Ny formand for LRØ Svineafdeling opruster - Om LRØ

Tjekker gylletanken 

Tæthed, styrke og holdbarhed er i fokus, når medarbejdere 

fra LRØ ByggeRådgivning rykker ud på beholderkontrol. 

Lige nu er der rigtig mange tanke, der skal 

kontrolleres, fordi mange landmænd skal have udført den 

anden lovpligtige kontrol af deres gødningsbeholder. Fra 

venstre Torben Fredbo-Nielsen og Knud Højer fra LRØ 

ByggeRådgivning. 

Side 14 

Kørekort til dyrene 

Jette Allentoft og Kim B. Hansen i Hvirring har haft udbytte 

af at deltage i LRØ’s kursus ”Kørekort til husdyr”. 

Kurset, som henvender sig til deltidslandmænd og tilflyttere 

på landet, strækker sig over fire aftener, og deltagerne 

hører om dyrenes behov, fodring, regler og love og meget 

andet. Interessen er stor, og kurset gentages senere på året. 

Side 16 

EU-debat om grise og jobs 

Der blev diskuteret grise og arbejdspladser, da de tre 

landboforeninger bag LRØ holdt møde på Danish Crown 

i Horsens. I anledning af EU-valget den 7. juni havde de 

indbudt Socialdemokratiets spidskandidat, Dan Jørgensen, 

og tidligere formand for Danish Crown, Bent Claudi Lassen, 

der stiller op for Venstre. 

Side 3 

Landbrug i udvikling 

Nr. 4 · Onsdag 6. maj 2009 · 12. årgang 

Ny formand for LRØ 

Finn Pedersen afløser Jens Ejner Christensen på posten 

Af Lene Tingleff 

Gårdejer Finn Pedersen, 

Klovborg, er valgt som 

formand for rådgivningsselskabet 

LRØ. Han afløser 

Jens Ejner Christensen, 

Jelling, der har stået i 

spidsen for LRØ siden 

2001, men nu har valgt at 

takke af. 

Finn Pedersen, 41 år, blev 

valgt uden modkandidater på 

bestyrelsens konstituerende 

møde den 21. april. 

GØR KLAR TIL DYRSKUET – 25-årige Per Jensen, der er fodermester hos Jakob Jakobsen i Gangsted ved Hovedgård, er så småt begyndt 

at forberede sig på Det østjyske Fællesskue i Horsens. Han tager fat på træningen i god tid, for køerne skal lære at gå pænt, så de gør sig godt 

over for dommerne. Side 15 

Svineafdeling opruster 

LRØ’s svineafdeling 

bliver nu styrket med 

flere medarbejdere og nye 

kompetencer, og afdelingen 

udvider samtidig sit 

geografiske rådgivningsområde. 

- Vi har netop indgået aftale 

om et nyt strategisk samarbejde 

med Jysk Landbrugsrådgivning, 

og det betyder, at vi 

Jens Gammelgaard, Odder 

og Sejer Grimstrup, Lindved, 

bliver næstformænd på lige 

vilkår, og de udgør dermed 

formandskabet. 

- Jeg er meget glad for den 

udfordring, jeg her har fået, 

siger den nye formand. Også 

selv om erhvervet lige nu 

oplever modgang og krise. 

- Behovet for rådgivning 

i landbruget har aldrig været 

større, end det er i dag. Det er 

vigtigere end nogensinde før, 

at vi er effektive over hele linjen, 

så vi kan præstere positive 

fremover vil stå stærkere, siger 

chefkonsulent Per Knudsen. 

Samtidig er der ansat to nye 

konsulenter. Det er Jes Klausen 

samt Bjarke Lassesen. Begge 

kommer fra det nydannede 

Syddansk Svinerådgivning, 

som har kontorer i Kolding og 

Vojens. LRØ’s svineafdeling 

omfatter nu 15 medarbejdere. 

- Nogen vil måske undre 

sig over, at vi i krisetider 

produktionsresultater. Derfor er 

det afgørende, at vi i LRØ har 

gode rådgivningstilbud på hylderne, 

og at rådgivningen har 

en nytteværdi for landmanden. 

Er godt rustet 

Finn Pedersen siger, at LRØ 

er klar til at rådgive landmænd 

i alle situationer. 

- Vi har et godt hus og vi har 

været igennem en proces, hvor 

vi har truffet vigtigt beslutninger 

for selskabet. Vi har gode 

medarbejdere og jeg føler, at vi 

er godt gearet til fremtiden. 

opruster og udvider frem for 

at skære til og skrue ned for 

blusset. 

- Vi går den modsatte vej 

og vælger at fastholde og udbygge 

de faglige kompetencer 

og kvalifikationer. Det handler 

om at styrke og udbygge de 

rådgivningstilbud, kunderne 

kan få, så effektiviteten i produktionen 

kan være så høj 

som mulig. 

Ved siden af formandsposten 

i LRØ er han nyvalgt formand 

for Østjysk Landboforening, 

som er en af de tre foreninger, 

der står bag rådgivningsselskabet. 

De to andre LRØ-foreninger 

er Landboforeningen 

Odder-Skanderborg og Vejle- 

Fredericia Landboforening. 

Finn Pedersen holder som 

formand for LRØ’s planteavlsudvalg, 

men beholder sin post 

i Landsudvalget for Planteproduktion. 

Side 5 

- De små rådgivningstilbud, 

der skyder frem nogle steder, 

vil få svært ved at leve op til 

kundernes krav og svært ved at 

tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 

Samarbejdet med Jysk 

Landbrugsrådgivning betyder, 

at LRØ’s specialer nu tilbydes 

kunderne i Give-, Grindsted-, 

Brørup- og Varde-områderne. 

Side 7 til 11 

Til samtlige jordbrugere

2 Debat · Nyheder 

6. maj 2009 

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer. 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området 

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker 

avisen tilsendt. 

Redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

Hjemmeside: www.lro.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

De tre foreninger bag LRØ: 

Østjysk Landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

Informationsudvalg: 

Mads Mogensen, økonomiudvalg 

Ole Jespersen, kvægudvalg 

Esben Graff, svineudvalg 

Mogens Jensen, planteavlsudvalg 

Niels Hegelund, svineproduktion 

Marianne H. Christensen, planteavl 

Mette Noe Bach, kvægproduktion 

Poul Østergaard, økonomi 

Lene Tingleff, journalist 

Anne-Marie Kjær, sekretær 

Annoncesalg: 

Salgsdirektør Søren Ankersen, 

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S 

Layout: 

Rounborgs grafiske hus, Holstebro 

Tryk: 

Trykcentralen, Viby J. 

Kommende blade: 

Nr. 5 Deadline: 13.05.09 

Udkommer: 03.06.09 

Nr. 6 Deadline: 15.06.09 

Udkommer: 01.07.09 

Set fra min stol 

Krise – men små tegn på fremgang 

Af Henrik Buhl, 

formand for LRØ’s svineudvalg 

Vi har haft et langt og 

godt forår – de lyse timer 

er godt for humøret. Det 

er også nødvendigt efter 

en periode, hvor de fleste 

af os har fået nogle meget 

kedelige regnskaber samtidig 

med, at DS’ prognose 

er blevet sænket. 

Mange brancher er ramt 

økonomisk i denne tid, og 

vi er bestemt ikke gået ram 

forbi. Krisen er kendetegnet 

ved at flere ting trækker skævt 

samtidig – vores primære indtjening 

er for lav, vores kreditgivere 

er selv i krise, hvilket 

giver problemer for ellers 

sunde landbrug, og endelig 

Af Marie Gramstrup, 

informationschef 

Åbent Landbrug-Østjylland 

Formændene i foreningerne 

bag Dansk Landbrug 

Midt-Østjylland har for 

nylig underskrevet et sæt 

vedtægter, der danner 

grundlag for en ny organisation. 

10 foreninger står nu bag den 

nye stærke organisation, der 

skal arbejde for at fremme 

erhvervets omdømme i det 

østjyske. 

Foreninger er Landbo 

MidtØst, Kronjysk Landboforening, 

Djursland 

Landboforening, Østjysk 

Familielandbrug, Aarhus- 

Hadsten Landboforening, 

Søhøjlandets Landboforening, 

Landboforeningen 

Odder-Skanderborg, Samsø 

Landboforening, Østjysk 

falder jordprisen, ganske vist 

fra et højt niveau. Alt i alt er 

det en kedelig kombination, 

som desværre også medfører, 

at nogle må stoppe inden det 

går helt galt. 

Den stigende arbejdsløshed 

i samfundet som helhed mærkes 

nu også i vores branche. 

På kort sigt er det rart at have 

flere at vælge imellem, når 

man søger ny medarbejder – 

det har vi ikke været vant til i 

de sidste mange år. 

Ulempen er, at vi faktisk nu 

står i en situation, hvor ikke 

alle unge landbrugselever kan 

finde en praktikplads. Det er 

skidt for dem, der ikke kan 

finde en praktikplads og også 

skidt for os, at vi ikke får uddannet 

nok unge til vores fag 

Benyt demokratiet 

Er bunden nået? Det er der 

vist ingen der ved, men der er 

dog små tegn på fremgang her 

og der. 

Vi har efterhånden længe 

haft et noteringsgab til Tyskland. 

Det har ført til utilfredshed 

med Danish Crown og 

også medført en øget eksport 

af grise til Tyskland. 

Mange mener, at demokratiet 

ikke fungerer i DC, og 

at andelsejet giver for mange 

Landboforening og Vejle- 

Fredericia Landboforening. 

Området har 5.815 aktive 

landmænd og med en del 

større byer som Århus, Vejle, 

Horsens, Viborg, Randers og 

Silkeborg, – og mere end en 

million indbyggere, – er der 

nok at tage fat på. 

Stor opbakning 

Opbakningen fra de bagvedliggende 

foreninger i 

Østjylland er stor, og hver 

landmand bidrager med 100 

kr./år til aktiviteterne. 

Derudover har de fleste 

foreninger lokale Åbent 

Landbrug-udvalg, som står 

for de lokale aktiviteter. 250 

landmænd indgår direkte i et 

Åbent Landbrug-netværk, der 

bl.a. modtager nyhedsmails og 

bruger hinanden til sparring 

og konkrete opgaver. 

Hver lokal forening stiller 

med en mand til regions- 

begrænsninger i forhold til 

nødvendige ændringer i forholdet 

mellem andelshaverne 

og slagteri. F.eks. i forbindelse 

med leveringsretten og leveringspligten. 

Som udviklingen er gået 

med flere svineproducenter, 

der leverer til andre end DC, 

er der noget der tyder på, at 

der er behov for ændringer. 

Derfor er det vigtigt, at man 

tager sine meninger med til 

kredsmøderne og gør sin 

indflydelse gældende ved 

valget af medlemmer til DC’s 

repræsentantskab. Det er den 

vej demokratiet fungerer i 

DC, og dermed også den vej 

ændringer skal gennemføres. 

Det er min klare fornemmelse, 

at de fleste kritikere 

arbejder indenfor en ramme, 

hvor man grundlæggende 

bakker op om slagteriet. Vi 

producenter har lige så meget 

brug for DC, som DC har 

brug for os. En fremtidig 

svineproduktion i Danmark 

fordrer et stærkt slagteri med 

et stærkt afsætningsled. 

35 grise pr. årsso 

Dansk Svineproduktion afsætter 

midler til mange forskellige 

faglige projekter i 2009. Blandt 

dem er projekter omhand- 

udvalget i Åbent Landbrug- 

Østjylland. Derved styrkes 

netværket mellem de lokale 

udvalg. 

Det sker der 

Blandt aktiviteterne er følgende: 

• Landbrug kommer til byen 

22. maj i Odder. 

• Åben Gård 3. søndag i 

september, hvor det er målet 

lende 35 grise/årsso og turbo 

på slagtesvineproduktionen. 

I de kommende numre af 

”Trynekontakt” vil svinerådgivningen 

fokusere på 35 

grise/årsso. Det er et højt tal, 

men der er nogle få der allerede 

er tæt på. Det interessante 

er, at det faktisk kan lade 

sig gøre med det genetiske 

niveau, der findes i dag. 

Lad os bruge fiduserne fra 

Trynekontakt sammen med 

almindelig godt håndværk til 

at lave nogle gode resultater i 

både so- og slagtesvinestalden. 

Det er her vi selv kan gøre en 

stor forskel. 

Kontakt os 

I det næste stykke tid vil der 

jævnligt være artikler i LRØavisen 

forfattet af medlemmer 

fra svineudvalget. På den 

måde får vi nogle faglige emner 

belyst samtidig med, at der 

bliver sat ansigt på udvalgets 

medlemmer. 

Er der noget omkring LRØ, 

noget fagligt eller noget politisk 

der rører sig, kan man altid 

kontakte udvalget – navne, 

billeder og telefonnumre ses 

på LRØ’s hjemmeside under 

”om LRØ” og ”organisation”. 

God sommer. 

Nyt samarbejde om Åbent Landbrug 

Fusion mellem Åbent Landbrug-Østjylland og Åbent Landbrug Sydøstjylland 

at holde åbnet på 12 gårde 

i Østjylland og opnå et 

besøgstal på 6.000. 

• Åbent Gård i Skanderborg 

den 7. juni. 

• Alle 0.-klasser i Vejle inviteres 

på gårdbesøg d. 4. juni. 

• Der arbejdes desuden med 

skolekonktakt og forståelsespraktik 

samt på at styrke 

netværket blandt Åbent 

Landbrug-landmænd. 

DEN MODERNE LANDMAND 

VÆLGER EN LØSNING FRA: 

Kjell Nielsen A/S 

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted 

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 

www.kjellnielsen.dk 

Vi tilbyder det bedste indenfor: 

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION 

STALDINVENTAR · FODERANLÆG 

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER 

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

6. maj 2009 Debat · Nyheder 

Det mener jeg 

- Lad os dog komme i gang 

Af Lasse Sigtenbjerggaard, 

Jelling 

I en tid med finanskrise, 

hvor der er mangel på 

penge i omløb, som kan 

skaffe folk i arbejde, er 

det underligt at opleve, 

at man af systemet bliver 

”holdt tilbage” med et 

gennemarbejdet projekt. 

Vel og mærke et projekt, 

der er finansieret, godkendt 

på det miljømæssige 

område i kommunen, 

og i øvrigt opfylder alle 

lovens krav. 

Vores projekt, som vi har 

arbejdet på at komme i gang 


- Hvis landbruget ikke er 

konkurrencedygtigt og 

hvis rammebetingelserne 

for at drive landbrug ikke 

er gode, går det ikke alene 

ud over landmændene, 

men også over følgevirksomheder. 

Så vil vi opleve, 

at grisene kører forbi 

Danish Crown i Horsens 

på motorvejen mod tyske 

slagterier, og det koster 

arbejdspladser. 

Det sagde Bent Claudi Lassen 

(V), kandidat til Europaparlamentet, 

da han den 14. 

april diskuterede dyrevelfærd, 

fødevarekvalitet og danske 

arbejdspladser med Dan Jørgensen 

(S) på et debatmøde 

på Danish Crown i Horsens 

Fakta 

med siden 2006, er en ny 

slagtesvinestald opført på 

bar mark. Vi vil flytte den 

eksisterende produktion væk 

fra landsbyen, hvor den ikke 

generer nogen. 

En rimelig enkel sag, da vi 

hverken har sårbare naturområder 

eller andre udpegninger. 

Vi har jord nok til gyllen, og 

vi kan producere alt foderet 

selv. Kort sagt, der er harmoni 

i projektet. 

I Danmark har vi et system, 

hvor man kan klage, selv om 

man bor uden for miljøministeriets 

fastsatte gene-grænser. 

Det er der nogen, der har 

gjort i vores tilfælde, og derfor 

ligger sagen nu i Miljø- 

som optakt til valg til Europaparlamentet 

den 7. juni. 

Mødet, som havde ca. 40 

deltagere, var arrangeret af 

de tre landboforeninger bag 

LRØ, nemlig Landboforeningen 

Odder-Skanderborg, 

Vejle-Fredericia Landboforening 

og Østjysk Landboforening. 

- Sammenlignet med 

andre EU-lande, oplever vi 

en konkurrence-forvridning. 

Den måde, vi administrerer 

tingene på her i Danmark, er 

dyrere end i andre lande. Vi 

gør lidt mere, vi er duksene, 

– og det koster i en tid, hvor 

konkurrencen er benhård. 

Lige nu er der røde tale på 

bundlinjen i mange regnskaber, 

derfor skal vi tænke 

os meget om, når det drejer 

sig om kommende krav til 

Bent Claudi Lassen, 64 år. Agronom med økonomi og 

landbrugspolitik som speciale. Ejer af Båring Lykkegård 

i Asperup på Fyn. Tidligere formand for Danish Crown. 

og tidligere vicepræsicent i Landbrugsrådet. Kandidat for 

Venstre ved valget til Europaparlamentet. 

Dan Jørgensen, 34 år. Cand. Scient. Pol fra Aarhus 

Universitet. Bor i Århus. Medlem af Europaparlamentet, 

arbejder primært med miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd 

og EU’s globale rolle. Spidskandidat for Socialdemokratiet 

ved valget til Europaparlamentet. 

ankenævnet. Hvor længe ved 

vi ikke. 

Samfundsmæssigt synes 

jeg ikke, det er særlig smart. 

Regeringen har sat gang i en 

renoveringspulje, og den vil 

nok også få en vis betydning 

for nogle håndværkere. Men 

det er tankevækkende, at man 

har et system, der bremser 

landbrug i udvikling og i at 

skabe vækst og arbejdspladser. 

Især når projektet er kørt lige 

efter bogen, lever op til alle 

krav og ikke er påklaget af én 

eneste miljøorganisation. 

Slå i bordet 

Mange andre landmænd er 

havnet i samme situation som 

Dyst om svin og jobs 

Landboforeningerne holdt EU-debatmøde på Danish Crown med to EU-kandidater 

landbruget, sagde Bent Claudi 

Lassen. 

Landmænd brokker sig 

Dan Jørgensen sagde, at dansk 

landbrug skal overveje, hvad 

man vil satse på fremover. 

- Op til 20 procent af landbrugsstøtten 

kan årligt bruges 

til at omlægge konventionelt 

landbrug til økologisk. Landbruget 

skal konkurrere på 

andre parametre end pris, der 

skal være mere fokus på dyrevelfærd, 

kvalitet og økologi. 

Jeg tror, dyrevelfærd kan blive 

et brand for dansk landbrug. 

Og så skal vi have mere fokus 

på miljøet. Min vision er, at 

der fremover ikke skal spredes 

gylle på markerne. 

- Landmændene siger, at de 

har det så hårdt, og at de ikke 

kan konkurrere. Landmænd 

har altid brokket sig og sagt, 

at nu er grænsen nået. Jeg 

siger: Sats på kvalitet og hæv 

niveauet i de andre EU-lande 

til dansk niveau. 

- Danske landmænd kan 

være 100 procent sikre på, at 

deres rammebetingelser bliver 

vanskeligere, for støtten vil 

blive sat ned og miljøkravene 

skærpet. Spørgsmålet er bare, 

hvor hurtigt det går, lød det 

fra Dan Jørgensen. 

Mister jordforbindelsen 

Bent Claudi Lassen sagde 

mig, og derfor kunne man 

forvente, at vores organisationer 

ville have gået lidt hårdere 

til værks i forbindelse med 

denne problemstilling. 

Jeg savner, at Dansk Landbrug 

siger stop og sætter politikerne 

og beslutningstagerne 

stolen for døren og siger: 

Hertil og ikke længere. Men 

desværre er min oplevelse, 

at Dansk Landbrug nærmest 

nikker ja til det hele. 

Taktik og lobbyisme er en 

del af spillet, det er jeg klar 

over. Men det kan da ikke 

passe, at danske landmænd 

skal rende rundt som små 

skødehunde, og hele tiden 

forsøge at gøre andre tilpas. 

til Dan Jørgensen, at det er 

for billigt at sige, at dansk 

landbrug ”bare” skal satse på 

kvalitet og dyrevelfærd. 

- Det gør vi allerede, det er 

et område, hvor vi er i front 

sammenlignet med andre 

lande. Og vi er et af de lande 

i EU, der er længst med hensyn 

til omlægning til økologi. 

Du mister jordforbindelsen, 

når du taler om det her. 

- Lad nu være med at bruge 

som argument, at vi skal 

lægge om fra bulk til kvalitet. 

Det er sket. Dansk landbrug 

er kendt for kvalitet og høj 

standard, men fordi vi har 

nogle rammebetingelser, der 

er forskellige fra andre lande, 

er det vanskeligt lige nu. 

Billig arbejdskraft 

Debatten kom også ind på 

den konkurrenceforvridning 

der ligger i, at tyske slagterier 

ansætter billige arbejdskraft 

fra Østeuropa på vikarbasis. 

En ordning, der nu når til 

Danmark, men som kan blive 

en trussel mod det danske 

arbejdsmarked. 

På det punkt var de to 

kandidater enige om, at folk 

fra Østeuropa som minimum 

bør arbejde på ordninger, der 

er gældende i de lande, hvor 

de skal arbejde. 

Et andet punkt, hvor de 

havde samme opfattelse, var at 

Jeg betaler med glæde mit 

kontingent til landboforeningen, 

men jeg kunne godt 

tænke mig, at der var nogen 

fra Dansk Landbrug, der slog i 

bordet en gang imellem. 

Retsløs 

Vores sag opfylder alle lovens 

krav, men alligevel skal den 

indbringes for en højere instans, 

hvor den så kan ligge i 

månedsvis. Hvad er det for en 

form for demokrati? Jeg føler 

mig retsløs og synes, at mine 

rettigheder krænkes. 

Samtidig ærgrer jeg mig 

over de konsekvenser, det får 

for vores samfund, når et gennemarbejdet 

projekt på den 

landbrugsstøtten skal reduceres. 

- Men vi skal sørge for, det 

bliver en intelligent afvikling. 

Lasse Sigtenbjerggaard 

Dan Jørgensen (t.v.) og Bent Claudi Lassen på besøgsgangen på 

Danish Crown forud for debatmødet. 

3 

måde stoppes. Hvis der var 

store miljømæssige problemer 

forbundet med staldbyggeriet, 

kunne jeg godt forstå 

betænkeligheden. Men det er 

ikke tilfældet. 

Det er urealistisk at gøre det 

for hurtigt, vi skal kunne 

betale vores renter og afdrag, 

sagde Bent Claudi Lassen. 

Fra tanke til handling 

Personlig og faglig udvikling 

Teamcoaching 

Workshops 

Børsting Coaching 

Gitte Børsting 

Certificeret Life - og Business Coach, P.D. 

Vestergade 19 

7600 Struer 

Tlf. 60 22 94 60 

www.boerstingcoaching.dk 

Mail: gb@boerstingcoaching.dk

4 Portræt · Nyheder 

6. maj 2009 

Aktuelt portræt 

Strategi ved køkkenbordet 

Strategien, fremtiden og 

tankerne bag dét at være 

landmand kommer på 

bordet, når Heidi Allentoft 

er ude hos landmandsfamilier 

for at snakke planer 

for fremtiden. Det er den 

del af jobbet, hun holder 

rigtigt meget af – at 

sidde ved køkkenbordet 

og snakke økonomi, men 

også fremtid, familie og 

mål for tilværelsen. 

Driftsøkonom Heidi Allentoft, 

40 år, blev ansat i LRØ pr. 1. 

februar 2009, og er således røget 

ind i sit nye arbejde i en tid 

med finanskrise og hårdt pres 

på økonomien i landbruget. 

- Det er svært for mange 

lige nu, og i den forbindelse er 

mit job at bidrage til afklaring 

og til at finde nye veje og 

bringe alternativer på banen. 

Det kan se makabert ud, når 

man ser regnskabet, men man 

skal se det i forhold til branchen. 

Lige nu er det svært for 

alle. Men derfor er der mange, 

som oplever, at deres fundament 

ryster. 

- I mange tilfælde er det på 

sin plads at sætte fokus på, at 

de stadig er dygtige producenter 

på en god ejendom. 

Det er værre at komme i 

banken med en dårlig effektivitet 

end med et dårligt regnskab, 

siger Heidi Allentoft. 

Hun oplever i sit arbejde, at 

landmænd generelt er gjort af 

et særligt stof. 

- De lukker ikke øjnene for 

problemerne men erkender, at 

2009 også bliver svær – men 

de tror stadig på projektet og 

ønsker at være parate, når tingene 

vender. Nok fordi de er 

vant til at ting går op og ned. 

Nej, landmænd er absolut 

ikke tudetanter, lyder det fra 

den nyansatte driftsøkonom, 

der altid ønsker at forholde 

sig professionelt men engageret 

til tingene, når hun møder 

landmandsfamilier, der er 

klemt på økonomien. 

- Men derfor spekulerer 

man nu alligevel over tingene 

efter et lidt svært møde. 

Økonomien trak 

Heidi Allentoft stammer fra 

Skals ved Viborg, hvor hun er 

opvokset på en kvægejendom. 

Egentlig ville hun have været 

dyrlæge, men da hun kom 

i gang på landbohøjskolen, 

Et synligt landbrug 

fattede hun interesse for markedsøkonomi, 

landboret og 

erhvervsøkonomi, og hun uddannede 

sig til agronom med 

driftsøkonomi som speciale. 

Hun blev uddannet agronom 

som 23-årig i 1992 og 

havde først job på Landscentret 

i Rødding og senere i 

Videbæk Landboforening, 

hvor hun især havde fokus på 

gældssaneringsordningen. 

I 1996 blev hun ansat på 

Varde Landbocenter, og her 

arbejde hun bl.a. en del med 

hollandske kvæglandmænd. Da 

Nordea i Varde søgte en kunderådgiver, 

fik hun dette job. 

Det var spændende og lærerigt 

at komme på den anden side af 

bordet, men efter halvandet år 

vendt hun tilbage til landbrugets 

rådgivningstjeneste igen. 

Landboforening bevarer sin base i Odder og kombinerer med nyt Erhvervshus 


- Det er vigtigt, vi som 

landboforening er synlige i 

vores lokalområde. Samtidig 

med at foreningen har 

sit eget hjemsted i det forhenværende 

landbocenter, 

har vi skabt et spændende 

Erhvervshus, som er hjemsted 

for syv virksomheder 

og foreninger. 

Det siger Jens Gammelgaard, 

formand for Landboforeningen 

Odder-Skanderborg. 

Foreningen har holdt åbent 

hus i det nye Erhvervshus, og 

ved den lejlighed mødte mellem 

150 og 200 mennesker 

op for at gratulere og se de 

nyistandsatte lokaler. 

I forbindelse med at landbrugsrådgivningen 

flyttede til 

LandbrugetsHus i Horsens, 

Huset blev opført af landboforeningen i 1964, solgt til landbrugsrådgivningen 

i 1991 og er nu overtaget af landboforeningen igen. Fra 

venstre sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, formand for Landboforeningen 

Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard og direktør Esben 

Knopp, Knopp ApS. 

besluttede bestyrelsen for 

Landboforeningen Odder- 

Skanderborg at investere i 

huset på Boulevarden 13 i 

Odder på ca. 600 kvadratmeter. 

- Det er vigtigt, foreningen 

har et hjemsted og er synlig 

i lokalområdet. Vi benytter 

huset til bestyrelsesmøder og 

lignende, og mødelokalerne 

bruges også af landboungdom, 

seniorudvalg, Åbent 

Landbrug og Kultiverne. Vi 

har kun hørt positive røster 

fra vores medlemmer, siger 

formanden for Landboforeningen 

Odder-Skanderborg, 

Jens Gammelgård. 

- Vi er rigtigt glade for, at 

det er lykkedes os at få etableret 

et Erhvervshus, så vi får 

udnyttet lokalerne. Økonomien 

i husdriften skal gerne 

hvile i sig selv, og vi håber, 

at driften på sigt kan give et 

økonomisk afkast til landboforeningen. 

Skaber forståelse 

Helge Kjær Sørensen er sekretariatschef 

i fællesforeningen 

Dansk Landbrug Midt- 

Østjylland, som blev etableret 

i maj 2008. Han er samtidig 

sekretær for Landboforeningen 

Odder-Skanderborg. 

- Det er positivt, at landbruget 

er en del af et aktivt 

Erhvervshus, hvor der kommer 

mange mennesker hver 

dag. Det betyder, at landbruget 

er en del af et fællesskab 

og det giver anledning til at 

forklare, hvad det er, vi kæmper 

for, og hvad vi står for. 

- Der er en god korpsånd 

og et godt sammenhold, 

selv om det er vidt forskellige 

områder, vi beskæftiger 

os med. Det har en stor 

værdi, og snakken i kantinen 

kan måske være med til at 

skabe gensidig forståelse og 

respekt, siger Helge Kjær 

Sørensen og tilføjer, at det 

gælder begge veje. 

Befinder sig godt 

Esben Knopp fra virksomheden 

Knopp ApS med ni 

ansatte befinder sig godt i 

Erhvervshuset, hvor han har 

lejet 125 kvadratmeter. 

- Det ligger i centrum, der 

er gode parkeringsforhold, 

det ligger på en stille gade og 

det er i ét plan. Mine kunder 

er glade for at komme her. 

- Lokalerne er gode og 

vi har selv været med til at 

præge indretningen. Det hele 

fungerer og vi kan koncentrere 

os om vores kærnefor- 

Hun arbejdede i LandboMidtØst 

i Ry og Silkeborg 

frem til 2009, hvor hun kom 

til LRØ. 

Heste og sejlerliv 

Efter at have boet i Sdr. 

Omme i en periode, bor 

Heidi Allentoft i dag i Vrønding 

ved Horsens sammen 

med sin familie. Hun er gift 

med Lars Sangill Andersen, 

der er agronom og arbejder 

på Hamlet Protein i Horsens. 

Parret har to børn, Frederik 

på 11 år og Charlotte 

på 10 år. 

Familien bor på en nedlagt 

landejendom, hvor der er 

god plads til de tre heste, som 

Heidi har. Hun nyder en ridetur 

i naturen og trives med 

at bo på landet. 

Erhvervshuset 

retning, det passer mig godt, 

siger Esben Knopp. 

En del af erhvervslivet 

For Jens Gammelgaard og 

resten af bestyrelsen i landboforeningen 

har det høj prioritet 

at have et godt samarbejde 

med de lokale myndigheder 

og det lokale erhvervsliv. 

- Vi skal sørge for at være 

på banen hele tiden, når der 

skal planlægges og træffes be- 

Heidi Allentoft. 

Hendes interesser er hestene, 

en Frederiksborg og et par 

ponyer, haven samt at sejle. 

Ferierne bliver bl.a. brugt 

på de danske farvande i 

familiens sejlbåd, og lige nu 

går hun til navigation, så hun 

selv bliver i stand til at stå ved 

roret på sejlturene. (let.) 

Erhvervshuset Boulevarden 13, Odder, er hjemsted for 

syv virksomheder og arbejdsplads for 15-16 medarbejdere. 

I huset kan man finde reklamebureauet Eilenberger, 

KJ Graphic A/S, Knopp ApS (maskinudvikling og konstruktion), 

HøreCenter Odder, Akupunktur Klinikken 

Odder, Dansk Landbrug Midt-Østjylland (DLMØ) samt 

Landboforeningen Odder-Skanderborg. 

Landbruget 

har brug for 

en stærk 

stemme i EU 

Bent Claudi Lassen 

viden og gennemslagskraft 

www.claudilassen.dk 

slutninger, som får indflydelse 

på landbrugets muligheder 

for at udvikle sig. Landbruget 

spiller en stor rolle i lokalområdet, 

og den rolle skal vi 

sørge for at udfylde konstruktivt. 

- I den forbindelse var det 

netop vigtigt for os, at det 

blev et Erhvervshus. Det har 

en positiv signalværdi i lokalområdet, 

at vi har skabt dette 

projekt, siger formanden.

6. maj 2009 Nyheder 

LRØ skal bevare føretrøjen 

Rådgivningsselskabet skal fortsat udvikle sig, siger ny formand 


- Udvikling, nytænkning og 

fremdrift kendetegner LRØ 

– og det skal det fortsat 

gøre. Vi er nået langt, men 

det betyder ikke, at vi skal 

læne os tilbage og sige, 

”nu kører det”. Vi skal 

blive ved med at udvikle 

os og se nye muligheder. 

Det siger Finn Pedersen, ny 

formand for LRØ. 

- Vi har et fantastisk rådgivningsselskab 

med et hus fyldt 

Finn Pedersen 

af eksperter, der er i stand til 

at rådgive os omkring svin, 

kvæg, plant?? og mange andre 

områder. Vi er vel det center i 

landet, der har flest tilbud på 

hylderne, vi har hele paletten, 

når det gælder rådgivning. 

- LRØ har været med til at 

sætte dagsordenen inden for 

dansk landbrugsrådgivning. Vi 

har taget nogle store beslutninger, 

som har gjort, at vi er 

hvor vi er i dag. Det skal vi 

værne om, og jeg ser det som 

den allervigtigste opgave at 

videreføre den proces, så vi 

Finn Pedersen, 41 år. Driver ”Østergaard” i Klovborg 

med 475 hektar. 750 søer og produktion af 22.000 slagtesvin. 

Syv ansatte. 

Formand for LRØ, formand for Østjysk Landboforening, 

medlem af Landsudvalget for Planteproduktion. 

Bor sammen med Ann Louise Thorup, parret har 

tilsammen fem børn i alderen fra otte til 15 år. 

fortsat kan tiltrække dygtige 

medarbejdere og have den 

bedste rådgivning i Danmark. 

- Min vision er ikke at revolutionere 

LRØ. Opgaven er 

fortsat at udbygge og udvikle 

selskabet, så vi kan bevare 

førertrøjen. Det betyder, at vi 

skal have visioner for fremtiden 

og være forandringsparate. 

Dynamik 

Finn Pedersen vil gerne gøre 

op med myten om, at Dansk 

Landbrugsrådgivning er lidt 

”gammel og støvet”. 

- Sådan er det ikke. Dansk 

Landbrugsrådgivning har gennemgået 

en stor forandring. I 

gamle dage var landmanden tro 

mod sit center og sine rådgivere. 

Den tid er for længst forbi, 

og det har været med til at give 

en dynamik til rådgivningen. 

- I LRØ kan vi håndtere de 

helt store brug, og vi har også 

tilbud til de mindre landbrug. Vi 

har rådgivning til alle professionelle 

landmænd, store og små. 

Alle led skal fungere 

- Vi har kunder over hele 

landet og er på vej til at blive 

landsdækkende på flere områder, 

konstaterer Finn Pedersen. 

Det hænger sammen med den 

høje faglighed, men også med 

at LRØ yder rådgivning på 

landmandens præmisser. 

- Før havde vi nogle tilbud, 

som landmanden kunne få. 

Nu handler det om, hvad 

landmanden har brug for, og 

så tilrettelægges rådgivningen 

ud fra dét. 

- Lige nu er der krise i landbruget, 

og i den situation må vi 

konstatere, at rådgivning er vigtigere 

end nogensinde. Vi skal 

være effektive over hele linjen, 

og derfor er det af stor betydning, 

at vi har et rådgivningsselskab, 

der er parat til opgaven 

på en professionel måde. 

En prioritering 

Med familie, stort landbrug og 

meget organisatorisk arbejde 

har Finn Pedersen en travl 

hverdag. 

- En forudsætning for at vi rykker, siger afgående LRØ-formand, Jens Ejner Christensen 

Det er gået stærkt i LRØ i 

de senere år. Hvor det før 

var foreningerne, der stod 

for rådgivningen, drives 

der nu virksom på kommerciel 

basis med udgangspunkt 

i Landbrugets- 

Hus, hvor alle aktiviteter 

er samlet. 

- Denne proces er tilvejebragt, 

og LRØ som rådgivningscenter 

er i dag et stærkt 

samlingspunkt for landmændene. 

Sådan en ændring kan 

Jens Ejner Christensen 

kun gennemføres, hvis alle 

led i virksomheden fungerer, 

og det oplever jeg, at de 

gør i LRØ, siger Jens Ejner 

Christensen, der har trukket 

sig som LRØ-formand efter 

otte år. 

Han kan se tilbage på 

en periode med markante 

ændringer. 

- I en organisation som 

vores kan man mærke, om 

alle led fungerer. Det gælder 

lige fra tonen i bestyrelseslokalet 

til om yngste elev 

befinder sig godt. Hvis én af 

Jens Ejner Christensen, 40 år. Driver ”Stormgaard” i Vindelev 

ved Jelling i et driftsfællesskab med Per Rasmussen. 

De er sammen i et A/S om svineproduktionen, som 

består af 580 søer, og de samarbejder om markbruget på i 

alt 250 hektar. Tilsammen har de fem medarbejdere. 

Formand for Vejle-Fredericia Landboforening, formand 

for Dansk Landbrugsrådgivning, i bestyrelsen for 

Dansk Landbrug. 

Gift med Anita, parret har tre børn i alderen seks til 

12 år. 

tingene halter, er det tegn på 

en usundhed. 

- Vi har gjort os umage i 

bestyrelsen for at forholde os 

professionelt til bestyrelsesarbejdet, 

da det er en vigtig 

del af at drive en virksomhed 

og skabe en fælles forståelse. 

Bestyrelsesarbejdet må aldrig 

blive venstrehåndsarbejde. 

- Når vi har truffet beslutninger, 

har tingene altid været 

godt gennemarbejdet. Vi har 

ikke altid været enige, men vi 

har arbejdet professionelt. Jeg 

har oplevet en parathed til at 

sige, at hvis vi gør noget – så 

gør vi det fuldt ud. Sådan tror 

jeg også, det vil være i den 

nye bestyrelse, hvor der er nye 

og dynamiske kræfter, som er 

parat til opgaven. 

Ikke mere spillerum 

Den afgående formand 

mener, at strukturen med at 

adskille forening og rådgivning 

er rigtig. 

- Kommunalreformen kom 

til at vise, at vi ikke skulle 

nedlægge foreninger. De store 

kommuner har behov for 

nogen at læne sig op af. Der 

skal være et politisk organ, 

der kan spille med, siger Jens 

Ejner Christensen, der stadig 

er formand for Vejle-Fredericia 

Landboforening. 

Som medlem af bestyrelsen 

for Dansk Landbrug vil han 

fremover fortsat arbejde med 

erhvervspolitiske forhold. 

- Lige nu drejer det sig om 

Grøn Vækst. Jeg frygter, vi vil 

se mere ”grøn” end ”vækst”. 

Jeg har stor respekt for at vi 

skal passe på vores grundvand, 

men jeg synes jo ikke, vi 

mangler natur i Danmark. Vi 

er så hårdt belastet af regler i 

Danmark, at spillerummet er 

ved at være brugt op. 

Bevar optimismen 

I en tid med krise kan det 

være svært for landmanden at 

bevare optimismen. 

- Der er dage, hvor skyerne 

hænger lavt, men vi skal sige 

til os selv, at vi gør det så 

godt, vi kan. Vi skal bruge 

energi på at holde styr på 

selvrespekten, uanset hvordan 

det går. 

- LRØ har været med til at sætte dagsordenen for dansk landbrugsrådgivning, 

og sådan skal det fortsat være, siger Finn Pedersen, ny 

formand for LRØ. 

- Familiens opbakning er 

grundlæggende. Det er også 

vigtigt at have tingene stillet 

sådan, at man kan være 

hjemmefra. Jeg har nogle 

dygtige medarbejdere, det 

er en forudsætning for, at 

jeg kan være så meget væk. 

Men mandagsmødet, hvor 

vi gennemgår nøgletal og 

indsatsområder, er det vigtigt 

for mig at deltage i. 

- I bund og grund er det jo 

et spørgsmål om prioritering. 

Nogen spiller golf, nogen 

tager på jagt og andre tager 

- Det er vigtigt, at man 

stadig kan høre lærken og se 

rådyret i hegnet. Så forsvinder 

bekymringerne for en stund. 

Selv om der er snærende 

bånd, så nyder jeg hver eneste 

dag som landmand i det erhverv, 

jeg selv har valgt. Også 

selv om jeg ikke er den typiske 

landmand. Jeg er stadig 

med i mark og stald, det kan 

jeg ikke undvære. 

5 

i sommerhus. Jeg vælger at 

bruge tid på det organisatoriske 

arbejde, for det er noget af 

dét, der driver mig. Jeg interesserer 

mig for, hvordan tingene 

er skruet samme, og jeg har 

en naturlig interesse i at følge 

rådgivningsselskabet tæt. 

- Jeg kan godt lidt at være 

med til at gøre en forskel og 

jeg har det godt, når jeg kører 

hjem fra et møde og tænker, at 

det, vi har besluttet, er med til 

at få tingene til at rykke. Den 

fornemmelse er det hele værd, 

siger Finn Pedersen. 

Jens Ejner Christensen 

kan heller ikke undvære den 

demokratiske proces og dét, 

at være en del af noget, og 

derfor stiller han nu op til 

kommunalvalget for Venstre i 

Vejle Kommune. 

- Jeg elsker holdnings- og 

meningsudvekslinger, og jeg 

vil gerne være med til at tage 

ansvar, siger han. 

- Vigtigt at tage bestyrelsesarbejdet alvorligt, det smitter af på hele 

virksomheden, siger Jens Ejner Christensen.

6 arbejdsgiverrådgivning 

6. maj 2009 

På forkant med sikkerheden 

Bjørn Jørgensen har fået udarbejdet en aPV og er dermed forberedt til besøg af arbejdstilsynet 


- Det er vigtigt at være 

på forkant med de sikkerhedsmæssige 

forhold 

på ejendommen, når man 

ved, at Arbejdstilsynet 

har fokus på landbruget. 

I bund og grund handler 

det jo om at have en sikker 

arbejdsplads og om at 

undgå ulykker på arbejdspladsen. 

Det siger minkavler Bjørn 

Jørgensen, der bor på Sorthøjvej 

i Egebjerg. Han har 

netop fået udarbejdet en APV, 

ArbejdsPladsVurdering, med 

hjælp fra miljøkonsulent Anders 

Peter Andersen, LRØ. 

Bjørn Jørgensen er minkavler, 

han pelser årligt 16- 

17.000 mink. I højsæsonen 

har han en halv snes medarbejdere 

ansat og resten af året 

har han to ansatte. 

- Det er vigtigt at være 

opmærksom på sikkerheden, 

specielt når man har mange 

forskellige ansatte og folk, der 

ikke arbejder på stedet på fast 

basis. 

- Jeg vil gerne vise, at 

tingene er i orden, og selv om 

man aldrig kan få en garanti 

for at undgå ulykker, er det 

vigtigt for mig at gøre en 

indsats for at skabe en sikker 

arbejdsplads. Skulle der ende- 

Arbejdsmiljøkonsulent Anders Peter Andersen, LRØ (t.h.), drøfter her de sikkerhedsmæssige forhold på 

ejendommen med minkavler Bjørn Jørgensen, Egebjerg. 

www.ju.dk 

- en klasse bedre! 

Viden • Visioner • Venskaber 

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog 

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder 

• Virksomhedsleder • agrarøkonom 

GYLLETRANSPORT 

3 nye 

34 

m 

gylle 

tr 

aile 

re! 

Jim Nørgaard - Tlf. 7577 0700 

3 

lig ske noget, er det vigtigt, at 

man har gjort hvad man kan 

for at undgå ulykker. 

- En APV er med til at spore 

ens tankegang ind på de sikkerhedsmæssige 

forhold, og det 

er aldrig nogen skade til. Desuden 

er det jo nu et lovkrav. 

Mindre ting 

Bjørn Jørgensen har netop 

haft besøg af Anders Peter 

Andersen med henblik på 

APV’en. De tog en gennemgang 

af ejendommen og 

drøftede tingene undervejs 

med fokus på sikkerheden. 

- Overordnet set var der 

ikke det helt store at komme 

efter, men der er alligevel 

nogle ting, der bør tilrettes 

og justeres, siger Anders Peter 

Andersen. 

Det var bl.a. en stige, der 

skal fastgøres, bedre afskærmning 

af en kraftoverføringsaksel 

samt udarbejdelse af en 

beredskabsplan 

- Det er også et lovkrav, at 

der ved vask skal bruges åndedrætsværn 

eller en maske, der 

er godkendt til vådpartikler, 

samt høreværn ved maskiner, 

der larmer, tilføjer han. 

Det hele bliver nu samlet 

i en rapport, som efterfølgende 

sendes til landmanden 

sammen med skilte og andet 

materiale. 

Nye øjne på 

For Bjørn Jørgensen var det 

godt med en gennemgang af 

de sikkerhedsmæssige forhold. 

APV 

Alle landbrug med ansatte medarbejdere vil få uanmeldt 

besøg af en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet i løbet af 

2009, 2010 og 2011. På de uanmeldte besøg sættes der 

fokus på, at arbejdet sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 

Både arbejdsrutiner og arbejdspladsens indretning skal 

være i orden. 

Ved besøg skal man kunne fremvise en ajourført ArbejdsPladsVurdering 

(APV). Det er lovpligtigt for alle 

virksomheder og kan man ikke fremvise en APV, betyder 

det en senere dybdegående gennemgang af bedriften, 

samtidig med at man skal have den manglende APV på 

plads inden en given frist. 

Rapporten skal beskrive de risikoområder, der fi ndes 

i arbejdsmiljøet, samt indeholde en plan for, hvordan 

udfordringerne bedst løses. 

LRØ tilbyder hjælp til at få udarbejdet en APV. Sammen 

med ejer og ansatte vil en arbejdsmiljøkonsulent gå 

ejendommen igennem med ”sikkerhedsbriller” på. Når 

APV’en er udarbejdet, er det vigtigt at alle medarbejdere 

er gjort bekendt med indholdet. 

- Vi kom ind på ting, jeg 

aldrig selv havde tænkt på. 

Det er rigtigt godt at få nye 

øjne på, siger han. 

- Angående beredskabsplanen 

er det dog noget, jeg har 

spekuleret en del på. Vi har 

udenlandske ansatte fra Vietnam 

samt fra Litauen, og det 

er vigtigt, at de ved hvordan 

de skal forholde sig, hvis der 

opstår brand eller lignende. 

Den prioriterer jeg højt, siger 

han. 

Anders Peter Andersen, der 

er ude på APV-besøg på mange 

ejendomme, siger, at det er 

vigtigt at skaffe sig et overblik 

over hvilke krav, der stilles. 

- Så er det lettere at gå ind 

og arbejde med de problemstillinger, 

der er. Det kan 

måske virke irriterende, at 

Arbejdstilsynet kommer på 

uanmeldt besøg, men det 

handler jo i bund og grund 

om at have gode og sikre 

arbejdspladser, siger han. 

Få tjekket dine kontrakter 

– det giver tryghed 

Af chefkonsulent Anne Jacobsen, tlf. 7658 7530, e-mail: aej@lro.dk 

Det tager os maks. en halv time pr. kontrakt at gennemgå den og tjekke, om 

der er direkte fejl eller bare uklare aftaler i den. Det er en lille investering i 

forhold til de problemer og omkostninger, du kan risikere, når kontrakten ikke er 

i orden. 

En god kontrakt kan forebygge overraskelser med hensyn til overarbejdsbetaling, det kan 

forebygge problemer med ferieplanlægningen, give klare retningslinjer for brug af mobiltelefon 

og meget mere. 

Vi har en del henvendelser fra kunder, der kommer i klemme, når medarbejdere rejser 

eller skal opsiges, og kontrakten har været mangelfuldt udfyldt. Hvis der er mangler, kan 

det altid rettes op med et tillæg til kontrakten, der præciserer virksomhedens retningslinjer 

eller en helt ny kontrakt, hvis det er nødvendigt. 

Kontakt rådgiver i ledelse, Anne Jacobsen, og få en snak om de største faldgruber eller 

aftal et kontrakttjek.

6. maj 2009 TEma: Svin 

Nyt samarbejde 

om svinerådgivning 

LRØ samarbejder med Jysk Landbrugsrådgivning 


Jysk Landbrugsrådgivning 

og LRØ indgår nyt strategisk 

samarbejde omkring 

svinerådgivning for at 

sikre kunderne et styrket 

tilbud i fremtiden. 

- Det nye samarbejde betyder, 

at LRØ får en endnu bredere 

udviklingsplatform til sit 

erfarne rådgiverteam, mens 

Jysk Landbrugsrådgivning kan 

sætte mere tempo og bredde 

på deres kun et år gamle svinerådgivning, 

siger chefkonsulent 

Per Knudsen, LRØ. 

På kort sigt betyder dette, 

at tilbuddet til kunderne i 

Jysk Landbrugsrådgivning 

udbygges med specialistrådgivning 

fra LRØs samlede 

svinerådgiverteam. 

På lidt længere sigt forventer 

såvel LRØ som Jysk 

Landbrugsrådgivning med det 

indgåede samarbejde at kunne 

styrke og udbygge svinerådgivningen 

begge steder, til 

gavn for såvel nuværende som 

kommende kunder. 

- I en tid hvor svinebranchen 

er økonomisk 

meget hårdt trængt er det 

yderst vigtigt, at vi kan sikre 

vores kunder topprofessionel 

rådgivning. Vores fælles 

mål er at tilbyde kunderne 

Danmarks bedste og mest 

effektive rådgivning inden 

for svineproduktion. Det 

nye samarbejde mellem Jysk 

Landbrugsrådgivning og 

LRØ er et yderligere skridt 

på vejen mod dette mål, siger 

Per Knudsen. 

Plus 25 kr. pr. slagtesvin 

Det er målet i et nyt rådgivningsforløb lanceret af LRØ Svinerådgivning 


I en tid, hvor det strammer 

til med økonomien 

og slagtesvine-noteringen 

befinder sig på et niveau, 

hvor det er vanskeligt at 

tjene penge, lyder det 

forjættende at kunne øge 

dækningsbidraget med 25 

kr. pr. slagtesvin. 

Det er det ambitiøse mål i 

”Projekt+25”, som LRØ 

Svinerådgivning satte i værk 

i efteråret. Et målrettet rådgivningsforløb 

for slagtesvineproducenter, 

der ønsker at 

forbedre effektiviteten. 

- Rådgivningsforløbet sker 

i tæt samarbejde med besætningsdyrlægen, 

og der sættes 

skarpt fokus på områderne 

sundhed, foder, klima og ventilation, 

siger svinekonsulent 

Karsten Grøn Sørensen, LRØ. 

- De foreløbige resultater 

og udviklingen i produktionsresultater 

og dækningsbidrag 

er gode. Vi har besætninger 

med, som allerede ligger 

blandt de bedste og besætninger, 

der ligger under gennemsnittet. 

Også i de besætninger, 

der i forvejen lå godt, viser 

de foreløbige resultater, at det 

er muligt at øge dækningsbidraget. 

Udvikling sat i gang 

Peter Juul Eggersgaard, ”Elmshøj” 

på Nyborgvej i Tørring 

er en af de landmænd, der er 

med i projektet. 

- Der er altid noget, der kan gøres bedre, siger driftsleder Martin Nielsen 

(t.h.) og medhjælper Asger Juul Eggersgaard, Tørring. 

- I de her tider handler det 

om at være så effektiv som 

overhovedet muligt, og vi skal 

have fokus på alle muligheder 

for forbedring. Derfor er det 

godt at få andre til at vurdere 

dét, man gør og være med til 

at se på, om der er noget at 

hente, siger han. 

Han producerer ca. 17.000 

slagtesvin på årsbasis. Han driver 

desuden 400 hektar, heraf 

100 forpagtet. 

Indsatsområder 

Et af indsatsområderne i 

stalden er vask og rengøring 

af foderanlæg, hvor det er 

vigtigt løbende at være opmærksom 

på hygiejnen. 

- Klimaforhold er et andet 

område, hvor vi tror på, vi 

kan ændre nogle ting, bl.a. 

omkring temperatur og 

ventilation, siger Peter Juul 

Eggersgaard. 

Andre fokusområder er 

foder og foderkvalitet samt 

leveringsstrategi. 

Driftsleder Martin Nielsen 

synes godt om den måde, 

projektet kører på. 

Projekt+25 kr. 

- Vi lagde ud med et besøg 

af en gruppe konsulenter og 

vores egen dyrlæge, og her 

gik vi det hele igennem og 

fandt en række indsatsområder. 

- Efter tre måneder havde 

vi et opfølgningsmøde, hvor 

vi så på, om indsatsen havde 

hjulpet, og på flere områder 

kunne vi se, at der var sket en 

udvikling, fortæller han. 

Det giver bonus 

Peter Juul Eggersgaard er 

godt tilfreds, hvis projektet 

kan være med til at højne 

niveauet i produktionen og 

skabe motivation for at forbedre 

indsatsen. 

- Jeg kan se, at vi har 

forbedret os på en række områder. 

Men jeg vurderer dog 

ikke, vi kan hente 25 kr. pr. 

gris. Nok nærmere en tier. 

- Kan vi dét, er det nu 

også rigtigt godt. Under alle 

omstændigheder er det fint 

at få fokus på, hvordan vi 

egentlig går og gør tingene 

og hvordan vi kan forbedre 

os, siger han. 

”Projekt+25 kr.” er et målrettet rådgivningsforløb, som har 

kørt i en række slagtesvinebesætninger i godt et halvt år. 

Formålet er at sætte konkrete og målbare mål for 

forbedringer af produktionsresultaterne i besætningerne 

og som følge heraf også konkrete mål for, hvor meget 

dækningsbidraget kan øges. 

7

8 TEma: Svin 

6. maj 2009 

SoLiv – vejen til et bedre DB 

Kampagne har til formål at sænke antallet af døde søer 

Af svinekonsulent 

Berit Frost Jensen, 

tlf. 7658 7543, 

e-mail: bfj@lro.dk 

Fokusområder 

Der er rigtig mange 

penge i at sænke sodødeligheden. 

Hver død so 

repræsenterer en værdi 

på ca. 3.500 kr. i mistet 

dækningsbedrag. Derudover 

ser vi, at der i mange 

besætninger kan fi ndes et 

tilsvarende beløb i afl edte 

effekter. 

I godt et år har kampagnen 

SoLiv været i gang. Det er et 

samarbejde mellem DSP, den 

lokale rådgivning og de praktisende 

dyrlæger. Projektet 

formål er at nedbringe antallet 

af døde og afl ivede søer 

fra det nuværende landsgennemsnit 

på ca. 15 procent til 

10 procent. 

Jeg er med i projektet med 

DSP, og sideløbende har jeg 

rådgivnigsforløb i gang sam- 

• Polte – opstaldning, fodring, benstilling, socialisering 

• Træning og indsættelsesstrategi for dyr i løsdrift 

• Klovpleje 

• Fodring og huldstyring 

• Faringsovervågning 

• Behandling af syge og tilskadekommende dyr 

• Udsætterstrategi 

Avlsdyrsformidling 

Ønsker du at købe eller sælge dyr, 

da kontakt nedenstående formidler: 

RDM, SDM og DRK 

Holger Schønning 

Bjerregårdsvej 12 · 7000 Fredericia 

Telefon 75 94 27 15 

men med forskellige praktiserende 

dyrlæger. 

Øget dækningsbidrag 

Mine erfaringer viser ,at 

mange besætningsejere og 

driftsledere har en fornemmelse 

af, hvad problemerne 

er i deres besætning, men i en 

travl hverdag er det ofte svært 

selv at få løst problemet. 

Jeg møder dog også landmænd, 

der ikke har været 

opmærksom på, hvor mange 

søer, der forlade besætningen 

på kadavervognen i stedet for 

at gå på slagtebilen. 

Sænkes sodødeligheden 

fra 15 til 10 procent døde 

søer af årssøer i en besætning 

med 500 søer, vil det betyde 

175.000 kr. om året i øget 

dækningsbidrag inklusiv 

afl edte effekter. 

Afl edte effekter kan for eksempel 

være sparet polteindkøb 

og søer, der yder bedre 

i farestalden og har en bedre 

reproduktion. 

Hvad er årsagen? 

Det er vigtigt at registrere 

udsætterårsagerne på de søer, 

der forlader besætningen, 

enten i Agrosoft eller BL eller 

blot på et stykke papir. Disse 


”Dødeligheden i farestalden 

er fi re procent over 

målet, hvilket svarer til 

et manglende dækningsbidrag 

på 70.000 kr. pr. 

år. Jeg ringer til dig på 

mandag”. 

Sådan kunne kommentaren 

lyde i det nye rådgivningstilbud,”ProduktionsOvervågning”, 

som LRØ Svinerådgivning 

netop har lanceret. 

- Systemet giver den enkelte 

svineproducent overblik 

og sikkerhed for, at der ikke 

opstår uventede huller i produktionen. 

Med systemet kan 

man opfange produktionssvigt 

meget tidligt og dermed 

også være i stand til hurtigt at 

Dødeligheden i din besætning 

(Antal døde og afl ivede søer i perioden × 365) / antal årssøer < 10 % = � 

Antal dage i perioden > 10 % = � 

Overvåger produktionen 

Nyt tiltag fra LRØ Svinerådgivning 

Vigtigt at have fokus på poltene, når sodødeligheden skal sænkes. 

oplysninger er uundværlige, 

når vi skal fi nde ud af, hvad 

årsagen er til, at søerne dør 

eller afl ives. 

Der er forskellige problemstillinger 

i besætningerne, 

men et fokusområde, der går 

igen i mange af besætninger- 

gøre en indsats for at imødegå 

dårlige resultater, siger svineproduktionskonsulent 

Niels 

Hegelund, LRØ. 

Et hurtigt tjek 

ProduktionsOvervågning 

tilbydes som abonnement på 

enten ugeniveau, 14. dages niveau 

eller månedsniveau. Ved 

tilmelding aftales målene for 

produktionen. Resultaterne 

fra ProduktionsOvervågning 

vil blive holdt op mod 

målene. 

- Landmanden sender sine 

data vedrørende produktionsomfang 

og kuldresultater 

til os på nettet senest fredag 

morgen kl. 8.00. Herefter 

foretager vi et hurtigt tjek 

på produktionen og giver en 

kort tilbagemelding via mail. 

ne, er fokus på poltene. Der 

mangler systematik omkring 

udvælgelse, brunststyring, 

socialisering og fodertildeling. 

Andre forkusområder kan ses 

i faktaboksen. 

Udover den økonomiske 

gevinst der er ved at ned- 

Vi ser på, hvordan det er gået, 

hvordan udviklingen har været, 

og om der er noget, der 

er helt galt. 

- Det gælder om at se 

tendenser og se på, om man 

er på vej i en uheldig retning. 

Det er ikke altid, at man selv 

er opmærksom på det, og 

ejeren eller den ansvarlige 

er måske ikke med i stalden 

hver dag. 

Ønske fra udvalg 

Niels Hegelund oplyser, at 

det nye rådgivningsprodukt er 

udviklet i et tæt samarbejde 

med LRØ’s svineproduktionsudvalg, 

der har efterspurgt 

en form for overvågningssystem. 

- Det her skal ses som et 

forsøg på at gribe tidligt ind, 

bringe dødeligheden, ser 

jeg også en positiv effekt på 

medarbejderne. 

De kan se, at tingene 

lykkedes, resultaterne bliver 

bedre, og der begynder at 

lægge sig støv på kadavervognen. 

hvis noget ikke kører, som 

det skal, og dermed sikre en 

hurtig opfølgning, når advarselslamperne 

lyser rødt. 

- Måske er der noget, der 

skal rettes ind på her og nu, 

måske skal der analyseres og 

ses nærmere på forholdene. 

Hvis der er behov for yderligere 

opfølgning, skrives det 

i kommentarer, og vi tager 

kontakt til landmanden for 

at aftale, hvordan der følges 

op på resultaterne, siger Niels 

Hegelund. 

Yderligere oplysninger kan 

fås hos LRØ’s Svinerådgivning, 

7015 4000


Velkommen i Superligaen 

DB-Tjek giver mulighed for forbedring via en konstruktiv sammenligning 

Af svineproduktionskonsulent 

Niels Hegelund, tlf. 7658 7552, 

mail nih@lro.dk 

Der er ingen tvivl om, at 

mange af de besætninger, 

der deltager i DB-tjek, 

hører til den absolutte 

superliga. Umiddelbart 

vil jeg tro at deltagerne i 

DB-Tjek hører blandt de 25 

procent bedste. 

Vi vil meget gerne have alle 

typer besætninger med, men 

der er en tendens til, at besæt- 

ninger med halvsløje produktionsresultater 

vægrer sig ved 

at blive sammenlignet med 

branchens hårde nysere. 

Og det er egentlig lidt 

ulogisk. For det er netop, når 

man bliver sammenlignet 

med de allerbedste, at man 

kan blive ekstra motiveret til 

at tage nogle afgørende beslutninger, 

som for alvor kan 

ændre på nogle måske lidt 

skrantende resultater. 

Resultater 2008 

Målt på DB ser resultaterne 

for 2008 ikke prangende ud. 

Men vi kender jo alle den 

økonomiske baggrund. Det 

er derfor ikke kr. i alt vi skal 

fokusere på, men forskellene 

på gennemsnit og top 5. 

(Se tabel) 

Første halvår har især været 

præget af høje foderpriser og 

lav afregningspris. I 2. halvår 

ændrede forholdet sig meget. 

Vi havde jo håbet på den 

helt store afregningspris, men 

Gennemsnit Top 5 

finanskrisen satte lige en 

stopper for det. 

Flotte resultater 

34,6 fravænnede grise pr. 

årsso i DB-Tjek. Det er 

resultatet i den besætning, 

der topper DB-Tjek i andet 

halvår af 2008. 

Et aldeles fremragende 

resultat. Og der er faktisk 19 

procent af besætningerne, der 

har 30 fravænnede eller mere 

pr. årsso. 

Hvordan opnår man 34,6 

grise per årsso? 

15,6 levendefødte, 7 

procent døde indtil fravænning 

og 2,39 kuld pr årsso (9 

spildfoderdage) 

Alle resultater er gået op 

i en højere enhed i dette 

halvår for denne besætning. 

Syv procent døde i 

farestalden lyder måske 

også ekstremt lavt. Men 

det gælder faktisk også for 

de andre besætninger med 

over 30 fravænnede. De har 

en meget lav dødelighed i 

1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 

DB/so med 30 kg grise 2.271 kr 4.189 kr 3.752 kr 5.861 kr 

DB/so med 7 kg 1.198 kr 2.800 kr 2.080 kr 3.600 kr 

Smågrise 7 – 30 kg 24 kr 41 kr 44 kr 63 kr 

Slagtesvin 30 – 100 kg 59 kr 160 kr 203 kr 228 kr 

Vær opdateret 

med Trynekontakt 

Nyhedsbrev for professionelle svineproducenter 

Trynekontakt er et nyhedsbrev, som udsendes fra LRØ’s svinerådgivning ca. hver 

14. dag. Brevet udsendes pr. mail eller pr. post efter kundens ønske. 

Nyhedsbrevet omfatter aktuelle artikler, som tager udgangspunkt i svinerådgivningens 

hverdag. Der er aktuelt om foder samt omtale af forsøg og afprøvninger, som kan have 

interesse for svineproducenter. 

Der skrives også om miljømæssige forhold, grisenes nærmiljø i stalden, trivsel og dyrevelfærd, 

sygdom, medarbejdermæssige forhold og meget andet. 

Trynekontakt viderebringer således ny viden om emner, som har almen interesse for 

svineproducenter. 

Pris for Trynekontakt: Tilsendt pr. e-mail 340 kr. pr. halvår. Tilsendt pr. post 400 kr. pr. 

halvår. Tilmelding til Helle Hartvigsen på tlf. 7658 7550 eller e-mail heh@lro.dk 

farestalden. Gennemsnitligt 

8,4 procent. 

Nå, men så har de nok en 

høj dødelighed efter fravænning. 

Nej! Det har de ikke. 

De har et gennemsnit på 1,8 

procent. Det vil sige en samlet 

dødelighed fra fødsel til 

30 kg på 10,2 procent. Super 

hamrende flot. 

(Se figur 1.) 

Som det ses på grafen, så er 

der fire besætninger, der ligger 

utroligt højt i fravænnede 

grise pr. årsso. Men rigtigt 

mange har over 30 grise pr. 

årsso. Gennemsnittet ligger 

på 28,5, og top 5 ligger på 

31,2 stk. 

Forbedringsmuligheder 

Nr. 34 på hitlisten burde ligge 

langt højere oppe på listen, 

hvis man kun ser på antal 

fravænnede grise. 

Men der er jo også andre 

faktorer, der er meget afgørende 

for et godt DB. Og den 

besætning har bl.a. en meget 

høj foderpris på sit smågrisefoder. 

Alle besætninger kan finde 

områder, hvor deres resultater 

kan forbedres. Nr. 1 har 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

f.eks. nogle høje veterinære 

omkostninger. 

Motivation og opfølgning 

DB-tjek skal bruges som et 

motivationsværktøj. 

Når vi følger op på resultatet 

hos den enkelte producent, 

så er medarbejderne meget 

ofte med til mødet. Til dagligt 

bliver de ikke målt på økonomien, 

men kun på de tekniske 

tal. Grise per årsso især. DBtjek 

er et supergodt redskab 

til at forklare sammenhænge 

mellem resultater og DB. 

Hvad betyder 0,1 Fes/kg 

tilvækst på 20.000 smågrise? 

Grise/årsso 

9 

Hvad betyder et kg ekstra på 

afgangsvægten? Det er netop 

meget vigtigt, at også medarbejderne 

får en forståelse 

for tallene, og dermed bliver 

motiveret til at give en ekstra 

tand på finjusteringshjulet, så 

resultatet kan forbedres, – også 

på bundlinien. 

På opfølgningsmødet besluttes 

hvor og hvordan man 

skal foretage justeringer eller 

ændringer i produktionen. 

Når de ansatte er med i denne 

beslutningsproces, er der også 

langt større chance for, at de 

er motiverede og tager ansvar 

for beslutningen. 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 

Figur 1. Fravænnede grise pr årsso i forhold til DB/so. 

�� 

Mange faktorer er afgørende for et højt dækningsbidrag. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

10 TEma: Svin 

6. maj 2009 

Fodring i relation til BAT 

miljøvenlig fordringsteknik stilles ofte som et krav til svineproducenter 

Af miljøkonsulent 

Mie Kruse Meineche, 

tlf. 7658 7549, 

e-mail mim@lro.dk 

og svinekonsulent 

Torben Skov, 

tlf. 7658 7553, 

e-mail: tsa@lro.dk 

Køge 

Nordhavnsvej 9, 4600 Køge 

Tlf. 56 30 36 66, Fax 56 30 36 60 

Der vil fremover blive 

mere fokus på, at man 

som svineproducent 

anvender den fodringsteknik, 

som tager det bedst 

mulige hensyn til miljøet. 

Dette er en del af det krav 

om redegørelse for brug 

af BAT, som er en forkortelse 

for Best Available 

Techniques. 

BAT er teknikker eller 

strategier, der bruger den 

tilgængelige viden om, hvordan 

foderet udnyttes bedst 

muligt. Vi ved, at behovet 

for næringsstoffer afhænger 

af hvilken dyregruppe, der er 

tale om. 

En drægtig so har et 

væsentligt mindre behov for 

protein og fosfor end en diegivende 

so, ligesom behovet 

for protein og fosfor er højest 

hos pattegrisen, og bliver 

markant lavere jo tættere grisen 

kommer på slagtevægten. 

Dette forhold er indarbejdet 

i EU- Kommissionens 

BREF-dokument vedrørende 

intensiv fjerkræ- og svineproduktion. 

De kategorier og 

fodringsfaser, som vejledningen 

opererer med, fremgår af 

Tabel 1. 

Fasefodring 

De vejledende grænser for 

Horsens 

Kometvej 13, 8700 Horsens 

Tlf. 76 26 16 66, Fax 76 26 16 60 

råprotein og fosfor kan kun 

følges, hvis man anvender en 

blanding for hver af de faser, 

som er opstillet. Det vil sige, 

at man med BAT-fodring i 

soholdet er nødt til at bruge 

en drægtighedsblanding til de 

drægtige søer og en diegivningsblanding 

til de diegivende 

søer. 

For smågrisene er det i dag 

almindeligt at skifte foderblandinger 

mindst én gang i 

perioden i smågrisestalden, så 

her er det mere et spørgsmål 

om at vælge foderblandingerne, 

så de opfylder næringsstofnormerne 

og de vejledende 

grænser for råprotein 

og fosfor i BAT-fodring. 

For slagtesvinene vil det 

være nødvendigt at indføre 

fasefodring med to faser, hvis 

der skal fodres efter vejledende 

BAT-niveau i BREFreferencedokumentet. 

Ved 

valg af de to foderblandinger 

skal der så tages hensyn til 

de vejledende niveauer for 

råprotein og fosfor. 

Det er vigtigt at understrege, 

at de vejledende niveauer 

for råprotein og fosfor i BATfoder 

i store træk dækker 

det interval, som foder i dag 

optimeres efter af konsulenter 

og foderfirmaer. 

BAT-fodring handler 

derfor mere om at bruge de 

blandinger, der findes, til de 

rigtige dyregrupper og faser. 

For de hjemmeblandere, der 

har kørt med enhedsblandinger 

i sostalden eller slagtesvinestalden, 

skal der laves nye 

optimeringer, som dækker de 

faser, som bliver aktuelle med 

BAT-fodringen. 

Specifikke blandinger 

Valget af de specifikke 

foderblandinger i en BATfodringsstrategi 

vil afhænge 

af forholdene på den enkelte 

bedrift. F.eks. vil nogle vådfodersystemer 

være udformet 

således, at de blandinger 

Dyregruppe Fase 

med det laveste proteinindhold 

ikke kan bruges. Disse 

blandinger vil nemlig have et 

højere indhold af syntetiske 

aminosyrer, som kan gå tabt, 

hvis restmængden i tanken 

og rørstrengene er stor. 

Prisen på uorganisk fosfor 

har i år været så høj, at både 

foderfirmaer og hjemmeblandere 

i stort omfang 

har reduceret indholdet af 

uorganisk fosfor og kompenseret 

ved at tilsætte fytase. 

Langt de fleste blandinger 

fra foderstoffirmaerne vil 

derfor i 2009 ligge inden 

for BAT’s vejledende niveau 

Indhold af råprotein 

(% i foder) 

for totalfosfor i foder. Dette 

niveau for totalfosfor kan dog 

variere i forhold til prisen på 

monocalciumfosfat. 

Der vil formodentligt 

løbende komme nye fodringsteknikker 

som kategoriseres 

som BAT. Hvorvidt brug 

af benzoesyre i smågrise og 

slagtesvineblandinger bliver 

BAT er uklart på nuværende 

tidspunkt. Har man i sin miljøgodkendelse 

betingelser om 

BAT-fodring, kan det være 

en god idé at have en plan for 

sammensætning og kontrol af 

foderet. Din fodringskonsulent 

vil kunne hjælpe med dette. 

Samlet fosforindhold 

(% i foderet) 

So Drægtighed 13 – 15 0,43 – 0,51 

Diegivning 16 – 17 0,57 – 0,65 

Fravænnede grise < 10 kg 19 – 21 0,75 – 0,85 

Smågrise < 25 kg 17,5 – 19,5 0,60 – 0,70 

Slagtesvin 25 – 50 kg 15 – 17 0,45 – 0,55 

50 – 110 kg 14 – 15 0,38 – 0,49 

Tabel 1. BAT-foder. Indhold af råprotein og fosfor i foder til forskellige dyregrupper og fodringsfaser, som 

det er fastsat i BREF-referencedokumentet. Rammerne for dette BREF-referencedokument, der vedrørende 

intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er baseret på punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om 

Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) 40.000 pladser for fjerkræ, b) 2.000 

pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer. 

Behov for nye belægninger? 

Aalborg 

Klippevej 16, 9220 Aalborg Ø 

Tlf. 96 36 12 66, Fax 96 36 12 60 www.skanska.dk/asfalt 

mail: asfalt@skanska.dk 

Skan-GAB AGRO er skræddersyet til landbrugets 

behov. 

Robust, stærk og økonomisk løsning. 

Anvendes til landbrugspladser- og veje, samt 

som bund i ensilagepladser og fodersiloer. 

www.skanska.dk/asfalt 

mail: asfalt@skanska.dk


Grise-trivsel i ring 


Ofte er det de enkle 

løsninger, der er de mest 

geniale. Søren Juul Jensen 

i Flemming har med sin 

farering til løsgående søer 

opfundet et enkelt system, 

der kan give mere dyrevelfærd 

i stalden og redde 

smågrise. 

Det blev han hædret for på 

Østjysk Landboforenings generalforsamling 

i marts, hvor 

han blev tildelt foreningens 

Positivpris. Han er tidligere 

blevet tildelt Agro Business 

Parks Innovationspris. 

Langt de fl este svineproducenter 

har søerne til at stå 

i en fareboks, indtil smågrisene 

er vænnet fra. Men på 

sigt ønsker man at give de 

diegivende søer mere bevægelsesfrihed, 

og derfor opstod 

tanken om fareringen. 

- Jeg har haft løsgående 

søer i drægtighedsstalden i 

mange år, og derfor har jeg 

fundet det naturligt også at 

arbejde med, hvordan jeg kan 

få søerne i farestalden til at gå 

løse. I den forbindelse har jeg 

de sidste fem år udviklet og 

afprøvet en farering, og jeg har 

gode erfaringer med systemet, 

fortæller Søren Juul Jensen. 

Antonius-grise 

På gården ”Abildballe” i 

Hornborg ved Flemming 

driver han 120 hektar og har 

svineproduktion med 200 

søer. 

Alle 200 søer er løsgående 

i drægtighedsperioden. De 40 

af de 200 søer farer i et såkaldt 

FTS-system, og kommer 

derefter tilbage til drægtighedsstalden. 

FTS betyder, at grisene går 

i samme boks fra fødsel til 

slagt og de undgår dermed 

stress ved gentagne fl ytninger. 

Når de er store nok til 

fravænning, er det soen, der 

bliver fl yttet. 

- Det er i dette system, jeg 

benytter fareringen, for den 

er nem at fjerne, når soen skal 

fl yttes, fortæller Søren Juul 

Jensen, der har gode erfaringer 

med FTS-systemet. 

Grisene fra gården sælges 

som Antonius Slagtesvin, 

hvilket giver en merpris, men 

samtidig stiller krav til plads, 

halm, ingen halekupering 

m.m. 

- En undersøgelse har vist, 

at mange mennesker mellem 

20 og 30 år aldrig har hørt om 

Antonius. Det hænger sammen 

med, at der ikke sættes 

nok ind på markedsføring, det 

kan jeg godt ærgre mig over. 

- Fortæl historien 

Søren Juul Jensen mener i øvrigt, 

at det danske landbruget 

skal være bedre til at fortælle 

om den høje fødevarekvalitet 

og dyrevelfærd i staldene. 

- For 10 år siden var vi 

nogle af de dygtigste svineproducenter 

i verden, i dag 

kan vi dårligt leve af det. 

Vi kan ikke leve af at sælge 

bulkvarer. Danish Crown har 

svaret, vi kan jo bare se på 

noteringen. 

- Nej, der skal følge en historie 

med. På en eller anden 

måde må vi slå på noget, som 

vi er bedre til end de andre. 

En særlig indsats 

Søren Juul Jensen hædret af landboforening for farering, som giver dyrevelfærd og fl ere smågrise 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Det kan ikke nytte, at vi 

markedsføres på laveste fællesnævner, 

her bør slagteriet 

gøre det bedre. 

På forkant 

Søren Juul Jensen nøjes ikke 

med at have sine holdninger, 

han gør også noget ved det. 

Svend Nielsen, forhenværende formand for Østjysk 

Landboforening, overrakte foreningens Positivpris til 

Søren Juul Jensen på generalforsamlingen den 10. marts. 

- Årets prismodtager er opfi nder. Han kan godt lide 

at gå og rode i sit værksted og fi nde på nye og smarte 

måder at løse traditionelle arbejdsopgaver på. 

- Senest har han opfundet en farering til erstatning for 

den traditionelle fareboks. Den yder bedre beskyttelse 

for pattegrisene og er dyrevenlig, fordi den tillader soen 

større bevægelsesfrihed. I bestyrelsen var vi ikke i tvivl, 

da vi skulle fi nde årets prismodtager, lød det. 

Søren Juul Nielsen modtog diplom samt et weekendophold 

for to på herregården Stensgård på Fyn. 

Søren Juul Jensen og Helle Lind blev hædret med Østjysk Landboforenings Positivpris og kan nu se frem 

til et weekendophold på herregården Stensgaard på Fyn. 

Dan Avl 

TUSKÆRGÅRD 

OPFORMERING 

LY/YL SOPOLTE & GYLTE 

Besætning 1: sPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC 

Besætning 2: sPF-X 

NYhED 

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth 

Tlf. 86 55 85 32/40 29 85 32: Inger & Niels Thomsen 

11 

� Fareringen beskytter smågrisene fra at blive mast af soen. Jernringen 

i midten gør, at soen ikke kan vende sig og klemme smågrisene ihjel. 

Soen kan frit bevæge sig ind og ud af fareringen, men det har vist 

sig, at soen gerne vil fare og die i ringen. 

Bl.a. med fareringen, som har 

taget patent på. Den giver 

god mening, både når det 

gælder produktionsresultater 

og dyrevelfærd. 

Lige nu arbejder han på 

en aftale med Sdr. Vissing 

Staldinventar om at de skal 

producere og sælge den. 

- Hvorfor ikke være på forkant 

og vise, at dyrevelfærd og 

trivsel i staldene, det er noget, 

vi gode til. Det kan bruges i 

et salgsargument, siger Søren 

Juul Jensen, der er meget 

beæret og glad for prisen fra 

Østjysk Landboforening.

12 Kvæg 

6. maj 2009 

Fokus på optimal fodring 

Foderplanlægning et godt redskab for Henrik Graversen i Snaptun 


- Vi går efter den optimale 

fodring, fordi vi kan se, 

at det har stor betydning 

for køernes trivsel og for 

produktiviteten. Med LRØ’s 

foderrådgivning har vi 

konstant fokus på fodringen, 

og det har vi stort 

udbytte af. 

Det siger Henrik Graversen, 

Snaptun, der sidder i LRØ’s 

kvægudvalg. Han driver 

landbrug med 170 køer og 

220 hektar i et I/S med sine 

forældre. På gården er der en 

elev og en deltidsansat. 

Foderrådgivningen omfatter 

forskellige indsatser efter 

behov og kører løbende over 

året. 

- Vi får taget analyser af 

grovfoderet, og disse analyser 

bearbejdes af konsulenten 


En ny lov om hold af kvæg 

er på vej, og den vil få 

konsekvenser for den 

måde, kvægstaldene skal 

indrettes på i fremtiden. 

og ligger til grund for de foderplaner, 

vi får udarbejdet. I 

analyserne ses der på proteinindhold, 

stivelse, tørstofindhold, 

og hvad foderet ellers 

indeholder. 

- Det er vigtigt at vide, 

hvor meget protein, der er i 

ensilagen, da et for stort indhold 

kan give maveproblemer. 

Og det er også vigtigt at se på 

stivelsesprocenten, da køerne 

kan få sur vom og klovsygdomme, 

hvis der er for meget 

stivelse i foderet. 

Værdifuldt samarbejde 

Det er også væsentligt at 

være opmærksom på foderets 

fordøjelighed. 

- Vi bruger en del majs og 

ikke så meget græs. Derfor 

er det vigtigt at gøre græsset 

mere tungt fordøjeligt ved at 

lade det stå lidt længere end 

normalt. 

- Det er en vigtig rammelov, 

som alle kvægbrugere bør 

kende indholdet af. Den vil 

få betydning for fremtidens 

staldbyggeri. Mange af de 

krav, der står i loven, bliver 

allerede i dag indarbejdet i de 

- Hvis der er meget 

protein i græsset, behøver vi 

ikke købe så meget proteinfoder, 

og kan vi f.eks. spare 

50 kg. soja om dagen, bliver 

det jo også til noget i det 

lange løb 

- Det er nogle af grundene 

til, at vi benytter 

foderrådgivningen. Vi kan 

selvfølgelig selv vurdere og 

se, hvordan foderet er, men 

vi kan ikke se det hele, og vi 

har brug for at være rimeligt 

sikre på det her område, 

siger Henrik Graversen, der 

også drøfter indkøb af råvarer 

med konsulenten. 

Henrik Graversen ser det 

som en fordel, at det hele er 

samlet i LRØ. 

- Har du f.eks. et fodringsproblem, 

kan du også snakke 

med planteavlskonsulenten, 

det er et værdifuldt samarbejde. 

nye stalde som noget helt naturligt, 

men vil nu blive stillet 

som egentlige lovmæssige 

krav, siger bygningskonsulent 

Peter S. Kristiansen. 

- Det betyder, at landmænd 

som troede, at de havde en 

stald, de kunne køre videre 

med i en årrække, nu måske 

skal bygge om eller bygge 

nyt. En del landmænd skal til 

at ændre deres tankegang lidt. 

Deres stald skal måske ikke 

Præger rådgivningen 

Henrik Graversen sidder i 

kvægudvalget på tredje år, og 

han synes, at det er spændende 

at være med. 

Udvalg og rådgivning 

LRØ Avisen bringer løbende artikler, hvor medlemmer 

af LRØ’s faglige udvalg fortæller om rådgivningen og 

om aktuelle forhold på deres eget landbrug. 

I dette nummer er det Henrik Graversen, Snaptun, 

medlem af LRØ’s kvægudvalg, der står for tur. 

- Foderanalyserne giver os vigtige oplysninger, som vi bruger i forbindelse med vores foderplaner, siger Henrik 

Graversen. 

Vær opmærksom på ny lov om hold af kvæg 

LRØ tilbyder staldtjek på baggrund af ny lov vedrørende indretning af kvægstalde 

Fremover bliver der stillet krav om kobørster efter antal dyr i stalden. 

Ny lov 

indgå i strategien på langt 

sigt på samme måde som før, 

fordi forudsætningerne har 

ændret sig. 

Bygningskonsulent Rasmus 

Nielsen siger, at tilpasningsperioder 

på 2, 10 og 20 år giver 

landmændene mulighed for 

planlægning. Sammen med 

Peter S. Kristiansen, gennemgår 

han her hovedpunkterne 

og de mest markante 

ændringer. 

Forarbejdet til lovforslagene vedrørende ny lov om hold 

af kvæg er netop tilendebragt. Det sker efter en 10-mands 

arbejdsgruppe gennem to år har kulegravet området, bl.a. 

på baggrund af et initiativ fra Dyrenes Beskyttelse. 

Arbejdsgruppen blev nedsat af Justitsministeriet og har 

været bredt sammensat af eksperter på kvægets adfærd og 

de fysiske behov. 

Selve lovforslaget ventes at blive fremsat i oktober 2009 

og der lægges op til, at loven træder i kraft 1. januar 2010 

med forskellige tilpasningsperioder på henholdsvis to, 10 

og 20 år. 

- Som udvalgsmedlem har 

man fingeren på pulsen og 

ved, hvad der rører sig på det 

faglige område. Det er vigtigt, 

at landmændene er med til at 

Når loven vedtages 

• Alle køer skal have en sengeplads. 

• Krav til management. 

Om to år 

• Køer i alle løsdriftsstalde 

med malkestalde skal have et 

opstartshold. 

• Køer i bindestald skal på 

græs, seks timer dagligt, 150 

dage om året. 

• Der skal være kobørster efter 

antal køer. 

• Ungdyr i fuldspaltebokse 

skal på græs, 120 dage om 

året. 

Om 10 år 

• Indretning af kælvningsfaciliteter, 

der skal være bokse, 

hvor køerne kan kælve hver 

for sig. 

• Etablering af sygebokse. 

• Max. to køer pr. ædeplads. 

• Ko og kalv skal være sammen 

12 timer efter kælvning. 

• Alle kvier skal på græs i gennemsnitlig 

120 dage. 

Om 20 år 

• Sengebåsene skal være større. 

præge rådgivningen og have 

indflydelse på, hvilken vej den 

skal gå, siger han. 

• Gangbredden øges. 

• Arealkrav i staldene øges. 

• Krav til luft og volumen i 

staldene. 

Staldtjek 

Rasmus Nielsen, Peter S. 

Kristiansen og Claus Berthelsen 

har fulgt forarbejdet til 

lovforslaget på sidelinjen og 

har studeret arbejdsgruppens 

rapport, som blev offentliggjort 

i februar. 

De er klar til at rykke ud 

til kvægbrugerne og hjælpe 

dem med at få klarhed over 

de lovmæssige krav. Det 

sker via DLBR Kvægstalde, 

som har udviklet konceptet 

”Staldtjek”. 

- Vi ser på forholdene i stalden, 

tager en snak om tingene 

og udarbejder en rapport med 

løsningsmodel og prisoverslag. 

På den måde kan landmanden 

se, hvordan det rammer ham, 

hvad der kan gøres og hvad 

det vil koste, fortæller de to 

konsulenter. 

- Vi kommer ud som rådgivere 

– ikke som kontrollanter, 

under streger de.

6. maj 2009 mark · Dyrskue 

Vandingsmaskinerne tidligt frem 

Et godt vandingsregnskab bør baseres på egne nedbørsmålinger 

Af planteavlskonsulent 

Frits Høj, tlf. 7658 7484, 

e-mail: frh@lro.dk 

Foråret er kommet, og 

det er allerede aktuelt at 

vande markerne nogle 

steder i landet. 

De seneste ugers flotte, tørre 

forårsvejr betyder, at det er 

aktuelt at vande vinterraps, 

kløvergræs og frøgræs på 

grovsandede jorder. 

På grovsandede jorder 

er det aktuelt at vande de 

overvintrende afgrøder ved et 

vand underskud på ca. 40 mm. 

Det er vigtigt,at starte 

vandingen så tidligt, at man 

kan nå at vande den sidste 

mark, inden underskuddet her 

kommer over de ca. 40 mm 

og afgrøden stresses. 

I disse dage fordamper der 

3,0 til 3,5 mm pr. dag. 

Lave temperaturer nedsætter 

fordampningen, medens 

blæst øger fordampningen. 

Jordtyper, der kan indeholde 

mere vand, kan vente lidt. 

Det aktuelle vandunderskud 

afhænger desuden af, hvornår 

afgrødens vækst er startet, og 

dermed afgrødens udvikling. 

Derfor er det vigtigt at vurdere 

den enkelte mark. 

Vandingsregnskab 

Et vandingsregnskab kræver 

kendskab til fordampningen, 

nedbøren samt den tilførte 

vandmængde. For at kunne 

styre vandingen korrekt, 

kræves desuden kendskab til 

jordens vandholdende evne 

samt afgrødernes tørkefølsomhed. 

Fordampningen er ret 

konstant for større geografiske 

områder. Tallene kan 

læses i landbrugspressen eller 

oplyses på planteavlskontoret. 

Derimod er nedbøren meget 

lokal. 

Et godt vandingsregnskab 

bør derfor baseres på egne 

nedbørsmålinger. Den tilførte 

vandmængde beregnes for 

hver vanding. 

Et vandingsregnskab kan 

sagtens udarbejdes manuelt. 

Planteavlskontoret kan 

udskrive skemaer, som kan 

udfyldes med de enkelte 

afgrøder og de hændelser, der 

sker i markerne. 

På internettet 

Men der er også en løsning 

via internettet. Dette kræver 

lidt starthjælp fra en plante- 

30 dages regel lempet 

ved dyrskuer 

30 dagesreglen er blevet lempet, mens syv dagesreglen fortsat skal overholdes. 

Ændringen træder i kraft den 1. maj. 

Fødevarestyrelsen har netop besluttet at lempe 30-dages reglen ved deltagelse i dyrskuer. 

Det betyder, at kreaturer, får og geder, der har været på dyrskue, kan deltage i et efterfølgende 

dyrskue, uden først at skulle være i hjembesætningen i 30 dage. Ændringen træder i 

kraft den 1. maj. 

7-dagesreglen skal stadig overholdes for dyret og besætningen. Det vil for eksempel 

sige, at hvis dyret kommer hjem fra dyrskue lørdag kl. 17, kan det tidligst deltage i et nyt 

dyrskue søndag den følgende weekend. 

Der er tale om en permanent ordning, som gælder indtil lovgivningen om flytning af 

dyr senere skal revideres, eller en skærpet sygdomssituation måtte opstå. 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127 

Efter et tørt forår er vandingsmaskinerne allerede kommet frem flere steder på de grovsandede jorder. 

avlskonsulent samt et abonnement. 

Her tages der udgangspunkt 

i den markplan, der er 

udarbejdet i forbindelse med 

mark- og gødningsplanlægningen. 

Vejrdata og tilført vandmængde 

indtastes så detailleret, 

som det ønskes. 

Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, 

dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Jens Simonsen 

»Vargårde« 

Vargårdevej 80 

6094 Hejls 

Tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

E-mail: jsi@dlr.dk 


Jens Ravn 

»Anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

Tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

E-mail: jr@dlr.dk 


Erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

Tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

E-mail: em@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor kvægproduktion 

medvirker desuden 

Herluf Jørgensen 

Boldingvej 17 A 

6752 Glejbjerg 

Tlf. 70 24 34 28 

Fax: 70 24 35 28 

E-mail: hj@dlr.dk 


Steen Lauridsen 

Eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

Tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

E-mail: stl@dlr.dk 


Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 

13 

Programmet kan opdele en 

mark, så der bliver et regnskab 

for hvert sprøjtespor, hvis 

dette ønskes. 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

14 Beholderkontrol 

6. maj 2009 

Tjekker om tanken er i orden 

Uden kontrol kan miljøforsikring træde ud af kraft ved gylleudslip 


Mange landmænd skal i 

disse år have udført den 

lovpligtige 2. kontrol af 

deres gødningsbeholder. 

- Kontrollen skal ske hvert 

10 år, og da mange byggede 

gylletank sidst i 80’erne, bør 

man være opmærksom på, at 

20-års kontrollen nærmer sig, 

siger Knud Højer fra LRØ 

ByggeRådgivning. 

Herfra foretages beholderkontrol 

i Østjylland, det 

gamle Ribe Amt samt på Fyn. 

LRØ ByggeRådgivning 

har siden 1998 kontrolleret 

mere end 3500 tanke. I 2008 

var tallet 430. 

- Formålet med eftersynet 

er at modvirke udsivning eller 

sprængning af gødningsbe- 

Se mere på: www.landbogruppen.dk 

Stouby - 25 ha i udbud 

Planteavlsbrug / agerbrug 

Bobækvej 13, Hyrup 

7140 Stouby 

LandboGruppen ØST 

Tlf. 76587750 

Idyllisk beliggende ejendom med et jordtilliggende på ca. 25 ha 

sælges ved budgivning. Ejendommen er beliggende i Hyrup ved 

Stouby i Hedensted Kommune. Jorden er beliggende i et samlet 

stykke bagved ejendommen i naturskønne omgivelser. 

EU-støtteberettiget areal er 22,8 ha. 22,62 med alm.rettigheder 

og 0,18 med permanent græs, resten er gårdsplads og have 

m.m. Stuehuset er et ældre bindingværkhus opført i 1875 med 

stråtag med et boligareal på 172 m² heraf 25 m² i tagetagen. 

Nordsiden af stråtaget på stuehuset er tækket i år 2008. 

Ejendommen overtages pr. 1. september 2009. 

Ejendommen sælges ved tilbudsgivning, og der ønskes skriftligt 

tilbud på særskilt tilbudsblanket. Ejer forbeholder sig ret til frit at 

vælge blandt de indkomne forslag – herunder forbeholdes retten 

til at forkaste alle tilbud. Tilbud skal være LandboGruppen ØST i 

hænde senest Fredag d. 15 . maj 2009 kl. 12.00. Mærk kuverten 

”købstilbud – 5011-048”. 

Ejendommen sælges i udbud 

holdere, som kan resultere i 

store miljøbelastninger, siger 

Torben Fredbo-Nielsen, 

LRØ ByggeRådgivning. 

- Hvis kravet om 10 års 

kontrol af gødningsbeholder 

ikke overholdes, kan ejendommens 

miljøforsikring 

træde ud af kraft i tilfælde af 

gylleudslip, hvilket kan give 

uoverskuelige konsekvenser 

for landmanden, tilføjer han. 

Uvildig 

LRØ ByggeRådgivning er 

uvildig i sin kontrol, som 

omfatter elementtanke, 

blokstensbeholdere, helstøbte 

beholdere, stålbeholdere 

og ganske få træbeholdere. 

Kravet omfatter beholdere på 

100 kubikmeter eller derover. 

- Vi undersøger tæthed, 

styrke og holdbarhed, og vi 

Sagsnr.: 

Hektar: 

Udbud 

5011-048 

24,8 

tjekker kabler og kabelbeskyttelse 

samt låse. Vi udfører 

desuden mindre vedligeholdelsesarbejder 

og reparerer 

småskader på de synlige kabler. 

Efterfølgende udarbejdes en 

uvildig tilstandsrapport, fortæller 

Knud Højer. 

Landmanden skal i forbindelse 

med kontrollen grave et 

hul på et par meter ved tanken, 

så det er muligt at kontrollere 

elementer og kabler. 

Det tjekkes også, om man 

lever op til et nyt lovkrav fra 

september 2008 som siger, 

at der ikke må være direkte 

forbindelse mellem gylletank og 

fortank via spjæld eller lignende. 

Knud Højer og Torben 

Fredbo-Nielsen står for kontrollen 

sammen med Anders 

Peter Andersen og Karsten 

Grøn Sørensen. 

Horsens - 7,9 ha. tæt v. golfbanen 

Fritidslandbrug 

Silkeborgvej 60 

8700 Horsens 

Tilmelding til beholderkontrol 

kan ske til LRØ ByggeRådgivning. 

For yderligere oplysning 

kan man kontakte 

LRØ, 7015 4000. 


Tlf. 76587750 

Velholdt ejendom beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved 

golfbanen og naturstien. Fra ejendommens flotte have er der 

udsigt til Horsens Golfbane og ind over Egebjerg by. Der er et rigt 

dyreliv på ejendommen. Ejendommen har et samlet 

jordtilliggende på 7,9 ha, der består af 5,36 ha. støtteberettiget 

agerjord og 1,57 ha. eng. Ialt er der 6,93 ha. der er 

støtteberettiget. Resten er fordelt på have og gårdsplads m.m. 

Det samlede boligareal på 312 m2 er fordelt på 2 

sammenhængende boliger. Maskinhus på 152 m² med garage 

og fyrrum med stokerfyr til træpiller m.m. 

Kontant: 4.350.000 Sagsnr.: 5035-034 

Udbetaling: 220.000 Hektar: 

7,9 

Brt./Nt.: 32.372/24.644 

Beholderkontrol 

Mange har været i tvivl om reglerne for afholdelse af 2. 

kontrol af gødningsbeholdere. Reglerne er således: 

Beholdere opført efter 1. oktober 1987: Skal kontrolleres 

mindst en gang hvert 10 år. 2. kontrol skal udføres 

inden beholderen bliver 20 år. Dette gælder uanset hvornår 

1. kontrol fandt sted. 

Beholdere opført før 1. oktober 1987: Beholdere skal 

kontrolleres anden gang senest 10 år efter 1. kontrol, dog 

senest 2010. 

Senest 2010 er fastlagt ud fra, at det tog ca. tre år at 

kontrollere den pukkel, der opstod ved ordningens start. 

Beholderkontrollen skal sikre, at der ikke sker udslip eller udsivning fra gylletanken. Fra venstre Torben 

Fredbo-Nielsen og Knud Højer fra LRØ ByggeRådgivning. 

12,2 ha. skovejendom v. Nørre Snede 

Skovbrug 

Vejlevej 71, Hundshoved 

8766 Nørre Snede 

Hans Schmidt Jensen 

Statsaut.ejendomsmægler 

MDE 

haj@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 76587751 

Børge Sørensen 

Direktør, cand. jur. 

bsn@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 76587752 


Tlf. 76587750 

Rigtig dejlig mindre skovejendom på 12.2 ha. udbydes til salg i 

Nørre Snede. Ejendommens bygninger er særdeles velholdte 

med bl.a. en nyopført bolig fra 1994 Boligen er på i alt 126 m2 og 

er placeret i større lysning i skoven. Skoven består primært af 

nåletræer - hvoraf ca. 2.5 ha er pyntegrønt til klipning og ca. 1 ha. 

er lysning/mark. Sælger har tidligere haft travheste på 

ejendommen. På ejendommen er der en særdeles god jagt på 

råvildt og trækkende kronvildt. Ejendommen er en skovejendom 

uden bopælspligt og kan købes af alle. Stuehuset indeholder: 

Bryggers med klinkegulv, dejlig lyst spisekøkken med klinkegulv, 

forgang, stue, badeværelse med bruseniche og klinkegulv, 

fordelingsgang, 2 værelser + soveværelse. Det oprindelige 

stuehus fra 1875 er ombygget til jagtstue med køkken og 

toiletfaciliteter.Udhusbygning med mindre værksted, bilgarage og 

opbevaringsrum, hvor der tidligere har stået heste.Endvidere 

fyrrum med fastbrændselsfyr. 

Kontant: 3.800.000 

Udbetaling: 190.000 

Brt./Nt.: 27.139/20.898 

Sagsnr.: 

Hektar: 

5035-039 

12,2 

Rikke Pedersen 

Mæglerassistent 

rip@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 76587750

6. maj 2009 Dyrskue 

Der følger meget arbejde med, når køerne skal gøres klar til dyrskue, men det afskrækker ikke Per Jensen, der nyder arbejdet med træning og 

klargøring af dyrene. 

Krav ved ansættelse: 

– Vi skal på dyrskue 

Da Per Jensen blev ansat, sikrede han sig, at han kunne 

få lov at udstille på Det østjyske Fællesskue 


- Dyrskuet, det kan jeg slet 

ikke undvære. Så derfor 

ville jeg lige sikre mig, at 

vi skulle udstille køer på 

Det østjyske Fællesskue, 

da jeg blev ansat her på 

stedet. Heldigvis var det i 

orden. 

Det fortæller 25-årige Per 

Jensen, der er fodermester hos 

Jakob Jakobsen på Ballebogård 

i Gangsted ved Hovedgård. 

Han skal have seks-otte 

SDM-køer med på dyrskuet i 

Horsens den 12. og 13. juni. 

- Det er gennem min 

farfar, jeg har fået glæden 

for at være på dyrskue. Han 

udstillede Fjordheste gennem 

Tilmelding dyrskuet 

mange år, og jeg har været 

med, så længe jeg kan huske. 

- Dyrskuet er noget helt 

særligt, her er en helt speciel 

stemning, som jeg ikke kan 

undvære. Vi er mange i 

vores familie, der er glade for 

dyrskuet, og jeg møder fætre, 

kusiner og venner. 

- Det giver et kick, når 

man går i ringen med en ko, 

der ser godt ud. Jo længere 

man bliver der, jo bedre. 

Konkurrencen tæller meget, 

men når man står oppe i staldene 

bagefter, har vi det bare 

hyggeligt sammen, siger han. 

En komplet ko 

Per har det daglige ansvar for 

pasningen af 146 køer plus 

opdræt på Ballebogård. 

Kvæg: 15/5 – Christina Lund, tlf. 7658 7500, 

e-mail clb@lro.dk 

Får/geder: 15/5 – Betina Ørslev, tlf. 7658 7466, 

e-mail beo@lro.dk 

4H børnedyrskue: 25/5 – Tilmeldingsskema kan 

rekvireres hos Knud Rasmussen på tlf. 76 43 90 35 eller 

e-mail knr@4hsyd.dk 

Heste: Ellen Margrethe Markussen, tlf. 7658 7463, 

e-mail elm@lro.dk 

Kaniner: Henvendelse til Danmarks Kaninavlerforening 

v. Kurt V. Gregersen, Lindvedvej 35, Øster Snede, 8723 

Løsning, tlf. 7589 3396 

Maskiner: Henvendelse til Christina Lund, 

tlf. 7658 7500, e-mail clb@lro.dk 

- Jeg er glad for at passe 

køer, der er ikke to dage, der 

er ens. Jeg føler, at de her 

køer er mine egne. Jeg har en 

glæde ved at se dem trives, og 

det er spændende at sætte mål 

for resultaterne i besætningen. 

- Avlsarbejdet interesserer 

mig. Her på stedet avler vi 

efter stærke lemmer, yver-eksteriør 

og ydelse. Er disse ting 

i orden, har man en komplet 

ko, siger Per. 

Stort forarbejde 

Inden man kommer ud på 

dyrskuepladsen med køerne, 

er der meget arbejde med 

klargøring af køerne. 

- Først skal de lære at gå 

med grime. Jeg starter med 

at binde dem, så de lærer at 

respektere grimen. Herefter 

skal jeg have lært dem at gå 

pænt med hovedet højt. Og 

så skal de også vænnes til biler 

og lidt støj, som der jo altid er 

på dyrskuepladsen. 

- Netop derfor tager vi 

altid derind torsdag aften, så 

de kan vænne sig til stedet og 

nå at falde lidt til ro, fortæller 

Per. 

Ca. en uge før dyrskuet 

klippes køerne. 

- De får en tur over hele 

kroppen, på benene, i ørerne, 

– overalt. De plejer at stå stille, 

men det er et stort arbejde. 

Dagen før dyrskuet vaskes 

de med sæbe, så de ser 

rigtigt godt ud til bedømmelsen. 

Per passer selv køerne på 

dyrskuet sammen med nogle 

hjælpere, han har. 

- Køerne malkes lidt over 

midnat, så det passer med, 

at de har spændt yver om 

formiddagen til bedømmelsen, 

så ser de bedst ud. Der er 

en pasningsordning inde på 

dyrskuet, men jeg foretrækker 

at gøre det selv. Hvis de 

er malket forkert til, så har 

jeg kun mig selv at bebrejde, 

siger han. 

Vi viser fl aget 

Per er glad for, at hans 

arbejdsgiver er med på, at de 

skal udstille på Det østjyske 

Fællesskue. Og Jakob 

Jakobsen synes, at det er fi nt 

at være med. 

- Jeg har altid været glad for 

dyrskuet og interesseret i avlsarbejde, 

men vi har aldrig haft 

tradition for at udstille. Jeg er 

da stolt af, at vi viser fl aget 

og jeg er glad for at have en 

ansat, der gerne vil med. 

- Det er vigtigt, at vi er 

med til at bakke op om dyrskuet. 

Det har en værdi, fordi 

vi får vist landbruget for det 

øvrige samfund. Desuden har 

vi en fl ot dyrskueplads med 

gode forhold for både dyr og 

publikum, så det er oplagt, 

at vi er med, siger Jakob 

Jakobsen. 

15

16 Livet på landet 

6. maj 2009 

Kørekort giver sikkerhed 

Jette allentoft og Kim B. Hansen fi k meget ud af at deltage i kursus for deltidslandmænd 

Siden Jette og Kim købte gården for seks år siden, er der stillet og 

roligt kommet fl ere og fl ere dyr til. De ønsker begge, at deres børn skal 

opleve livet på landet med dyr omkring sig. Her ses de ved et af deres 

får med lam. 


Fårene har lam, og køerne 

står i marken med hver 

sin lille kalv. Den rene 

fred og idyl, men også 

arbejde, planlægning og 

ikke mindst erfaring og 

viden om, hvordan man 

passer dyrene og griber 

fodringen an. 

Der er forårsstemning hos 

Jette Allentoft og Kim B. 

Hansen i Hvirring ved Flemming. 

Hun er gymnasielærer 

på Varde Handelsgymnasium, 

han er murer i Vejle - og ved 

siden af deres civile jobs driver 

de deltidslandbrug. Parret 

har netop fået en datter. 

For seks år siden købte de 

”Damgård”, som er en gammel 

fi rlænget bondegård med 

stor have og udsigt til mark 

og skov. Parret har fem hektar 

jord, og besætningen består af 

10 moderfår af racen Leich- 

BALLE SMEDIE 

• Foderanlæg 

• Mølleri/korntransport 

• Landbrug 

• VVS - Blik 

• Kloakering 

• Maskinfabrik 

• Minirenseanlæg 

Drammelstrupvej 39 • 8300 Odder 

86 54 15 51 

www.ballesmedie.dk • mail@ballesmedie.dk 

ster, to Limousinekøer med 

kalv, en kvie og to heste. 

Hun stammer fra en gård, 

og han er opvokset på landet. 

Så noget havde de med i 

bagagen om dyr og landbrug, 

da de købte ejendommen for 

seks år siden. 

- Men alligevel ikke nok. 

Vi havde især brug for at 

vide lidt mere konkret om 

fodring i forhold til får og 

kvæg, og det var lige præcist 

noget af det, vi fi k med os 

hjem fra kurset ”Kørekort til 

husdyr” for deltidslandmænd, 

fortæller de. 

Godt rustet 

LRØ stod bag kurset, som 

har været afviklet to gange 

i vinter over fi re mødeaftener, 

og det vil blive gentaget 

senere på året. Jette og Kim 

afsluttede kurset i marts, 

og de føler sig begge bedre 

rustet til at have dyr. 

- Det har været rigtigt 

godt, vi kom omkring mange 

emner, som er meget nyttigt 

for os at vide noget om. Vi 

kan også se, at vi har gjort os 

nogle dyrt købte erfaringer, 

fortæller Jette. 

- De problemer, vi er 

rendt ind i, har stort set alle 

noget med fodringen at gøre. 

F.eks. fi k nogle af vores får 

drægtighedssyge, og vi har 

nu fundet ud af, at det bl.a. 

hang sammen med, at fårene 

var for gamle. Det betød, 

at deres tyggefunktion ikke 

var optimal, og derfor fi k de 

ikke tilstrækkeligt udbytte af 

foderet, forklarer Kim. 

- Vi er blevet mere bevidste 

om, hvordan man griber 

fodringen an i forbindelse 

med drægtighed, og ikke 

mindst efter at kalven eller 

lammet er kommet til 

verden. Vi har nok været lidt 

tilbøjelige til at fodre for 

hårdt før fødsel, men det kan 

gøre fødslen vanskeligere. Til 

gengæld har vi erfaret, hvor 

meget der skal til bagefter, 

f.eks. når det gælder en ko, 

der giver mælk til sin kalv, 

siger Kim. 

Han har på kurset fundet 

ud af, at mange sygdomme 

relaterer til forkert fodring. 

Stort udbytte 

Jette og Kim fi k stort udbytte 

af den gennemgang, der var 

af dyrets fysiske behov og 

pasningen. 

- Det er også nyttigt for os 

at vide, hvad en foderenhed 

er, siger Jette, der ligeledes var 

glad for at høre om sygdom, 

sundhed, avlsarbejde og 

lignende. 

Undervejs hørte de også 

om regler og love, miljøkrav, 

anlæg af græsmarker, dyreenheder, 

tilskud, landbrugspligt, 

smitteforebyggelse og meget 

andet. 

Luftfoto af din gård 

Skal du have fotograferet din gård? 

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård: 

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk. 

CD-rom med de 5 fotos. 

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og 

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker 

i forbindelse med fotograferingen. 

Pris fra kun kr. 1.970,- ekskl. moms. 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S 

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk 

Kørekort til husdyr 

LRØ har med succes gennemført to kurser for deltidslandmænd 

og tilfl yttere på landet, og der vil blive startet 

nye kurser senere på året. Kurset er for alle interesserede 

landboere og strækker sig over fi re aftener. 

Første kursusaften drejer sig om dyrets fysiske behov. Her 

fi nder man ud af, hvad en foderenhed er. 

Næste kursusaften omhandler de mange regler og love, 

landbruget er underlagt. Deltagerne får en orientering 

om miljøregler, EU-regler, krydsoverensstemmelse, tilskud, 

landbrugspligt m.m. 

Tredje kursusaften bliver der sat fokus på dyrevelfærd, 

sundhedskontrol, smitteforebyggelse, medicinering m.v. 

Sidste aften skal man høre noget om husdyrenes mentalitet 

og håndtering. 

Tilmeld dig allerede nu, hvis du er interesseret. Du er 

velkommen til at rette henvendelse til Anne-Marie Kjær 

tlf. 76587451 eller e-mail: amk@lro.dk 

- Det har været rigtigt 

godt, og vi havde en god 

dialog på holdet. Vores forudsætninger 

var forskellige, 

men alle var meget aktive og 

spørgelystne, siger Kim. 

- Jeg kan kun anbefale 

andre at tage med på kurset. 

Det giver viden, og det giver 

tryghed. Det er jo levende 

dyr, vi har med at gøre, og 

trods den allerbedste vilje kan 

man let komme til gøre noget 

forkert, siger Jette. 

Landinspektørfirmaet 

Kontaktperson vedr 

landbrugssager: 

Landinspektør Jan Frederiksen 

Mobil: 25 23 16 79 

E-mail: jbf@landplan.dk 

Bonefeld & Bystrup A/S 

Professionel rådgivning 

Effektiv opmåling 

Optimeret sagsstyring: 

- sammenlægning 

- arealoverførsel 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

NYHED 

ØF-fjeder 

· rodemateriale til dine grise 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

- udstykning 

Strandpromenaden 6 

8700 Horsens 

Tlf 76286060 

Fax 76286061 

E-mail: post@landplan.dk 

www.Bonefeld-Bystrup.dk

6. maj 2009 Familiejura 

Grethes tanker om fremtiden 

Hans bliver glad, da Grethe beslutter at kvitte sit job 

Af socialkonsulent 

Solvejg Høj, tlf. 9735 4646, 

e-mail soh@lro.dk 

Grethe er klemt af sin 

trang til at ”gøre alle 

glade” og af at holde et 

stort stuehus perfekt. Ambitionsniveauet 

på jobbet 

er ikke sænket. Kort sagt: 

Døgnet er for kort. 

Tanken, om at kvitte jobbet 

som sygeplejerske, tager form. 

Hun har arbejdet altid, og 

synes, det kunne være dejligt 

med mere tid til hjem og 

familie. 

Da hun fortæller Hans om 

sine tanker, bliver han meget, 

meget glad. Han synes dog, 

at de skal arrangere sig således, 

at hun kan registreres 

som medarbejdende ægtefælle. 

Dels fordi han regner 

med, at hun reelt hjælper 

ham med visse opgaver, og 

dels fordi han forestiller sig, 

at der er økonomiske fordele 

ved det. 

Hvad skal Grethe lave 

Grethe har aldrig arbejdet i 

landbruget før. Hun vil gerne 

udføre ”papirarbejdet” og 

hjælpe til i stald og mark, 

når den ansatte har fri - og i 

travle perioder. 

Hans synes, det lyder 

lovende, og han glæder sig. 

Især glæder han sig til, at de 

kan være mere sammen både 

i arbejdet og i stuehuset. 

Faktisk havde han bemærket, 

at Grethe ikke rigtig 

havde det godt i den seneste 

tid, men han havde svært 

ved at spørge hende om 

årsagen. På den anden side 

tænkte han også, at deres 

samliv var af en karat, som 

gjorde, at hun selv ville fortælle 

ham om sine bekymringer, 

hvis det drejede sig 

Medarbejdende ægtefælle 

Af økonomikonsulent Horsens Karen Hviid Christensen, tlf. 7658 7617, e-mail: khc@lro.dk 

Grethe har besluttet at stoppe med arbejdet som lønmodtager og fremover 

arbejde i landbruget sammen med Hans. Hvad bør Grethe være opmærksom på 

med hensyn til skat, a-kasse og sygedagpenge? 

Grethe kan være medarbejdende ægtefælle, enten ved skatteteknisk at overføre op til 

215.500 kr. af den skattemæssige indkomst i virksomheden til Grethe eller ved at Grethe 

bliver ansat som lønmodtager i virksomheden. 

Hvis Grethe skatteteknisk får overført et beløb som medarbejdende ægtefælle, er der 

ikke nødvendigvis nogen løbende overførsel af penge fra virksomheden til Grethe, men 

når indkomsten gøres op i skatteregnskabet fordeles den mellem ægtefællerne. 

Det betyder, at Grethe skattemæssigt betragtes som selvstændig, og skal huske, at forskudsregistreringen 

skal rettes, ellers kan der komme en betydelig restskat. 

Overførsel til medarbejdende ægtefælle kan være en økonomisk fordel, hvis indkomsten 

i virksomheden er så høj, at landmanden betaler topskat. Hvis der er underskud efter 

renteudgifter, kan det være en økonomisk ulempe, da det medfører ekstra arbejdsmarkedsbidrag 

når der overføres til ægtefællen. 

Sygedagpenge 

Når Grethe stopper med at være lønmodtager, skal hun huske, at hun ikke længere er 

berettiget til løn eller dagpenge ved sygdom fra hendes arbejde som sygeplejerske. 

Hvis Grethe bliver lønmodtager i virksomheden, betragtes hun stadig som lønmodtager, 

hvis hun bliver syg og søger sygedagpenge. Hans kan tegne en forsikring for de ansattes 

første tre ugers sygeperiode, der ellers er arbejdsgiverens udgift. 

Hvis Grethe skatteteknisk får overført som medarbejdende ægtefælle, bør hun overveje 

at tegne en forsikring for sygedagpenge som selvstændig. 

Den sikrer sygedagpenge de første 14 dages sygdom, men allervigtigst sikrer den 

sygedagpenge til en mindste sats, hvis der er underskud i virksomheden, så der ikke kan 

overføres et beløb til Grethe. Forsikringen kan tegnes på forskellige måder, billigste forsikring 

koster 1.662 kr. i 2009. 

A-kasse 

Grethe bør give a-kassen besked om, at hun nu er medarbejdende ægtefælle, så hun er 

korrekt registreret der. 

Hun skal være opmærksom på, at når hun har været medarbejdende ægtefælle enten 

ved skatteteknisk overførsel eller som lønmodtager i virksomheden, betragtes hun som at 

være med i virksomheden. 

Det er ikke muligt at træde ud og søge om dagpenge eller efterløn, uden at der sker 

ændringer i virksomheden samtidig. 

Pension 

Grethe skal være opmærksom på, at hun ikke længere indbetaler til pension eller betaler 

de personlige forsikringer, hun tidligere havde via sit arbejde som sygeplejerske. 

Hvis hun skal have samme pension eller forsikring ved død og invaliditet, kan hun 

vælge selv at fortsætte indbetalingerne, eller at oprette tilsvarende ordninger privat. 

om noget, han kunne hjælpe 

hende med. 

Hanses glæde smitter af på 

Grethe. Hun siger sit job op 

og overgår som medarbejdende 

ægtefælle. 

Arven fra far 

Som nævnt i sidste artikel har 

forholdet til søsteren været 

kompliceret i fl ere år. Derfor 

bliver delingen af boet efter 

faderen en særlig vanskelig 

opgave for søstrene. 

Ét er jo juraen, som 

landboforeningens jurist og 

økonomikonsulent tager sig 

af. Noget andet er at dele et 

barndomshjem og tage afsked 

med den side af tilværelsen. 

Særlig svært er det at tage 

stilling til, hvem der skal have 

lov til at beholde de bedste 

minder fra barndommen. Der 

bliver sagt ting under bodelingen, 

som efterfølgende ikke 

burde have været sagt. Nok i 

sorg og magtesløshed - men 

det blev hørt. 

Gr s& Ha Haa 

an 

H n 

Der har været mange tab i 

Grethes liv og det kniber at 

holde humøret oppe. Oveni 

i dette mister hun kontakten 

med søsteren, fordi de 

ikke evner at løse konfl ikter. 

Selvom det sker i mange 

familier, er det altid smerte- 

t Grr 

G e 

Fokus på familiejura 

hh ree 

e ett 

thh 

he 

Familiejura-gruppen startede i januar 09 en artikelserie 

om Hans og Grethe med det formål at beskrive de mange 

juridiske fordele og ulemper, der hører hverdagen til. 

Gruppen tager udgangspunkt i et par på 40 år og 

udsætter parret for nye drejninger i deres liv i hvert 

nummer af LRØ Avisen. 

Da tanken bag artikelserien er at bringe så mange juridiske 

forhold i spil som muligt, kan vi ikke love, at parret 

får ”en dans på roser”. 

I Familiejura-gruppen sidder socialkonsulent Solvejg 

Høj, jurist Lars Winther, økonomikonsulent Flemming 

Torp og økonomikonsulent Karen Christensen. 

Hver artikel gemmes på www.solvejghoj.dk og på 

LRØ`s hjemmeside. 

17 

fuldt at udelukke nær familie 

fra samvær. 

Grethe beslutter sig for at 

gøre en indsats for at få et 

godt forhold til søsteren igen 

og foreslår hende, at de sammen 

får samtaler med landboforeningens 

socialkonsulent. 

Sikring ved sygdom 

Af. socialkonsulent Solvejg Høj. Tlf: 97 35 46 46. E-mail: soh@lro.dk. www.solvejghoj.dk 

Hvis du bliver syg 

Selvstændige kan få sygedagpenge fra det offentlige efter to ugers sygdom. 

Der kan tegnes forsikring så dagpengene udbetales fra 1. eller 3. sygedag. 

Beløb 

Kommunen beregner sygedagpenge på baggrund af indkomsten i seneste afsluttede regnskabsår. 

Beløbet udgør i 2009 max. 3.625 kr. pr uge. 

Hvis din virksomhed ikke giver overskud er det en god idé at tegne forsikring, så du 

kan få dagpenge under sygdom uanset indkomst. Ordningen gælder et halvt år efter 

tilmeldingen. 

Blanketter kan fås hos LRØ eller på www.oes.dk/sw60206.asp. Her fi ndes desuden 

yderligere oplysninger om ordningen. 

herluf SeeSt JenSenS 

griSe- og kreaturhandel 

kan tilbyde: 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

kollemortenvej 17 · 7323 give 

tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32 

træffes bedst aften

18 Foreningsaktiviteter · Nye bestyrelsesmedlemmer 

6. maj 2009 

Foreningsaktiviteter 

Østjysk Landboforening Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Horsens LandboUngdom 

Tirsdag d. 26. maj kl. 19.30 Planteavlsaften. 

Seniorklubben Østjysk Landboforening 

Tirsdag d. 12. maj kl. 9.30 Heldagstur til Maskinfabrikken Samson 

og Foulum Forsøgscenter. 

Mødested: LRØ, Erhvervsbyvej 13, Horsens. 

20.09 – 26.09 7-dages rejse til Normandiet krydret med Bruxelles. 

Tilmelding Jens Mikkelsen tlf. 75682138. 

Alle er velkomne. 

Højderyggens Landbosenior 

Mandag d. 18. maj kl. 11.00 Elmuseet. Sted: Bjerringbrovej 44, Bjerringbro. 

Det østjyske Fællesskue 

Onsdag d. 20. maj kl. 19.00 Mønstring og soignering af både store og små heste til 

Det østjyske Fællesskue. Sted: Naldalvej 5, 8752 Østbirk 

Nye bestyrelsesmedlemmer 

I forbindelse med de tre landboforeningernes generalforsamlinger 

i marts blev der valgt nye folk til bestyrelserne. 

Vi bringer her en kort præsentation af de nye 

bestyrelsesmedlemmer. 

Erik Moss Rasmussen, Uldum, 51 år. 

Vejle-Fredericia Landboforening, kvægudvalget. 

Driver landbrug sammen med sin bror. Har en besætning på 

100 køer plus opdræt i bindestald. Driver 200 ha i et alsidigt 

sædskifte. Bor på hver sin gård, besætningen er på gården, 

hvor Erik Moss Rasmussen bor. 

Gift med Vibeke, der er farmakonom. Har tre piger på henholdsvis 

13,16 og 26 år. 

Mads Mogensen, Horsens, 24 år. 

Østjysk Landboforening, økonomiudvalget. 

Medejer af Go-Gris I/S, der blev etableret 1. januar 2008. 

Der er 550 ha. og en svinebesætning med 1.000 søer. Der 

produceres 13.000 slagtesvin samt 13.000 syv kg’s grise, der 

sælges til fast aftager. 

Ejerne af Go-Gris er foruden Mads Mogensen hans bror, 

Martin, hans far, Poul Erik Mogensen og hans farbror, Hans 

Jørgen Mogensen samt Jonas Würtz Rasmussen. 

Peter Søgaard Mortensen, Østbirk, 36 år. 

Østjysk Landboforening, Åbent Landbrug. 

Driver kvægbrug med 190 SDM-køer i I/S med sin bror, 

tre malkerobotter. Driver 165 hektar, ejer 110 hektar. 

Gift med Lisbeth, har tre børn på på syv, fem og halvandet år. 

Sidder i LRØ’s kvægudvalg som årsmødevalgt. 

Landboforeningen 

Tirsdag d. 9. juni kl. 15.00 Udflugt til Århus Havn. Kl 15.00 fælles afgang fra 

Århusegnens Andel, Kornmarken 1, 8464 Galten. 

Seniorklubben i Skanderborg 

Onsdag d. 3. juni kl. 13.00 Besøg på Moesgård og Vilhelmsborg. 

Andre arrangementer 

Kultiverne 

Mandag d. 18. maj kl. 20.00 Travetur ved Moesgaard, hvor man hører klokkefrøer. 

Mødested: Parkeringspladsen ved Moesgaard Museum. 

Ferguson Museum 

30. – 31. maj Ferguson dage. 

Sted: Købmagervej 1, Glud, Horsens 

Hans Peter Christensen, Barrit, 43 år. 

Østjysk Landboforening, Åbent Landbrug. 

Driver landbrug med svineproduktion. Har 300 søer og driver 

180 hektar. 

Gift med Anne, har to børn på 11 og syv år. 

Har tidligere været i bestyrelsen for Østjysk Landboforening. 

Ole Haahr, Odder, 34 år. 

Landboforeningen Odder-Skanderborg, økonomiudvalget. 

Overtog Nølev Østergaard i 2006 af hans forældre, Flemming 

og Bente Haahr. Driver 160 hektar konventionel planteavl. 

Har 820 årssøer i nyt staldanlæg på åben mark. Her produceres 

ca. 24.000 stk. 30 kgs grise om året. 

Gift med Helena Ellegaard Haahr. Har tre døtre, to på seks og 

én på fire år. 

Flemming Lind Rasmussen, Skanderborg, 40 år. 

Landboforeningen Odder-Skanderborg, kvægudvalget. 

Har en kødkvægbesætning på 130 Limousine, driver I/S sammen 

med sin far, Jens Lind Rasmussen. Har 62 hektar samt 110 

hektar i græsningsaftale. 

Er selvforsynende med foder. Kødet afsættes gennem Limousine 

Unik og Limousine Kødkvæg. 

Gift med Maria. Har 3 børn på 7, 5 og 4 år. 

Torkil Skovgaard, Hørning, 55 år. 

Landboforeningen Odder-Skanderborg, deltidsudvalget. 

Driver deltidslandbrug på 30 hektar med ren planteavl, planteproduktion 

har hans store interesse. Fjerde generation på 

gården. 

Både han og hans kone, Kirsten, har fuldtidsarbejde, han som 

servicetekniker inden for kontormaskiner, hun som sekretær. 

Har to voksne børn.

6. maj 2009 annoncer · Navne 

Personalenyt 

ANSÆTTELSER 

Gør hesten klar 

LRØ gentager succesen fra 2007 og afholder kursus i mønstring og soignering af 

både store og små heste. 

Formålet med arrangementet er, at man er klar til at udstille på Det østjyske Fællesskue i 

Horsens d. 12. og 13. juni. 

Arrangementet fi nder sted onsdag d. 20. maj kl. 19.00 på Naldalvej 5, 8752 Østbirk. 

Er du i tvivl om, hvordan du og hesten skal 

føre jer frem i ringen, eller hvordan hesten skal 

soigneres, har du her chancen for at lære det. 

Du kan tilmelde dig ved henvendelse til 

Anne-Marie Kjær tlf. 76587451 eller 

e-mail: amk@lro.dk inden d. 13. maj. 

Prisen for at deltage er 150 kr. pr. person. 

Kom til Plantetræf 

Agronom Jes Klausen, 45 år, er pr. 1. maj ansat som 

svinekonsulent i LRØ. Han er uddannet agronom i 1990 

og har arbejdet som svinekonsulent siden, heraf tre år i 

Horsens i det daværende ØLR. Han kommer fra en stilling 

som svinekonsulent i Syddansk Svinerådgivning. 

Hans specialer spreder sig over staldindretning, byggeri, 

strategi, gårdråd, produktionsrådgivning, klima/ventilation, 

logistik, teknik og produktion. 

Han har været produktchef i et foderstoffi rma (FAF) i 

tre år og har også været ansat i et inventarfi rma (ACO- 

FUNKI). De sidste seks år har han aktivt været involveret i 

en udenlandsk svineproduktion. 

Jes Klausen har tre børn og er bosiddende i Vejle. 

Agronom Bjarke Lassesen, 45 år, er pr. 1. maj ansat 

som svinekonsulent i LRØ. Han er uddannet agronom 

i 1990. Han kommer fra en stilling som svinekonsulent 

i Syddansk Svinerådgivning. Før denne rådgivning blev 

dannet var han leder af KHL svinerådgivning gennem 

de seneste fem år. Hans arbejdsområder har dækket bredt 

med specielt fokus på ledelsesrådgivning, strategi, gårdråd, 

produktionsrådgivning, samt sundhedsmæssige forhold og 

samarbejde til dyrlæger. Den sundhedsmæssige interesse 

kommer bl.a. fra hans ansættelse som specialkonsulent ved 

SPF-Selskabet gennem otte år. Forinden var han ansat 

knap syv år på Landbocentret i Vejle. 

Bjarke Lassesen er gift og har tre børn, familien bor i Vejle. 

Kom til Plantetræf på VidenCenterBygholm den 10. juni fra 14.00 til 21.30 

Her kan du blive opdateret med alt det nyeste inden for planteavl, og du kan se spændende 

forsøg og høre om de nyeste forsøgsresultater. 

Vel mødt til Plantetræf 09 på VidenCenterBygholm 

over for Bygholm Landbrugsskole. 

Mere om arrangementet i næste nummer af 

LRØ Avisen – men sæt kryds i kalenderen 

allerede nu. 

ANSÆTTELSER 

Lone Atzen Gade er blevet fastansat som økonomiassistent fra d. 1. marts 2009, 

Helle Rosenberg er blevet fastsat efter udstået læretid. Helle er således ansat som økonomiassistent 

fra d. 1. august 2009. 

FRATRÆDELSER 

Chefkonsulent Jørgen Poulsen har pr. 30. april 2009 opsagt sin stilling hos LRØ for at 

blive projektleder på diverse projekter i udlandet for et stort dansk fi rma. 

Lars Lindstrøm har pr. 31. maj 2009 opsagt sin stilling som økonomiassistent i LRØ. 

Teknisk tegner Mai-Britt Bruun Madsen fratræder sin stilling i LRØ Byggerådgivning 

pr. 31. maj 2009. 

Udfl ugt til Århus Havn 

Tirsdag, den 9. juni 

Program: 

Kl. 15.00 Fælles afgang med bus fra Aarhusegnens Andel, Kornmarken 1, 8464 Galten 

Kl. 15.30 Havnerundfart i bussen på Århus Havn ved havnedirektør Bjarne Mathiesen 

Kl. 17.15 Tilbage i Galten, hvor formand Jens Thomsen og forretningsfører Vagn Aa. 

Jensen vil fortælle om Aarhusegnen og vise rundt på området. 

Kl. 18.30 Aarhusegnens Andel er vært ved spisning i det nye kontorhus 

Tilmelding: 

Først til mølle – Anne-Marie Kjær, email: amk@lro.dk 

eller 7658 7451 

Medlemsarrangement for Landboforeningen Odder- 

Skanderborg med tilknyttede udvalg, Åbent Landbrug, 

Kultiverne og Odder-Skanderborg Landboungdom 

Landbrugets bedste rådgivning 

- på vej til dig 

Hos os får du individuel finansiel rådgivning, 

med udgangspunkt i din virksomhed, din 

økonomi og dine planer. Både de aktuelle 

og de mere langsigtede. 

Kristian Bækgaard 

Landbrugskundechef 

8762 3729 

krb@sparostjyl.dk 

Brædstrup Afdeling 

Søndergade 48A • 7022 8740 • www.sparostjyl.dk 

19

20 Livet på landet 

6. maj 2009 

Strøtanker 

Slut med undergravende virksomhed 


Jeg er rigtigt glad for, at jeg 

i dette forår har fået sat en 

stopper for undergravende 

virksomhed. Ja, undergravende 

virksomhed i min 

have, skal lige tilføjes. 

Jeg fanger lyssky væsner, der 

aldrig viser sig over jordens 

overfl ade, og som med deres 

aktivitet er så ødelæggende 

for deres omgivelser, at man 

er ved at gå amok. 

Muldvarpen er et underligt 

dyr, fl ittigt og energisk. Med 

sine lange gange under jorden 

er den måske med til at skabe 

en bedre jordstruktur, men 

behøver det lige være under 

vores græsplæne? 

Vi har gennem mange år 

haft en rigtig god og effektiv 

muldvarpefanger, der kom 

HORNSYLD KØBMANDSGAARD 

Dit personlige 

grovvareselskab 

Kom godt fra start med kvalitetsgødning 

fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 

· Amid-kvælstoffet er i Dan Gødning inhiberet, sikret mod fordampning 

· Sprøjten kan bruges til såvel sprøjtning som gødskning 

· Dan Gødning er mere præcis og mere miljørigtigt 

· Bredt sortiment af Dan Gødning til ethvert behov 

· Opbevaring af Dan Gødning - det har HK også løsningen på 

Ring nu og få et godt tilbud! 

med sine sakse, når det var 

tiltrængt. Men det er slut nu, 

det har det være i nogle år. 

Og det var efterhånden blevet 

meget synligt, at muldvarpene 

havde fået overtaget. 

Efter overvejelser om gift, 

gas og andre metoder, besluttede 

jeg i marts, at jeg ville 

prøve at sætte en god gammeldags 

saks. Jeg havde jo set, 

hvordan det skulle gøres – og 

det var da altid et forsøg værd, 

inden vi satte alt det ”giftige” 

i gang. 

Jagt-journal 

På min ”muldvarpe-jagtjournal”, 

der hænger på opslagstavlen 

i køkkenet, kan jeg 

se, at jeg satte den første saks 

den 15. marts. Og at jeg fangede 

den første den 16. marts. 

Herefter er der 12 kryds på 

kalenderen. Den 29. marts 

er min hidtil bedste dag, her 

fangede jeg to. Efter den 12. 

april var der stille, aktiviteten 

var indstillet, og jeg fjernede 

saksene. 

- Fantastisk, du må have 

en speciel evne, lød det fra 

én, der aldrig selv har haft 

held med sit foretagende. Du 

kan tjene store penge på det, 

mente en anden. 

Indrømmet, jeg har vist 

nok snakket meget om det og 

pralet lidt til højre og venstre. 

Jo fl ere muldvarpe jeg hev op 

af jorden, jo mere stolt blev 

jeg. 

Tænk sig, at man kan blive 

så glad og nærmest føle sig 

som en sejrsherre, når man får 

en muldvarp i fælden. 

Betaling i rødvin 

I starten vakte mine fangster 

stor opmærksomhed i 

familien, senere blev det til et 

henkastet ”fi nt mor, fortsæt 

du bare”. 

Men da en ny terrasse 

netop var fi ks og færdig, og 

en muldvarp havde følt sig så 

forstyrret over gravearbejdet, 

at den havde væltet jord op 

langs kanten af fl iserne, blev 

drengenes harme nu også 

vakt. Det var alligevel for 

meget. 

Jeg har kørt med tre 

sakse, og de blev alle placeret 

i terrasse-området, hvilket gav 

resultat. Snart havde jeg fanget 

de to syndere, og fl iserne 

fi k lov at ligge i fred. 

Det kræver lige lidt 

opmærksom at sætte saksen 

rigtigt, så her i foråret har 

man ofte kunnet se mig på 

alle fi re med snuden i jorden, 

for at placere mine fælder. 

Indrømmet, nok et lidt mor- 

Landbrugsrådgivning 

i øjenhøjde... 

Mere dig 

Muldvarpen er et energisk væsen, respekt for det. Men jeg kan altså 

også være temmelig energisk, når det gælder om at holde haven muldvarpefri! 

somt syn. Men pyt, bare det 

giver bonus. 

Jeg tror nok, min bedre 

halvdel er lidt stolt. Han har 

i hvert fald udbredt sig om 

mine resultater, og kom forleden 

hjem med ”en ordre”. 

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er nærværende. 

Og det er mere værd. Vi har mange års erfaring på landbrugsområdet 

og et indgående kendskab til netop din egn. 

Jens Michael Jensen 

landbrugschef (øst) 

tlf. 76 28 19 31 

mj@djs.dk 

- Jeg har en kunde, han 

giver en god fl aske rødvin for 

hver muldvarp, du fanger. 

Ikke dårligt i disse tider, jeg 

er klar til næste angrebsbølge. 

Arne Jacobsen 

landbrugschef (vest) 

tlf. 76 72 09 40 

aj@djs.dk 

w w w.djs.dk

Ny formand for LRØ Svineafdeling opruster - Om LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?