med til at regulere 

patienttilskuddet halvårligt. 

Billeddiagnostik 

Nedsættelse af et moderniseringsudvalg vedrørende 

billeddiagnostik hos kiropraktorer. 

Den billeddiagnostiske teknologi har været inde i 

en rivende udvikling, hvilket har medført, at mulighederne 

for billeddiagnostisk udredning i dag er 

langt mere nuancerede end tidligere. selvom røntgen- 

undersøgelse er den mest anvendte billeddiagnostiske 

modalitet i sundhedsvæsenet, er anvendelsen af 

› 



røntgenundersøgelse hos kiropraktorer faldende. Udviklingen 

skyldes flere forhold. For at sikre en mere 

hensigtsmæssig anvendelse og udvikling indenfor 

billeddiagnostik i kiropraktorpraksis, har sygesikringen 

og DKF besluttet at nedsætte et moderniseringsudvalg, 

som skal belyse området. Udvalget skal bl.a. 

analysere og fremkomme med forslag vedrørende en 

øget nyttiggørelse og integration af kiropraktorernes 

eksisterende billeddiagnostiske kapacitet i forhold til 

sundhedsvæsenets samlede billeddiagnostiske beredskab. 

Derudover skal udvalget komme med forslag 

til en modernisering af kiropraktorklinikkernes billeddiagnostiske 

faciliteter, ligesom udvalget skal analysere 

fordele og ulemper i forbindelse med en øget adgang 

for kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser 

i sygehusregi. Den samlede redegørelse forventes at 

foreligge inden udgangen af 2008, så den kan indgå i 

næste overenskomstforhandling. 

Tilskud til digitaliseret røntgen 

I den 3-årige overens-komstperiode er afsat 3 mio. kr. til 

betaling af henholdsvis et engangsbeløb og et årligt driftstilskud 

til klinikker, der overgår til og anvender digitaliseret 

røntgen. 

For at fremme indførelsen af digitaliseret røntgen er 

det aftalt, at regionen udbetaler: a) et engangsbeløb 

på 20.000 kr. til klinikker, som i perioden påbegynder 

anvendelse af digitaliseret røntgen, og b) et løbende 

driftstilskud på 0.000 kr. til klinikker, som anvender 

digitaliseret røntgen. Det forventes, at der i perioden 

maksimalt indtræder 75 nye klinikker i ordningen. 

Kvalitetssikring 

Der nedsættes et udvalg, der kan videreudvikle arbejdet 

med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. 

For at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen 

skal Den Danske Kvalitetsmodel på sigt omfatte alle 

sundhedsydelser, der modtager offentlig støtte. DKF 

har tilkendegivet, at man gerne vil omfattes af Den 

Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver en afklaring 

af vilkår og økonomi. Der er derfor blevet nedsat et 

udvalg bestående af repræsentanter fra Danske regioner, 

DKF, indenrigs- og sundhedsministeriet, 

sundhedsstyrelsen og andre relevante parter. Der er i 

overenskomstperioden afsat op til 500.000 kr. pr. år til 

udvalgets arbejde. Udgifterne afholdes af kiropraktorfondens 

egenkapital. 

Udvalget får til opgave at undersøge og beskrive konsekvenserne 

af at indføre Den Danske Kvalitetsmodel 

på kiropraktorområdet samt komme med forslag til, 

hvordan modellen kan implementeres i praksis. Udvalget 

får endvidere til opgave at udbrede kendskabet 

til Den Danske Kvalitetsmodel og komme med forslag 

til, hvordan arbejdet med kvalitetsudviklingen på 

kiropraktorområdet skal organiseres. 

Nye ydelsesbeskrivelser og ydelseskategorier 

Modernisering og forenkling af ydelsesstrukturen og 

ydelsesbeskrivelserne. 

Ydelserne er søgt moderniseret efter måden, hvorpå overenskomsten 

rent faktisk bliver anvendt i klinikkerne. 

Der indføres nye ydelsesgrupperinger, idet ydelserne 

fordeles i basisydelser, tillægsydelser og kombinationsydelser. 

træningsydelserne er blevet specificeret og der 

er sket en markering af, hvornår kiropraktisk medhjælp 

egenhændigt kan forestå ydelserne. 

Der er indført tre nye såkaldte kombinationsydelser, der 

bl.a. skal tilskynde til at anvende allerede eksisterende 

røntgenundersøgelser. 

Modernisering af den særlige tilskudsordning 

Tilskudsordningen for særligt behandlingskrævende 

patienter opretholdes, mens det tunge regelsæt for anvendelse 

af ordningen afskaffes. 

Der er herefter ingen særlige administrative foranstaltninger, 

der skal følges. 

Det er nu, op til den enkelte kiropraktor selv at vurdere 

og tildele en patient behandling under den særlige 

tilskudsordning. tidskrævende bureaukrati forbundet 

med indberetninger er afskaffet, hvilket letter kiropraktorens 

arbejdsbyrde og samtidig anerkender vedkommendes 

faglige dømmekraft. 

Omkostnings- og indtjeningsundersøgelse 

Kiropraktorerne forpligtes til at medvirke i en omkostnings- og 

indtjeningsundersøgelse, der skal gennemføres i 2008 for 

regnskabsåret 2007. 

en sådan undersøgelse er essentiel netop for at følge 

udviklingen nøje med henblik på at kunne justere 

økonomien i overenskomsten, hvis der skulle opstå 

uforudsete ændringer. tsC

Faglighed 

Tilskudsfald afværget 

Fra en økonomisk betragtning er det ifølge formanden 

især en gevinst, at stoppet for reguleringen af patienttilskuddet 

er blevet fjernet, og at sygesikringen har 

accepteret det forhøjede udgiftsniveau, som var en 

konsekvens af, at loftet på fem behandlinger med offentligt 

tilskud blev fjernet ved de sidste overenskomstforhandlinger 

i 2004. 

–Det vigtigste resultat var, at vi fik fjernet stoppet i 

reguleringen af patienttilskuddet og at sygesikringens 

forhandlingsudvalg accepterede det nye niveau og 

man begyndte at regulere derefter, siger peter Kryger- 

Baggesen. 

at subsidieringen spiller en væsentlig rolle for patienternes 

behandlingsvalg, blev tydeligt, da man midt i 

sidste overenskomstperiode satte en stopper for regulering 

af patienttilskuddet, som følge af den uforudsete 

stigning i sygesikringens udgiftsniveau. 

–Hver gang man ændrer på patienttilskuddene, har 

det stor betydning for patienternes vej gennem systemet 

og de muligheder, man har for at fuldende en behandling, 

fortsætter peter Kryger-Baggesen. 

Røntgen i fokus 

et andet væsentligt tema, som DKF gik til forhandling 

på, var røntgen. Det billeddiagnostiske område er inde 

i fokus 

Ifølge Dansk Kiropraktor Forenings formand, Peter Kryger-Baggesen, kan kiropraktorerne være 

ganske godt tilfredse med den nye overenskomst med Sygesikringens Forhandlingsudvalg samtidig 

med, at aftalen også tilgodeser patienterne. KIROPRAKTOREN har sat formanden stævne og 

spurgt til, hvad han ser som de største gevinster ved den nye overenskomst med Sygesikringen. 

i en rivende udvikling, og DKF ønsker, at kiropraktorerne 

skal være en del af den udvikling både inden for 

konventionel røntgen og inden for nye billeddiagnostiske 

modaliteter. Derudover er det ifølge formanden 

sund fornuft at tænke kiropraktorernes nuværende 

røntgenkapacitet ind i sundhedsvæsenets samlede 

billeddiagnostiske beredskab. 

-Fra patienternes side er situationen jo lidt fjollet. 

Hvis det vurderes, at der er behov for at få taget nogle 

billeder af en patient, der har rygbesvær, så skal de 

måske vente 6-7 uger på en tid på sygehusene, mens 

de kan få gjort det inden for samme uge hos kiropraktoren, 

siger formanden. 

Fra sygesikringens Forhandlingsudvalgs side vurderede 

man, at det billeddiagnostiske område er så stort et 

felt, at man aftalte at nedsætte et moderniseringsudvalg, 

som i den indeværende overenskomstperiode 

netop skal kigge på de områder. 

-DKF havde selvfølgelig gerne set, at man havde besluttet 

noget mere, men omvendt har vi også respekt 

for beslutningen om, at man laver et moderniseringsudvalg, 

siger peter Kryger-Baggesen. 

Nyskabelse i overenskomsten 

når det så er sagt, så kom DKF ikke helt tomhændet 

ud af forhandlingerne, hvad billeddiagnostik angår. 


› 

Formand Peter Kryger-Baggesen: 

“Det vigtigste resultat var, at vi fik 

fjernet stoppet i reguleringen af 

patienttilskuddet.” 



som noget helt nyt blev det nemlig aftalt at give 

klinikker, der overgår til digital røntgen et etableringstilskud 

og et årligt driftstilskud i den indeværende 

overenskomstperiode. 

-Det er noget udstyr, som der er mange gode grunde 

til at gå over til. Det giver nogle tekniske forbedringer, og 

det er også med til at nyttiggøre arbejdet over for de 

andre parter i sundhedsvæsenet, fordi det er et mere 

flytbart medie end de gamle film, som skal sendes 

med post. og ikke mindst er der et strålehygiejnisk og 

miljømæssigt aspekt i det med hensyn til fotokemiske 

processer, fortæller peter Kryger-Baggesen. 

aftalen om de direkte tilskud til digital røntgen markerer 

ifølge formanden et vendepunkt. 

- Vi har altid haft det sådan, at hver gang vi aftalte 

noget, så blev det betalt gennem honorarerne, og 

det betød, at patienterne altid kom til at betale for 

størstedelen og amterne for en mindre del af det. selvom 

det i denne situation ikke er så mange penge, så er 

det stadig en stimulering og et direkte tilskud. 

som et sidste resultat på røntgenområdet blev der ændret 

på nogle ydelser for at tilskynde til anvendelsen af eksisterende 

billeder hos andre parter i sundhedsvæsenet. 

Mere kommunikation i sundhedsvæsenet 

som et andet positivt resultat ved aftalen fremhæver 

formanden, at der skal igangsættes en proces for at 

forbedre kommunikationen og forståelsen mellem 

behandlere i sundhedsvæsenet i særdeleshed forholdet 

mellem de praktiserende læger og kiropraktorer. 

-Det har jo været sådan, at kiropraktorer har en speciel 

status, fordi det ikke kræver en lægehenvisning 

at komme til en kiropraktor. Derfor er der ikke en 

formaliseret informationsudveksling mellem praktiserende 

læger og kiropraktorer, og da kiropraktorer jo 

ønsker en yderligere integration i forhold til sundhedsvæsenet, 

så hilser vi det jo selvfølgelig velkomment, at 

man gerne vil tilskynde til en sådan udvikling, siger 

peter Kryger-Baggesen. 

som en del af den indgåede overenskomstaftale 

tilkendegav DKF desuden, at man gerne vil indgå i 

Den Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver afklaring 

af vilkår og økonomi. Det blev derfor vedtaget at 

nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til, 

hvordan kvalitetsudvikling kan indføres inden for kiropraktorpraksis. 

Mere overskuelige ydelsesstruktur 

ifølge formanden har ydelsernes tilbliven over mange 

overenskomstforhandlinger medført et behov for at 

opdatere ydelsesstrukturen. 

-Der har været et behov for at gøre det mere overskueligt, 

hvad de enkelte ydelser egentligt indeholdt og 

hvordan ydelserne supplerede hinanden. Derudover er 

det blevet skrevet ind i den nye overenskomst i hvilke 

situationer, det kan lade sig gøre at benytte medhjælp 

på klinikkerne, da det har været uklart, hvorvidt medhjælperne 

kun måtte udføre dele af ydelsen eller hele 

ydelsen, siger peter Kryger-Baggesen. 

Fagligheden i centrum – også i fremtiden 

Formanden udtrykker glæde over, at man fik afsluttet 

aftalen med amterne, som DKF har haft et godt samarbejde 

med gennem årene, inden overgangen til den 

nye regionale struktur. 

-Vi har oplevet en betydelig goodwill fra vores modparts 

side og en betydelig villighed til at se på en række 

områder, hvor vi netop har holdt fast på, at der skal 

være et fagligt indhold i vores overenskomst. så vi 

håber selvfølgelig på, at vi kan få den goodwill med 

over i den nye struktur, og at det også i fremtiden vil 

være muligt at få en høj faglig profil i denne overenskomst, 

slutter formanden af. Ks

Systematisk 

kvalitetssikring af kiropraktorpraksis 

Som en del af den nye overenskomstaftale har DKF sikret sig indflydelse på indholdet af de krav, 

som klinikkerne skal leve op til i fremtiden i forbindelse med implementeringen af Den Danske 

Kvalitetsmodel. Der nedsættes i den kommende tid et udvalg, som skal definere og komme med 

forslag til, hvordan kvalitetsudvikling kan indføres inden for kiropraktorpraksis. KIROPRAKTOREN 

har talt med Alice Kongsted, Kiropraktor og bestyrelsesmedlem, der bliver den ene af DKF’s 

repræsentanter i udvalget, om hvilken betydning hun tror, at kvalitetsudvikling vil få for kiropraktorer. 

Hvad ser du overordnet som kvalitet og kvalitetssikring i 

forhold til kiropraktorer? 

tanken med Den Danske Kvalitetsmodel er at fremme 

kvaliteten af patientforløb i sundhedsvæsnet, og jeg ser 

indførelsen af kvalitetsmodellen i kiropraktorpraksis 

som et led heri. 

Der er ikke en fast definition af, hvad der er god kvalitet 

i kiropraktorpraksis. noget af det, jeg mener, kvalitetssikring 

og kvalitetsudvikling skal bruges til, er at sikre, at 

kvaliteten af det ‘produkt’, vi leverer, er kendt og synlig. 

som det ser ud nu, kan vi ikke præcist definere, hvilket 

produkt man får, når man går ind i en kiropraktorklinik. 

Derudover skal kvalitetsmodellen bruges som et værktøj, 

der kan lette den faglige udvikling af praksis. 

Der er meget stor variation i, hvordan man håndterer 

patienter i forskellige klinikker, og der skal naturligvis 

være rum for personlige præferencer. samtidigt er der 

behov for nogle fælles standarder, så man ved, at visse 

‘minimumskrav’ til fx undersøgelser, der udføres, altid 

er opfyldt. så vil den enkeltes kliniske vurderinger og 

erfaringer jo gøre, at man bygger forskelligt oven på 

det. 

som jeg ser det, skal systematisk kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis 

bruges som en hjælp til at virkeliggøre 

evidensbaseret praksis. Det er en umulig opgave for den 

enkelte kliniker at holde sig opdateret mht. nyeste viden 

og at sørge for en løbende udvikling af praksis i overens- 

stemmelse dermed. Jeg tror, at fælles kvalitetsudvikling 

kan blive en foræring til klinikere, der tilstræber en 

løbende udvikling. Men det vil kræve hårdt arbejde og 

stor entusiasme at komme igang med processen. 

Hvad mener du, er det vigtigste at kvalitetssikre for kiropraktorer? 

i og med at den her form for systematisk kvalitetssikring 

er helt ny, er der mange områder, der er vigtige 

at få kvalitetssikret. Kvalitet handler om meget andet 

end at have god effekt af behandling. et af de steder, 

man kunne starte, er ved journalføring. Fælles standarder 

for journaler vil gøre det nemmere at udveksle 

information både mellem kiropraktorer og mellem 

praktiserende læger og kiropraktorer. Kiropraktoren 

er ofte én af flere aktører omkring et patientforløb, 

og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi har en journalføring, 

som vi alle kan gennemskue både inden for 

professionen og for andre i sundhedsvæsnet. Det er for 

mig at se et oplagt område, hvor man kunne give kiropraktorer 

et godt værktøj uden, at hver enkelt skal lave 

et kæmpe udviklingsarbejde. 

Hvordan sikres det, at klinikere retter sig efter standarderne? 

Det primære er, at kvalitetsudvikling bygges op, så det 

reelt giver klinikerne nogle gode redskaber. Jeg tror, at 


› 

Alice Kongsted:”Jeg tror, at 

fælles kvalitetsudvikling kan 

blive en foræring til klinikere, 

der tilstræber en løbende 

udvikling.” 


»Som jeg ser det, skal systematisk kvalitetsudvikling 

i kiropraktorpraksis bruges som en hjælp til 

at virkeliggøre evidensbaseret praksis« 


man i mange kiropraktorklinikker gerne vil udvikle 

en lang række områder, men at der ikke er tid til det 

i den kliniske hverdag. en væsentlig motivation for at 

gå ind i kvalitetsudvikling skal gerne være, at man som 

kliniker faktisk gerne vil højne sin kvalitet. Det er dog 

utopi at tro, at der kan indføres tidskrævende procedurer 

i praksis uden, at der følger penge med. Hvis 

Den Danske Kvalitetsmodel skal indarbejdes generelt i 

kiropraktorpraksis, tror jeg, det er nødvendigt, at vi 

sammen med vores forhandlingspart finder en model 

for at støtte økonomisk op omkring deltagelse i kvalitetsudvikling. 

Ligesom man har gjort i forhold til digitaliseret røntgen i 

den nye overenskomst? 

Ja, det kunne godt være efter en lignende model, 

sådan at kvalitetsudviklingen ikke skal betales via patienternes 

egenbetaling. 

Hvordan vurderer du stemningen overfor kvalitetsudvikling 

ude i klinikkerne? 

Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring klinger nok ofte 

lidt negativt, fordi mange frygter, det er ensbetydende 

med, at der kommer nogen og siger, at nu skal man 

behandle på en bestemt måde, nu må man ikke dit og 

nu må man ikke dat. Jeg tror, der er en vis modstand 

eller skepsis, men jeg tror meget bunder i, at det er 

uvist, hvad kvalitetssikring kommer til at betyde for 

det kliniske arbejde. Hvis man frygter, at skulle bruge 

en hel masse ekstra tid på noget, man ikke synes, der 

kommer et bedre produkt ud af, er modvilje jo helt 

naturlig. omvendt tror jeg, at kvalitetsudvikling i 

form af værktøjer til at gøre tingene standardiserede 

og i form af noget feedback til den enkelte klinik, det 

er noget, langt de fleste klinikere rigtig gerne vil. Bl.a. 

mulighed for at få en løbende evaluering af ens egen 

praksis, det tror jeg, rigtig mange vil opfatte positivt. 

Hvad mener du så, er noget af det første, man skal tage 

fat på i det kommende udvalgsarbejde i forbindelse med 

Den Danske Kvalitetsmodel? 

noget af det første, udvalget må drøfte, er, hvad vi 

overordnet set vil med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. 

For det kan jo være meget forskellige ting. og 

så tror jeg, at der skal findes arbejdskraft, der kan gå 

igang med det konkrete arbejde, for sådan et udvalg 

kan ikke i sig selv drive kvalitetsudvikling. Det er nødvendigt 

at ansætte en person, som kan arbejde med 

det her og omsætte visionerne til virkelighed. 

Her til slut. Hvad kommer det til at betyde for professionen, 

at kiropraktorerne bliver omfattet af Den Danske 

Kvalitetsmodel? 

når vi påtager os en opgave med at udvikle og synliggøre 

vores kvalitet og tager Den Danske Kvalitetsmodel 

til os, er det en konsolidering af, at kiropraktorerne 

fortsat skal være en integreret del af det offentlige 

sundhedstilbud. opgaven, tror jeg, vil bidrage til en 

øget synlighed og til at gøre det mere gennemskueligt 

for vores samarbejdspart, hvad vi er for nogle. Det er 

væsentligt for tilliden omkring patienthåndtering, at 

fx den praktiserende læge vil få mere tilgængelig viden 

om, hvad der egentlig foregår i kiropraktorpraksis. 

Hvis det er mere synligt, hvad vi kan tilbyde, så tror 

jeg også, det bliver nemmere at indgå i tværfaglige samarbejder. 

Ks

NYT 

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik 

Status over kiropraktorernes 

kvalitetssikringsprojekt 

Af Gert Brønfort 

Professor, Ph.d., seniorforsker ved NIKKB 

Kiropraktorernes kvalitetssikringsprojekt tager udgangspunkt 

i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i den 

nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, 

herunder styrkelse af samarbejdet mellem 

de centrale og regionale myndigheder i primær- og 

sekundærsektoren, sundhedsprofessionerne, de 

videnskabelige selskaber, sundhedsfaglige fora og 

de relevante forskningsinstitutioner. 

Det primære formål med dette projekt er at skabe 

basis for optimering af kvaliteten af diagnostisk 

udredning og behandling af patienter og en 

forbedret vidensoverførsel af forskningsresultater 

til klinisk praksis. Projektet fokuserer i første omgang 

på lænderygbesvær. 

Det foreløbige kvalitetssikringssystem afprøves nu 

af deltagerne i pilotimplementeringsfasen. I løbet 

af det næste halve år indsamles forløbsdata fra fem 

patienter med lænderygbesvær på hver af de 12 

udvalgte klinikker, som er fordelt over hele landet. 

De foreløbige kvalitetsindikatorer er udvalgt gennem 

flere konsensusmøder med de deltagende kiropraktorer. 

Forud for implementeringsfasen er der udarbejdet 

et kvalitetssikringssystem med kliniske retningslinier 

baseret på analyse og syntese af eksisterende 

evidensbaserede kliniske retningslinier, systematiske 

oversigtsartikler og relevante videnskabelige 

undersøgelser. Resultatet af denne fase findes i en 

rapport, der detaljeret beskriver et evidensbaseret 

kvalitetssikringssystem til brug i kiropraktorpraksis. 

Rapporten er udsendt til medlemmer af Dansk 

Kiropraktor Forening og findes på Dansk Selskab 

for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB)’s 

hjemmeside: www.dskkb.dk 

Dette projekt repræsenterer et samarbejde mellem 

forskere fra NIKKB, SDU, Rygcenter Fyn i Ringe samt 

DSKKB. Projektet er støttet økonomisk af Fonden 

til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat 

uddannelse. 

I løbet af det seneste år har forskerne fra NIKKB flere 

gange været i kontakt med lederne af de praktiserende 

lægers kvalitetssikringsprojekter på landsbasis, 

underlagt Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg. 

Der er opnået enighed om at indgå i et 

nærmere samarbejde omkring koordinering af 

definition af kvalitetsindikatorer, it-standarder og 

etablering af en central kvalitetsdatabase på 

rygområdet. 

Fra pilotimplementeringens start er der sket en ændring 

med hensyn til forudsætninger for at kunne deltage. 

Det var som udgangspunkt planen, at de indrapporterede 

data skulle udfyldes og indsamles i 

papirformat. Dette var hensigtsmæssigt, idet der i 

første omgang ikke fandtes noget klinikstyresystem, 

der kunne håndtere denne opgave, og det sikrede, 

at alle klinikker kunne være med. Men det var ikke 

en tidssvarende løsning, og på grund af den større 

mængde af data ville det ikke være muligt at videreføre 

fra pilotfasen til implementering på landsplan. 

I det forløbne år har firmaet Novolog i tæt samarbejde 

med projektets styregruppe været i stand til at 

videreudvikle deres klinikstyresystem ”ClinicCare” 

til at kunne indeholde relevante spørgeskemaer for 

hver patient samt muliggjort, at disse data kan indsendes 

elektronisk til en central server på samme 

måde som sygesikringsydelser. 

Denne første pilotfase tjener til at forberede og 

optimere planen for anden del af implementeringsfasen. 

Som planlagt skal den ske regionalt og på 

landsplan. 

Det er oplagt, at dette projekt kan danne basis for 

nogle af de tiltag, som forventes at blive affødt af 

den aftale, som indgår i den nye overenskomst 

mellem kiropraktorerne og den offentlige sygesikring 

vedr. kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. 

På www.nikkb.dk/kvalitet kan du læse mere om 

projektet.

NYT 


NIKKB styrker forskningsindsatsen 

og præsenterer to nye forskere 

Af Anders Lyck Fogh-Schultz 

kommunikationsmedarbejder ved NIKKB 

NIKKB præsenterede sidste forår en ambitiøs forskningshandlingsplan 

for perioden 2005-2010, der formulerer 

en række indsatsområder, der skal sikre, at NIKKB i årene 

fremover fortsat kan bidrage med relevant forskning af 

høj international kvalitet. 

En vigtig målsætning med handlingsplanen er at skabe 

grundlaget for en fortsættelse af den positive udvikling 

og det høje aktivitetsniveau, som NIKKB’s forskning har 

været kendetegnet ved de seneste år. Udviklingen 

sikres blandt andet ved at tiltrække yderligere forskere, 

og pr. 1. april 2007 er kiropraktor, ph.d. Lise Hestbæk og 

kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted ansat som nye seniorforskere 

på instituttet. 

Administrativ leder Pernille Søndergaard Madsen fortæller: 

”Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til to 

nye og meget kompetente medarbejdere ved NIKKB. Vi 

er inde i en rigtig god udvikling, og sammen med vores 

flytning til Forskerparken, er det godt samtidig at kunne 

styrke forskningskapaciteten med over 50 procent. Der 

bliver flere ansigter på kontorerne og med de nye ansigter 

fornyet aktivitet”. 

Muligheden for at øge forskerkapaciteten ved NIKKB og 

udbygge instituttets forskning er kommet i stand med 

yderligere midler fra Fonden til fremme af kiropraktisk 

forskning og postgraduat uddannelse. Dette har samtidig 

muliggjort en fuldtids forskningssekretærstilling og 

oprettelsen af en rugekassefunktion for forskerspirer. 

Nye ansigter – nye kompetencer 

Lise Hestbæk, der er uddannet fra Palmer College of 

Chiropractic i 1990, kommer til NIKKB med en baggrund 

inden for både forskning og privat kiropraktorpraksis. 

Det er den epidemiologiske forskning, der er Lise 

Hestbæks primære forskningsmæssige ekspertise, og 

hendes ph.d.-afhandling fra SDU omhandler udviklingen 

af lænderygproblemer hos børn og unge. Afhandlingen 

tager især fat i vigtige problemstillinger vedrørende 

arvelighed, betydningen af livsstilsfaktorer og sociale 

faktorer i forløb af lænderygproblemer. 

Lise Hestbæk 

Inden for de seneste år er Lise Hestbæks forskningsmæssige 

interesse sideløbende drejet mod den kliniske 

forskning, hvilket hun ønsker at beskæftige sig med 

ved NIKKB. Hun forklarer: ”Jeg mener, at nogle af de 

bedste rammer for den kiropraktiske forskning i Danmark 

uden tvivl ligger hos NIKKB, og jeg er meget glad for at 

blive tilknyttet instituttet. Målsætningerne i NIKKB’s 

forskningshandlingsplan dækker stort set min hidtidige 

forskning, og dens sigte ligger helt i tråd med mine 

kompetencer og store interesse i såvel den epidemiologiske 

som den kliniske forskning. Jeg håber meget at kunne 

være med til at koble de to forskningsområder, da en 

sådan kobling vil øge forskningens anvendelse i praksis 

og dermed bidrage til både udvikling og kvalitetssikring”. 

Sideløbende med sin deltidsansættelse som seniorforsker 

ved NIKKB, er Lise Hestbæk tilknyttet RygForsknings- 

Centret i Ringe samt Institut for Idræt og Biomekanik på 

SDU. Hun uddyber afslutningsvis, at hendes delte virke 

mellem de forskellige institutioner, der alle er med i 

forskningssamarbejdet Clinical Locomotion Science, 

absolut er en fordel, da det, som hun forklarer: ”vil være 

med til at udvide samarbejdsfladerne på tværs af 

institutionerne”. 

Alice Kongsted, der også bliver ansat i en deltidsstilling 

som seniorforsker, er uddannet kiropraktor fra SDU i 

1999. Hendes motivation for at søge seniorforskerstillingen 

ved NIKKB er, at hun gerne vil være med til at udvikle 

instituttets forskning, samt at hun gerne personligt vil 

udvikle sig som forsker gennem nye udfordringer og 

input. Hendes hidtidige kliniske forskning har omhandlet 

følger efter piskesmældstraumer, hvilket også var emnet 

for hendes ph.d.-afhandling fra 2005. 

Alice Kongsted 

Alice Kongsted fortæller: ”Jeg kan se mig selv i flere 

typer af forskning. Jeg har planlagt flere mindre studier 

som opfølgning på mit whiplasharbejde og har fortsat 

interesse i at beskæftige mig med dele af det felt. I 

relation til NIKKB’s forskning mener jeg at kunne bidrage 

til udvikling af flere af indsatsområderne. Et af de 

områder vi ved, NIKKB forhåbentlig skal være med til at 

>

komme meget nærmere, er afklaring af, hvilke undergrupper 

af patienter, der gemmer sig i massen af fx 

lændepatienter. Det skal bringe os videre i forhold til, 

hvilke patienter der skal have hvilken behandling. Der er 

også et stort dyb af manglende viden om fx værdien af 

forskellige diagnostiske procedurer, og om hvad der 

egentlig sker ved forskellige typer af konservativ 

behandling. Så der er nok at tage fat på”, forklarer Alice 

Kongsted. 

Ved siden af sin ansættelse ved NIKKB er Alice Kongsted 

ansat ved Rygcenter Fyn i Ringe og ser frem til at 

arbejde både som kliniker og forsker: ”NIKKB er den 

oplagte konneks til kiropraktorpraksis, og det er vigtigt 

for mig, at NIKKB også er et forskningsmiljø med 

mange samarbejdsrelationer. Jeg håber, at min ansættelse 

ved NIKKB vil give anledning til et tæt samarbejde 

med klinikere, der er nysgerrige og gerne vil bidrage til 

mere systematisk viden om deres felt”. ”Jeg glæder mig 

meget til at blive en del af NIKKB”, slutter Alice Kongsted. 

NIKKB: Nyt logo og samlet grafisk profil 

Det er grafiker Marianne Skovsted fra virksomheden 

Boomerang i Odense, der har skabt NIKKB’s nye grafiske 

linje, der omfatter logo, brevpapir, kuverter og visitkort. 

Det nye logo er resultatet af en længere proces med 

mange varianter af flere forslag, hvor instituttets samlede 

personale har været involveret i flere omgange. 

I processen har vi været omkring mange grafiske 

virkemidler og symboler, men rygsøjlen, som den er 

brugt her, tiltrak umiddelbart alle som det karakteristiske 

symbol på kiropraktik, den er. 

Den blå farve, som er troværdighedens farve, har været 

inde i billedet fra begyndelsen af processen og er blevet 

mørkere i det færdige resultat end den var fra begyndelsen. 

Det er også et signal om seriøsitet og troværdighed, jo 

mørkere blå grundfarven er. 

Logoet har et grafisk element forbundet med navnet 

NIKKB i form af en ’artistisk’ udformet rygsøjle, så navnet 

Kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen, der er forskningsleder 

ved NIKKB, er også meget tilfreds med, at forskerkapaciteten 

øges. Han udtaler: ”NIKKB er en lille 

forskningsinstitution, men vores forskning indgår i flere 

og flere større tværfaglige sammenhænge. Først og 

fremmest selvfølgelig Clinical Locomotion Science, 

men mængden af samarbejdsprojekter vokser på flere 

fronter, og det stiller krav til hele instituttet. Det er derfor 

det helt rigtige tidspunkt at udvide instituttets forskerstab, 

og jeg er glad for, at Kiropraktorfonden har gjort 

det muligt”. 

Og Jan Hartvigsen slutter: ”Når det oven i købet kan 

lykkes at ansætte to så dygtige og motiverede forskere 

som Lise og Alice, står NIKKB godt rustet til nye udfordringer. 

Vi er simpelthen vokset både i højden og i bredden, og 

det er jeg rigtig glad for”. 

på den måde fremtræder som en logotype mere end et 

egentligt logo. 

De to ting tilsammen – navnet og rygsøjlen – er tænkt 

som kontraster til hinanden: 

mørk – lys 

hård – bøjelig 

nøgtern – artistisk 

bogstaver – symbol 

… 

Det grafiske element – rygsøjlen – bliver også fremtrædende, 

når det bliver brugt som dekoration, hårdt 

beskåret, i baggrunden på brevpapir og brochurer/ 

løsblade. 

Navnet NIKKB er varemærkebeskyttet i Patent og 

Varemærkestyrelsen.

Nordisk Institut for 

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 

Syddanske Forskerparker 

Odense afdeling 

Forskerparken 10 

DK-5230 Odense M 

Tlf.: 65 50 45 20 

Fax: 65 91 73 78 

Web: www.nikkb.dk 

E-mail: nikkb@nikkb.dk 

NYT 


NIKKB Kalender forår 2007 

Redaktion: 

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) 

Kontakt: af.schultz@nikkb.dk 

Pernille Søndergaard Madsen 

Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk 

Jan Hartvigsen 

Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk 

Kursus: Rundt om Thorax (14.-15. april) 

Kursus: Advanced Triplanar Functional Biomechanics (2.-3. juni) 

Ny på NIKKB 

Årsberetning 2006 

NIKKB har netop udgivet en omfattende årsberetning, der præsenterer alle instituttets 

forskningsprojekter. Du kan også læse om vores røntgenenhed og efteruddannelsesafdeling 

samt finde relevant information om instituttets drift. 

Årsberetningen sendes til instituttets samarbejdspartnere og den kan rekvireres ved 

henvendelse til instituttet: Mail: news@nikkb.dk eller telefon: 6550 4520 

Du kan også hente årsberetningen på www.nikkb.dk 

NIKKB har pr. 1. april ansat Peter Grøn som 

røntgenenhedens nye ansvarlige fysiker. 

Peter Grøn, der kommer fra en stilling som 

sektionsleder på Statens Institut for Strålehygiejne, 

afløser Ole Hjardemaal, der efter seks år ved NIKKB 

har valgt at gå på pension.

Ironman Performance Gel hæl 

Hælindlægget er designet til at kombinere god stødabsorbering og 

returenergi for ultimativ ydeevne. Det anatomiske støddæmpningssystem 

absorberer stød og tryk, hvor hælen har mest brug for det. 

Vejl. pris Købspris 

Varenr. 42-804 Onesize kr. 99,00,- kr. 40,00,- 

Ironman Performance Gel hæl cup 

Hæl cup med ekstra stødabsorbering og stabilitet. Er fremstillet af 

polyurethane gummi gel i 2 forskellige kvaliteter som absorberer tryk 

og er støddæmpende. Kan f.eks. anvendes til aflastning ved hælspore 

problemer. Anti-glide design. 


Varenr. 42-721 S/M, M/L kr. 139,00,- kr. 69,00,- 

Ironman Performance Gel sål 

Den anatomiske center-plade og den indbyggede svangstøtte sørger for 

stabilitet og sikrer en korrekt fodstilling. Indlægget absorberer stød som 

påvirker forfod og hæl. TPR Gel sikrer bedre returenergi. 


Varenr. 39-719 Str. S, L kr. 149,00,- kr. 49,00,- 

Tilbud i uge 14/15 

kr. 12,00,- 

Genbrugs kulde-/varmeposer 

Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at 

placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres 

i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling 

påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er be-gyndt at 

hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives delvis 

op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget brudstærk 

og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende den 

samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger 

posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser. 


Varenr. 5011 12 cm x 15 cm kr. 29,00,- kr. 22,75,- 



Købspriserne er excl. moms 

Aserve massageolie/creme 

Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets 

kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor 

meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder. 

Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt 

massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens. 


Varenr. 3005 500 ml dåse/flaske kr. 109,00,- kr. 56,00,- 

Novasan massagecreme 

Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles 

med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal 

friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen 

indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den 

optimale massagecreme til professionelt brug. 


Varenr. 3009 500 ml dåse kr. 139,00,- kr. 57,00,- 

Sporto-Med genbrugsvarmeposer 

Varme hjælper og gør godt f.eks. ved muskelspændinger, hekseskud, 

oppustedhed og gigt. Anvendes meget til nakkesmerter, knæskader, 

skinnebensbetændelse (i forbindelse med kuldeterapi), skulderskader 

og kolde hænder og fødder. Placeres 2-3 minutter i mikrobølgeovnen ved 

600 Watt eller 8 minutter i almindelig forvarmet ovn ved 100°. Disse poser 

kan ikke opvarmes i varmt/kogende vand! Indeholder hvedekærner og er 

et 100% naturprodukt. Leveres med praktisk vaskbart overtræk. Kan også 

anvendes til kuldebehandling ved at placere puden i fryseren i 2 timer. 




Varenr. 5006 Nakke/skulder kr. 249,00,- kr. 126,50,- 

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

På ‘danmark’s extranet, 

d-service.dk, kan de 

kiropraktorer, der ønsker 

det, indrapportere direkte til 

’danmark’ 


En ny måde 

Medlemmer af ‘danmark’ er glade for, når regningen 

automatisk overføres til ‘danmark’. Det sker, når de 

handler på apoteket eller hos optikeren, og når de går 

til tandlægen, fysioterapeuten – eller kiropraktoren? 

Mange behandlere tilbyder patienterne at overføre 

oplysningerne til ‘danmark’. Det 

sker i de fleste tilfælde ved, at oplysningerne 

trækkes ud af behandlerens 

edb-system og overføres til ‘danmark’. 

Men har man endnu ikke et edb-system, der kan overføre 

oplysningerne, eller ønsker man af andre grunde 

ikke denne løsning, er der nu også mulighed for at indrapportere 

direkte til ‘danmark’ via d-service.dk. Det 

skal betragtes som en midlertidig løsning. på længere 

1. 

2. 

3. 

Af Underdirektør Kirsten Ølgaard, Sygeforsikringen ’danmark’ 

at indrapportere til ’danmark‘ 

sigt vil det naturligvis være mest effektivt, hvis overførslen 

sker automatisk i edb-systemet. 

Løsningen er udviklet af ‘danmark’ i samarbejde med 

Jakob van Dijk i Årup. Derfor er Jakob også blevet 

den første kiropraktor, der bruger systemet i praksis, 

og hans erfaringer er gode: “Det er nemt og hurtigt 

at bruge. Brugerfladen er overskuelig, så man behøver 

ikke at være it-superbruger”. 

Hvis du ønsker at indrapportere til ‘danmark’ på 

d-service.dk, skal du blot kontakte det lokale ‘danmark’kontor 

(se kontakt-information på sygeforsikring.dk). 

Det kræver blot, at du har adgang til internettet – og 

så skal du underskrive en aftale, så det formelle også er på 

plads. 

Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre 

Ortomolekylær medicinsk kursus 

Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater 

Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske) behandling 

med intern medicinsk behandling (kosttilskud) 

Fordi du kan øge din indtjening. 

Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede kosttilskud. 

Hvem kan deltage? 

Du er privatpraktiserende kiropraktor 

eller læge. 

Hvornår og hvor? 

Ring og få oplyst kursusdatoer 

Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: 2.500 kr. 

Hvem underviser? 

Læger og andre 

medicinske fagpersoner 

Hvordan tilmelder jeg mig? 

Birgitte på telefon: 70260081 

Birgitte på: birgitte@doctor.com

· PROFESSORHJØRNET · 

‘Maintenance care’ 

statusrapport 

Som I måske husker, er vi nogle kiropraktorer (Bodil 

Pragh Andersen, Dorthe Olsen, en baggrundsgruppe 

af ‘almindelige’ kiropraktorer, og to forskere: Lise 

Hestbæk og jeg), som forsøger at definere begrebet 

’maintenance care’ og beskrive brugen af det. Dette er 

ikke så lige til. Vi går derfor langsomt frem, et skridt 

ad gangen. 

‘Maintenance care’ bliver derfor ved med at fylde både 

på mit skrivebord og i mit hoved. Vi har nu fået resultaterne 

af en finsk workshop, hvor vi undersøgte 

kiropraktorernes beskrivelse af den typiske lænderygspatient 

på basis af nogle forskellige behandlingsstrategier. 

nogle af disse behandlingsstrategier kan beskrives 

som ‘maintenance care’. Vi var specielt interesserede i, 

hvordan man udvælger patienter til ‘maintenance care’. 

præcis som i det tidligere svenske studie, som jeg har 

skrevet lidt om her tidligere, fandt vi, at der er ret stor 

enighed om udvælgelsen, men at der alligevel findes nogle 

subgrupper, som indikerer, at der findes kiropraktorer, 

som tænker anderledes end majoriteten. 

Vi noterede os, at patientens symptomer og baggrundshistorie 

er vigtige for udvalget af patienter, som skal behandles 

over længere tid, men at der var mange andre 

faktorer, der spillede en vigtig rolle, f.eks. patientens 

holdninger og villighed til yderligere behandling. 

Ved en opfølgningsdiskussion, efter at vi havde fået 

konkluderet på vores resultater, kom det tydeligt frem, 

at der faktisk findes to ekstreme holdninger: 

. alle patienter har godt af kiropraktisk behandling 

og 

2. ‘Maintenance care’ kan slet ikke forsvares ud fra et 

Af forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde 

»Vi var specielt interesserede i, hvordan man 

udvælger patienter til ‘maintenance care’« 

fagligt synspunkt. Majoriteten af kiropraktorer befinder 

sig nok holdningsmæssigt et sted herimellem. 

Vi opdagede også, at det var usikkerhed vedrørende 

de ‘cut points’, man har for at anbefale ‘maintenance 

care’. Med andre ord; der findes ingen regler for, hvor 

kronisk/besværligt problemet skal være, og hvor godt 

patienten skal have reageret på behandling, inden man 

vurderer, at ‘maintenance care’ vil være en fordel for 

patienten. 

Det spørgeskema om ‘maintenance care’ som i alle har 

fået og sikkert også har besvaret, er altså en udløber af 

den viden, vi har fået hidtil, og – specielt – den viden vi 

står og mangler. Vi håber nu, at vi bedre bliver i stand 

til at forstå, hvornår man vil vælge og hvornår man ikke 

vil vælge at give denne type af behandling til vores patienter. 

Det næste trin bliver, at biomekanikstuderende, som 

kommer i praktik til foråret, vil hjælpe os med at indsamle 

nogle data vedr. omfanget af ‘maintenance care’ i 

de danske praksisklinikker. De studerende vil medbringe 

et skema, hvor de vil nedskrive (anonym) information 

om omfanget af ‘maintenance care’. Desuden vil man 

finde ud af, i hvilket omfang ‘maintenance care’ vælges 

på kiropraktorens respektive patientens initiativ. Dette 

skulle ikke forstyrre arbejdsgangen i klinikken, og vi 

håber, at jer i klinikkerne vil tage godt imod dem. 


Studieleder Henrik Hein Lauridsen: 

“Den danske kiropraktoruddannelse 

er unik sammenlignet med andre uddannelser 

på grund af den stærke 

integration med medicinstudiet” 


Ny STUDIELEDER 

på kiropraktoruddannelsen 

1. februar 2007 tiltrådte Henrik Hein Lauridsen som ny studieleder på Institut for Klinisk Biomekanik, 

SDU. Læs her om hans arbejdsfokus og syn på kiropraktoruddannelsens udfordringer. 

Tillykke med din nye stilling! Hvilke områder ser du særligt 

frem til at arbejde med som studieleder? 

For det første har jeg brug for at få overblik over, 

hvordan studiet egentlig er opbygget, og hvordan universitetet 

er organiseret. Dernæst skal jeg have ryddet 

op i den pukkel af sager, der har hobet sig op, fordi vi 

har været uden studieleder det sidste halve år. 

Derudover ser jeg frem til et godt samarbejde med den 

nye forskningsleder, Jan Hartvigsen. Der har nemlig 

ikke tidligere været nogen decideret forskningsleder 

med base på instituttet, som har kunnet tiltrække forskere. 

Med en forskningsleder får vi mulighed for at 

garantere en direkte forskningsbaseret undervisning, 

som samtidig også er klinisk. 

Har du nogen mærkesager, som du vil arbejde for? 

For det første vil jeg arbejde for et tættere samarbejde 

med rygcenter Fyn og med turnusuddannelsen. 

overordnet har uddannelsen båret præg af, at den har 

været splittet op. noget foregår på Campus, noget på 

rygcenter Fyn og noget foregår under turnusuddannelsen. 

Der mangler en rød tråd gennem hele forløbet, 

og det skal forbedres. For det andet er der brug for at 

tilrettelægge uddannelsen, efter de andre funktioner 

kiropraktorer skal varetage i dag, hvor der er åbnet 

op for at praktisere andre steder end i privatklinikker. 

Gennem uddannelsen skal studerende erhverve sig 

kompetencer rettet mod primærsektoren såvel som 

sekundærsektoren, så færdiguddannede er rustet til at 

varetage funktioner begge steder. 

Du har været med til at udarbejde den nye bachelorstudieordning, 

som trådte i kraft d. 01.09.06. Hvad vil du 

fremhæve som den vigtigste forbedring? 

Den nye modulopbygning med mange løbende eksaminer 

i stedet for to årlige eksamenspukler efter jul og 

før sommerferien, forbedrer indlæringen og gør den 

mere vedvarende. Desuden er antallet af konfrontationstimer 

sat ned, så der er mere tid til selvstudier, 

hvilket sikrer, at stoffet hænger ved. Kiropraktorstuderende 

har tidligere skulle følge de samme fag som de 

medicinstuderende og har yderligere skullet modtage 

undervisning i kiropraktiske fag. Det bliver udjævnet 

nu, så de får det samme antal timer – en klar faglig 

fordel, da de kiropraktorstuderende får bedre mulighed 

for at få stoffet ind under huden. nogle fag er 

blevet skåret ned, og de skal derfor tænkes ind i turnus- 

og efteruddannelse. en anden stor forbedring er det 

nyindførte bachelorprojekt, der sammen med den 

planlagte forøgelse af kandidatspecialet betyder, at /5 

af uddannelsen består af forskning. 

Hvordan ser de første spæde erfaringer med den nye bacheloruddannelse 

ud? 

Umiddelbart virker det succesfuldt. Det tyder på, 

at stigningen i antallet af eksaminer har resulteret i 

en bedre spredning af læsningen og akkumulering 

af viden. Der foreligger ingen overordnet evaluering 

endnu. Den bliver først foretaget, når alle moduler er 

gennemført. 

Næste skridt er en tilsvarende ændring af kandidatuddannelsen, 

som stadig er på tegnebrættet. Hvornår skal 

den træde i kraft, og hvad er særligt udfordrende i arbejdet 

med den? 

Den nye bacheloruddannelse forventes fuldt implementeret 

til sommer om to år, hvor den nye kandidatuddannelse 

skal træde i kraft. Den største udfordring 

›

Henrik Hein Lauridsen: 

Uddannet som kiropraktor fra AECC (UK) i 1991. Fra 1991 til 2000 i privatpraksis i England, hvor han samtidig gennemførte en Master-uddannelse i Rehabilitering 

(Klinisk Kiropraktik). Vendte i 2000 tilbage til Danmark og fik arbejde på Rygcenter Fyn, hvor han indtil 2004 tilså patienter og underviste. Fra 2004 til 2007 skrev han 

på SDU sin ph.d.-afhandling, som blev afleveret i februar. Tiltrådte som studieleder 1. februar. Siden 2004 har han derudover bestridt posten som formand for Dansk 

Selskab for Klinisk Biomekanik. 

bliver at få det specialeforberedende kursus, radiologien, 

radiografien, den almene diagnostik, klinisk 

biomekanik og klinikopholdene, spredt ud på de tre 

spor, som er gennemgående for hele uddannelsen, 

nemlig biomedicinsporet, akademikersporet og professionssporet. 

Vi skal derudover opgradere klinikopholdene 

vha. kompetencerelaterede målbeskrivelser, 

der beskriver hvilke kompetencer, de studerende skal 

opnå gennem klinikforløbene. Det gælder i det hele 

taget for den ny studieordning, at den er tilrettelagt efter 

et trappesystem, hvor de forskellige kompetencegivende 

elementer bygger ovenpå hinanden. samtidig arbejder 

vi på at medtænke en rød tråd fra start og helt frem 

til turnus. 

Den nye kiropraktoruddannelse udmærker sig ved at 

lægge stor vægt på forskning i forhold til andre kiropraktoruddannelser 

i verden. Gøres der noget for at udbrede 

den danske model? 

Vi deltager ca. to gange om året på forsknings- og 

uddannelseskonferencer for at repræsentere vores uddannelse. 

og uddannelsen bliver bemærket. Den nye 

struktur, der sætter megen fokus på forskning, bliver 

trendsættende. Desuden er uddannelsen unik sammenlignet 

med andre uddannelser på grund af den 

stærke integration med medicinstudiet. Fx er der et 

helt andet fokus i de amerikanske uddannelser. Her 

er kiropraktoruddannelsen oftest isoleret fra andre 

faglige samarbejdspartnere, og underviserne er næsten 

altid personer med en kiropraktisk baggrund. når 

vores studerende skal lære fx patologi, bliver de undervist 

af en speciallæge i patologi. 

Hvilke udfordringer står den danske kiropraktoruddannelse 

overfor i fremtiden? 

Hvilke udfordringer uddannelsen står overfor, afhænger 

meget af, hvad der sker med udviklingen på 

det kiropraktiske arbejdsmarked i forhold til, om 

der bliver åbnet op for kiropraktorers ansættelse i 

sekundærsektoren. allerede nu er der mangel på kiropraktorer, 

og får vi åbnet op i sekundærsektoren, 

bliver manglen endnu større. Her ligger en stor udfordring, 

for jeg tror, at vi får fodfæste i denne sektor. 

Muligheden for at optage flere studerende afhænger af 

to ting: en ekspansion af faciliteterne til at se patienter 

på studiets sidste år samt et sikkert aftagermarked for 

kandidaterne. interessen blandt unge uddannelsessøgende 

er til stede. Vi afviser hvert år omkring 00 

ansøgere. 

en anden stor udfordring generelt for professionen er 

implementering af kvalitetssikring i det kiropraktiske 

arbejde. Vi har et stort landsdækkende kvalitetssikringsprojekt 

for lændesmerter i gang, og det kører rigtig 

godt. i sidste ende skal alle de erfaringer, der høstes 

i kvalitetssikringsprojekterne meget gerne kanaliseres 

tilbage til uddannelsen, så vi kan få en endnu bedre 

uddannelse. 

tsC 

Den nye struktur, der sætter megen 

fokus på forskning, bliver trendsættende 

› 

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 0 9

teMa: Kort nYt nY sYGesiKrinGsoVerensKoMst 

EN AJOURFØRT SAMLING AF AFGØRELSER 

OG PRAKSIS FRA PATIENTFORSIKRINGEN 

Afgørelser 

og praksis 

1992 - 2005 

PATIeNTFoRSIKRINGeNS PRAKSISSAmlING 1992- 

2005 eR uDKommeT 

Så er der udkommet en ajourført udgave af Patientforsikringens 

samling af afgørelser og praksis fra 1992 

og frem til 2005. Samlingen er genoptrykt i en fornyet 

form, hvor uaktuelle afgørelser og artikler er udgået 

og nye tilføjet. udover en generel opdatering siden 

sidste udgivelse i 2002 er der også tilføjet afgørelser 

vedrørende lægemiddelområdet. 

Samlingen findes udover papirudgaven også i en elektronisk 

og søgbar udgave, som opdateres løbende på 

Patientforsikringens hjemmeside www.patientforsikringen.dk. 

KS 

WFC-KoNGReS 2007 I PoRTuGAl 

Den 17.-19. maj afholdes WFC’s 9. kongres i Portugal. 

Temaet for kongressen i år er: “Celebrating the Past, 

Present and Future of Chiropractic”. Kongressen vil 

sætte fokus på udviklingen af professionens filosofi, 

videnskab og forskning. Der er inviteret velrenommerede 

oplægsholdere, som vil dele ud af deres viden og forskning 

gennem seminarer, oplæg og workshops, og 

Association for the History of Chiropractic (AHC) vil 

også præsentere deres arbejde. Konferencen bliver 

det største træf for kiropraktorprofessionen i europa, 

og der forventes at deltage over 800 personer fra hele 

verden. DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen deltager 

på konferencen. Programmet kan downloades på 

WFC hjemmeside www.wfc.org. KS 


DKF STØTTeR BRASIlIeNS KIRoPRAKToReR 

The Brazilian Chiropractors’ Association (ABQ) er i bekneb. Den lille 

forening, der tæller ca. 125 medlemmer, trues med at blive opslugt og 

lovmæssigt integreret af den meget større fysioterapeutforening med ca. 

95.000 medlemmer. 

I Brasilien er kun fysioterapi, ikke kiropraktik, en statsanerkendt, lovreguleret 

sundhedsprofession. De brasilianske kiropraktorer har gennem 

mange år kæmpet for at opnå samme juridiske status som fysioterapeuterne, 

men uden held. Situationen er spidset yderligere til, fordi fysioterapeuterne 

nu aktivt modarbejder kiropraktorernes selvstændighedsbestræbelser, og 

kræver kiropraktik anerkendt som et fysioterapeutisk speciale. Fysioterapeuterne 

har bl.a. bragt en reklameannonce med dette krav i den nationale 

avis, o Globo. De trængte brasilianske kiropraktorer har iværksat en 

modkampagne, som de gennem WFC søger om international økonomisk 

støtte til. 

Tilskyndet af WFC’s opfordring og engagement i sagen, og ikke mindst 

sagens principielle kerne, har DKF besluttet at donere 10.000 $ (ca. 

57.000,00 kr.) til ABQ. Kort tid efter donationen modtog DKF takkebreve 

fra WFC og ABQ, som takker varmt for støtten. DKF er bekendt med, 

at også den britiske kiropraktorforening, BCA, indtil videre har valgt at 

støtte brasilianerne økonomisk. læs mere om sagen på WFC’s hjemmeside: 

www.wfc.org. TSC 

’oNDT I NAKKeN’ 

Brochuren ’ondt i nakken’ informerer med udgangspunkt i den nyeste 

viden inden for nakkeforskning, om hvordan man bedst passer på sin 

nakke. Brochuren indeholder udover faktuelle oplysninger om nakken 

og årsager til nakkesmerter en række gode råd til, hvad patienten selv 

kan gøre for at lindre nakkesmerter, og hvordan gener kan forebygges. 

Brochuren rådgiver om mulige behandlinger og peger på patientens eget 

ansvar for at tage vare på sin krop, samtidig afmystificeres mange udbredte 

opfattelser af årsager til smerter. 

’ondt i nakken’ er udgivet af Kiropraktik & sundhed i samarbejde med 

kiropraktor og ph.d. René Fejer og indgår i infoserien om bevægeapparatet. 

Brochuren har en stykpris af 2 kr. og KS håber, at kiropraktorklinikkerne 

vil rekvirere brochuren, således at så mange patienter som 

muligt kan få glæde af den. KS

De FØRSTe SuNDHeDSSeRVICeSeKReTæReR uDKlæKKeS 

I disse måneder dimitterer de første sundhedsservicesekretærer fra Handelsskolerne 

rundt om i landet. uddannelsen er målrettet administrative funktioner 

i sundhedssektoren med henblik på ansættelse i eksempelvis kiropraktorklinikker 

og lignende. undervejs i uddannelsesforløbet kommer de studerende i 

praktik og får værktøjer, der dækker både det sundhedsfaglige og administrative 

område. 

Fakta 

· uddannelsen er rettet mod ansættelse hos kiropraktorer, fysioterapeuter, 

zoneterapeuter, sundhedscentre, ældreplejen, hospices, dyreklinikker 

og andre behandlere af krop og sjæl 

· Der undervises i mange forskellige fag: Sundhed, hygiejne og IT er 

grundfag, mens eksempelvis anatomi og fysiologi er specialefag. 

· uddannelsen består af et grundforløb på ca. 18-20 uger og et hoved- 

forløb på 45 uger, hvoraf 2x9 uger er virksomhedspraktik. Det er 

gratis for virksomheder at få sundhedssekretærer i praktik. KS 

KoNFeReNCe om SuNDHeD I VIRKSomHeDeR 

Den 29.-30. maj 2007 afholdes en 2 dages konference om sundhed 

i virksomheder på Hotel marienlyst i Helsingør. emnerne er bl.a. 

stress, arbejdsmiljø, livsstils-sygdomme og motion og mad på arbejdspladsen. 

Prisen for begge dage er 8995,- kr. eksl. moms. 

Se www.sundhed-as.dk for yderligere info og tilmelding. 

Opgave nr. 1 – Videnskabsprisen: 

Denne pris tildeles for et retsvidenskabeligt værk om et 

ophavsretligt emne af relevans for den akademiske verden. 

Opgave nr. 2 – Formidlingsprisen: 

Denne pris tildeles for et populærvidenskabeligt værk, der 

henvendt til ikke-jurister formidler information og viden om 

ophavsretlige spørgsmål af relevans for den akademiske 

verden. 

Opgave nr. 3 - Den forskningsetiske pris: 

Denne pris tildeles for et videnskabeligt værk, der beskriver 

og afgrænser etiske problemer og konflikter i forbindelse med 

forskning eller formidling heraf. 

Besvarelserne skal være modtaget i uBVA senest mandag den 

22. oktober 2007 og bedømmes af udvalg nedsat af uBVA. 

Kort nYt 

Fra venstre Antje Grimm-Katborg Valore, Karina Sol og 

Tanja Skov Carlsen. 

Nye ANSATTe I SeKReTARIATeT 

Starten af det nye år har været præget af en del nye 

ansigter i Dansk Kiropraktor Forening. Den 1. januar 

startede Antje Grimm-Katborg Valore i sekretariatet, 

hvor hun sammen med de to øvrige sekretærer skal 

varetage sekretærfunktionen i foreningen. Derudover 

er der blevet ansat to nye konsulenter: Tanja Skov Carlsen, 

som startede 5. februar, og Karina Sol, som startede 

1. marts. De to nye konsulenter skal indgå i redaktionsgruppen 

for KIRoPRAKToReN og varetage konsulentopgaver 

i forbindelse med foreningens forskellige 

sagsområder. KS 

uBVA’S PRISoPGAVe 2007 

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udskriver hermed tre prisopgaver á 75.000 kr. 

Prisuddelingen finder sted på et uBVA-symposium om ophavsret 

i november 2007. 

På uBVA’s hjemmeside: www.ubva.dk findes de nærmere 

vilkår for ”uBVA’s Prisopgave 2007”, herunder frister, betingelser, 

uforpligtende forslag til emner mv. 

eventuelle spørgsmål rettes til uBVA’s sekretariat, chefkonsulent 

Henrik Faursby Ahlers, 3360-4014, e-mail: hfa@ac.dk 

uBVA er et udvalg under Akademikernes Centralorganisation 

(AC), der varetager akademikernes faglige, juridiske samt 

politiske interesser mht. ophavsret og patentret. 


MarKeDspLaDsen 

FulDTIDSSTIllING TIlByDeS 

Vi tilbyder fuldtidsstilling til kiropraktor/turnus-assistent i et dejligt 

arbejdsmiljø på en større klinik i limhamn (malmø) med gode indtjeningsmuligheder. 

Kontakt: Birgitte Karlshøj på 0046-40301708. 

www.chiropraktikakuten.se 

KIRoPRAKToR SØGeS - Deltidsstilling. 

Vi har travlt, og har brug for din hjælp hurtigst muligt. 

Vi ser frem til din henvendelse. 

Ingeborg Graae Rasmussen og Steen melgaard larsen 

Vestergade 13 · 7100 Vejle 

75833622 · eskelund@post.tele.dk 

HVem SØGeR Ny uDFoRDRING? 

Jeg søger en motiveret kollega til en travl klinik i Kiel (Nordtyskland). 

Tiltrædelse pr. 1.4. eller senere med mulighed for at overtage en 

eksisterende patientbase. 

Henvendelse: 

lisbeth Pørksen 

Holtenauer Str. 199, 24 118 Kiel 

Tel.: (0049) 431-34422 eller (0049) 4349-9133993 

Fax: (0049) 431-3004629 

KIRoPRAKToR SØGeS 

Da min assistent har søgt nye udfordringer, søger jeg en ny. 

Arbejdstid: 30-37 timer pr. uge. 

Tiltrædelse d. 1. april 2007. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

Kiropraktor Bettina miltersen 

Den Røde Plads 11 · 7500 Holstebro 

97 41 42 82 · bettina@miltersen.dk 

FoR HØJeSTe BuD 

sælges en stor bøgetræsreception og en Gonstead kneechest. 

Henvendelse til kiropraktor Pia m. Hansen, Herluf Trollesvej 2, 

3000 Helsingør. 

Tlf. 49211213 · mail: piamh@get2net.dk 

KlINIK SælGeS I mIDTJyllAND 

Velrenommeret tværfaglig klinik med god omsætning og fint overskud. 

God mulighed for udvidelse af aktiviteter. 

Røntgen findes på klinikken. 

Henvendelse til billetmærke 1-2007 


Vendersgade 6, 2.tv, Postboks 2002 



KIRoPRAKToR SØGeS! 

erfaren kiropraktor søges til travl klinik i Horsens, 

Pr. 1. juni 2007 

Skriftlig henvendelse: 

Kiropraktisk Klinik 

Nørregade 35-37 · DK-8700 Horsens. 

Tlf. 76520000 · e-mail: horsenskiro@doktor.dk 

TRæNINGSuDSTyR/ ReCePTIoNSSKRANKe 

SælGeS 

For 12.000 kr kan afhentes let brugt trænings- 

udstyr: 2 sort betrækkede vinkelborde, nakketræk, 

halvmånepude, 3 ribber, 2 motionscykler, 

vægte og spejle. 

Henvendelse til kiropraktor Pia m. Hansen, 

Herluf Trollesvej 2 · 3000 Helsingør 

Tlf. 49211213 · mail : piamh@get2net.dk 

KlINIK NoRD FoR KØBeNHAVN SælGeS 

ydernummer til sygesikringen 

omsætning 3,7 mio. 

Attraktive finansieringsmuligheder 

Billetmærke 2-2007 


Vendersgade 6, 2.tv, Postboks 2002 


BRuGT ToGGleBoRD KØBeS 

Henvendelse: Christian Schou Sørensen 

Tlf. 2813 7898 

mail: carstenschou@wanadoo.dk 

KØBeS 

Røntgenbetragtningskasse. 

Henvendelse til: Jesper V. Sørensen D.C., Jernbanegade 

37, 6000 Kolding, tlf. 75520076, 

e-mail: kiropraktiskklinik@stofanet.dk. 

ASSISTeNTSTIllING SØGeS 

Cand.manu. fra 2006 søger assistentstilling 

evt. deltid pr. 1. juli 2007. Jeg afslutter min 

turnustjeneste fra en meget tværfaglig klinik. 

Gerne i pendlerafstand fra odense. 

Henvendelse til Didde S. Clausen, 26 28 92 71

MASTER I 

FITNESSOG 

TRÆNING 

Laserbehandling 

Effektiv behandling med LLLT -Low Level Laser Therapy 

AKEDA-LASER L500 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Ring og få et godt 

lasertilbud 

Har du en brugt laser 

giver vi også et godt 

byttetilbud! 

Konsulenter: 

Jylland: 2812 6104 

Fyn/Sjælland: 2048 1091 

Master i Fitness og træning 

Ny forskning viser, at træning og fysisk 

aktivitet har en gavnlig effekt på livsstilssygdomme. 

Masteruddannelsen i 

fi tness og træning giver dig mulighed 

for at opbygge kompetencer indenfor: 

Coaching, idrætspsykologi, motivation 

og kommunikation, fi tness-, styrke- og 

konditionstræning samt ernæring. 

Uddannelsen henvender sig til: fi tnesssektoren, 

sundhedssektoren (f.eks. 

Motion på recept), undervisere (f.eks. i 

gymnasiet, CVU) samt trænere. 

For at søge ind skal du have en diplom- 

eller bachelorgrad og minimum to års 

erhvervserfaring. Ansøgningsfrist er 15. 

maj 2007. Vi starter den 1. september. 

Kontakt uddannelseskoordinator Thue 

Kvorning på telefon 6550 3498 eller 

e-mail tkvorning@health.sdu.dk og læs 

mere om uddannelsen på: 

www.mef.sdu.dk 

mef@health.sdu.dk 

Sagkyndige 

konSulenter i 

kiropraktik 

Et antal eksterne stillinger som sagkyndige 

konsulenter i kiropraktik er ledige til 

besættelse pr. 1. juli 2007, da den 3-årige 

ansættelsesperiode udløber. 

For yderligere oplysninger henvises 

til Patientklagenævnets hjemmeside 

www.pkn.dk 

Begrundet skriftlig ansøgning med oplysninger 

om tidligere ansættelser, nuværende arbejdsopgaver, 

oplysninger om videnskabelig indsigt 

og erfaring, oplysninger om ajourført viden og 

faglige tillidsposter sendes til Sundhedsvæsenets 

Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 2., 

1360 København K., så den er nævnet i hænde 

senest mandag den 30. april, kl. 12.00. 

Fax.nr. 33 38 95 99. E-mail: pkn@pkn.dk 

• Ømme muskler • Ledgigt 

• Ondt i ryggen 

• Ledsmerter 

Easy-Laser Technology ApS 

Ildvedvej 36, Ildved 

DK-7300 Jelling 

Technology 

• Smerter 

• Skader 

AKEDA-LASER L500 er specielt velegnet 

til akupunktur og triggerpunktbehandling. 

Laser og klinikudstyr, salg og service 

Tlf.: 7572 1540 

www.easy-laser.dk 

info@easylaser.dk 

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 0 23

Afsender: 

Danske Kiropraktor Forening 

Vendersgade 6, 2. tv. 

Postboks 2002 

1011 København K. 

Salg og service af behandlingsborde 

F. L. Automatic er leverandør af 

behandlingsborde til kiropraktorer. 

Gennem mere end 20 år har vi leveret 

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og 

Zenith samt renoverede 

behandlingsborde til danske, svenske, 

norske og tyske kiro-praktorer. 

Vi fremstiller også automatiksystemer 

til påmontering på stort set alle typer 

behandlingsborde. 

F.L. Automatic 

Haslund Klostervej 23 

8900 Randers 

Tlf: +45 8644 5122 

Fax: +45 8644 5152 

www.flautomatic.dk 

Forny et ældre behandlingsbord! 

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at 

betjene et ældre behandlingsbord, der normalt 

kræver en manuel og anstrengt betjening. 

Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig 

den samme lette betjening som findes på nye 

behandlingsborde. 

Reservedele 

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt 

for os at fremstille specielle reservedele. Det kan 

f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller 

udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr. 

Et godt tilbud 

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede 

behandlingsborde på www.flautomatic.dk

kiropraktoren nr.2 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?