03.06.2023 Views

Fejøblad nr 1 2023

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FEJØ FITNESS & SAMVÆR

Så har vi taget hul på et nyt træningsår og vi ser fremad

med stor fortrøstning. Vores nye lokale fungerer

rigtig godt og antallet af brugere har været stigende

de sidste par måneder.

Nogle brugere klagede over, at lokalet var for koldt,

men da det er den gængse temperatur på skolen, er

det ikke noget, vi kan ændre. Alle skal jo spare på varmen!

For at imødekomme jer, som bruger måtterne til gulvøvelser,

har vi indkøbt flere måtter, idet netop gulvet

er ret koldt at ligge på.

Der er planer om snarest muligt at anskaffe en ny træningsmaskine,

men det vender vi tilbage til.

Vi syn’s, året skal indledes med en fest

og derfor vil vi gerne invitere jer til

”GOOD OLD DAYS”

lørdag den 25. februar kl. 12.30

hvor vi gi’r vinteren et spark

med go’e gamle revysange,

gamle schlagere m.m.

Heidi, John og Per akkompagnerer os med største

glæde!

Det foregår på Fejø Ny Kro (i ”Stalden”) og vi skal have

en dejlig menu bestående af to slags sild, fiskefileter

m/rejer, tarteletter m/høns i asparges, mørbradbøffer

m/champignon a la creme, ost og frugtsalat m/

råcreme. Herefter kaffe med småkager.

For at deltage skal der betales 200 kr. pr. person incl.

en genstand (vin/øl/vand).

God motion for mave- og lattermuskler. Håber, vi ses!

Tilmelding skal ske senest den 18. februar til Åse Hansen,

tlf. 2170 8089.

Foreningen er en såkaldt medlemsløs

af slagsen, men vi skal afholde

generalforsamling og dette vil finde

sted den 14. marts kl. 14.00

på skolen.

Venlig hilsen

Bente Bruun

NYT FRA ÆBLEØERNE

Vi er gået ind i vintersæsonen, og

nu skulle man måske tro, at det gav

anledning til at hvile på laurbærrene

for Æbleøernes kontaktpersoner,

men tro om igen. Vinteren er

den store planlægningsårstid, hvor

arbejdet med at få øerne på Danmarkskortet

(og meget gerne også

ud over fædrelandets grænser) pågår.

I skrivende stund er vi i proces med

en partnerskabsaftale, hvor Æbleøernes

turismeaktører sammen

med Dodekalitten og Kragenæs

Camping og Marina går sammen

om at skyde penge i et markedsføringsprojekt

af området i samarbejde

med Visit Lolland-Falster.

Med alt det der pågår på færgefronten

hylder vi det princip, at det

er langt sjovere at TJENE penge

end at spare, så vi går efter at få

øerne til at bugne af aktiviteter,

som kommer til at trække besøgende

til. Da Æbleøernes hovedformål

er at øge bosætningen og vi

ved, at rigtig mange forelsker sig i

ø-livet på en ferie, er det for os den

rigtige vej at gå.

Lene Pia Madsen,

Fejøs repræsentant i Æbleøerne

Følger du Æbleøerne på Facebook?

Det skulle du tage at gøre, her sker

mange spændende ting. Måske du

ovenikøbet selv har noget, du synes

du vil fortælle om ø-livet, så

kontakt mig gerne på email

lenemadsen@gmail.com

12

Indkaldelse til Generalforsamling i

Fejø Pensionistforening

Tirsdag den 7. februar 2023 kl.

12.00 i Fejø børne- og kulturhus,

Herredsvej 192.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Forslag samt evt. kandidater til

bestyrelsen skal være formanden

i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Inge Christiansen (fmd.)

FITNESS & SAMVÆR

Fejø Børne- og Kulturhus,

Herredsvej 190.

HVIS I VIL TRÆNE i vores veludstyrede

træningslokale, kan det lade sig gøre

hele ugen i dagtimerne. Unge under 18

skal være ledsaget af voksne og ingen

må træne gratis.

Det koster 125 kr. pr. måned som betales

til konto nr. 6520-0004158244 (eller

kontant til Åse Hansen, Kirkevej 28 eller

undertegnede, Storemosevej 94). Betal

venligst inden den 5. i en måned.

Efter betaling udleveres koden til døren

til træningslokalet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!