23.12.2012 Views

kiropraktoren nr.2 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr.2 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr.2 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

NR.2 2007

Tema: Ny sygesikringsoverenskomst

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus

NIKKB Nyt: Kvalitetssikring og styrkelse af forskningen

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 0


BestYreLsens LeDer

Gode resultater i hus

og fagligheden i fokus

Forårets komme markerer på mere end én måde et nyt kapitel for DKF og for kiropraktikken som helhed. Læseren

vil sikkert allerede have bemærket, at KiropraKtoren har fået nyt udseende. relanceringen af KiropraKtoren

er med til at understrege kiropraktik som en dynamisk og fremadrettet profession, der har meget at byde på.

Med forårets komme vendes ikke kun et nyt blad i KiropraKtorens ’historie’. . april trådte den nye sygesikringsoverenskomst

i kraft.

sygesikringsbegrebet er jo formelt afskaffet med den nye sundhedslov fra . januar 2007 og sygesikringsbegrebet

erstattet af det meget lidt sexede ‘praksissektorens ydelser’. Det hedder heller ikke ‘sygesikringstilskud’ længere, men

‘tilskud til behandling hos kiropraktor’. et gennem mere end en menneskealder godt indarbejdet og godt begreb

som sygesikring kan man ikke fjerne fra sprogbrugen med et pennestrøg. og slet ikke, når der ikke foreligger et

selvfølgeligt brugbart andet begreb. så det varer sikkert en rum tid, inden ordet ‘sygesikring’ ikke anvendes mere.

Den nye overenskomst sender et vigtigt signal om, at man fra sygesikringens side har taget politisk ansvar for

det nuværende faktiske udgiftsniveau. erfaringerne viste, at en af konsekvenserne ved fjernelsen af begrænsningen i antallet

af tilskudsberettigede kiropraktiske behandlinger var, at patienterne nu kunne få den behandling, de reelt havde

brug for og at det ikke har medført en eksplosiv stigning i antallet af behandlinger,

som man ellers kunne “Den indgåede aftale tilgodeser

såvel patienter som kiropraktorer

have frygtet fra amternes side.

et vigtigt område, som DKF gik til og markerer fra det offentliges side forhandling på, var at få udbygget

de billeddiagnostiske funktioner i en anerkendelse af kiropraktikkens klinikkerne og få dem fremtidssikret

i forhold til den teknologiske ud- samfundsmæssige betydning.”

vikling inden for det billeddiagnostiske

område. selvom DKF ikke kom så vidt, som man kunne have ønsket

sig, blev det besluttet at nedsætte et moderniseringsudvalg, der skal fremkomme med forslag til modernisering af

kiropraktorernes billeddiagnostiske funktioner.

02 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

også på andre områder er det lykkedes DKF at få forhandlet gode resultater i hus og holde fagligheden i fokus.

For at fremme anvendelsen af ny digital teknologi på røntgenområdet kan klinikker, der overgår til digitaliseret

røntgen inden for overenskomstperioden ansøge regionerne om et etableringstilskud samt et årligt driftstilskud.

endvidere er det lykkedes DKF at få forhandlet sig frem til et driftstilskud til klinikker, der inden . april er overgået

til digitaliseret røntgen.

sidst, men ikke mindst har DKF tilkendegivet, at man gerne vil indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, men at det

kræver afklaring af økonomi og vilkår. Der nedsættes derfor et udvalg, som i indeværende periode skal fremme

arbejdet med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet og fremkomme med anbefalinger på området og der er

afsat midler til udvalgsarbejdet.

på trods af at den nye overenskomst, set i lyset af den nye strukturreform, er indgået under omskiftelige forhold,

er det DKF’s holdning, at den nye aftale fortsat udbygger kiropraktorernes position. Det giver derfor DKF håb

om, at det også vil ske i fremtiden.


INDHOLD

02 Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus

05 temafokus: aftalens vigtigste resultater

07 temainterview: Faglighed i fokus

09 temainterview: systematisk kvalitetssikring af kiropraktorpraksis

niKKB nyt – Kvalitetssikringsprojekt og styrkelse af forskningsindsats

6 ny måde at indrapportere til ‘danmark’

7 professorhjørnet: Maintenance care

8 ny studieleder på kiropraktoruddannelsen

20 Kort nyt

22 Markedspladsen

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002,

1011 København K

Telefon 3393 0400

Fax 3393 0489

E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk

www.kiropraktor-foreningen.dk

Bestyrelse

Peter Kryger-Baggesen (formand)

Telefon 4637 1860

E-post: peter@kirosk.dk

Joann Lundis (næstformand)

Kent Højer Kristensen (kasserer)

Alice Kongsted

Jakob van Dijk

Line Press Sørensen

Jacob West

Anders Udsen Broegaard

(kasserer-suppleant)

Dansk Kiropraktor Råd

Nis Alnor (rådsformand)

Telefon 2992 0257

E-post: nisalnor@post11.tele.dk

Sekretariatet

Telefontid mandag til torsdag 10-16

Direktør Ole Rasmussen

E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk

Elisabeth Holst (konsulent)

E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk

Antje Valore (sekretær)

E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk

Jette Østergaard (sekretær)

E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk

Diana Ziwes (sekretær)

E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk

Karina Sol (konsulent)

E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk

Tanja Skov Carlsen (konsulent)

E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk

Redaktionsgruppe

Redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-Baggesen

Redaktionen:

Ole Rasmussen

Karina Sol

Tanja Skov Carlsen

Diana Ziwes

Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk

Deadline

KIROPRAKTOREN nr. 3

Udkommer i uge 23.

Deadline for annoncer:

7. maj 2007

Abonnement

Et års abonnement på KIROPRAKTOREN

koster 480 kr. incl. moms.

Grafisk tilrettelæggelse og

ekspedition af annoncer

Tuen-media as

Åbogade 40, 8200 Århus N

Telefon 86213000, fax 86213065

E-post: mail@tuen.dk

Tryk

Unitryk

Forsidefoto

Niels Åge Skovbo, Fokus

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 03


Kontaktperson hos Willis

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk

004 KIROPRAKTOREN NO.2 2007

NY PENSIONSORDNING

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder

en god pensionsordning.

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet.

SAMARBEJDET MED WILLIS

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening ind-

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis,

der arbejder med uvildig rådgivning omkring forsikrings-

og pensionsforhold.

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen

løbende opdateres i forhold til mulighederne

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning

omkring din pensionsordning.

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension.

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret

pensionsordningen på en række punkter.

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din

pensionsordning.

MEDLEMSFORDELE

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen.

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt.

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år.

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3%

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente).

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne

får mere bonus tilbage.

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen.

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet

via samarbejdet med Willis.

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis.

God fornøjelse med den nye pensionsordning!


teMa: nY sYGesiKrinGsoVerensKoMst

Aftalens

vigtigste resultater

1. april kunne kiropraktorerne glæde sig over, at den ny sygesikringsoverenskomst trådte i kraft.

Overenskomsten markerer på mange områder en anerkendelse af kiropraktorernes faglighed,

indsats og arbejde. Her er en oversigt over de vigtigste resultater.

Tilskudsregulering

Accept af det nuværende faktiske udgiftsniveau og en

genoptagelse af tilskudsreguleringen af patienttilskuddet

Med overenskomsten pr. . april 2004 blev den

tidligere begrænsning af antallet af tilskudsberettigede

behandlinger og gentagelse af patienttilskudsreguleringen

afskaffet. Man forudså, at dette ville medføre

øgede udgifter for sygesikringen, og der blev foretaget

omhyggelige analyser af de udgiftsmæssige konsekvenser.

Kort efter overenskomstens ikrafttræden kunne

der imidlertid konstateres meget større stigninger i

sygesikringens udgifter til kiropraktik end beregnet,

og udgiftsniveauet har været stort set uændret lige

siden. sygesikringen pressede på for at finde en løsning

på problemet med de store udgiftsstigninger, og pr.

.april 2005 traf DKF aftale med sygesikringen om,

at tilskuddene til kiropraktisk behandling blev nedsat

til grundtilskuddet. Honorarerne blev imidlertid

fortsat reguleret i forhold til den generelle løn- og

prisudvikling, så den samlede virkning af det økonomiske

indgreb var en forøgelse af patientbetalingen.

på kort sigt var denne løsning på problemerne

med de store stigninger i sygesikringens udgifter

tilfredsstillende for DKF, fordi det blev undgået, at

der genindførtes begrænsning i antallet af tilskudsberettigede

behandlinger, og at kiropraktorerne kom

til at betale for overskridelsen af den økonomiske

ramme. Men på længere sigt var det naturligvis ikke

holdbart med en automatisk forøgelse af patientbetalingen

hvert halve år, fordi sygesikringen ikke ville

afholde udgifterne til den nødvendige kiropraktiske

behandling. Det var derfor DKF’s bestræbelse at få

rettet op på dette forhold i forbindelse med overenskomstfornyelsen

2007. og det lykkedes! Med den

nye overenskomst har sygesikringen accepteret det

faktiske udgiftsniveau og er gået med til at regulere

patienttilskuddet halvårligt.

Billeddiagnostik

Nedsættelse af et moderniseringsudvalg vedrørende

billeddiagnostik hos kiropraktorer.

Den billeddiagnostiske teknologi har været inde i

en rivende udvikling, hvilket har medført, at mulighederne

for billeddiagnostisk udredning i dag er

langt mere nuancerede end tidligere. selvom røntgen-

undersøgelse er den mest anvendte billeddiagnostiske

modalitet i sundhedsvæsenet, er anvendelsen af


KIROPRAKTOREN NR.2 2007 05


06 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

røntgenundersøgelse hos kiropraktorer faldende. Udviklingen

skyldes flere forhold. For at sikre en mere

hensigtsmæssig anvendelse og udvikling indenfor

billeddiagnostik i kiropraktorpraksis, har sygesikringen

og DKF besluttet at nedsætte et moderniseringsudvalg,

som skal belyse området. Udvalget skal bl.a.

analysere og fremkomme med forslag vedrørende en

øget nyttiggørelse og integration af kiropraktorernes

eksisterende billeddiagnostiske kapacitet i forhold til

sundhedsvæsenets samlede billeddiagnostiske beredskab.

Derudover skal udvalget komme med forslag

til en modernisering af kiropraktorklinikkernes billeddiagnostiske

faciliteter, ligesom udvalget skal analysere

fordele og ulemper i forbindelse med en øget adgang

for kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

i sygehusregi. Den samlede redegørelse forventes at

foreligge inden udgangen af 2008, så den kan indgå i

næste overenskomstforhandling.

Tilskud til digitaliseret røntgen

I den 3-årige overens-komstperiode er afsat 3 mio. kr. til

betaling af henholdsvis et engangsbeløb og et årligt driftstilskud

til klinikker, der overgår til og anvender digitaliseret

røntgen.

For at fremme indførelsen af digitaliseret røntgen er

det aftalt, at regionen udbetaler: a) et engangsbeløb

på 20.000 kr. til klinikker, som i perioden påbegynder

anvendelse af digitaliseret røntgen, og b) et løbende

driftstilskud på 0.000 kr. til klinikker, som anvender

digitaliseret røntgen. Det forventes, at der i perioden

maksimalt indtræder 75 nye klinikker i ordningen.

Kvalitetssikring

Der nedsættes et udvalg, der kan videreudvikle arbejdet

med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet.

For at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen

skal Den Danske Kvalitetsmodel på sigt omfatte alle

sundhedsydelser, der modtager offentlig støtte. DKF

har tilkendegivet, at man gerne vil omfattes af Den

Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver en afklaring

af vilkår og økonomi. Der er derfor blevet nedsat et

udvalg bestående af repræsentanter fra Danske regioner,

DKF, indenrigs- og sundhedsministeriet,

sundhedsstyrelsen og andre relevante parter. Der er i

overenskomstperioden afsat op til 500.000 kr. pr. år til

udvalgets arbejde. Udgifterne afholdes af kiropraktorfondens

egenkapital.

Udvalget får til opgave at undersøge og beskrive konsekvenserne

af at indføre Den Danske Kvalitetsmodel

på kiropraktorområdet samt komme med forslag til,

hvordan modellen kan implementeres i praksis. Udvalget

får endvidere til opgave at udbrede kendskabet

til Den Danske Kvalitetsmodel og komme med forslag

til, hvordan arbejdet med kvalitetsudviklingen på

kiropraktorområdet skal organiseres.

Nye ydelsesbeskrivelser og ydelseskategorier

Modernisering og forenkling af ydelsesstrukturen og

ydelsesbeskrivelserne.

Ydelserne er søgt moderniseret efter måden, hvorpå overenskomsten

rent faktisk bliver anvendt i klinikkerne.

Der indføres nye ydelsesgrupperinger, idet ydelserne

fordeles i basisydelser, tillægsydelser og kombinationsydelser.

træningsydelserne er blevet specificeret og der

er sket en markering af, hvornår kiropraktisk medhjælp

egenhændigt kan forestå ydelserne.

Der er indført tre nye såkaldte kombinationsydelser, der

bl.a. skal tilskynde til at anvende allerede eksisterende

røntgenundersøgelser.

Modernisering af den særlige tilskudsordning

Tilskudsordningen for særligt behandlingskrævende

patienter opretholdes, mens det tunge regelsæt for anvendelse

af ordningen afskaffes.

Der er herefter ingen særlige administrative foranstaltninger,

der skal følges.

Det er nu, op til den enkelte kiropraktor selv at vurdere

og tildele en patient behandling under den særlige

tilskudsordning. tidskrævende bureaukrati forbundet

med indberetninger er afskaffet, hvilket letter kiropraktorens

arbejdsbyrde og samtidig anerkender vedkommendes

faglige dømmekraft.

Omkostnings- og indtjeningsundersøgelse

Kiropraktorerne forpligtes til at medvirke i en omkostnings- og

indtjeningsundersøgelse, der skal gennemføres i 2008 for

regnskabsåret 2007.

en sådan undersøgelse er essentiel netop for at følge

udviklingen nøje med henblik på at kunne justere

økonomien i overenskomsten, hvis der skulle opstå

uforudsete ændringer. tsC


Faglighed

Tilskudsfald afværget

Fra en økonomisk betragtning er det ifølge formanden

især en gevinst, at stoppet for reguleringen af patienttilskuddet

er blevet fjernet, og at sygesikringen har

accepteret det forhøjede udgiftsniveau, som var en

konsekvens af, at loftet på fem behandlinger med offentligt

tilskud blev fjernet ved de sidste overenskomstforhandlinger

i 2004.

–Det vigtigste resultat var, at vi fik fjernet stoppet i

reguleringen af patienttilskuddet og at sygesikringens

forhandlingsudvalg accepterede det nye niveau og

man begyndte at regulere derefter, siger peter Kryger-

Baggesen.

at subsidieringen spiller en væsentlig rolle for patienternes

behandlingsvalg, blev tydeligt, da man midt i

sidste overenskomstperiode satte en stopper for regulering

af patienttilskuddet, som følge af den uforudsete

stigning i sygesikringens udgiftsniveau.

–Hver gang man ændrer på patienttilskuddene, har

det stor betydning for patienternes vej gennem systemet

og de muligheder, man har for at fuldende en behandling,

fortsætter peter Kryger-Baggesen.

Røntgen i fokus

et andet væsentligt tema, som DKF gik til forhandling

på, var røntgen. Det billeddiagnostiske område er inde

i fokus

Ifølge Dansk Kiropraktor Forenings formand, Peter Kryger-Baggesen, kan kiropraktorerne være

ganske godt tilfredse med den nye overenskomst med Sygesikringens Forhandlingsudvalg samtidig

med, at aftalen også tilgodeser patienterne. KIROPRAKTOREN har sat formanden stævne og

spurgt til, hvad han ser som de største gevinster ved den nye overenskomst med Sygesikringen.

i en rivende udvikling, og DKF ønsker, at kiropraktorerne

skal være en del af den udvikling både inden for

konventionel røntgen og inden for nye billeddiagnostiske

modaliteter. Derudover er det ifølge formanden

sund fornuft at tænke kiropraktorernes nuværende

røntgenkapacitet ind i sundhedsvæsenets samlede

billeddiagnostiske beredskab.

-Fra patienternes side er situationen jo lidt fjollet.

Hvis det vurderes, at der er behov for at få taget nogle

billeder af en patient, der har rygbesvær, så skal de

måske vente 6-7 uger på en tid på sygehusene, mens

de kan få gjort det inden for samme uge hos kiropraktoren,

siger formanden.

Fra sygesikringens Forhandlingsudvalgs side vurderede

man, at det billeddiagnostiske område er så stort et

felt, at man aftalte at nedsætte et moderniseringsudvalg,

som i den indeværende overenskomstperiode

netop skal kigge på de områder.

-DKF havde selvfølgelig gerne set, at man havde besluttet

noget mere, men omvendt har vi også respekt

for beslutningen om, at man laver et moderniseringsudvalg,

siger peter Kryger-Baggesen.

Nyskabelse i overenskomsten

når det så er sagt, så kom DKF ikke helt tomhændet

ud af forhandlingerne, hvad billeddiagnostik angår.

teMa: nY sYGesiKrinGsoVerensKoMst


Formand Peter Kryger-Baggesen:

“Det vigtigste resultat var, at vi fik

fjernet stoppet i reguleringen af

patienttilskuddet.”

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 07


08 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

som noget helt nyt blev det nemlig aftalt at give

klinikker, der overgår til digital røntgen et etableringstilskud

og et årligt driftstilskud i den indeværende

overenskomstperiode.

-Det er noget udstyr, som der er mange gode grunde

til at gå over til. Det giver nogle tekniske forbedringer, og

det er også med til at nyttiggøre arbejdet over for de

andre parter i sundhedsvæsenet, fordi det er et mere

flytbart medie end de gamle film, som skal sendes

med post. og ikke mindst er der et strålehygiejnisk og

miljømæssigt aspekt i det med hensyn til fotokemiske

processer, fortæller peter Kryger-Baggesen.

aftalen om de direkte tilskud til digital røntgen markerer

ifølge formanden et vendepunkt.

- Vi har altid haft det sådan, at hver gang vi aftalte

noget, så blev det betalt gennem honorarerne, og

det betød, at patienterne altid kom til at betale for

størstedelen og amterne for en mindre del af det. selvom

det i denne situation ikke er så mange penge, så er

det stadig en stimulering og et direkte tilskud.

som et sidste resultat på røntgenområdet blev der ændret

på nogle ydelser for at tilskynde til anvendelsen af eksisterende

billeder hos andre parter i sundhedsvæsenet.

Mere kommunikation i sundhedsvæsenet

som et andet positivt resultat ved aftalen fremhæver

formanden, at der skal igangsættes en proces for at

forbedre kommunikationen og forståelsen mellem

behandlere i sundhedsvæsenet i særdeleshed forholdet

mellem de praktiserende læger og kiropraktorer.

-Det har jo været sådan, at kiropraktorer har en speciel

status, fordi det ikke kræver en lægehenvisning

at komme til en kiropraktor. Derfor er der ikke en

formaliseret informationsudveksling mellem praktiserende

læger og kiropraktorer, og da kiropraktorer jo

ønsker en yderligere integration i forhold til sundhedsvæsenet,

så hilser vi det jo selvfølgelig velkomment, at

man gerne vil tilskynde til en sådan udvikling, siger

peter Kryger-Baggesen.

som en del af den indgåede overenskomstaftale

tilkendegav DKF desuden, at man gerne vil indgå i

Den Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver afklaring

af vilkår og økonomi. Det blev derfor vedtaget at

nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til,

hvordan kvalitetsudvikling kan indføres inden for kiropraktorpraksis.

Mere overskuelige ydelsesstruktur

ifølge formanden har ydelsernes tilbliven over mange

overenskomstforhandlinger medført et behov for at

opdatere ydelsesstrukturen.

-Der har været et behov for at gøre det mere overskueligt,

hvad de enkelte ydelser egentligt indeholdt og

hvordan ydelserne supplerede hinanden. Derudover er

det blevet skrevet ind i den nye overenskomst i hvilke

situationer, det kan lade sig gøre at benytte medhjælp

på klinikkerne, da det har været uklart, hvorvidt medhjælperne

kun måtte udføre dele af ydelsen eller hele

ydelsen, siger peter Kryger-Baggesen.

Fagligheden i centrum – også i fremtiden

Formanden udtrykker glæde over, at man fik afsluttet

aftalen med amterne, som DKF har haft et godt samarbejde

med gennem årene, inden overgangen til den

nye regionale struktur.

-Vi har oplevet en betydelig goodwill fra vores modparts

side og en betydelig villighed til at se på en række

områder, hvor vi netop har holdt fast på, at der skal

være et fagligt indhold i vores overenskomst. så vi

håber selvfølgelig på, at vi kan få den goodwill med

over i den nye struktur, og at det også i fremtiden vil

være muligt at få en høj faglig profil i denne overenskomst,

slutter formanden af. Ks


Systematisk

kvalitetssikring af kiropraktorpraksis

Som en del af den nye overenskomstaftale har DKF sikret sig indflydelse på indholdet af de krav,

som klinikkerne skal leve op til i fremtiden i forbindelse med implementeringen af Den Danske

Kvalitetsmodel. Der nedsættes i den kommende tid et udvalg, som skal definere og komme med

forslag til, hvordan kvalitetsudvikling kan indføres inden for kiropraktorpraksis. KIROPRAKTOREN

har talt med Alice Kongsted, Kiropraktor og bestyrelsesmedlem, der bliver den ene af DKF’s

repræsentanter i udvalget, om hvilken betydning hun tror, at kvalitetsudvikling vil få for kiropraktorer.

Hvad ser du overordnet som kvalitet og kvalitetssikring i

forhold til kiropraktorer?

tanken med Den Danske Kvalitetsmodel er at fremme

kvaliteten af patientforløb i sundhedsvæsnet, og jeg ser

indførelsen af kvalitetsmodellen i kiropraktorpraksis

som et led heri.

Der er ikke en fast definition af, hvad der er god kvalitet

i kiropraktorpraksis. noget af det, jeg mener, kvalitetssikring

og kvalitetsudvikling skal bruges til, er at sikre, at

kvaliteten af det ‘produkt’, vi leverer, er kendt og synlig.

som det ser ud nu, kan vi ikke præcist definere, hvilket

produkt man får, når man går ind i en kiropraktorklinik.

Derudover skal kvalitetsmodellen bruges som et værktøj,

der kan lette den faglige udvikling af praksis.

Der er meget stor variation i, hvordan man håndterer

patienter i forskellige klinikker, og der skal naturligvis

være rum for personlige præferencer. samtidigt er der

behov for nogle fælles standarder, så man ved, at visse

‘minimumskrav’ til fx undersøgelser, der udføres, altid

er opfyldt. så vil den enkeltes kliniske vurderinger og

erfaringer jo gøre, at man bygger forskelligt oven på

det.

som jeg ser det, skal systematisk kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis

bruges som en hjælp til at virkeliggøre

evidensbaseret praksis. Det er en umulig opgave for den

enkelte kliniker at holde sig opdateret mht. nyeste viden

og at sørge for en løbende udvikling af praksis i overens-

stemmelse dermed. Jeg tror, at fælles kvalitetsudvikling

kan blive en foræring til klinikere, der tilstræber en

løbende udvikling. Men det vil kræve hårdt arbejde og

stor entusiasme at komme igang med processen.

Hvad mener du, er det vigtigste at kvalitetssikre for kiropraktorer?

i og med at den her form for systematisk kvalitetssikring

er helt ny, er der mange områder, der er vigtige

at få kvalitetssikret. Kvalitet handler om meget andet

end at have god effekt af behandling. et af de steder,

man kunne starte, er ved journalføring. Fælles standarder

for journaler vil gøre det nemmere at udveksle

information både mellem kiropraktorer og mellem

praktiserende læger og kiropraktorer. Kiropraktoren

er ofte én af flere aktører omkring et patientforløb,

og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi har en journalføring,

som vi alle kan gennemskue både inden for

professionen og for andre i sundhedsvæsnet. Det er for

mig at se et oplagt område, hvor man kunne give kiropraktorer

et godt værktøj uden, at hver enkelt skal lave

et kæmpe udviklingsarbejde.

Hvordan sikres det, at klinikere retter sig efter standarderne?

Det primære er, at kvalitetsudvikling bygges op, så det

reelt giver klinikerne nogle gode redskaber. Jeg tror, at

teMa: nY sYGesiKrinGsoVerensKoMst


Alice Kongsted:”Jeg tror, at

fælles kvalitetsudvikling kan

blive en foræring til klinikere,

der tilstræber en løbende

udvikling.”

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 09


»Som jeg ser det, skal systematisk kvalitetsudvikling

i kiropraktorpraksis bruges som en hjælp til

at virkeliggøre evidensbaseret praksis«

0 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

man i mange kiropraktorklinikker gerne vil udvikle

en lang række områder, men at der ikke er tid til det

i den kliniske hverdag. en væsentlig motivation for at

gå ind i kvalitetsudvikling skal gerne være, at man som

kliniker faktisk gerne vil højne sin kvalitet. Det er dog

utopi at tro, at der kan indføres tidskrævende procedurer

i praksis uden, at der følger penge med. Hvis

Den Danske Kvalitetsmodel skal indarbejdes generelt i

kiropraktorpraksis, tror jeg, det er nødvendigt, at vi

sammen med vores forhandlingspart finder en model

for at støtte økonomisk op omkring deltagelse i kvalitetsudvikling.

Ligesom man har gjort i forhold til digitaliseret røntgen i

den nye overenskomst?

Ja, det kunne godt være efter en lignende model,

sådan at kvalitetsudviklingen ikke skal betales via patienternes

egenbetaling.

Hvordan vurderer du stemningen overfor kvalitetsudvikling

ude i klinikkerne?

Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring klinger nok ofte

lidt negativt, fordi mange frygter, det er ensbetydende

med, at der kommer nogen og siger, at nu skal man

behandle på en bestemt måde, nu må man ikke dit og

nu må man ikke dat. Jeg tror, der er en vis modstand

eller skepsis, men jeg tror meget bunder i, at det er

uvist, hvad kvalitetssikring kommer til at betyde for

det kliniske arbejde. Hvis man frygter, at skulle bruge

en hel masse ekstra tid på noget, man ikke synes, der

kommer et bedre produkt ud af, er modvilje jo helt

naturlig. omvendt tror jeg, at kvalitetsudvikling i

form af værktøjer til at gøre tingene standardiserede

og i form af noget feedback til den enkelte klinik, det

er noget, langt de fleste klinikere rigtig gerne vil. Bl.a.

mulighed for at få en løbende evaluering af ens egen

praksis, det tror jeg, rigtig mange vil opfatte positivt.

Hvad mener du så, er noget af det første, man skal tage

fat på i det kommende udvalgsarbejde i forbindelse med

Den Danske Kvalitetsmodel?

noget af det første, udvalget må drøfte, er, hvad vi

overordnet set vil med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis.

For det kan jo være meget forskellige ting. og

så tror jeg, at der skal findes arbejdskraft, der kan gå

igang med det konkrete arbejde, for sådan et udvalg

kan ikke i sig selv drive kvalitetsudvikling. Det er nødvendigt

at ansætte en person, som kan arbejde med

det her og omsætte visionerne til virkelighed.

Her til slut. Hvad kommer det til at betyde for professionen,

at kiropraktorerne bliver omfattet af Den Danske

Kvalitetsmodel?

når vi påtager os en opgave med at udvikle og synliggøre

vores kvalitet og tager Den Danske Kvalitetsmodel

til os, er det en konsolidering af, at kiropraktorerne

fortsat skal være en integreret del af det offentlige

sundhedstilbud. opgaven, tror jeg, vil bidrage til en

øget synlighed og til at gøre det mere gennemskueligt

for vores samarbejdspart, hvad vi er for nogle. Det er

væsentligt for tilliden omkring patienthåndtering, at

fx den praktiserende læge vil få mere tilgængelig viden

om, hvad der egentlig foregår i kiropraktorpraksis.

Hvis det er mere synligt, hvad vi kan tilbyde, så tror

jeg også, det bliver nemmere at indgå i tværfaglige samarbejder.

Ks


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Status over kiropraktorernes

kvalitetssikringsprojekt

Af Gert Brønfort

Professor, Ph.d., seniorforsker ved NIKKB

Kiropraktorernes kvalitetssikringsprojekt tager udgangspunkt

i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i den

nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet,

herunder styrkelse af samarbejdet mellem

de centrale og regionale myndigheder i primær- og

sekundærsektoren, sundhedsprofessionerne, de

videnskabelige selskaber, sundhedsfaglige fora og

de relevante forskningsinstitutioner.

Det primære formål med dette projekt er at skabe

basis for optimering af kvaliteten af diagnostisk

udredning og behandling af patienter og en

forbedret vidensoverførsel af forskningsresultater

til klinisk praksis. Projektet fokuserer i første omgang

på lænderygbesvær.

Det foreløbige kvalitetssikringssystem afprøves nu

af deltagerne i pilotimplementeringsfasen. I løbet

af det næste halve år indsamles forløbsdata fra fem

patienter med lænderygbesvær på hver af de 12

udvalgte klinikker, som er fordelt over hele landet.

De foreløbige kvalitetsindikatorer er udvalgt gennem

flere konsensusmøder med de deltagende kiropraktorer.

Forud for implementeringsfasen er der udarbejdet

et kvalitetssikringssystem med kliniske retningslinier

baseret på analyse og syntese af eksisterende

evidensbaserede kliniske retningslinier, systematiske

oversigtsartikler og relevante videnskabelige

undersøgelser. Resultatet af denne fase findes i en

rapport, der detaljeret beskriver et evidensbaseret

kvalitetssikringssystem til brug i kiropraktorpraksis.

Rapporten er udsendt til medlemmer af Dansk

Kiropraktor Forening og findes på Dansk Selskab

for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB)’s

hjemmeside: www.dskkb.dk

Dette projekt repræsenterer et samarbejde mellem

forskere fra NIKKB, SDU, Rygcenter Fyn i Ringe samt

DSKKB. Projektet er støttet økonomisk af Fonden

til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat

uddannelse.

I løbet af det seneste år har forskerne fra NIKKB flere

gange været i kontakt med lederne af de praktiserende

lægers kvalitetssikringsprojekter på landsbasis,

underlagt Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg.

Der er opnået enighed om at indgå i et

nærmere samarbejde omkring koordinering af

definition af kvalitetsindikatorer, it-standarder og

etablering af en central kvalitetsdatabase på

rygområdet.

Fra pilotimplementeringens start er der sket en ændring

med hensyn til forudsætninger for at kunne deltage.

Det var som udgangspunkt planen, at de indrapporterede

data skulle udfyldes og indsamles i

papirformat. Dette var hensigtsmæssigt, idet der i

første omgang ikke fandtes noget klinikstyresystem,

der kunne håndtere denne opgave, og det sikrede,

at alle klinikker kunne være med. Men det var ikke

en tidssvarende løsning, og på grund af den større

mængde af data ville det ikke være muligt at videreføre

fra pilotfasen til implementering på landsplan.

I det forløbne år har firmaet Novolog i tæt samarbejde

med projektets styregruppe været i stand til at

videreudvikle deres klinikstyresystem ”ClinicCare”

til at kunne indeholde relevante spørgeskemaer for

hver patient samt muliggjort, at disse data kan indsendes

elektronisk til en central server på samme

måde som sygesikringsydelser.

Denne første pilotfase tjener til at forberede og

optimere planen for anden del af implementeringsfasen.

Som planlagt skal den ske regionalt og på

landsplan.

Det er oplagt, at dette projekt kan danne basis for

nogle af de tiltag, som forventes at blive affødt af

den aftale, som indgår i den nye overenskomst

mellem kiropraktorerne og den offentlige sygesikring

vedr. kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet.

På www.nikkb.dk/kvalitet kan du læse mere om

projektet.


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

NIKKB styrker forskningsindsatsen

og præsenterer to nye forskere

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

kommunikationsmedarbejder ved NIKKB

NIKKB præsenterede sidste forår en ambitiøs forskningshandlingsplan

for perioden 2005-2010, der formulerer

en række indsatsområder, der skal sikre, at NIKKB i årene

fremover fortsat kan bidrage med relevant forskning af

høj international kvalitet.

En vigtig målsætning med handlingsplanen er at skabe

grundlaget for en fortsættelse af den positive udvikling

og det høje aktivitetsniveau, som NIKKB’s forskning har

været kendetegnet ved de seneste år. Udviklingen

sikres blandt andet ved at tiltrække yderligere forskere,

og pr. 1. april 2007 er kiropraktor, ph.d. Lise Hestbæk og

kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted ansat som nye seniorforskere

på instituttet.

Administrativ leder Pernille Søndergaard Madsen fortæller:

”Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til to

nye og meget kompetente medarbejdere ved NIKKB. Vi

er inde i en rigtig god udvikling, og sammen med vores

flytning til Forskerparken, er det godt samtidig at kunne

styrke forskningskapaciteten med over 50 procent. Der

bliver flere ansigter på kontorerne og med de nye ansigter

fornyet aktivitet”.

Muligheden for at øge forskerkapaciteten ved NIKKB og

udbygge instituttets forskning er kommet i stand med

yderligere midler fra Fonden til fremme af kiropraktisk

forskning og postgraduat uddannelse. Dette har samtidig

muliggjort en fuldtids forskningssekretærstilling og

oprettelsen af en rugekassefunktion for forskerspirer.

Nye ansigter – nye kompetencer

Lise Hestbæk, der er uddannet fra Palmer College of

Chiropractic i 1990, kommer til NIKKB med en baggrund

inden for både forskning og privat kiropraktorpraksis.

Det er den epidemiologiske forskning, der er Lise

Hestbæks primære forskningsmæssige ekspertise, og

hendes ph.d.-afhandling fra SDU omhandler udviklingen

af lænderygproblemer hos børn og unge. Afhandlingen

tager især fat i vigtige problemstillinger vedrørende

arvelighed, betydningen af livsstilsfaktorer og sociale

faktorer i forløb af lænderygproblemer.

Lise Hestbæk

Inden for de seneste år er Lise Hestbæks forskningsmæssige

interesse sideløbende drejet mod den kliniske

forskning, hvilket hun ønsker at beskæftige sig med

ved NIKKB. Hun forklarer: ”Jeg mener, at nogle af de

bedste rammer for den kiropraktiske forskning i Danmark

uden tvivl ligger hos NIKKB, og jeg er meget glad for at

blive tilknyttet instituttet. Målsætningerne i NIKKB’s

forskningshandlingsplan dækker stort set min hidtidige

forskning, og dens sigte ligger helt i tråd med mine

kompetencer og store interesse i såvel den epidemiologiske

som den kliniske forskning. Jeg håber meget at kunne

være med til at koble de to forskningsområder, da en

sådan kobling vil øge forskningens anvendelse i praksis

og dermed bidrage til både udvikling og kvalitetssikring”.

Sideløbende med sin deltidsansættelse som seniorforsker

ved NIKKB, er Lise Hestbæk tilknyttet RygForsknings-

Centret i Ringe samt Institut for Idræt og Biomekanik på

SDU. Hun uddyber afslutningsvis, at hendes delte virke

mellem de forskellige institutioner, der alle er med i

forskningssamarbejdet Clinical Locomotion Science,

absolut er en fordel, da det, som hun forklarer: ”vil være

med til at udvide samarbejdsfladerne på tværs af

institutionerne”.

Alice Kongsted, der også bliver ansat i en deltidsstilling

som seniorforsker, er uddannet kiropraktor fra SDU i

1999. Hendes motivation for at søge seniorforskerstillingen

ved NIKKB er, at hun gerne vil være med til at udvikle

instituttets forskning, samt at hun gerne personligt vil

udvikle sig som forsker gennem nye udfordringer og

input. Hendes hidtidige kliniske forskning har omhandlet

følger efter piskesmældstraumer, hvilket også var emnet

for hendes ph.d.-afhandling fra 2005.

Alice Kongsted

Alice Kongsted fortæller: ”Jeg kan se mig selv i flere

typer af forskning. Jeg har planlagt flere mindre studier

som opfølgning på mit whiplasharbejde og har fortsat

interesse i at beskæftige mig med dele af det felt. I

relation til NIKKB’s forskning mener jeg at kunne bidrage

til udvikling af flere af indsatsområderne. Et af de

områder vi ved, NIKKB forhåbentlig skal være med til at

>


komme meget nærmere, er afklaring af, hvilke undergrupper

af patienter, der gemmer sig i massen af fx

lændepatienter. Det skal bringe os videre i forhold til,

hvilke patienter der skal have hvilken behandling. Der er

også et stort dyb af manglende viden om fx værdien af

forskellige diagnostiske procedurer, og om hvad der

egentlig sker ved forskellige typer af konservativ

behandling. Så der er nok at tage fat på”, forklarer Alice

Kongsted.

Ved siden af sin ansættelse ved NIKKB er Alice Kongsted

ansat ved Rygcenter Fyn i Ringe og ser frem til at

arbejde både som kliniker og forsker: ”NIKKB er den

oplagte konneks til kiropraktorpraksis, og det er vigtigt

for mig, at NIKKB også er et forskningsmiljø med

mange samarbejdsrelationer. Jeg håber, at min ansættelse

ved NIKKB vil give anledning til et tæt samarbejde

med klinikere, der er nysgerrige og gerne vil bidrage til

mere systematisk viden om deres felt”. ”Jeg glæder mig

meget til at blive en del af NIKKB”, slutter Alice Kongsted.

NIKKB: Nyt logo og samlet grafisk profil

Det er grafiker Marianne Skovsted fra virksomheden

Boomerang i Odense, der har skabt NIKKB’s nye grafiske

linje, der omfatter logo, brevpapir, kuverter og visitkort.

Det nye logo er resultatet af en længere proces med

mange varianter af flere forslag, hvor instituttets samlede

personale har været involveret i flere omgange.

I processen har vi været omkring mange grafiske

virkemidler og symboler, men rygsøjlen, som den er

brugt her, tiltrak umiddelbart alle som det karakteristiske

symbol på kiropraktik, den er.

Den blå farve, som er troværdighedens farve, har været

inde i billedet fra begyndelsen af processen og er blevet

mørkere i det færdige resultat end den var fra begyndelsen.

Det er også et signal om seriøsitet og troværdighed, jo

mørkere blå grundfarven er.

Logoet har et grafisk element forbundet med navnet

NIKKB i form af en ’artistisk’ udformet rygsøjle, så navnet

Kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen, der er forskningsleder

ved NIKKB, er også meget tilfreds med, at forskerkapaciteten

øges. Han udtaler: ”NIKKB er en lille

forskningsinstitution, men vores forskning indgår i flere

og flere større tværfaglige sammenhænge. Først og

fremmest selvfølgelig Clinical Locomotion Science,

men mængden af samarbejdsprojekter vokser på flere

fronter, og det stiller krav til hele instituttet. Det er derfor

det helt rigtige tidspunkt at udvide instituttets forskerstab,

og jeg er glad for, at Kiropraktorfonden har gjort

det muligt”.

Og Jan Hartvigsen slutter: ”Når det oven i købet kan

lykkes at ansætte to så dygtige og motiverede forskere

som Lise og Alice, står NIKKB godt rustet til nye udfordringer.

Vi er simpelthen vokset både i højden og i bredden, og

det er jeg rigtig glad for”.

på den måde fremtræder som en logotype mere end et

egentligt logo.

De to ting tilsammen – navnet og rygsøjlen – er tænkt

som kontraster til hinanden:

mørk – lys

hård – bøjelig

nøgtern – artistisk

bogstaver – symbol


Det grafiske element – rygsøjlen – bliver også fremtrædende,

når det bliver brugt som dekoration, hårdt

beskåret, i baggrunden på brevpapir og brochurer/

løsblade.

Navnet NIKKB er varemærkebeskyttet i Patent og

Varemærkestyrelsen.


Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Syddanske Forskerparker

Odense afdeling

Forskerparken 10

DK-5230 Odense M

Tlf.: 65 50 45 20

Fax: 65 91 73 78

Web: www.nikkb.dk

E-mail: nikkb@nikkb.dk

NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

NIKKB Kalender forår 2007

Redaktion:

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)

Kontakt: af.schultz@nikkb.dk

Pernille Søndergaard Madsen

Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk

Jan Hartvigsen

Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk

Kursus: Rundt om Thorax (14.-15. april)

Kursus: Advanced Triplanar Functional Biomechanics (2.-3. juni)

Ny på NIKKB

Årsberetning 2006

NIKKB har netop udgivet en omfattende årsberetning, der præsenterer alle instituttets

forskningsprojekter. Du kan også læse om vores røntgenenhed og efteruddannelsesafdeling

samt finde relevant information om instituttets drift.

Årsberetningen sendes til instituttets samarbejdspartnere og den kan rekvireres ved

henvendelse til instituttet: Mail: news@nikkb.dk eller telefon: 6550 4520

Du kan også hente årsberetningen på www.nikkb.dk

NIKKB har pr. 1. april ansat Peter Grøn som

røntgenenhedens nye ansvarlige fysiker.

Peter Grøn, der kommer fra en stilling som

sektionsleder på Statens Institut for Strålehygiejne,

afløser Ole Hjardemaal, der efter seks år ved NIKKB

har valgt at gå på pension.


Ironman Performance Gel hæl

Hælindlægget er designet til at kombinere god stødabsorbering og

returenergi for ultimativ ydeevne. Det anatomiske støddæmpningssystem

absorberer stød og tryk, hvor hælen har mest brug for det.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 42-804 Onesize kr. 99,00,- kr. 40,00,-

Ironman Performance Gel hæl cup

Hæl cup med ekstra stødabsorbering og stabilitet. Er fremstillet af

polyurethane gummi gel i 2 forskellige kvaliteter som absorberer tryk

og er støddæmpende. Kan f.eks. anvendes til aflastning ved hælspore

problemer. Anti-glide design.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 42-721 S/M, M/L kr. 139,00,- kr. 69,00,-

Ironman Performance Gel sål

Den anatomiske center-plade og den indbyggede svangstøtte sørger for

stabilitet og sikrer en korrekt fodstilling. Indlægget absorberer stød som

påvirker forfod og hæl. TPR Gel sikrer bedre returenergi.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 39-719 Str. S, L kr. 149,00,- kr. 49,00,-

Tilbud i uge 14/15

kr. 12,00,-

Genbrugs kulde-/varmeposer

Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at

placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres

i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling

påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er be-gyndt at

hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives delvis

op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget brudstærk

og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende den

samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger

posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 5011 12 cm x 15 cm kr. 29,00,- kr. 22,75,-

Varenr. 5012 15 cm x 22 cm kr. 39,00,- kr. 17,50,-

Varenr. 5013 30 cm x 40 cm kr. 89,00,- kr. 38,00,-

Købspriserne er excl. moms

Aserve massageolie/creme

Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets

kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor

meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder.

Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt

massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 3005 500 ml dåse/flaske kr. 109,00,- kr. 56,00,-

Novasan massagecreme

Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles

med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal

friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen

indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den

optimale massagecreme til professionelt brug.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 3009 500 ml dåse kr. 139,00,- kr. 57,00,-

Sporto-Med genbrugsvarmeposer

Varme hjælper og gør godt f.eks. ved muskelspændinger, hekseskud,

oppustedhed og gigt. Anvendes meget til nakkesmerter, knæskader,

skinnebensbetændelse (i forbindelse med kuldeterapi), skulderskader

og kolde hænder og fødder. Placeres 2-3 minutter i mikrobølgeovnen ved

600 Watt eller 8 minutter i almindelig forvarmet ovn ved 100°. Disse poser

kan ikke opvarmes i varmt/kogende vand! Indeholder hvedekærner og er

et 100% naturprodukt. Leveres med praktisk vaskbart overtræk. Kan også

anvendes til kuldebehandling ved at placere puden i fryseren i 2 timer.

Vejl. pris Købspris

Varenr. 5005 20 cm x 28 cm kr. 159,00,- kr. 80,50,-

Varenr. 5007 30 cm x 40 cm kr. 199,00,- kr. 102,00,-

Varenr. 5006 Nakke/skulder kr. 249,00,- kr. 126,50,-

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113


På ‘danmark’s extranet,

d-service.dk, kan de

kiropraktorer, der ønsker

det, indrapportere direkte til

’danmark’

6 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

En ny måde

Medlemmer af ‘danmark’ er glade for, når regningen

automatisk overføres til ‘danmark’. Det sker, når de

handler på apoteket eller hos optikeren, og når de går

til tandlægen, fysioterapeuten – eller kiropraktoren?

Mange behandlere tilbyder patienterne at overføre

oplysningerne til ‘danmark’. Det

sker i de fleste tilfælde ved, at oplysningerne

trækkes ud af behandlerens

edb-system og overføres til ‘danmark’.

Men har man endnu ikke et edb-system, der kan overføre

oplysningerne, eller ønsker man af andre grunde

ikke denne løsning, er der nu også mulighed for at indrapportere

direkte til ‘danmark’ via d-service.dk. Det

skal betragtes som en midlertidig løsning. på længere

1.

2.

3.

Af Underdirektør Kirsten Ølgaard, Sygeforsikringen ’danmark’

at indrapportere til ’danmark‘

sigt vil det naturligvis være mest effektivt, hvis overførslen

sker automatisk i edb-systemet.

Løsningen er udviklet af ‘danmark’ i samarbejde med

Jakob van Dijk i Årup. Derfor er Jakob også blevet

den første kiropraktor, der bruger systemet i praksis,

og hans erfaringer er gode: “Det er nemt og hurtigt

at bruge. Brugerfladen er overskuelig, så man behøver

ikke at være it-superbruger”.

Hvis du ønsker at indrapportere til ‘danmark’ på

d-service.dk, skal du blot kontakte det lokale ‘danmark’kontor

(se kontakt-information på sygeforsikring.dk).

Det kræver blot, at du har adgang til internettet – og

så skal du underskrive en aftale, så det formelle også er på

plads.

Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre

Ortomolekylær medicinsk kursus

Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater

Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske) behandling

med intern medicinsk behandling (kosttilskud)

Fordi du kan øge din indtjening.

Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede kosttilskud.

Hvem kan deltage?

Du er privatpraktiserende kiropraktor

eller læge.

Hvornår og hvor?

Ring og få oplyst kursusdatoer

Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: 2.500 kr.

Hvem underviser?

Læger og andre

medicinske fagpersoner

Hvordan tilmelder jeg mig?

Birgitte på telefon: 70260081

Birgitte på: birgitte@doctor.com


· PROFESSORHJØRNET ·

‘Maintenance care’

statusrapport

Som I måske husker, er vi nogle kiropraktorer (Bodil

Pragh Andersen, Dorthe Olsen, en baggrundsgruppe

af ‘almindelige’ kiropraktorer, og to forskere: Lise

Hestbæk og jeg), som forsøger at definere begrebet

’maintenance care’ og beskrive brugen af det. Dette er

ikke så lige til. Vi går derfor langsomt frem, et skridt

ad gangen.

‘Maintenance care’ bliver derfor ved med at fylde både

på mit skrivebord og i mit hoved. Vi har nu fået resultaterne

af en finsk workshop, hvor vi undersøgte

kiropraktorernes beskrivelse af den typiske lænderygspatient

på basis af nogle forskellige behandlingsstrategier.

nogle af disse behandlingsstrategier kan beskrives

som ‘maintenance care’. Vi var specielt interesserede i,

hvordan man udvælger patienter til ‘maintenance care’.

præcis som i det tidligere svenske studie, som jeg har

skrevet lidt om her tidligere, fandt vi, at der er ret stor

enighed om udvælgelsen, men at der alligevel findes nogle

subgrupper, som indikerer, at der findes kiropraktorer,

som tænker anderledes end majoriteten.

Vi noterede os, at patientens symptomer og baggrundshistorie

er vigtige for udvalget af patienter, som skal behandles

over længere tid, men at der var mange andre

faktorer, der spillede en vigtig rolle, f.eks. patientens

holdninger og villighed til yderligere behandling.

Ved en opfølgningsdiskussion, efter at vi havde fået

konkluderet på vores resultater, kom det tydeligt frem,

at der faktisk findes to ekstreme holdninger:

. alle patienter har godt af kiropraktisk behandling

og

2. ‘Maintenance care’ kan slet ikke forsvares ud fra et

Af forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde

»Vi var specielt interesserede i, hvordan man

udvælger patienter til ‘maintenance care’«

fagligt synspunkt. Majoriteten af kiropraktorer befinder

sig nok holdningsmæssigt et sted herimellem.

Vi opdagede også, at det var usikkerhed vedrørende

de ‘cut points’, man har for at anbefale ‘maintenance

care’. Med andre ord; der findes ingen regler for, hvor

kronisk/besværligt problemet skal være, og hvor godt

patienten skal have reageret på behandling, inden man

vurderer, at ‘maintenance care’ vil være en fordel for

patienten.

Det spørgeskema om ‘maintenance care’ som i alle har

fået og sikkert også har besvaret, er altså en udløber af

den viden, vi har fået hidtil, og – specielt – den viden vi

står og mangler. Vi håber nu, at vi bedre bliver i stand

til at forstå, hvornår man vil vælge og hvornår man ikke

vil vælge at give denne type af behandling til vores patienter.

Det næste trin bliver, at biomekanikstuderende, som

kommer i praktik til foråret, vil hjælpe os med at indsamle

nogle data vedr. omfanget af ‘maintenance care’ i

de danske praksisklinikker. De studerende vil medbringe

et skema, hvor de vil nedskrive (anonym) information

om omfanget af ‘maintenance care’. Desuden vil man

finde ud af, i hvilket omfang ‘maintenance care’ vælges

kiropraktorens respektive patientens initiativ. Dette

skulle ikke forstyrre arbejdsgangen i klinikken, og vi

håber, at jer i klinikkerne vil tage godt imod dem.

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 7


Studieleder Henrik Hein Lauridsen:

“Den danske kiropraktoruddannelse

er unik sammenlignet med andre uddannelser

på grund af den stærke

integration med medicinstudiet”

8 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

Ny STUDIELEDER

på kiropraktoruddannelsen

1. februar 2007 tiltrådte Henrik Hein Lauridsen som ny studieleder på Institut for Klinisk Biomekanik,

SDU. Læs her om hans arbejdsfokus og syn på kiropraktoruddannelsens udfordringer.

Tillykke med din nye stilling! Hvilke områder ser du særligt

frem til at arbejde med som studieleder?

For det første har jeg brug for at få overblik over,

hvordan studiet egentlig er opbygget, og hvordan universitetet

er organiseret. Dernæst skal jeg have ryddet

op i den pukkel af sager, der har hobet sig op, fordi vi

har været uden studieleder det sidste halve år.

Derudover ser jeg frem til et godt samarbejde med den

nye forskningsleder, Jan Hartvigsen. Der har nemlig

ikke tidligere været nogen decideret forskningsleder

med base på instituttet, som har kunnet tiltrække forskere.

Med en forskningsleder får vi mulighed for at

garantere en direkte forskningsbaseret undervisning,

som samtidig også er klinisk.

Har du nogen mærkesager, som du vil arbejde for?

For det første vil jeg arbejde for et tættere samarbejde

med rygcenter Fyn og med turnusuddannelsen.

overordnet har uddannelsen båret præg af, at den har

været splittet op. noget foregår på Campus, noget på

rygcenter Fyn og noget foregår under turnusuddannelsen.

Der mangler en rød tråd gennem hele forløbet,

og det skal forbedres. For det andet er der brug for at

tilrettelægge uddannelsen, efter de andre funktioner

kiropraktorer skal varetage i dag, hvor der er åbnet

op for at praktisere andre steder end i privatklinikker.

Gennem uddannelsen skal studerende erhverve sig

kompetencer rettet mod primærsektoren såvel som

sekundærsektoren, så færdiguddannede er rustet til at

varetage funktioner begge steder.

Du har været med til at udarbejde den nye bachelorstudieordning,

som trådte i kraft d. 01.09.06. Hvad vil du

fremhæve som den vigtigste forbedring?

Den nye modulopbygning med mange løbende eksaminer

i stedet for to årlige eksamenspukler efter jul og

før sommerferien, forbedrer indlæringen og gør den

mere vedvarende. Desuden er antallet af konfrontationstimer

sat ned, så der er mere tid til selvstudier,

hvilket sikrer, at stoffet hænger ved. Kiropraktorstuderende

har tidligere skulle følge de samme fag som de

medicinstuderende og har yderligere skullet modtage

undervisning i kiropraktiske fag. Det bliver udjævnet

nu, så de får det samme antal timer – en klar faglig

fordel, da de kiropraktorstuderende får bedre mulighed

for at få stoffet ind under huden. nogle fag er

blevet skåret ned, og de skal derfor tænkes ind i turnus-

og efteruddannelse. en anden stor forbedring er det

nyindførte bachelorprojekt, der sammen med den

planlagte forøgelse af kandidatspecialet betyder, at /5

af uddannelsen består af forskning.

Hvordan ser de første spæde erfaringer med den nye bacheloruddannelse

ud?

Umiddelbart virker det succesfuldt. Det tyder på,

at stigningen i antallet af eksaminer har resulteret i

en bedre spredning af læsningen og akkumulering

af viden. Der foreligger ingen overordnet evaluering

endnu. Den bliver først foretaget, når alle moduler er

gennemført.

Næste skridt er en tilsvarende ændring af kandidatuddannelsen,

som stadig er på tegnebrættet. Hvornår skal

den træde i kraft, og hvad er særligt udfordrende i arbejdet

med den?

Den nye bacheloruddannelse forventes fuldt implementeret

til sommer om to år, hvor den nye kandidatuddannelse

skal træde i kraft. Den største udfordring


Henrik Hein Lauridsen:

Uddannet som kiropraktor fra AECC (UK) i 1991. Fra 1991 til 2000 i privatpraksis i England, hvor han samtidig gennemførte en Master-uddannelse i Rehabilitering

(Klinisk Kiropraktik). Vendte i 2000 tilbage til Danmark og fik arbejde på Rygcenter Fyn, hvor han indtil 2004 tilså patienter og underviste. Fra 2004 til 2007 skrev han

på SDU sin ph.d.-afhandling, som blev afleveret i februar. Tiltrådte som studieleder 1. februar. Siden 2004 har han derudover bestridt posten som formand for Dansk

Selskab for Klinisk Biomekanik.

bliver at få det specialeforberedende kursus, radiologien,

radiografien, den almene diagnostik, klinisk

biomekanik og klinikopholdene, spredt ud på de tre

spor, som er gennemgående for hele uddannelsen,

nemlig biomedicinsporet, akademikersporet og professionssporet.

Vi skal derudover opgradere klinikopholdene

vha. kompetencerelaterede målbeskrivelser,

der beskriver hvilke kompetencer, de studerende skal

opnå gennem klinikforløbene. Det gælder i det hele

taget for den ny studieordning, at den er tilrettelagt efter

et trappesystem, hvor de forskellige kompetencegivende

elementer bygger ovenpå hinanden. samtidig arbejder

vi på at medtænke en rød tråd fra start og helt frem

til turnus.

Den nye kiropraktoruddannelse udmærker sig ved at

lægge stor vægt på forskning i forhold til andre kiropraktoruddannelser

i verden. Gøres der noget for at udbrede

den danske model?

Vi deltager ca. to gange om året på forsknings- og

uddannelseskonferencer for at repræsentere vores uddannelse.

og uddannelsen bliver bemærket. Den nye

struktur, der sætter megen fokus på forskning, bliver

trendsættende. Desuden er uddannelsen unik sammenlignet

med andre uddannelser på grund af den

stærke integration med medicinstudiet. Fx er der et

helt andet fokus i de amerikanske uddannelser. Her

er kiropraktoruddannelsen oftest isoleret fra andre

faglige samarbejdspartnere, og underviserne er næsten

altid personer med en kiropraktisk baggrund. når

vores studerende skal lære fx patologi, bliver de undervist

af en speciallæge i patologi.

Hvilke udfordringer står den danske kiropraktoruddannelse

overfor i fremtiden?

Hvilke udfordringer uddannelsen står overfor, afhænger

meget af, hvad der sker med udviklingen på

det kiropraktiske arbejdsmarked i forhold til, om

der bliver åbnet op for kiropraktorers ansættelse i

sekundærsektoren. allerede nu er der mangel på kiropraktorer,

og får vi åbnet op i sekundærsektoren,

bliver manglen endnu større. Her ligger en stor udfordring,

for jeg tror, at vi får fodfæste i denne sektor.

Muligheden for at optage flere studerende afhænger af

to ting: en ekspansion af faciliteterne til at se patienter

på studiets sidste år samt et sikkert aftagermarked for

kandidaterne. interessen blandt unge uddannelsessøgende

er til stede. Vi afviser hvert år omkring 00

ansøgere.

en anden stor udfordring generelt for professionen er

implementering af kvalitetssikring i det kiropraktiske

arbejde. Vi har et stort landsdækkende kvalitetssikringsprojekt

for lændesmerter i gang, og det kører rigtig

godt. i sidste ende skal alle de erfaringer, der høstes

i kvalitetssikringsprojekterne meget gerne kanaliseres

tilbage til uddannelsen, så vi kan få en endnu bedre

uddannelse.

tsC

Den nye struktur, der sætter megen

fokus på forskning, bliver trendsættende


KIROPRAKTOREN NR.2 2007 0 9


teMa: Kort nYt nY sYGesiKrinGsoVerensKoMst

EN AJOURFØRT SAMLING AF AFGØRELSER

OG PRAKSIS FRA PATIENTFORSIKRINGEN

Afgørelser

og praksis

1992 - 2005

PATIeNTFoRSIKRINGeNS PRAKSISSAmlING 1992-

2005 eR uDKommeT

Så er der udkommet en ajourført udgave af Patientforsikringens

samling af afgørelser og praksis fra 1992

og frem til 2005. Samlingen er genoptrykt i en fornyet

form, hvor uaktuelle afgørelser og artikler er udgået

og nye tilføjet. udover en generel opdatering siden

sidste udgivelse i 2002 er der også tilføjet afgørelser

vedrørende lægemiddelområdet.

Samlingen findes udover papirudgaven også i en elektronisk

og søgbar udgave, som opdateres løbende på

Patientforsikringens hjemmeside www.patientforsikringen.dk.

KS

WFC-KoNGReS 2007 I PoRTuGAl

Den 17.-19. maj afholdes WFC’s 9. kongres i Portugal.

Temaet for kongressen i år er: “Celebrating the Past,

Present and Future of Chiropractic”. Kongressen vil

sætte fokus på udviklingen af professionens filosofi,

videnskab og forskning. Der er inviteret velrenommerede

oplægsholdere, som vil dele ud af deres viden og forskning

gennem seminarer, oplæg og workshops, og

Association for the History of Chiropractic (AHC) vil

også præsentere deres arbejde. Konferencen bliver

det største træf for kiropraktorprofessionen i europa,

og der forventes at deltage over 800 personer fra hele

verden. DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen deltager

på konferencen. Programmet kan downloades på

WFC hjemmeside www.wfc.org. KS

20 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

DKF STØTTeR BRASIlIeNS KIRoPRAKToReR

The Brazilian Chiropractors’ Association (ABQ) er i bekneb. Den lille

forening, der tæller ca. 125 medlemmer, trues med at blive opslugt og

lovmæssigt integreret af den meget større fysioterapeutforening med ca.

95.000 medlemmer.

I Brasilien er kun fysioterapi, ikke kiropraktik, en statsanerkendt, lovreguleret

sundhedsprofession. De brasilianske kiropraktorer har gennem

mange år kæmpet for at opnå samme juridiske status som fysioterapeuterne,

men uden held. Situationen er spidset yderligere til, fordi fysioterapeuterne

nu aktivt modarbejder kiropraktorernes selvstændighedsbestræbelser, og

kræver kiropraktik anerkendt som et fysioterapeutisk speciale. Fysioterapeuterne

har bl.a. bragt en reklameannonce med dette krav i den nationale

avis, o Globo. De trængte brasilianske kiropraktorer har iværksat en

modkampagne, som de gennem WFC søger om international økonomisk

støtte til.

Tilskyndet af WFC’s opfordring og engagement i sagen, og ikke mindst

sagens principielle kerne, har DKF besluttet at donere 10.000 $ (ca.

57.000,00 kr.) til ABQ. Kort tid efter donationen modtog DKF takkebreve

fra WFC og ABQ, som takker varmt for støtten. DKF er bekendt med,

at også den britiske kiropraktorforening, BCA, indtil videre har valgt at

støtte brasilianerne økonomisk. læs mere om sagen på WFC’s hjemmeside:

www.wfc.org. TSC

’oNDT I NAKKeN’

Brochuren ’ondt i nakken’ informerer med udgangspunkt i den nyeste

viden inden for nakkeforskning, om hvordan man bedst passer på sin

nakke. Brochuren indeholder udover faktuelle oplysninger om nakken

og årsager til nakkesmerter en række gode råd til, hvad patienten selv

kan gøre for at lindre nakkesmerter, og hvordan gener kan forebygges.

Brochuren rådgiver om mulige behandlinger og peger på patientens eget

ansvar for at tage vare på sin krop, samtidig afmystificeres mange udbredte

opfattelser af årsager til smerter.

’ondt i nakken’ er udgivet af Kiropraktik & sundhed i samarbejde med

kiropraktor og ph.d. René Fejer og indgår i infoserien om bevægeapparatet.

Brochuren har en stykpris af 2 kr. og KS håber, at kiropraktorklinikkerne

vil rekvirere brochuren, således at så mange patienter som

muligt kan få glæde af den. KS


De FØRSTe SuNDHeDSSeRVICeSeKReTæReR uDKlæKKeS

I disse måneder dimitterer de første sundhedsservicesekretærer fra Handelsskolerne

rundt om i landet. uddannelsen er målrettet administrative funktioner

i sundhedssektoren med henblik på ansættelse i eksempelvis kiropraktorklinikker

og lignende. undervejs i uddannelsesforløbet kommer de studerende i

praktik og får værktøjer, der dækker både det sundhedsfaglige og administrative

område.

Fakta

· uddannelsen er rettet mod ansættelse hos kiropraktorer, fysioterapeuter,

zoneterapeuter, sundhedscentre, ældreplejen, hospices, dyreklinikker

og andre behandlere af krop og sjæl

· Der undervises i mange forskellige fag: Sundhed, hygiejne og IT er

grundfag, mens eksempelvis anatomi og fysiologi er specialefag.

· uddannelsen består af et grundforløb på ca. 18-20 uger og et hoved-

forløb på 45 uger, hvoraf 2x9 uger er virksomhedspraktik. Det er

gratis for virksomheder at få sundhedssekretærer i praktik. KS

KoNFeReNCe om SuNDHeD I VIRKSomHeDeR

Den 29.-30. maj 2007 afholdes en 2 dages konference om sundhed

i virksomheder på Hotel marienlyst i Helsingør. emnerne er bl.a.

stress, arbejdsmiljø, livsstils-sygdomme og motion og mad på arbejdspladsen.

Prisen for begge dage er 8995,- kr. eksl. moms.

Se www.sundhed-as.dk for yderligere info og tilmelding.

Opgave nr. 1 – Videnskabsprisen:

Denne pris tildeles for et retsvidenskabeligt værk om et

ophavsretligt emne af relevans for den akademiske verden.

Opgave nr. 2 – Formidlingsprisen:

Denne pris tildeles for et populærvidenskabeligt værk, der

henvendt til ikke-jurister formidler information og viden om

ophavsretlige spørgsmål af relevans for den akademiske

verden.

Opgave nr. 3 - Den forskningsetiske pris:

Denne pris tildeles for et videnskabeligt værk, der beskriver

og afgrænser etiske problemer og konflikter i forbindelse med

forskning eller formidling heraf.

Besvarelserne skal være modtaget i uBVA senest mandag den

22. oktober 2007 og bedømmes af udvalg nedsat af uBVA.

Kort nYt

Fra venstre Antje Grimm-Katborg Valore, Karina Sol og

Tanja Skov Carlsen.

Nye ANSATTe I SeKReTARIATeT

Starten af det nye år har været præget af en del nye

ansigter i Dansk Kiropraktor Forening. Den 1. januar

startede Antje Grimm-Katborg Valore i sekretariatet,

hvor hun sammen med de to øvrige sekretærer skal

varetage sekretærfunktionen i foreningen. Derudover

er der blevet ansat to nye konsulenter: Tanja Skov Carlsen,

som startede 5. februar, og Karina Sol, som startede

1. marts. De to nye konsulenter skal indgå i redaktionsgruppen

for KIRoPRAKToReN og varetage konsulentopgaver

i forbindelse med foreningens forskellige

sagsområder. KS

uBVA’S PRISoPGAVe 2007

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udskriver hermed tre prisopgaver á 75.000 kr.

Prisuddelingen finder sted på et uBVA-symposium om ophavsret

i november 2007.

På uBVA’s hjemmeside: www.ubva.dk findes de nærmere

vilkår for ”uBVA’s Prisopgave 2007”, herunder frister, betingelser,

uforpligtende forslag til emner mv.

eventuelle spørgsmål rettes til uBVA’s sekretariat, chefkonsulent

Henrik Faursby Ahlers, 3360-4014, e-mail: hfa@ac.dk

uBVA er et udvalg under Akademikernes Centralorganisation

(AC), der varetager akademikernes faglige, juridiske samt

politiske interesser mht. ophavsret og patentret.

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 2


MarKeDspLaDsen

FulDTIDSSTIllING TIlByDeS

Vi tilbyder fuldtidsstilling til kiropraktor/turnus-assistent i et dejligt

arbejdsmiljø på en større klinik i limhamn (malmø) med gode indtjeningsmuligheder.

Kontakt: Birgitte Karlshøj på 0046-40301708.

www.chiropraktikakuten.se

KIRoPRAKToR SØGeS - Deltidsstilling.

Vi har travlt, og har brug for din hjælp hurtigst muligt.

Vi ser frem til din henvendelse.

Ingeborg Graae Rasmussen og Steen melgaard larsen

Vestergade 13 · 7100 Vejle

75833622 · eskelund@post.tele.dk

HVem SØGeR Ny uDFoRDRING?

Jeg søger en motiveret kollega til en travl klinik i Kiel (Nordtyskland).

Tiltrædelse pr. 1.4. eller senere med mulighed for at overtage en

eksisterende patientbase.

Henvendelse:

lisbeth Pørksen

Holtenauer Str. 199, 24 118 Kiel

Tel.: (0049) 431-34422 eller (0049) 4349-9133993

Fax: (0049) 431-3004629

KIRoPRAKToR SØGeS

Da min assistent har søgt nye udfordringer, søger jeg en ny.

Arbejdstid: 30-37 timer pr. uge.

Tiltrædelse d. 1. april 2007.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kiropraktor Bettina miltersen

Den Røde Plads 11 · 7500 Holstebro

97 41 42 82 · bettina@miltersen.dk

FoR HØJeSTe BuD

sælges en stor bøgetræsreception og en Gonstead kneechest.

Henvendelse til kiropraktor Pia m. Hansen, Herluf Trollesvej 2,

3000 Helsingør.

Tlf. 49211213 · mail: piamh@get2net.dk

KlINIK SælGeS I mIDTJyllAND

Velrenommeret tværfaglig klinik med god omsætning og fint overskud.

God mulighed for udvidelse af aktiviteter.

Røntgen findes på klinikken.

Henvendelse til billetmærke 1-2007

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2.tv, Postboks 2002

1011 København K

22 KIROPRAKTOREN NR.2 2007

KIRoPRAKToR SØGeS!

erfaren kiropraktor søges til travl klinik i Horsens,

Pr. 1. juni 2007

Skriftlig henvendelse:

Kiropraktisk Klinik

Nørregade 35-37 · DK-8700 Horsens.

Tlf. 76520000 · e-mail: horsenskiro@doktor.dk

TRæNINGSuDSTyR/ ReCePTIoNSSKRANKe

SælGeS

For 12.000 kr kan afhentes let brugt trænings-

udstyr: 2 sort betrækkede vinkelborde, nakketræk,

halvmånepude, 3 ribber, 2 motionscykler,

vægte og spejle.

Henvendelse til kiropraktor Pia m. Hansen,

Herluf Trollesvej 2 · 3000 Helsingør

Tlf. 49211213 · mail : piamh@get2net.dk

KlINIK NoRD FoR KØBeNHAVN SælGeS

ydernummer til sygesikringen

omsætning 3,7 mio.

Attraktive finansieringsmuligheder

Billetmærke 2-2007

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2.tv, Postboks 2002

1011 København K

BRuGT ToGGleBoRD KØBeS

Henvendelse: Christian Schou Sørensen

Tlf. 2813 7898

mail: carstenschou@wanadoo.dk

KØBeS

Røntgenbetragtningskasse.

Henvendelse til: Jesper V. Sørensen D.C., Jernbanegade

37, 6000 Kolding, tlf. 75520076,

e-mail: kiropraktiskklinik@stofanet.dk.

ASSISTeNTSTIllING SØGeS

Cand.manu. fra 2006 søger assistentstilling

evt. deltid pr. 1. juli 2007. Jeg afslutter min

turnustjeneste fra en meget tværfaglig klinik.

Gerne i pendlerafstand fra odense.

Henvendelse til Didde S. Clausen, 26 28 92 71


MASTER I

FITNESSOG

TRÆNING

Laserbehandling

Effektiv behandling med LLLT -Low Level Laser Therapy

AKEDA-LASER L500

������� ��������� ��� ����� ����� ��

��� ������ ���

��� ��������� � ������������� ����������

����� ��� ������������������ ����� �����

��� ������� �� ���������������� �������

������������� ���� ���� �����������������

������� ������� ��� ������� ���������� ���

�����������

Ring og få et godt

lasertilbud

Har du en brugt laser

giver vi også et godt

byttetilbud!

Konsulenter:

Jylland: 2812 6104

Fyn/Sjælland: 2048 1091

Master i Fitness og træning

Ny forskning viser, at træning og fysisk

aktivitet har en gavnlig effekt på livsstilssygdomme.

Masteruddannelsen i

fi tness og træning giver dig mulighed

for at opbygge kompetencer indenfor:

Coaching, idrætspsykologi, motivation

og kommunikation, fi tness-, styrke- og

konditionstræning samt ernæring.

Uddannelsen henvender sig til: fi tnesssektoren,

sundhedssektoren (f.eks.

Motion på recept), undervisere (f.eks. i

gymnasiet, CVU) samt trænere.

For at søge ind skal du have en diplom-

eller bachelorgrad og minimum to års

erhvervserfaring. Ansøgningsfrist er 15.

maj 2007. Vi starter den 1. september.

Kontakt uddannelseskoordinator Thue

Kvorning på telefon 6550 3498 eller

e-mail tkvorning@health.sdu.dk og læs

mere om uddannelsen på:

www.mef.sdu.dk

mef@health.sdu.dk

Sagkyndige

konSulenter i

kiropraktik

Et antal eksterne stillinger som sagkyndige

konsulenter i kiropraktik er ledige til

besættelse pr. 1. juli 2007, da den 3-årige

ansættelsesperiode udløber.

For yderligere oplysninger henvises

til Patientklagenævnets hjemmeside

www.pkn.dk

Begrundet skriftlig ansøgning med oplysninger

om tidligere ansættelser, nuværende arbejdsopgaver,

oplysninger om videnskabelig indsigt

og erfaring, oplysninger om ajourført viden og

faglige tillidsposter sendes til Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 2.,

1360 København K., så den er nævnet i hænde

senest mandag den 30. april, kl. 12.00.

Fax.nr. 33 38 95 99. E-mail: pkn@pkn.dk

• Ømme muskler • Ledgigt

• Ondt i ryggen

• Ledsmerter

Easy-Laser Technology ApS

Ildvedvej 36, Ildved

DK-7300 Jelling

Technology

• Smerter

• Skader

AKEDA-LASER L500 er specielt velegnet

til akupunktur og triggerpunktbehandling.

Laser og klinikudstyr, salg og service

Tlf.: 7572 1540

www.easy-laser.dk

info@easylaser.dk

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 0 23


Afsender:

Danske Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2. tv.

Postboks 2002

1011 København K.

Salg og service af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af

behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og

Zenith samt renoverede

behandlingsborde til danske, svenske,

norske og tyske kiro-praktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8900 Randers

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at

betjene et ældre behandlingsbord, der normalt

kræver en manuel og anstrengt betjening.

Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig

den samme lette betjening som findes på nye

behandlingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt

for os at fremstille specielle reservedele. Det kan

f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller

udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede

behandlingsborde på www.flautomatic.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!