31.05.2021 Views

Haven_06-07_2021_Ipaper

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

FOTO: GAP PHOTOS/JOHN SWITHINBANK

Hvad gør vi ved andemad og alger

i havedammen?

Vi bøvler utrolig meget med andemad og

grønne alger i vores havedam. Vi fisker det

op med en bladrive, men det skal gøres

ret ofte, og nu synes vi ikke, at vi overkommer

det længere. Hvad kan man gøre? Vi

er indstillede på, at det kan komme til at

koste penge – måske. Men vi håber, I kan

hjælpe med råd.

Venlig hilsen fra Jutta & Hans

SVAR Når der er mange trådalger og

andemad i havedammen, skyldes det for

meget næring i vandet. Der skal fjernes

næring hele tiden, så I skal fortsætte med

at fjerne både trådalger og andemad

jævnligt og også forsøge at komme helt

ned på bunden og fjerne eventuelle døde

plantedele. Men det vil også være en god

idé at plante nogle store vandplanter.

Mange store planter vil suge næring ud

af vandet og dermed være en konkurrent

til algerne. Nogle af planterne “høstes” i

løbet af sommeren, så der fjernes yderligere

næring fra dammen. Der er altid

mest næring og flest alger om foråret. Når

planterne vokser op, bruger de næringen

i vandet, og det bliver klarere. Så det er

med at finde en balance. Men jo flere

store planter, des nemmere at holde rent.

I kan fx plante frøbid, Hydrocharis, søblad,

Nymphoides, eller engkabbeleje, Caltha

palustris (se nederste foto). Smid også et

par krebseklo, Stratiotes, i vandet. De er

gode til at suge næring og er nemme at

fjerne igen, når de bliver for mange. Andemad

kan være generende og er meget

svær at komme helt af med. Andemad er

dog nemmere at fiske op end trådalger

med en rive eller et net, synes jeg. Hvis

I installerer en pumpe, der kan sørge for

iltning og cirkulation i vandet, vil det også

hjælpe mod andemad.

Venligst fra Rie

Er dette spiselige bær?

Jeg har en busk i min køkkenhave,

som jeg ikke ved, hvad er. Jeg troede,

det var en surbær eller en

go ji bær, men kan nu se, at det ikke

passer. Måske er det noget selvsået?

Kan det spises? Eller skal jeg fjerne

busken (der er to meter høj) og

bruge pladsen til noget mere fornuftigt?

Håber, I kan hjælpe mig.

De bedste hilsner Anne

SVAR Allan Kristoffersen, en af

vores eksterne eksperter, svarer,

at busken i din køkkenhave er en

guldribs, Ribes aureum (syn. R.

odoratum). Planten har i mange år

været anvendt som prydbusk på

grund af sine smukke, gule blomster,

der er rene insektmagneter. Både

blomsterne og bærrene er spiselige,

selvom det nok er fuglene, der

sætter størst pris på dem, så der

er ingen grund til at fjerne den. Ud

over arten findes der også et par

sorter (fx ‘Black Pearl’ og ‘Black

Gem’), som går under navnet

Fourberry, som har større bær.

De kan dog være svære at finde i

handlen.

Venligst fra Anja

FOTO: ANNE BLEM MITCHELL

FOTO: WFLICKR/DR. ALEXEY YAKOVLEV

Engkabbeleje, Caltha palustris.

JUNI-JULI 2021 | HAVEN 67

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!