Ny landsformand ser fremad En hverdag uden overblik Nej tak til ...

Frederik er 12 år, spastiker og kørestolsbruger.
Da Frederik var lille, trænede han
efter Doman-metoden i 3½ år. Træningen
havde rigtig god effekt på mange
områder, blandt andet fik Frederik hoved-
og kropskontrol, blev renlig, kunne
føle sult og tørst og kunne holde varmen
i hele kroppen. Han lærte at krybe og
kravle. Han øvede at gå, men de dumme
ben ville ikke være med. Spasticiteten
trak lårene sammen, og han kunne ikke
selv adskille dem. Sådanne ben er vanskelige
at gå med.
Nu fem år efter træningen har
Frederik stadig de samme funktioner,
men han er ikke i samme træningsform.
Før trænede han mange timer dagligt,
og i dag får han 45 minutters fysioterapi
+ 45 minutters ridefysioterapi om ugen.
Det gør en forskel i en spastisk krop,
ligesom det ville gøre ved en hvilken
som helst anden krop, om man træner
få eller mange timer. I dag er Frederiks
ben blevet mere spastiske, udspændinger
hjælper ikke, så det er vanskeligt at
få tøj på og gå-træning er helt umuligt.
Han har gennem et par år fået botoxbehandlinger
cirka hver 4. måned, men
det har desværre kun haft minimal
effekt. Hvis han går på benene, gør det
’Hesten’
blev hans redning
De dumme ben. Spasticitet i benene afhjælpes
af en mekanisk hest, der hverken skal
fodres eller sviner i stuen.
Af Dorthe Ahle
”
Jeg har oplevet rigtig mange
med de samme problemer
og ville ønske, at jeg kendte til den
mulighed langt tidligere.
ondt, fordi knæene går sammen, og
fodstillingen er blevet indaddrejet.
En god løsning på problemet
Vi har gennem hele perioden søgt efter
et middel til at holde benene adskilt, det
kunne være medicinsk, træningsmæssigt
eller mekanisk. Vi oplevede, at han efter
ridefysioterapien havde adskilte ben, og
det holdt nogle timer, så vi ønskede, at
han kunne ride hver dag. Nu har vi ikke
lige en hest i baghaven, og den ville
også kræve pleje og pasning, så derfor
måtte vi finde en anden løsning. Det har
taget lang tid, men vi har fundet vores
løsning.
Frederik rider nu hver dag to til tre
gange af cirka 20 minutters varighed
på sin ’Joba’, som er en slags mekanisk
hestesaddel. Den står på værelset, og
den skal ikke fodres, og der skal ikke
gøres rent efter den. Når han kommer
af Joba´en, er hans ben helt almindelige.
Spasticiteten er brudt, han sidder godt,
og han har mere frie bevægelser i hele
kroppen og i armene. Han beder selv om
at komme på den, da han også tydeligt
mærker forskellen. Ved tre gange daglig
træning kan udspændingen holdes hele
dagen. Når han sidder på Joba´en, kan
han se tv, spille Playstation eller spille
Wii. Joba´en træner på sigt også musklerne
ved hofterne og mave/ryg-muskulaturen.
Frederik føler ikke, han går glip
af noget ved at sidde der. Han spiser for
eksempel morgenmad på den, og så må
han endda se tv samtidig med.
Mærkbar forskel når ’hesten’ har fri
I juleferien var han ikke på Joba´en, og
efter ferien sagde såvel hans fysioterapeut
som ridefysioterapeuten, at
de kunne mærke stor forskel, om han
brugte Joba´en eller ikke. De ville begge
på det kraftigste anbefale, at han bruger
den dagligt fremover.
Dette er skrevet i håb om, at andre,
der har samme problemer som Frederik,
kan få glæde af en Joba. Jeg er pædagog
og har i mange år arbejdet med spastikere.
Gennem årene har jeg oplevet
rigtig mange med de samme problemer
og ville ønske, at jeg kendte til den mulighed
langt tidligere. ●
FAKTA
Du kan læse mere om Joba på
hjemmesiden: www.lemco.dk
Spastikeren 3/2010
19