31.05.2021 Views

Haven_06-07_2021_Ipaper

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

PORTRÆT

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/KELLY COULTAS

FOTO: GAP PHOTOS/JASON INGRAM

FOTO: IMPECTA

‘Apricot Lemonade’. ‘Pied Piper Red’. ‘Double Click Cranberries’.

Stolt kavaler

Navn og familieforhold: Cosmos bipinnatus,

hører til kurvblomstfamilien,

Asteraceae.

Højde: Varierer fra ca. 30 til 150 cm, så

læs på frøposen, for højden er vigtig for

anvendelsen.

Blomstring: Juli, og til frosten tager den.

Sådan sås den: Kan sås direkte på voksestedet,

når risikoen for nattefrost er ovre,

så vil den blomstre fra juli. Ved senere

såning fås senere blomstring. Kan også

forkultiveres inde i april, så får du en lidt

tidligere blomstring. Frøene sås i ca. 0,5

cm’s dybde. Prikles, når planterne har

to rigtige blade, og plantes ud i midten

af maj med 30-40 cm’s afstand alt efter

sorten.

Stolt kavaler er ikke nogen ny eller ukendt

sommerblomst. Længe har den figureret

blandt de populæreste, og nye sorter

kommer til stadighed på markedet. Nogle

af de mest bemærkelsesværdige nye er de

lysegule, bl.a. ‘Lemonade’. Den er lidt af

en sensation, da farverne hidtil har holdt

sig inden for den hvide og røde farveskala.

Helt ny er en søstersort i en støvet abrikos

med pink bund – ‘Apricot Lemonade’. En

tranebærrød ‘Double Click Cranberries’

med helt fyldte blomster hører også til

blandt de nyere sorter. ‘Pink Popsocks’

indeholder en blanding af enkeltblomstrede,

dobbeltblomstrede og anemoneblomstrede,

ensfarvede og flerfarvede stolte

kavalerer i pink. Den er god i skærehaven,

da man altid kan finde lige den, der mangler

i buketten. Desuden er den kompakt

og god i krukker.

Noget for enhver smag

De almindeligste sorter har enkle blomster

med otte afrundede, let overlappende

kronblade omkring den gule kurvbund,

men der er efterhånden kommet mange

sorter med et lidt anderledes udseende.

Ikke alene blomsterfarven, men også

-formen varierer. Nogle sorter er flerfarvede,

fx sorterne ‘Sweet Dreams’ og ‘Candy

Stripe’, der har sart lyserøde til hvide

kronblade og en hindbærrød stribe som

rand på hvert kronblad samt rundt om

den gule kurvbund. Andre har sammenrullede

kronblade, der kan minde om konkylier

eller måske en tryllefløjte. Derfor har

de fået de engelske betegnelser ‘Seashell’

og ‘Pied Piper’. De findes i flere rødlige og

hvidlige nuancer.

En gruppe stolt kavaler har et mere løst

og vildt udtryk med halvfyldte blomster

og kronblade med takket rand, fx den hvide

‘Psyche White’. Og endelig er der helt

fyldte blomster hos en række sorter. De

findes i hvid, lyserød, vinrød og nu også

tranebærrød; ‘Double Click’ indgår ofte i

sortsnavnet.

Mange blomster uden arbejde

Stolt kavaler trives under de fleste forhold

og tåler sandet, tør jord godt, men trives

også udmærket i almindelig havejord.

Den enårige sommerblomst er ikke særlig

kuldetålende – den stammer fra Mexico –

men blomstrer dog fra sommer, og lige til

frosten tager den. Hvis du jævnligt fjerner

de afblomstrede blomster, forlænger du

blomstringstiden, men lader du et par

sidde, sætter de frø og selvsår sig gerne.

Kompakte stolte kavalerer, som kun bli -

ver 30-40 cm høje, er rigtig gode i kruk ker.

De findes bl.a. i Sonata-serien. De højeste

stolte kavalerer bliver helt op til 150 cm

høje under næringsrige vækstforhold.

Nor malt er stolt kavaler en stivstænglet

plante, der ikke behøver op bin ding, men

har du en af de rigtig høje sorter, kan den

knække i kraftig blæst.

JUNI-JULI 2021 | HAVEN 17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!