Haven_06-07_2021_Ipaper

Kender du svampehøne,
ørecikade og visne blade?
De smukke båndfluer
Der er fluer i en have – de summer
omkring maden, når man spiser på terrassen,
eller de står i en sky over frugtskålen,
hvis man lader en appelsin eller et æble
ligge lidt for længe. Nogle af dem – klægerne
– kan også bide. Men så er der alle
de andre – rovfluerne, svingefluerne, blomsterfluerne
og ikke mindst båndfluerne,
nogle af Danmarks smukkeste fluer. Båndfluer
er relativt små dyr med tydelige striber
eller bånd på vingerne og eventyrligt
metalfarvede, grønlige øjne. De flyver ikke
så meget, men går ofte rundt på oversiden
af planternes blade og vifter med vingerne,
som om de er ved at dirigere fly ind
til landing. Der findes næsten 70 forskellige
arter af båndfluer i Danmark, hver med
deres eget specielle vingemønster og hver
med deres egne specielle spisevaner. De
voksne fluer gør ikke den store skade, men
larverne af nogle arter kan tage godt for
sig af ting, som vi egentlig havde tænkt
os at spise selv – det gælder for eksempel
kirsebærfluen, sellerifluen og hybenfluen –
eller de kan angribe nogle af de blomster,
vi havde tænkt os selv at nyde synet af.
Snydemariehønen
Nogle af vores mere ukendte insekter er
så dygtige til at forklæde sig, at de kan
skjule sig i fuld offentlighed. Næste gang
der kommer en mariehøne forbi, kan det
for eksempel godt betale sig at kigge den
lidt efter i sømmene, for det er tænkeligt,
at det i virkeligheden er den såkaldte skarlagensvampehøne,
der lader, som om den
er en knaldrød mariehøne med fire store,
sorte pletter på vingerne. Rent faktisk
har mariehøns og svampehøns slet ikke
noget med hinanden at gøre. Svampehøns
udnytter bare det faktum, at mariehøns er
i stand til at udskille en gullig væske, der
både lugter og smager meget dårligt, og
som betyder, at stort set alle insektædende
fugle lader dem være i fred. En svampehøne
kan slet ikke den slags kemiske
tricks, så den snyder bare og lader, som
om den er en mariehøne, i håb om at blive
ladt i fred af sultne fugle.
Svampehøns er i øvrigt ikke spor interesserede
i bladlus som de fleste mariehøns.
I stedet lever både de voksne biller
og deres larver af svampe, en fødekilde,
som ellers ikke udnyttes af særlig mange
arter.
Skorpionfluer – insektverdenens
svar på ådselgribbe
Går man en tur i haven på en stille sommerdag,
kan man finde nogle besynderligt
udseende dyr, der sidder og soler sig i
buske eller på store blomster. De ligner en
blanding af flere forskellige insekter. Kroppen
er slank, sort og gulstribet som en
sportstrænet hveps, vingerne store og klare
med et uregelmæssigt mønster af sorte
bånd og pletter. Hovedet er trukket ud i
en lang, myreslugerlignende snude, og på
spidsen af den opadkrummede hale (hvis
det er en han) sidder en stor, rød klump,
der minder om en skorpions halespids.
Den indeholder hverken giftkrog eller giftkirtler,
men er et avanceret parringsapparat.
Det er skorpionfluer, som i øvrigt intet
har med fluer at gøre.
De er insektverdenens svar på ådselgribbe
og bruger deres liv på at rydde
op og sørge for omsætningen i haven.
De lever for det meste af andre insekters
døde rester, men kan også spise henfaldne
plantedele og endda plyndre edderkoppespind
for resterne af edderkoppernes
måltider eller ligefrem stjæle de bedøvede
dyr, edderkopperne har gemt.
34 JUNI-JULI 2021 | HAVEN