En varieret have Havens varierede mosaiklandskab giver bedre livsvilkår for insekter end de omgivende markers monokultur. I haven dyrkes der nemlig meget forskelligt, og en køkkenhave er der også plads til. type. Denne aften blev der registreret 41 arter. »Det var koldt i går aftes, ikke mere end syv-otte grader, og det dæmper aktiviteten hos insekter. Vi så nogle 22-plettede mariehøns, sorte med gule pletter, og en del natsværmere og fandt også en lille bille, som vi senere fandt ud af er en rødbenet tyvbille. Og det var en art, vi aldrig har set før,« fortæller Lars Thomas, som sammen med Linda Kjær-Thomsen ellers har danmarksrekord i flest sete insektarter – 8.000 arter! Insektjægerne fortsatte næste dag med at registrere de dagaktive insekter. Buske og planter blev rystet igennem med en hvid bakke holdt under, så insekter, der skjulte sig der, dryssede ned i den og kunne identificeres. Og sten og træstykker blev vendt og kigget igennem for insektliv. Havens to verdener For haveejer Lise-Lotte Haller var det overraskende at opleve, at haven også rummer et natligt insektliv. »Jeg var faktisk ikke klar over, at det var to forskellige verdener om natten og om dagen, at alt det, vi så i nat, ville jeg aldrig have mødt om dagen – natsværmere med forskellige mønstre, stankelben og edderkopper, som havde de flotteste skjolde. Jeg synes, det var vildt spændende. Jeg har aldrig før gået herude med lommelygte og løftet blade og grene og fundet farverige ting,« fortæller hun. Og selvom insektlivet om dagen var mere velkendt for Lise-Lotte, var også det forunderligt at dykke dybere ned i – ikke mindst, når insekterne kom under Lars’ og Lindas medbragte stereomikroskop. »Når de bliver forstørret op, er de simpelthen så smukke, alle de insekter, som bare ligner hinanden og er sorte, når man kigger med det blotte øje. Og historien bag dem er spændende, for eksempel at de der er kødædende, og de der spiser kun blade og er gode i kompostbunken,« siger Lise-Lotte. Mere end 140 arter i en almindelig have Haven er anlagt som en pryd- og nyttehave, der passer til den gamle landarbejderbolig fra 1898 – en velplejet, blomsterrig have med køkkenhave, frugttræer og bærbuske, foruden bærbuske og træer til fuglene og lidt dødt træ langs en hæk. Insekter har Lise- Lotte ikke tænkt i, da hun anlagde den, og alligevel har mindst 144 forskellige arter fundet vej til haven, viser døgnets registrering – et forventeligt antal i en stor, velplejet have som denne, konkluderer Lars Thomas. »Skal man op i de høje tal - over 500, skal der også være et stort indslag af vildt. Der er meget liv her allerede, men man får endnu mere, hvis man synes, man kan ofre et hjørne og bare lade det ligge og 28 JUNI-JULI 2021 | HAVEN
TEMA: HAVENS DYRELIV Lidt vildere i periferien Langs hækken ud mod markerne ligger der grene og træ, som får lov at passe sig selv, og som er en gevinst for blandt andet bænkebidere og biller, som lever og yngler i dødt træ. På insektjagt Lise-Lotte Haller holder en bakke under en plante og ryster den, så insekterne drysser ned. Herefter nærstuderes fangsten. JUNI-JULI 2021 | HAVEN 29