Ny landsformand ser fremad En hverdag uden overblik Nej tak til ...

NR.3 JUNI 2010 ÅRGANG 60 

s astikeren 

Ny landsformand ser fremad 

En hverdag uden overblik 

Nej tak til fjernbehandling 

Beretning og nøgletal

Vi fortsætter med foreningens historie, der i 

70’erne blev indledt med en bemærkelsesværdig 

gave fra den unge gårdejer Knud Gravsholt, der 

skænkede sin landejendom ”Øster slyk” til 

foreningen. Side 26+27 

15 

17 

13 

spastikeren 3/2010 

Leder/Nyt web-design ............................... 4 

Lone Møller ny landsformand .................... 5 

Et godt grin i Herning ................................ 6 

Handi-Travel-Info på Færøerne .................. 6 

Følelser i ny ungdomsfi lm .......................... 7 

En hverdag helt uden overblik ................... 8 

Nyt fra administrationen ......................... 11 

Nej tak til fjernbehandling ....................... 14 

”Hesten” blev hans redning ..................... 19 

Beretning og nøgletal .............................. 22 

Temadag for forældre .............................. 25 

Mindeord ................................................ 25 

Ret til omsorg ......................................... 29 

Dejlig tur til Kreta .................................... 30 

Folkeskole eller specialskole? .................. 31 

Den sociale side ...................................... 34 

Glimt fra Rehab-messen .......................... 37 

Tappernøje Musikfestival ......................... 38 

CP-kontakt .............................................. 41 

Kredsnyt ................................................. 42 

Informatørkorps ...................................... 50 

20 

– god læsning! 

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 60 nr. 3/2010 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, 

email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard 

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40 

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: 

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte • 

Forsidefoto: Spastikerforeningens ny landsformand Lone Møller • Foto: FH

4 Spastikeren 3/2010 

Systemet frem 

for borgeren 

Med et snævert flertal, og ændringsforslag fra oppositionen, har 

Folketinget vedtaget socialminister Benedikte Kiærs forslag (L 169) 

om at ændre retssikkerheds- og administrationslovens regler om 

visitationskompetence og finansieringsansvar. Det betyder, at det 

bliver ens oprindelige opholdskommune, der beslutter, hvilken hjælp 

og støtte man som spastiker kan få - også selv om man for længst 

er fraflyttet kommunen. 

Debatten og ministerens svar på blandt andet Spastikerforeningens 

henvendelse (læs side 14-15) viser, at lovforslaget 

udelukkende har set dagens lys for at tilgodese kommunernes økonomiske 

styringsbehov. Det er et regulært spareforslag, som alene 

forsvares med henvisning til systemets behov for styring. Der ses 

fuldstændig bort fra de mennesker, det handler om. 

Vi har i Spastikerforeningen mange medlemmer, der for årtier 

siden er flyttet på kryds og tværs af landet for at bo i særlige botilbud. 

Det giver ingen faglig mening, hvis deres oprindelige opholdskommune 

pludselig skal til at tage stilling til disse borgeres behov. 

Konsekvensen bliver uvægerligt, at politikere og kommunale 

sagsbehandlere skal sidde på langdistancen og tage stilling til livsvigtige 

beslutninger om mennesker, hvis liv de stort set ikke kender. 

Beslutninger om for eksempel behovet for hjælpemidler, personlig 

assistance, ledsager og beskæftigelses- eller fritidstilbud. Det er 

hverken fagligt forsvarligt eller menneskeligt acceptabelt. 

Dertil kommer, at loven er en demokratisk misforståelse. Et 

kardinalpunkt i det kommunale selvstyre er, at man stemmer direkte 

på de lokalpolitikere, hvis beslutninger har indflydelse på ens liv og 

hverdag. En stor gruppe mennesker med handicap fratages denne 

mulighed. De har stemmeret, der hvor de bor, men det er politikere 

i en helt anden kommune, der fastsætter det serviceniveau, de er 

underlagt. 

Alle vil være bedre tjent med, at kommunerne viser tillid til 

hinanden og stoler på kvaliteten og den faglige begrundelse for de 

beslutninger, de nuværende handlekommuner træffer. Vi i Spastikerforeningen 

vil nøje følge udviklingen. 

Lone Møller 

Landsformand 

”SIDSTE 

NYT 

Nyt design til 

hjemmesiden 

Tidligere på året var det medlemsbladet Spastikeren, 

der trådte frem i nye klæder, og nu er det så hjemmesidens 

tur. 

Spastikerforeningens hjemmeside har haft 

samme udseende de sidste fem år, og det er derfor 

tiltrængt med en digital ansigtsløftning. Der er altså 

ikke tale om en splinterny hjemmeside, hvor alt er 

blevet ændret, men om et visuelt løft af den gamle 

side. 

Den nye forside er blevet pænere og mere moderne 

end forgængeren og rummer flere muligheder 

for at sætte fokus på nyheder, begivenheder etc. 

Forsiden byder nu også på nemmere adgang til 

kreds-redigering, et enkelt klik fra Spastikerforeningens 

Facebook-gruppe, og så er billeddelen blevet 

opprioriteret, så siden fremstår flottere og mere levende 

end tidligere med blandt andet et billedgalleri. 

Få relevante nyheder 

Et af de væsentlige elementer på forsiden er nyhederne, 

som er blevet opprioriteret og fylder mere end 

tidligere. 

Du kan naturligvis stadig nemt tilmelde dig 

nyheder fra Spastikerforeningen direkte på forsiden 

– det har over 530 personer gjort, og de får alle relevante 

nyheder om Spastikerforeningen, om cerebral 

parese og om handicap-området generelt. 

Ligeledes er der nem adgang til rådgivning, 

kalenderen med aktiviteter i foreningen og til debatforummet, 

hvor du kan diskutere med andre medlemmer. 

BSR

Lone Møller ny landsformand 

Der var skiftedag i Spastikerforeningens øverste politiske ledelse, da både landsformand 

og næstformand valgte at takke af efter mange års indsats. 

Af Frands Havaleschka 

Her i overgangen har Flemming Bay-Jensen taget 

godt hånd om Lone Møller, som nu afløser ham 

på landsformandsposten. 

På Spastikerforeningens hovedbestyrelsesmøde 

den 17. april blev folketingsmedlem 

Lone Møller valgt som ny landsformand. 

Det skete uden modkandidat. 

Dermed afløser hun Flemming Bay-Jensen, 

der efter 12 år i landsformandsstolen 

valgte at takke af fra posten, nu hvor 

hans valgperiode udløb. 

Lone Møller, 60, har siddet med 

i Spastikerforeningens hovedbestyrelse 

siden 2008. Hun er kendt som 

en utrættelig og ukuelig talskvinde for 

handicappedes vilkår. Både gennem sit 

folketingsarbejde, lokalpolitisk i Gribskov 

Kommune, hvor hun sidder i byrådet, 

som flittig læserbrevsdebattør og ikke 

mindst som mor til et svært handicappet 

barn, har Lone Møller kæmpet for 

handicappedes lige muligheder. 

Kamp om ressourcerne 

Lone Møller har siden 1987 siddet i 

Folketinget for socialdemokraterne, men 

har for længst meddelt, at hun ikke 

genopstiller til Folketinget ved næste 

valg. Som landspolitiker har hun haft 

en række centrale ordførerskaber for 

sit parti. I øjeblikket sidder hun blandt 

andet i arbejdsmarkedsudvalget, og hun 

er med i bestyrelsen for Helsefonden. 

I forbindelse med valget til landsformand 

vil Lone Møller lægge vægt på 

at gøre Spastikerforeningen mere synlig 

i offentligheden og geare foreningen til 

den stadig hårdere kamp om ressourcerne 

i kommunerne. 

- Vi skal forberede os på 0-vækst 

eller måske ligefrem minus vækst i de 

kommende år. Derfor skal vi kæmpe for, 

at nedskæringerne ikke rammer handicapområdet. 

Der er ingen tvivl om, at 

det bliver en hård opgave, understreger 

Lone Møller. 

Ny næstformand 

Også på næstformandsposten var der 

skiftedag, da Bente Winther Olsen på 

forhånd havde meddelt, at hun efter 

Også på næstformandsposten var der skiftedag. 

Her overlod Bente Winther Olsen t.v. udfordringen 

til Karen Nisbeth. 

14 år som næstformand trak sig fra 

posten og arbejdet i forretningsudvalget 

for fremover at hellige sig aktiviteterne 

i kredsforeningen for København/Frederiksberg. 

Efter kampvalg blev Karen 

Nisbeth valgt som ny næstformand. Tre 

andre stillede op til næstformandsposten: 

Jørgen Knudsen, Peder Stausholm 

og Thomas M. Arpe. Men efter skriftlig 

afstemning ad to omgange måtte de se 

sig slået af kredsformanden fra Bornholm, 

som nu sidder i stolen i de næste 

tre år. En position hun tidligere har 

haft, da hun i midten af 90’erne delte 

næstformandsposten med Inger Jensen 

fra Randers. 

Der var også valg til det øvrige 

forretningsudvalg. Her var der genvalg 

over hele linjen. De fem pladser er delt 

op med tre pladser fra vest, som gik 

til Jørgen Knudsen, Peder Stausholm 

og Jette Harild, mens de to øst-pladser 

genbesættes af Anette Rømer og Knud 

Erik Dahl. ● 

Spastikeren 3/2010 

5

Et godt grin i 

Herning 


Østergaards Hotel i Herning var den 27. marts rammen om det 

første af en række fødselsdagsarrangementer i anledningen af 

Spastikerforeningens 60 års fødselsdag. 

I den store festsal foldede revystjernerne Jan Schou og 

Susanne Breuning sig ud sammen med en håndfuld af morgendagens 

lysende, unge stjerner. Og der blev grinet godt og 

grundigt i de næsten fem timer revy-showet varede. De første 

par timer blev revy-løjerne akkompagneret af en lækker revymenu, 

så der også var noget at nyde mellem numrene. 

Sjove tekster 

Specielt havde revyens ankermand, Jan Schou, mange sjove 

tekster at arbejde med – og som han sagde: Hellere en go’rilla 

end en ond’dulat! Det var dels tekster han selv havde skrevet 

og dels dugfriske løjer fra de velkendte revyforfattere, Leif 

Maibom og Jens Krøyer. Ingen emner var hellige, så publikum 

kunne opleve både Pave Benedict, Dronning Margrethes fødselsdagsforberedelser, 

et gensyn med Keld og Hilda og meget 

mere. De 29 deltagere fra Spastikerforeningen, med daværende 

landsformand Flemming Bay-Jensen og fru Eva i spidsen, fik 

en herlig aften med et godt grin, god mad og mulighed for en 

lille sving-om til tonerne fra det velspillende orkester, der tog 

over, da revyen var færdig. 

Det var vanen tro Ludvig og Sara Elsass Fond, der havde 

givet arrangementet en økonomisk håndsrækning, så det 

kunne gennemføres til en attraktiv deltagerbetaling. ● 


John Busk Sørensen ser på tilgængeligheden på Færøerne. 

Handi-Travel-Info 

indtager Færøerne 


- I Handi-Travel-Info vil vi gerne hjælpe så mange mennesker 

med handicap som overhovedet muligt, samtidig er vi også 

indstillet på at udvide feriemulighederne. Derfor har vi besluttet 

at lave en research-rejse til Færøerne for at se på tilgængeligheden 

deroppe. 

Det fortæller Handi-Travel-Infos direktør John Busk Sørensen, 

der vil kigge lidt nærmere på hoteller, vandrerhjem og 

feriecentre. 

Hvis forholdene er i orden, betyder det, at Handi-Travel- 

Info også vil have mulighed for at anbefale folk at tage til 

Færøerne. 

- Det er et fantastisk sted, som vi mener, alle fysisk handicappede 

- om de er spastikere, har muskelsvind eller noget 

andet - må have mulighed for at opleve. 

- Og vores besøg på Færøerne betyder, at vi kan stå 100 

procent inde for de steder, vi anbefaler. Vi vil selv have set og 

oplevet stederne, understreger John Busk Sørensen. 

Rejsetips 

Hvis man slet ikke kan komme ind på det hotel, man har bestilt 

værelse på, eller hvis badeværelset ikke er til at komme ud på, 

kan man nemt få en dårlig tur. 

- Vi synes, at vores kunder skal have en rigtig fed rejse, og 

det er lige meget, hvor de skal hen, om det er til Italien eller 

til Færøerne. Når vi kommer hjem fra Færøerne, så har vi en 

masse at fortælle om, lover John Busk, der betragter denne første 

udmelding som et rejsetip, der senere vil blive udbygget. ● 

BRUG OS 

John Busk Sørensen opfordrer folk til at bruge Handi-Travel-Info. 

Du kan få rejsetips på: 

Tlf. 86 11 37 77, mobil 40 18 14 56, 

e-mail: jbs@handi-travel-info.dk, 

hjemmeside: www.handi-travel-info.dk

Følelser og tanker i ny ”handifilm” 

Af Jacob Yoon Egeskov Nossell, journaliststuderende ved Roskilde Universitet 

Spastikerforeningens Ungdom har i samarbejde med Egmont Højskolen afholdt et 

filmseminar, hvor en række personer med handicap udvekslede deres ideer til en film 

om handicap. Ideerne fra filmseminaret skal bruges til en kortfilm. 

Personer med handicap skal vise deres følelser og tanker 

- også på film. Sådan lyder budskabet fra formanden for 

Spastikerforeningens Ungdom, Thomas Michael Arpe, som tog 

initiativet til et filmseminar med temaet: Hvordan kommer man 

til orde, når man har et handicap? 

Seminaret løb af stablen i ugen fra den 22. til 29. marts 

2010 på Egmont Højskolen i Hou. Omkring 20 kursusdeltagere 

udvekslede og diskuterede ideer til en ny kortfilm om handicap. 

Målet er, at filmen skal bruges som nyt talerør for personer 

med handicap og desuden vises på DR eller TV2. 

Dermed kan filmen bidrage til, at personer med handicap 

kan komme til orde i samfundet, som denne minoritetsgruppe 

ellers har så svært ved. Thomas Michael Arpe uddyber problemstillingen: 

- Der er mange personer med handicap, der generelt 

bliver overhørt i samfundsdebatten. Problemet er, at disse personer 

ofte er bange for at sige deres meninger over for deres 

bo-tilbud, hjemmeplejen, kommuner, banker og offentlighed 

ALT UNDER ÉT TAG HOS 

Der er aldrig langt til Handi Mobil – nu med afdelinger i seks byer. Her ser du vores 

salgsafdeling i Århus. Værkstedet ligger på Bredskiftevej 6 A, 8210. 

Handi Mobil 

Baggeskærvej 48 

7400 Herning 

97 12 96 22 

Herning@handi-mobil.dk 

Handi Mobil 

Fabriksparken 4–6 

2600 Glostrup 

43 20 57 00 

Kobenhavn@handi-mobil.dk 

Handi Mobil 

Vidalsvej 4 A 

9230 Svenstrup 

96 96 15 22 

Aalborg@handi-mobil.dk 

i al almindelighed. Det er derfor vigtigt, at man udnytter et 

medie som filmen, påpeger Thomas. 

Kursusugen var vellykket, og det er en tilfreds formand, 

der ser tilbage på seminaret: 

- Alle kursusdeltagerne 

var glade og 

tilfredse, og jeg er glad 

for, at alle blev hørt, 

smiler Thomas. Nu skal 

alle ideerne koges ned 

og bruges til at producere 

en kortfilm. Hvornår 

seminaret er en succes 

er svært svare på for 

Thomas, men han håber 

meget på, at DR eller 

TV2 køber den endelige Thomas Arpe glæder sig til at vise 

kortfilm. ● 

den færdige film. 

Handi Mobil 

Industrivej 22 

6760 Ribe 

76 88 18 00 

Ribe@handi-mobil.dk 

Handi Mobil 

Fabriksvej 22 

7000 Fredericia 

75 93 17 00 

Fredericia@handi-mobil.dk 

handi-mobil.dk 

Hos Handi Mobil får du hjælp til 

at købe din handicapbil. Vores 

dygtige, erfarne konsulenter 

guider dig hele vejen fra ansøgning 

og afprøvning til udlevering 

af den færdige bil. 

En stor fordel ved at vælge os 

er, at alle vores afdelinger har 

mange demo-biler. Det giver dig 

mulighed for at prøve meget forskellige 

biler — sådan at du kan 

få den løsning der passer dig 

bedst. 

Handi Mobil 

Vejlbjergvej 18 

8240 Risskov 

87 31 46 00 

Aarhus@handi-mobil.dk 


7

En hverdag 

helt uden overblik og rutiner 

Af Trine Kamp Larsen 

” 

En person med kognitive problemer 

oplever en hverdag 

uden overblik og rutiner. 

Man begynder forfra hver gang. 

De fleste kender nok den med at gå ud i køkkenet og have 

glemt, hvad man kom for. Det er helt normalt at være lidt 

glemsom. Men for mennesker med CP er kognitive vanskeligheder 

- problemer med at huske, lære nyt og koncentrere sig - en 

følgesvend, som man bliver nødt til at lære at leve med for at 

få en så normal hverdag som muligt. Spastikeren tog en snak 

med neuropsykolog Marianne Verdel fra Center for Hjerneskade, 

som i september holder foredrag i Spastikerforeningen om 

kognitive vanskeligheder og indlæring. 

Flere slags vanskeligheder 

Mange mennesker med CP oplever en hverdag fyldt med kognitive 

vanskeligheder, men det er meget forskelligt, hvordan det 

kommer til udtryk: 

- En person med kognitive problemer oplever en hverdag 

uden overblik og rutiner. Man begynder forfra hver gang, for 

ofte kan man simpelthen ikke huske, eller overskue, hvordan 

man greb en opgave an sidste gang, forklarer Marianne Verdel, 

der i 15 år har arbejdet med at forske i og afdække hvilke udfordringer, 

et kognitivt handikap giver. 

På Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge 

- arbejder man med udredning og rådgivning af mennesker, 

som har kognitive vanskeligheder. Et problem, som medfører 

forskellige grader af problemer i forhold til blandt andet social 

afkodning, kommunikation og forståelse af logiske sammenhænge. 

Problemer i hverdagen 

Mennesker med kognitive vanskeligheder løber ind i nogle problemer, 

vi andre ikke gør. Det kan være en udfordring at genkende 

ansigtsudtryk, rumlig fornemmelse og det at finde vej. 


Udfordringerne er mange, når man 

skal have hverdagen til at hænge 

sammen med kognitive funktionsvanskeligheder, 

men med en skudsikker 

plan kan det lykkes. 

Spastikerforeningens informatør Bri t Drud Sørensen holder styr på 

hverdagen med et overskueligt tavlesystem. 

- ’Almindelige’ mennesker genbruger erfaringer. Hvis man 

for eksempel har prøvet at lave en lasagne et par gange, ved 

man hvordan den skal skæres. Men har du kognitive funktionsvanskeligheder, 

kan du ikke på samme måde genbruge din 

erfaring og nyde godt af de rutiner, der for os andre ligger oplagret 

i baghovedet, fortæller Marianne Verdel, der også peger 

på problemer ved at aflæse stemninger som en udfordring for 

mange: 

- Mennesker uden handikap forstår godt sarkasme og ved, 

hvad det betyder, hvis vores kollega er kort for hovedet, griner 

eller ser sur ud. Men har du svært ved at aflæse andre menneskers 

mimik og sociale signaler, skal der mere konkret hjælp 

til. Derfor har det faktisk hjulpet nogen at lave en bog, hvori 

man skriver ned, hvad de forskellige ansigtsudtryk betyder, for 

eksempel smil = en glad person. - Og selvom mange har svært 

ved at holde orden i hjemmet, simpelthen fordi man glemmer, 

hvor tingene skal ligge - sokkerne ryger ind i bogreolen 

og mælken ud på badeværelset - er der også råd for det. ’Skriv 

ned! Lav sedler og skriv udenpå skufferne, hvad der hører til 

hvor. Lav en synlig plan - skab et overblik; på den måde har 

du et helt fast mønster, som du kan bruge’, fortæller Marianne 

Verdel.

Store udfordringer med arbejde og studier 

Der er mange krav til os i dag, og samfundet er indrettet til 

’normale’ mennesker. Gruppearbejde i skolen, højt arbejdspres, 

forventninger om at vi alle sammen kan multitaske og et højt 

tempo er med til at stresse, særligt mennesker med CP. 

- Typisk vil mennesker med CP blive hurtigere trætte, have 

svært ved at multitaske, og have svært ved at abstrahere fra 

ting, som ikke er vigtige. Det kommer for eksempel til udtryk, 

hvis der er larm uden for ens vindue. En person uden handikap 

kan oftest godt skelne mellem for eksempel børn der larmer 

udenfor (uvæsentlig larm) og en brandalarm, der går i gang 

(væsentlig), og reagerer i henhold til det, mens en person med 

CP bliver lige frustreret uanset, hvad påvirkningen går på. Også 

store krav om effektivitet og samarbejde i skolerne er med til at 

stresse en person med CP. 

- En metode til at blive bedre til at klare det mange input 

kan være, at man sørger for at begrænse de ydre forstyrrende 

faktorer – for eksempel ved at sidde med ryggen til de andre 

i klassen, så alle de ting der foregår i klassen ikke kan ses - 

og dermed ikke forstyrre eller aflede opmærksomheden fra 

opgaven. Det kan også være en god ide at høre det samme 

stykke monotone stykke musik på Ipod’en for at udelukke 

forstyrrende lyde, og skærpe opmærksomheden om det, der er 

i fokus, mener Marianne Verdel, som understreger, at kognitive 

problemer ikke nødvendigvis udelukker et godt arbejdsliv eller 

skolegang, så længe man har de fornødne redskaber til at løse 

udfordringerne. 

Sæt tingene i system 

Mange forældre frygter for, hvordan det skal gå, når deres børn 

skal begynde i skole, og vil gerne have hjælp til, hvordan de 

Neuropsykolog Marianne Verdel har mange års erfaring med at un- 

dervise i kognitive indlæringsvanskeligheder. 

kan hjælpe lærerne til at forstå deres børns handikap. Her gælder 

det, som tidligere nævnt, om at udarbejde nogle systemer, 

som barnet kan forholde sig til. 

- Man kan sammenligne det med at skulle finde vej i en 

fremmed by. Her vil man normalt hive et kort frem, og præcis 

det samme gælder i denne situation. Man skal have en plan, et 

kort, siger Marianne Verdel. 

Hun gør opmærksom på, at forældre selv kan hjælpe deres 

børn ved at tale med dem om de udfordringer, ethvert barn 

møder, når det begynder i skolen. Her gælder det om at gøre 

det forståeligt, at det handler ikke om at ”være dum”, men om 

at have specifikke vanskeligheder - som kan sammenlignes 

med at nogle mennesker har behov for briller for at kunne se. 

Faglig hjælp er vejen frem 

Det første skridt til at kunne gøre noget ved de kognitive problemer 

er naturligvis at erkende dem, og her kan en børneneuropsykologisk 

undersøgelse være en stor hjælp. På den måde 

får man kortlagt barnets specifikke vanskeligheder og ressourcer, 

og derefter kan man arbejde videre med en målrettet plan. 

I nogle tilfælde kan undersøgelsen, og den videre rådgivning 

til forældre, institution eller skole, søges og bevilges gennem 

VISO, der er en gratis, landsdækkende specialrådgivning. Det 

kan du læse mere om på: www.servicestyrelsen.dk ● 


9

10 Spastikeren 3/2010

Kontoret har åbent hele 

sommeren 

Spastikerforeningens sekretariat holder 

åbent hele sommeren. Dog vil medarbejderne 

på skift afvikle deres ferie i 

den traditionelt stille ferieperiode fra 

slutningen af juni til begyndelsen af 

august. Sekretariatet i Spastikernes Hus 

på Frederiksberg har fortsat telefontid 

alle hverdage kl.10.00 til 12.00 og 

12.30 til 15.00. Nummeret er 38 88 45 

75. Alle medlemmer, deres familier og 

bladets øvrige læsere ønskes en rigtig 

god sommer! 

Tamborg udpeget til 

Ankestyrelsen 

Efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer 

har socialminister 

Benedikte Kiær udpeget Spastikerforeningens 

socialrådgiver, Jens Tamborg, 

som beskikket medlem af Ankestyrelsen. 

Hvervet gælder i en 4-årig periode fra 

den 1. juni 2010 til den 31. maj 2014. 

Medlemmerne forventes at deltage i 

ankemøder inden for alle Ankestyrelsens 

sagsområder, der primært omfatter 

arbejdsskadesager, børnesager samt 

principielle afgørelser vedrørende den 

sociale lovgivning. 

Gerda Glottrup 

Spastikerforeningen fik for nylig en sørgelig 

meddelelse om, at Gerda Glottrup, 

som i de sidste par år har været foreningen 

en stor økonomisk støtte, var afgået 

ved døden. Efter et fald i et badeværelse 

under en rejse fik hun amputeret det 

ene ben, og det kom hun sig aldrig over. 

Gerda Glottrup blev 89 år. 

Prøv en uge på Samsø 

Det er stadig muligt at leje Spastikerforeningens 

sommerhus på Samsø. 

Dog ikke i skolernes sommerferie, som 

allerede er booket op, men uge 25 er pt. 

ledig. Derefter er der ledigt fra weekenden 

i uge 37 (17. september) og helt 

frem til årsskiftet. 

Hver årstid har sin charme på den 

dejlige ø, hvor naturen er fantastisk i 

nord og hyggen stor i syd, bl.a. havnemiljøet 

ved Ballen Havn. 

Det rummelige Birksø-bjælkehus på 

140 kvm., indeholder tre soveværelser. 

Det ene med to nye elektriske senge, 

det andet har en ny dobbeltseng og det 

sidste har køjeseng. Der er to handicaptilgængelige 

badeværelser, det ene 

med spa. Desuden har huset et stort 

åbent køkken og en stor stue. Der er 

sengepladser til 6, men benytter man 

hemsen, så er der et par pladser mere. 

Ring til administrationen og hør mere 

om mulighederne, priser og reservation 

på tlf. 38 88 45 75. Flere oplysninger 

om sommerhusene kan også ses på 

Spastikerforeningens hjemmeside: 

www.spastikerforeningen.dk 

Færgerne sejler til Samsø hele året. 

Tænk på Spastikerforeningen 

når du skriver testamente 

Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008, giver dig bedre mulighed for 

selv at bestemme, hvordan arven skal fordeles. En velgørende organisation som 

Spastikerforeningen, der ifølge ligningsloven er godkendt til at modtage testamentariske 

gaver, kan med fordel betænkes et beløb eller måske hele arven. 

Der er flere muligheder for at skrive et testamente, som tilgodeser netop dine 

ønsker. Spastikerforeningen betaler ikke boafgift af arveindtægter. Det betyder, 

at hele beløbet kan bruges direkte til fordel for spastikere. 

Vi anbefaler, at du taler med en advokat, hvis du ønsker at skrive testamente. 

Og har du Spastikerforeningen i tankerne, hjælper vi dig gerne med dette 

arbejde. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariat for flere 

oplysninger på tlf. 38 88 45 75 (kl. 10-12 og 12.30-15) 

Spastikeren 3/2010 11

SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT 

FORENINGSBLAD 


Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, 

kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad 

er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer. 

Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan 

være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt 

annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet. 

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, 

f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort. 

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores 

erfaring... 

FL REKLAME 

Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870 

www.flreklame.dk · fl@flreklame.dk

Oplev en vingård 

– og smag på vinen 

Produceres der vin i Danmark? Ja da, endda rigtig gode vine. 


Det kan man få smagsprøver på - og 

indblik i - når Spastikerforeningen inviterer 

til en ny fællestur i anledning af 

foreningens 60 års fødselsdag. Vanen 

tro, sker det i samarbejde med Ludvig 

og Sara Elsass Fond, som denne gang 

inviterer medlemmerne på en tur til 

Degnemosegaard i Ferslev, nær Skibby 

midt i det idylliske Hornsherred. Her 

har parret Kirsten og Gorm Poulsen 

siden 2002 drevet en af landets fineste 

vingårde. Blandt andet blev Degnemosegaard 

i 2007 hædret for deres rosévin. I 

dag har vingården knap 4500 vinstokke 

på et fire tønder stort område, og det 

gav sidste år et rekordudbytte på hele ni 

tons druer. 

Frokost-arrangement 

Arrangementet finder sted søndag den 

29. august 2010 fra kl. 11.00 til ca. 

14.00. Programmet starter med en tur i 

vinmarken, hvor deltagerne ser de forskellige 

vinsorter og hører om det grundlæggende 

markarbejde. Derefter går 

turen til ’vineriet’, hvor de store stålfade 

syder og bobler sommeren over. Efterfølgende 

serveres der en let, velsmagende 

frokostanretning i vinstalden. Hertil vil 

der blive smagsprøver på tre forskellige 

danske vine fra Degnemosegaard. 

Samtidig vil Kirsten og Gorm fortælle 

om dansk vinproduktion og give 

en nærmere præsentation af Degnemosegaards 

egne vine, der omfatter flere 

forskellige hvide, røde og rosé vine. 

Sådan sikrer du dig billet: 

Tilmelding til Spastikerforeningen, Flintholm 

Allé 8, 2000 Frederiksberg, eller på 

e-mail: spastik@spastik.dk eller på telefon 

38 88 45 75. Prisen pr. person er 

blot kr. 100,- (normalpris 260,-). Der er 

plads til max 45 deltagere – heraf 8-10 

i kørestol. Hurtig tilmelding må tilrådes, 

da der bliver rift om billetterne. Max fire 

billetter pr. medlem. Børn fra 10-12 år 

er også velkomne, de vil i stedet for vin 

få serveret sodavand. 

Et mere detaljeret program, kørselsvejledning 

m.v. vil efter tilmeldingen 

blive tilsendt sammen med billetterne. 

Kort om programmet: 

Tur i vinmarken og rundvisning i vineriet 

- oplæg om produktion af dansk vin 

- fortælling om Degnemosegaard - let 

frokostanretning med blandt andet ost, 

paté og friskbagt brød - smagsprøver på 

tre forskellige slags vine fra Degnemosegaard 

- mulighed for at købe vine til 

specialpris. Adressen er: 

Degnemosegaard, Degnemosevej 6, 

Ferslev, 4050 Skibby. 

Læs mere på: 

www.degnemosegaard.dk ● 


13

Nej tak til fjernbehandling 

og distancepolitik 

– ja tak til lokalkendskab og nærdemokrati 

I en udtalelse fra Spastikerforeningens seneste hovedbestyrelsesmøde siger foreningen 

klart nej til regeringens forslag om, at handicappedes oprindelige opholdskommune 

skal bestemme det fremtidige hjælpe- og støtteniveau. 

Af Spastikerforeningens hovedbestyrelse 

” 

Det er ikke acceptabelt, 

at vi på den måde 

får skabt et A 

og et B-hold 

på vores botilbud. 

Folketinget behandlede den 8. april ger om mennesker, hvis liv de stort set 

socialminister Benedikte Kiærs forslag ikke kender eller har nogen relation til 

(L 169) om at ændre retssikkerheds- og - beslutninger om for eksempel behovet 

administrationsloven, så det bliver ens for hjælpemidler, personlig assistance, 

oprindelige opholdskommune, der kom- ledsager og beskæftigelses- eller fritidsmer 

til at afgøre, hvilken hjælp og støtte tilbud. Det er hverken fagligt forsvarligt 

man som handicappet kan få - også selv eller menneskeligt acceptabelt. Det 

om man for længst er fraflyttet kom- virker som kynisk spekulation i, at det er 

munen. 

nemmere at sige nej til mennesker, man 

Lovforslaget er et bureaukratisk ikke kender og ikke har nogen relation 

fejlskud, som fuldstændig overser de til. 

mennesker, som reglerne kommer til at 

Derudover vil vi opleve, at der på et 

påvirke. Vi har mange medlemmer, som og samme botilbud vil forekomme vidt 

for årtier siden er flyttet på kryds og 

tværs af landet for at komme til at bo i 

forskellige servicestandarder, alt afhæn- 

særlige botilbud til spastikere. Det giver 

” 

ingen mening, hvis deres oprindelige 

opholdskommune pludselig skal til at 

tage stilling til disse borgeres hjælpe- og 

støttebehov. 

Beslutninger på langdistance 

Konsekvensen bliver uvægerligt, at politikere 

og kommunale sagsbehandlere 

kommer til at sidde på langdistancen 

og tage stilling til livsvigtige beslutnin- 


gig af, hvilken kommune den enkelte 

beboer oprindelig kommer fra. Det er 

ikke acceptabelt, at vi på den måde får 

skabt et A og B-hold på vores botilbud. 

Demokratisk misforståelse 

Ud fra et demokratisk synspunkt er 

lovforslaget også en misforståelse. Det 

er en væsentlig del af nærdemokratiet 

og det kommunale selvstyre, at man 

som borger kan stemme på de lokale 

politikere, hvis beslutninger har direkte 

indflydelse på ens liv og hverdag. Den 

mulighed fratager lovforslaget en stor 

gruppe handicappede. De har stemmeret, 

der hvor de bor, men det er 

politikere i en helt anden kommune, 

der fastsætter det serviceniveau, de er 

underlagt. 

Spastikerforeningen opfordrer 

derfor socialministeren til at opgive lovforslaget. 

Alle vil være bedre tjent med, 

at kommunerne viser tillid til hinanden 

og stoler på kvaliteten og den faglige 

begrundelse for de beslutninger, de nuværende 

handlekommuner træffer. ● 

Lovforslaget er et bureaukratisk 

fejlskud, som 

fuldstændig overser 

de mennesker, som reglerne 

kommer til at påvirke.

Socialminister Benedikte Kiær (C) 

forventer, at lovforslaget vil sikre, 

at ressourcerne anvendes bedst 

muligt for borgerne. 

Foto: Steen Evald. 

Benedikte Kiær 

svarer hovedbestyrelsen: 

Spastikerforeningens Hovedbestyrelsesmøde 

tager i henvendelsen afstand fra 

lovforslaget og dets virkning i forhold til 

de omfattede borgere. 

Som også anført i bemærkningerne 

til lovforslaget og besvarelserne af 

spørgsmål 1 og spørgsmål 19 er lovforslaget 

en udmøntning af aftalen mellem 

regeringen og KL om kommunernes 

økonomi for 2010 med hensyn til sammenhæng 

mellem visitationskompetence 

og finansieringsansvar på det specialiserede 

socialområde. 

Formålet med forslaget er at give 

kommunerne bedre mulighed for at 

styre økonomien på det specialiserede 

socialområde. 

Den foreslåede ordning vil gøre det 

mere gennemskueligt for kommunerne 

at benytte tilbud i andre kommuner ved 

at sikre, at kommunerne fortsat har indflydelse 

på sagsforløb og serviceniveau 

i disse tilfælde. Ved udmøntningen af 

aftalen med KL har det været væsentligt 

at sikre, at lovændringen ikke vil have 

negativ indvirkning på kommunernes 

incitament til at etablere og drive højt 

specialiserede botilbud og tage imod 

borgere fra andre kommuner. Det kan 

ikke være i hverken borgernes eller 

handicaporganisationernes interesse, at 

kommunernes incitament til at etablere 

specialiserede tilbud reduceres. 

Servicelovens regler om, hvilke 

ydelser en borger med handicap har ret 

til, forbliver med lovforslaget helt uændrede. 

Den tidligere opholdskommune, 

der efter lovforslaget får handlepligten 

i forhold til en borger i relation til hjælp 

efter serviceloven, skal således administrere 

hjælpen efter de regler, der også 

gælder i dag, blot med kommunens eget 

serviceniveau. Beboerne vil som hidtil 

skulle visiteres individuelt til ydelser 

efter serviceloven og tilbydes individuelle 

handleplaner. 

Kommunen skal yde hjælp i samme 

omfang til de borgere, den overtager 

handlepligten for, som til de borgere, 

der bor i kommunen, og kommunen skal 

tilrettelægge behandlingen af sagerne 

på en sådan måde, at borgeren har mulighed 

for at medvirke ved behandlingen 

af sin sag. 

Herudover skal understreges, at 

den kommune, der er handlekommune i 

forhold til indsatser efter serviceloven, i 

alle tilfælde efter retssikkerhedslovens § 

10 har ansvaret for, at den er i besiddelse 

af tilstrækkelige oplysninger om 

borgerens forhold til at kunne træffe 

afgørelser og tage beslutninger om den 

konkrete indsats over for borgeren. 

Opgaver kan deles 

Endelig bemærkes, at lovforslaget giver 

mulighed for delegation, således at en 

tidligere opholdskommune, der med 

lovforslaget bliver handlekommune i 

forhold til indsatser efter serviceloven, 

kan aftale at delegere udøvelsen af sine 

opgaver i tilfælde, hvor det forekommer 

mest hensigtsmæssigt, at den nye 

opholdskommune står for udøvelsen 

af opgaver efter serviceloven i forhold 

til borgeren. Det kan f.eks. være i 

situationer, hvor en borger har ophold i 

boform, der ligger geografisk fjernt fra 

handlekommunen. Kommunerne får på 

den måde mulighed for lokalt at finde 

hensigtsmæssige løsninger, der tager 

hensyn til den enkelte borgers situation. 

Uanset om delegation anvendes, 

vil det være nødvendigt, at der i den 

enkelte sag indgås et hensigtsmæssigt 

samarbejde mellem handlekommunen 

efter serviceloven og borgerens opholdskommune 

med henblik på at sikre 

helhed i indsatsen over for borgeren. KL 

har tilkendegivet, at KL vil bistå kommunerne 

med at fremme helhedsbetragtninger 

over for borgerne og rådgive 

kommunerne om at have opmærksomhed 

på dette. 

Bl.a. på grund af den bekymring for 

forslagets virkning, som flere organisationer 

har givet udtryk for i deres 

høringssvar, vil Socialministeriet følge de 

administrative virkninger af forslaget for 

de berørte borgere, deres pårørende og 

kommunerne med henblik på, at Folketingets 

Socialudvalg inden udgangen af 

Folketingsåret 2011-12 kan modtage en 

redegørelse herfor. 

Det er imidlertid væsentligt, at 

kommunerne får bedre mulighed for at 

styre økonomien på det specialiserede 

socialområde. Bedre sammenhæng 

mellem betalings- og handlekommune 

er et af redskaberne til bedre økonomistyring. 

Princippet om sammenhæng 

mellem visitationskompetence og 

finansieringsansvar er hovedreglen og 

det bærende princip for den kommunale 

opgavevaretagelse. Det er min forventning, 

at lovforslaget vil styrke rammerne 

for økonomistyringen i kommunerne og 

dermed bidrage til at sikre, at ressourcerne 

anvendes bedst muligt til fordel 

for borgeren. ● 

Loven er nu vedtaget af Folketinget. 


15

“Det er første gang, jeg 

frivilligt har lagt mig i en 

seng uden at skulle det” 

Gry Pedersen, Næstved. 

COMFORT 

DESIGN 


Sengen siger godnat til Gry 

Gry Pedersen får hjælp af en moderne seng til en smertefri nat. 

Efter et halvt livs ryglidelser begynder og slutter Gry Pedersens dag nu smertefrit. 

Den 26-årige spastiker har efter fem operationer i ryggen svære smerter. Smerter, 

som var særligt kraftige, når hun skulle bevæge sig til eller fra sin seng: 

- Det vrid, det gav, når jeg skulle drejes ind i sengen, gjorde meget ondt, 

siger Gry Pedersen. 

Men i dag er det anderledes. Efter at have overværet, hvor smertefuld og anstrengende, 

det var for Gry Pedersen at komme i sin almindelige plejeseng, bevilgede 

Næstved Kommune en RotoFlex-seng til Gry Pedersen. 

Sengen har en fem-delt liggeflade, som klarer hele løfte- og rotationsbevægelsen. 

Den ’henter’ så at sige Gry Pedersen i kørestolen – og leverer hende tilbage igen 

efter søvnen: 

- Jeg har overhovedet ingen smerter, når jeg skal i seng. Det er en enorm forskel i 

mit liv. Og så er det også dejligt, at sengen har gjort mig mere selvhjulpen, siger 

Gry Pedersen. 

Storegade 44 • 6640 Lunderskov • Tel 7552 0151 • Fax 7551 7474 • www.comfortdesign.dk • info@comfortdesign.dk

Også Også i i år år har har mange mange udenlandske udenlandske atleter atleter 

Der bliver kamp om medaljerne, når EM afvikles på Frederiksberg Stadion. 

meldt deres ankomst. 

Europa-mesterskab i RaceRunning 

Men det er ikke kun eliten, der dyster – også nybegyndere er velkommen, når atleter 

inden for racerunning samles på Frederiksberg Stadion i dagene 4.-11.juli. 


For 14. gang er Frederiksberg Idrætspark 

rammen om den årlige internationale 

RaceRunners Sports Camp, hvor danske 

og udenlandske racerunnere i alle aldre 

mødes til træning og stævne. Det sker 

i dagene fra 4.-11. juli, hvor der bydes 

på en masse spændende aktiviteter for 

atleter, hjælpere, trænere, sponsorer og 

pressen. 

- Campen rummer både elite og 

begyndere, fortæller stævnekoordinator 

Mansoor Siddiqi, der i stævneugen har 

samlet alle ressourcer i racerunningmiljøet 

på ét sted. 

- Der er derfor masser af hjælp og 

vejledning at hente undervejs med hensyn 

til sport, udstyr, mentaltræning, afspænding 

og træningstilpasning i forhold 

til den enkelte løbers ønsker og niveau. 

Så bare kig forbi, opfordrer Mansoor. Der 

sker noget hver dag fra kl. 10 til ca. 16. 

For de yngste løbere i alderen 6-12 

tilbyder Campen en særlig børnelejr, 

som har været et populært indslag i de 

seneste år. 

Der bliver kamp om medaljerne, når EM afvikles på Frederiksberg Stadion. 

EM-starten går lørdag 

Om lørdagen, den 10. juli kl. 10, går 

startskuddet til det første europamesterskab 

i racerunning nogensinde. 

Der vil være kamp til stregen blandt de 

bedste racerunnere fra Portugal, Sverige, 

England, Færøerne og Danmark. EM 

afholdes fra kl. 10-16 på Frederiksberg 

Idrætspark, Sønderjyllands Allé 6, 2000 

Frederiksberg. 

HVAD ER RACERUNNING? 

Det store stævne er arrangeret af 

Frederiksberg Handicap-Idræt, Dansk 

Handicap Idræts-Forbund og CPISRA 

- der er den internationale idrætsorganisation 

for spastikere – og i år er arrangementet 

desuden støttet af Spastikerforeningen. 

Læs mere om Sports Campen på 

hjemmesiden: www.RaceRunning.dk – 

hvor man løbende – før, under og efter 

stævnet – kan finde informationer. ● 

Racerunning er en dansk opfundet idrætsform, som giver handicappede 

atleter mulighed for at dyrke sport på højeste niveau. Det er en oplagt 

sportsmulighed for bl.a. spastikere, gigtramte og amputerede. Racerunning 

giver handicappede, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk 

kørestol, mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft. En racerunner 

er en specialbygget 3 hjulet ”løbecykel” uden pedaler. 


17

Torvegade 9 • 4930 Maribo 

Tlf. 5475 8050 


Nyt tilbehør til Cavalier 

Aftagelig og justerbar hoftestyring, ryg/nakkestøtte, 

bordplade, kasse med låg evt. klargjort til talemaskine. 

Petra by Connie Hansen 

Tel: +45 4819 5064 Fax: +45 4819 5066 

mail@petrabike.com www.petrabike.com

Frederik er 12 år, spastiker og kørestolsbruger. 

Da Frederik var lille, trænede han 

efter Doman-metoden i 3½ år. Træningen 

havde rigtig god effekt på mange 

områder, blandt andet fik Frederik hoved- 

og kropskontrol, blev renlig, kunne 

føle sult og tørst og kunne holde varmen 

i hele kroppen. Han lærte at krybe og 

kravle. Han øvede at gå, men de dumme 

ben ville ikke være med. Spasticiteten 

trak lårene sammen, og han kunne ikke 

selv adskille dem. Sådanne ben er vanskelige 

at gå med. 

Nu fem år efter træningen har 

Frederik stadig de samme funktioner, 

men han er ikke i samme træningsform. 

Før trænede han mange timer dagligt, 

og i dag får han 45 minutters fysioterapi 

+ 45 minutters ridefysioterapi om ugen. 

Det gør en forskel i en spastisk krop, 

ligesom det ville gøre ved en hvilken 

som helst anden krop, om man træner 

få eller mange timer. I dag er Frederiks 

ben blevet mere spastiske, udspændinger 

hjælper ikke, så det er vanskeligt at 

få tøj på og gå-træning er helt umuligt. 

Han har gennem et par år fået botoxbehandlinger 

cirka hver 4. måned, men 

det har desværre kun haft minimal 

effekt. Hvis han går på benene, gør det 

’Hesten’ 

blev hans redning 

De dumme ben. Spasticitet i benene afhjælpes 

af en mekanisk hest, der hverken skal 

fodres eller sviner i stuen. 

Af Dorthe Ahle 

” 

Jeg har oplevet rigtig mange 

med de samme problemer 

og ville ønske, at jeg kendte til den 

mulighed langt tidligere. 

ondt, fordi knæene går sammen, og 

fodstillingen er blevet indaddrejet. 

En god løsning på problemet 

Vi har gennem hele perioden søgt efter 

et middel til at holde benene adskilt, det 

kunne være medicinsk, træningsmæssigt 

eller mekanisk. Vi oplevede, at han efter 

ridefysioterapien havde adskilte ben, og 

det holdt nogle timer, så vi ønskede, at 

han kunne ride hver dag. Nu har vi ikke 

lige en hest i baghaven, og den ville 

også kræve pleje og pasning, så derfor 

måtte vi finde en anden løsning. Det har 

taget lang tid, men vi har fundet vores 

løsning. 

Frederik rider nu hver dag to til tre 

gange af cirka 20 minutters varighed 

på sin ’Joba’, som er en slags mekanisk 

hestesaddel. Den står på værelset, og 

den skal ikke fodres, og der skal ikke 

gøres rent efter den. Når han kommer 

af Jobaén, er hans ben helt almindelige. 

Spasticiteten er brudt, han sidder godt, 

og han har mere frie bevægelser i hele 

kroppen og i armene. Han beder selv om 

at komme på den, da han også tydeligt 

mærker forskellen. Ved tre gange daglig 

træning kan udspændingen holdes hele 

dagen. Når han sidder på Jobaén, kan 

han se tv, spille Playstation eller spille 

Wii. Jobaén træner på sigt også musklerne 

ved hofterne og mave/ryg-muskulaturen. 

Frederik føler ikke, han går glip 

af noget ved at sidde der. Han spiser for 

eksempel morgenmad på den, og så må 

han endda se tv samtidig med. 

Mærkbar forskel når ’hesten’ har fri 

I juleferien var han ikke på Jobaén, og 

efter ferien sagde såvel hans fysioterapeut 

som ridefysioterapeuten, at 

de kunne mærke stor forskel, om han 

brugte Jobaén eller ikke. De ville begge 

på det kraftigste anbefale, at han bruger 

den dagligt fremover. 

Dette er skrevet i håb om, at andre, 

der har samme problemer som Frederik, 

kan få glæde af en Joba. Jeg er pædagog 

og har i mange år arbejdet med spastikere. 

Gennem årene har jeg oplevet 

rigtig mange med de samme problemer 

og ville ønske, at jeg kendte til den mulighed 

langt tidligere. ● 

FAKTA 

Du kan læse mere om Joba på 

hjemmesiden: www.lemco.dk 


19

Formand og næstformand 

sagde farvel 

De tre stærke kvinder: F.v. Bente Winther Olsen, Karen Nisbeth og 

Lone Møller. 


Ved en velbesøgt reception i Spastikernes 

Hus den 22. april, sagde Spastikerforeningens 

landsformand, Flemming 

Bay-Jensen og næstformand, Bente 

Winther Olsen, farvel efter henholdsvis 

12 og 14 år i den øverste ledelse. 

Mange gæster, husets venner, samarbejdspartnere og familie 

var mødt frem, og talerækken var lang, da foreningen holdt 

afskedsreception for formandskabet. Spastikerforeningens 

direktør Mogens Wiederholt indledte med at ridse periodens 

aktiviteter op, og takke de to for deres store indsats i årene 

der er gået. På foreningens vegne overrakte han desuden afskedsgaver, 

som stod på deres ønskeliste: Ravsmykker til Bente 

og et gavekort til en TV-forhandler til Flemming. 

Bente Winther Olsen fulgte op med tak for talen og et 

stort velkommen til de to nye på posten, Lone Møller og Karen 

Nisbeth. Hans Skytte Pedersen, direktør for Elsass Fonden, benyttede 

lejligheden til at sige farvel og tak til Flemming for de 

seks års samarbejde de havde haft. Peder Esben Bilde, der nu 

står i spidsen for Helene Elsass Center, ønskede held og lykke 

og glædede sig over, at det ser mere lovende ud end nogensinde 

for mennesker med CP. 


Bente fik blomster 

af centerleder Poul 

Anthonsen. 

På Cafébrugernes vegne var Nina Frydshou utrolig imponeret 

over den store energi og engagement, som Bente 

Winther Olsen havde lagt i arbejdet som ’Cafémutter’. Det takkede 

hun for. Den nye landsformand, Lone Møller, benyttede 

lejligheden til kort at præsentere sig selv og den måde, hun var 

blevet involveret i foreningen på. 

Mange tillidshverv 

Som afrunding takkede Flemming Bay-Jensen for de mange 

gode stunder i Spastikerforeningen, som han første gang lærte 

at kende i starten af 90’erne, da Spastikerforeningens lokalafdeling 

drev en pølsevogn på Torvet i Esbjerg. Her var den 

velkendte bestilling: ’To ristede med det hele’ blevet til ’To 

rystede…’. 

Flemming Bay-Jensen, tidligere borgmester i Esbjerg, er 

efterhånden blevet 72 år. I tidens løb har han haft mange til-

Flemming Bay-Jensen lærte Spastikerforeningen 

at kende allerede i begyndelsen af 90’erne. 

Familien samlet. Fra venstre er det sønnen Peder Bay-Jensen, dat- 

teren Karin Bay-Jensen Jung, barnebarnet Frida (da ter af Karin), fru 

Eva, Flemming, barnebarnet Storm (søn af Karin), sønnen Lars Reiss- 

mann og barnebarnet Viktor (søn af Lars). 

lidshverv, bl.a. har han været formand for Dansk Politiforbund, 

Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi) og professionshøjskolen 

University College Vest. I de senere år har han gradvis 

trappet ned på aktiviteterne, og derfor var det naturligt, at 

han sagde stop i Spastikerforeningen, nu hvor hans 3-årige 

valgperiode udløb. 

- Det har været nogle fantastisk spændende år, hvor jeg 

har forsøgt at få handicappolitikken på dagsordenen, men der 

er lang vej endnu før de handicappedes vilkår er acceptable, 

erkender Flemming Bay-Jensen, der dog ikke helt slipper området, 

idet han fortsat har plads i Sundhedsbrugerrådet i Region 

Syddanmark. ● 

D A N M A R K 

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 

Den nye lovgivning om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 

gør, at du som borger med egen hjælpeordning nu frit kan vælge 

at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som 

HandicapHjælp Danmark. Vi tilbyder skræddersyede BPA-ydelser, 

som inkluderer: 

■ Lønudbetaling til hjælpere 

■ Udfærdigelse af hjælperkontrakter 

■ Indbetaling til SKAT, ATP og Feriekonto 

■ Indberetning af syge-/barselsdagpenge 

■ Forsikring af hjælpere 

■ Råd og vejledning i forbindelse med opstart og drift 

Du får tilknyttet en fast kontaktperson 

samt adgang til et IT system, 

som gør det nemt og hurtigt at 

oprette hjælpere, lave vagtplaner 

samt indberette timer til vores 

lønkontor. 

HandicapHjælp Danmark 

Stationsalléen 42, 1. sal 

2730 Herlev 

Tlf: 88 88 71 71 

www.hhdanmark.dk 


21

Beretning og nøgletal 

Trods røde tal på bundlinjen var 2009 et godt år for 

Spastikerforeningen med mange spændende aktiviteter. 

Den fyldige beretning kan hentes på hjemmesiden: 



Flemming Bay-Jensen havde forud for Spastikerforeningens 

hovedbestyrelsesmøde den 27. april udsendt sin 12. og sidste 

beretning, der var en meget omfattende gennemgang af 

foreningens aktiviteter i 2009. Landsformanden kom i den 14 

sider lange beretning ind på emner som blandt andet: Kommunal 

handicappolitik, boligområdet og specialeplanlægning, 

Brugerstyret Personlig Assistance og vanskelighederne ved 

opstarten af LOBPA, en gennemgang af Spastikerforeningens 

tilknyttede tilbud, CP-registret, kursusaktiviteter, telefonrådgivning, 

psykologens arbejdsmarkedsprojekt, informationsaktiviteter 

herunder udvikling af hjemmesiden, samarbejdet med 

Elsass Fonden, foreningens sommerhus på Samsø, fokus på 

handicap parkeringsproblemer, informatørkorpsets aktiviteter, 

kontakten til medlemmerne og foreningens økonomi. 

Mange udfordringer 

Samtidig kunne han overordnet konstatere, at der i den kommende 

tid venter mange spændende udfordringer. Blandt 

andet udviklingsplanerne på Behandlingscentret Østerskoven 

i Hobro og Jonstrupvang-Bebyggelsen i Værløse, flytningen til 

et nyt fælles domicil i Høje-Taastrup sammen med 15 andre 

organisationer, usikkerheden om den danske spillelyst og dermed 

støttemidlerne fra Tips-Lotto, afholdelsen af landsmødet 

på Egmont Højskolen og endelig arbejdet med at få udviklet 

CP-registret til en offentlig anerkendt kvalitets-database og 

Spastikerforeningens fremtidige opbygning og struktur. 

Beretningen var vanen tro genstand for en frugtbar debat 

i hovedbestyrelsen, der endte med at godkende såvel beretning 

som regnskab. Sidstnævnte udviste et driftsunderskud på 

1.166.029 kr. hvilket var en smule mindre end budgetteret og 


Landsformand Flemming Bay-Jensen 

aflagde sin 12 og sidste beretning for 

hovedbestyrelsen, mens direktør Mogens 

Wiederholt og næstformand Bente Winther 

Olsen andægtigt ly ter dertil. 

341.000 kr. bedre end sidste år. Trods underskuddet på driften 

blev foreningens grundkapital styrket med ca. 400.000 kr., 

hvilket skyldes kursgevinster. 

Hent beretningen på hjemmesiden 

For første gang er det nu muligt at hente beretningen på foreningens 

hjemmeside. Den fyldige beretning finder man i sin 

fulde ordlyd på adressen: www.spastikerforeningen.dk – klik på 

menuen ’Foreningen’ og derefter på undermenuen ’Beretning’. 

Spastikerforeningen 

NØGLETAL 2009 

INDTÆGTER (hele kroner) 2009 2008 

1. Egne indtægter 

Medlemskontingent: 678.486 591.575 

Egenbetaling vedr. aktiviteter: 358.934 357.615 

Leje/institutioner: 2.275.357 2.278.102 

Annoncer/PR-artikler: 224.814 195.822 

Renteindtægter: 3.008.633 2.681.159 

I alt 6.546.224 6.104.273 

2. Tilskud og støtte 

Tilskud, bidrag og støtte: 659.557 962.920 

Fra Socialstyrelsen: 267.000 283.000 

Andel af Tips/Lotto: 1.392.855 1.583.306 

I alt 2.319.412 2.829.226

3. Arv m.m. 

Modtaget arv: 0 13.365 

Andre indtægter: 51.217 82.749 

I alt 51.217 96.114 

Indtægter i alt: 8.916.853 9.029.613 

UDGIFTER (hele kroner) 2009 2008 

4. Aktiviteter i kredsene 

Tilskud til kredsforeningerne: 587.796 575.909 

Klubber: 297.244 294.581 

Ungdomsafdelingen: 88.934 68.437 

Vedligeholdelsestræning: 42.355 36.853 

Støtte til projekter: 127.300 161.450 

I alt 1.143.629 1.137.230 

5. Kurser, ferieophold m.v. 

Kurser: 800.832 757.562 

Sommerhus, Samsø: 303.248 70.587 

Spastikernes Hus (drift): - 75.234 134.288 

I alt 1.028.846 962.437 

6. Forskning, rådgivning og institutioner 

Forskning, CP-Center og Register: 696.946 612.919 

Socialrådgivning: 525.752 529.074 

Prioritetsydelser/institutioner: 1.499.215 1.509.461 

Ekstraordinære udgifter: 172.419 623.761 

I alt 2.894.332 3.275.215 

7. Oplysning og information 

Blad, info og oplysning: 1.594.074 1.487.682 

Kontingenter: 22.461 16.500 

I alt 1.616.535 1.504.182 

8. Ledelse og administration 

HB, FU, udvalg og landsmøde (*):551.035 886.229 

Administration: 2.848.505 2.771.910 

I alt 3.399.540 3.658.139 

Udgifter i alt: 10.082.882 10.537.203 

Samlet resultat: -1.166.029 -1.507.590 

2. 

(*) Der holdes kun landsmøde i de lige år. 

Indtægter Udgifter 

3. 

1. 

4. 

8. 5. 

7. 


6. 

23

Vognmand 

Anders H. Ravn 

Stubbekøbingvej 42 

4840 NØRRE ALSLEV 

20 32 31 80 

24 Spastikeren 3/2010

Temadag for forældre 

om Cerebral Parese (CP) 

Helene Elsass Center afholder en særlig 

temadag for forældre til børn med CP i 

alderen 0-7 år. Det sker onsdag den 28. 

september fra kl. 10.00. Temadagen vil 

bl.a. omfatte oplæg om følgende emner: 

• Nyeste viden: Hvad er CP og hvad 

skyldes det? 

• Brain Food – CP og ernæring 

• Helene Elsass Center – et til 

bud til børn og voksne med CP og 

deres familier 

Efter længere tids tapper kamp mod 

alvorlig sygdom sov Grethe Herbst 

stille ind den 29. marts 2010. Grethe 

blev 69 år. 

Grethe blev fysioterapeut fra 

Teilmans kursus i 1963. Efter at have 

arbejdet på Bispebjerg Hospital i et år, 

tog hun til USA, hvor hun i Philadelphia 

stiftede bekendtskab med børnefysioterapien, 

der siden kom til at fylde 

hendes arbejdsliv. 

Efter hjemkomsten kom hun til 

Geelsgårdskolen, hvor hun arbejdede 

i fem år. Det var en tid, hun altid omtalte 

med glæde, og som bekræftede 

hende i, at det var børnene, hendes 

hjerte bankede for. I 1970 blev Grethe, 

grundet sin dygtighed, opfordret til 

at søge ansættelse på Klinikken for 

Cerebral Parese og Børneneurologi, 

først som afdelingsfysioterapeut under 

Hvornår: 

Tirsdag den 28. sept. 2010 kl. 10-16. 

Hvor: 

Helene Elsass Center, Holmegårdsvej 28, 

2920 Charlottenlund. 

Pris: 

100 kr. pr. person. 

Fortæring: 

Frokost samt kaffe og te er inkluderet i 

prisen. 

Tilmeldingsfrist: 

Mandag den 16. august 2010. 

Tilmelding: 

Bindende tilmelding foretages ved at 

oplyse om følgende: Moderens navn, 

adresse, postnr., by, e-mail, telefon, mo- 

Karen Bysted og senere som overfysioterapeut. 

Da klinikken blev delt i Børneneurologiskbehandlingsklinik 

og Centerbørnehaven 

Borgervænget, fortsatte 

hun som overfysioterapeut i Centerbørnehaven, 

indtil hun gik på efterløn 

i 2004. 

Grethe var i mange år medlem af 

Spastikerforeningens hovedbestyrelse, 

ligesom hun var medlem af Læge- og 

Specialistrådet. 

Det var et privilegium at arbejde 

sammen med Grethe. Hun delte med 

glæde ud af sin enorme viden, erhvervet 

dels ved sit arbejde med børnene, 

dels på kurser i ind- og udland og ved 

flittig læsning af faglitteratur. Hun var 

en ildsjæl, der aldrig blev træt af at 

stille spørgsmål og søge svar for at 

højne det faglige niveau. Grethe havde 

bil. Faderens navn, adresse, postnr., by, 

e-mail, telefon, mobil. Desuden angives 

alderen på barnet med CP. 

Oplysningerne mailes til: 

krr@elsasscenter.dk – skriv i emnefeltet: 

”Temadag 28.september”. 

Tilmeldingen foregår med udgangspunkt 

i ’først-til-mølle-princippet’. Såfremt 

der er flere interesserede, end der 

er pladser, vil en ny temadag evt. blive 

planlagt. Tilmeldingen er først endelig, 

når den er bekræftet af centret, og indbetaling 

efterfølgende er foretaget. 

Betaling: 

Når tilmelding bekræftes af centret, orienteres 

samtidigt nærmere om betalingen. 

Læs mere på hjemmesiden: 

www.elsasscenter.dk ● 

Mindeord om Grethe Herbst 

Skrevet af Anne Engel på vegne af tidligere kolleger 

visioner på børnenes vegne. Hun vidste, 

at et hvert barn, uanset handicapgrad, 

havde udviklingspotentiale, og 

det var op til fysioterapeuten at finde 

vejen. Grethe så altid muligheder frem 

for begrænsninger. 

Ved sin indfølingsevne gav hun 

børnene tryghed, og ved sin målrettede 

indsats fik hun dem til at samarbejde 

og erobre nye færdigheder. Grethe 

knyttede mange venskaber med børnene 

og deres familier. Venskaber, der 

bestod selv efter børnene blev voksne. 

Grethe valgte at gå på efterløn for 

fuldt ud at nyde at være bedstemor, 

og når man så hende sammen med 

Angelina, Jamie og datteren Bitten, var 

man ikke i tvivl om, at det var den helt 

rigtige beslutning. Grethe vil blive savnet 

af mange og husket med glæde. 


25


70’ 

Bemærkelsesværdig 

gave til foreningen 

erne 

- Spastikerforeningens 

historie i 70’erne 

70’erne i foreningens historie blev indledt 

med en bemærkelsesværdig gave. 

Den unge gårdejer Knud Gravsholt 

skænkede i april 1970 sin landejendom 

”Øster slyk” til foreningen. 

Den venlige tanke bag gaven var, 

at den skulle bruges til feriekoloni, 

men da den ikke var velegnet til det 

formål, blev den solgt, og i stedet 

investerede foreningen i to grunde på 

Langeland. 

Grundene blev brugt til at opføre 

to sommerhuse ”Sol” og ”Sommer”, 

som blev indviet i juni 1971. Samme 

år kunne foreningen tælle 13 kredse 

landet over, og et stort behov for råd 

og vejledning på det sociale område 

betød, at socialrådgiverstaben blev 

udvidet, så der var tre socialrådgivere 

fordelt på de store landsdele. 

1971 var også året, hvor der blev 

sendt seks deltagere til den første 

Europæiske Olympiade for spastikere, 

Af Benjamin Steengaard Rasmussen 

og de første internationale olympiske 

lege for spastikere blev afholdt i 

London i juli 1974. Året inden kunne 

foreningens medlemskartotek vise 

5019 medlemmer. 

Oliekrise 

Mens Danmark var ramt af oliekrise, 

var antallet af kredse i 1974 kommet 

op på 16, og René Liisberg fra 

Roskilde fik medlemsnummer 10.000 

– dog var der på det tidspunkt kun 

omkring 5.000 medlemmer, så lige så 

mange havde altså tidligere forladt 

foreningen. På repræsentantskabsmødet 

i september 1974 blev det for 

første gang foreslået at foreningen 

skal have to næstformænd, det blev 

dog nedstemt – denne gang. 

I slutningen af 74 blev det 

første spadestik taget i Værløse nord 

for København, og et års tid efter 

står Jonstrupvang-Bebyggelsen klar.

70’ 

erne 

Jonstrupvang blev indviet i 1976, hvor 

protektor Prinsesse Benedikte deltager. 

I 1975 har foreningen 25 års fødselsdag, 

og samme år indbringer salg 

af to millioner blomsterhilsner 270.000 

kroner. 

Stampe takkede af 

Et par år efter takker landsformand Erik 

Stampe af efter 17 år i spidsen for foreningen. 

Ny formand bliver professor dr. 

med. Johannes Melchior, der har siddet i 

hovedbestyrelsen siden 1972 og i læge- 

og specialistrådet siden 1959. 

Samme år bliver der indført edb i 

foreningens administration, det ændrer 

dog ikke på, at foreningens lokaler på 

Vangehusvej er nedslidte, så året efter 

- i 1978 - flytter foreningen til Vanløse 

i København. Her kan administrationen 

tælle 4550 medlemmer i kartoteket. 

I 1978 bliver reglerne ændret, så 

hver kreds får et medlem i hovedbestyrelsen, 

og derudover vælges der 12 

medlemmer udenom kredsene. 

I slutningen af årtiet – i 1979 – 

bliver det nordiske samarbejde udbygget 

med et ungdomsseminar, og samme år 

får foreningen for første gang to næstformænd. 

Læs mere om Spastikerforeningens 

historie i næste nummer af Spastikeren, 

hvor du kan se, hvilken kendt person, 

der gik forrest og blev ”stjerne for spastikere” 

i begyndelsen af 80’erne. ● 

Spastikeren 3/2010 27


LADEFOGED 

Tømrer & Snedker 

Nr. Bjertvej 181 

6000 Kolding 

info@ladefoged-tomrer.dk

DEBAT 

Alle skal have ret til omsorg 

Læserindlæg skrevet af Tanja & Jan Pedersen og Sara & Claus Johansen 

Vi er en gruppe forældre til både mentalt og fysisk handicappede 

børn, der har valgt at kæmpe en kamp for bedre vilkår 

for vores børn og familier. Vi er alle blevet nødt til, af forskellige 

personlige grunde, at lade vores handicappede børn 

flytte på døgninstitution. Derfor står vi nu i den situation, når 

vores dejlige børn bliver syge og må indlægges, eller de skal 

til undersøgelser i sundhedssystemet, at vi skal bruge ferie på 

dette eller trækkes i løn. Dette skal almindelige familier også, 

men vores børn kan være indlagt en gang om måneden i flere 

dage eller mere, derfor mener vi, at vi bør være berettiget til at 

modtage tabt arbejdsfortjeneste for at kunne pleje vores syge 

børn, imens de er indlagt. 

Vi har ikke ret til barnets første sygedag, omsorgsdage 

mv. når barnet er flyttet hjemmefra. Hvilket måske lyder rimeligt, 

da institutionen jo skal passe barnet 24 timer i døgnet, 

men sådan er realiteterne ikke ved indlæggelse. 

Besparelser har gjort, at de fleste institutioner er nødsaget 

til at følge regelsættet i serviceloven, som betyder, at de 

kører med ved indlæggelse, giver sygepersonalet besked om, 

hvad der er galt, hvilke behov barnet har, medicinering osv. og 

så skal de køre igen! Derfra er det så sygehuset, der skal passe 

og pleje det handicappede barn. 

De sygeplejersker og læger, der skal passe vores børn, 

har ikke en chance for at forstå børnene og derfor heller ikke 

for at hjælpe dem, uden at vi er der til at ”tolke” vores børns 

signaler. Vi taler her om børn, der på udviklingstrin ligger fra 

3-10 måneder uden sprog. 

Tror på sin mavefornemmelse 

Som forælder til et handicappet barn lærer man at læse selv 

de helt bittesmå signaler barnet sender. Man lærer sit barns 

helt unikke kommunikation, som jo ofte er helt uden sprog, til 

tider helt uden lyd, ja nogle gange bare et blink med øjet. Man 

lærer, at barnets farve, lugt, lyd, oplevelser dagen før, anderledes 

vip med øjnene, ændringer i spasticitet, alt sammen har en 

mening, og man tør bruge det. Man lærer at tro på sin mavefornemmelse, 

når man føler, der er noget galt. 

Uden sine forældre, eller andre kendte omsorgspersoner 

omkring sig, vil ethvert barn blive skræmt og utrygt. For dem er 

alt det de finder tryghed i revet fra dem. Ingen kendte stemmer. 

Lydene og lugtene er anderledes, og når man kalder, er 

der ingen, der forstår, om det her er et nødråb eller forsøg 

på at fortælle, at man har ondt, er sulten, er kvalm eller bare 

trænger til, at der kommer en og klemmer hånden på den der 

helt specielle måde, som alle der normalt passer barnet jo har 

lært. 

Nogle vil reagere udadvendt, blive voldelige, bide, rive, 

skrige og derved forværre, det de faktisk er indlagt med. Andre 

vil trække sig helt tilbage, gå ind i sig selv og bare ligne en, der 

sover. Men uanset hvad, så skader det dem og en tillid, der 

måske er brugt år på at bygge op, smuldrer totalt. 

Citat fra Politikens håndbog - ”Bogen om barnet” af 

Vibeke Manniche: 

Hvis ingen af barnets forældre har mulighed for at være 

hos barnet, bør man forsøge at få andre kendte og nære 

personer til at være hos barnet mest muligt f.eks. bedsteforældre. 

Det har stor betydning for barnets tryghed og velbefindende, 

at det har en kendt og elsket person i nærheden. Man 

kan ikke undgå, at enkelte oplevelser vil være ubehagelige for 

barnet, og da er en kærlig favn den bedste trøst. 

Hus forbi 

Men det gælder så bare ikke for døgnanbragte børn! 

Samtidig står det i stærk kontrast til det sygehusvæsen, 

man som forældre møder, når man, inden barnet flytter, er 

indlagt. Her kan man dårligt få lov at gå i kantinen og spise, for 

hvem skal så passe barnet imens? ”Det har vi ikke ressourcer 

til”, lyder det fra personalet. 

Selv lægerne melder ofte ”hus forbi” og spørger os som 

forældre, hvad vi tror, der er galt med barnet, for vi kender 

det jo bedst. Hvordan skal man som forældre kunne forsvare, 

at ens barn så skal ligge alene under indlæggelse, efter det er 

flyttet? 

Det skal være muligt for institutionen og forældrene i samråd, 

at dække barnet ind ved indlæggelse. De fleste forældre vil 

hjertens gerne være der for deres børn, men vi må også indse, 

at der er begrænsninger, når børnene er så ofte indlagt, som 

vores desværre er. Men et samarbejde der gør, at forældre og 

institution sammen kan give barnet en tryg indlæggelse, uden 

at en familie skal lide store økonomiske tab kan da ikke være et 

urimeligt krav. 

Så kan man spørge, hvorfor vi ikke har beholdt børnene 

hjemme således, at vi er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste? 

Men for nogle forældre er byrden med tiden for stor. Mange 

år uden ordentlig søvn, venner der har været på standby, da 

barnet ikke har tålt alt det sociale, ægtepar der har brugt alt 

for meget tid hver for sig, da der jo skulle være en hos barnet, >> 


29


DEBAT 

som ikke kunne klare, at komme udenfor pga. larm, luft osv. 

eller søskende, der bliver påvirket af, at der altid er gråd og 

sygdom og en uvished om, hvornår mor og far igen skal på 

sygehuset med bror eller søster og andre må passe den der er 

tilbage - det tærer hårdt på hele familiens ressourcer. 

Det er i ferierne man kan gøre noget 

Vi kan vælge at bruge ferie til at dække sygdom og sygehusbesøg, 

men når antallet af disse for nogen løber op i flere måneder, 

så bliver det svært. Desuden syntes vi heller ikke, at man 

som velfærdssamfund kan tillade sig, at en i forvejen presset 

familie ikke kan holde ferie. Det er blandt andet i ferierne, at vi 

har mulighed for at tilgodese vores raske børn, som i hverdagen 

må leve med en anderledes familieform, som kan kræve stor 

selvstændighed, tålmodighed og overbærenhed af søskende. 

Ligeledes er det også i ferierne man kan gøre noget ekstra for 

det anbragte barn – da de fleste institutioner ikke har økonomiske 

ressourcer til andet end den daglige rutine. 

To nye rejsehold tager snart af sted til 

Kreta sammen med Rejsefonden for 

Voksne Spastikere. Vi var med sidste 

år og vil gerne give deltagerne et par 

rosende ord med på vejen. 

Vi bor i Vojens i Sønderjylland og 

vores forventninger til at møde de andre 

deltagere og hjælpere var store. Tænk 

at vi var så heldige, at der var personer, 

som frivilligt vil bruge deres ferie for 

vores skyld. For uden deres hjælp ville 

det ikke være muligt for os at komme af 

sted. 

Vi boede på Hotel Christina i nærheden 

af Chania. Det var i sig selv en 

stor oplevelse. Programmet bød på 

mange dejlige udflugter, og vi var også 

ude i byen og spise. 

Sejltur, jeeptur i bjergene, irsk 

aften på hotellet, hyggelige stunder på 

tavernaen, var nogle af de andre sjove 

ting, vi foretog os. Nogle syntes, det var 

for struktureret, men man skal huske på, 

at hjælperne er frivillige og har ansvaret 

for, at vi alle kommer hjem i god behold. 

Alt sjovt får en ende, og de 14 

Der er mange gode døgninstitutioner i Danmark og med 

personale, der gør det så super godt. Men det er jo ens allerkæreste 

- vores eget kød og blod. Vi skal turde stole på, at de 

kan lære alt det, vi selv har brugt år på, for at hverdagen for det 

enkelte barn fungerer så godt som muligt. Som forældre kan 

man nærme sig at almindeligt liv, med arbejde, venner, glade 

søskende, der kan have legekammerater med hjem og samtidig 

få overskud til at nyde, at være sammen med sit handicappede 

barn. Og barnet får hele tiden personer omkring sig, der kun 

vil hjælpe og give kærlighed og som samtidig har overskuddet, 

uanset om barnet er sygt. 

I bund og grund gælder det jo om at varetage barnets 

tarv, og det gør man bestemt ikke i Danmark, som det er i dag. 

Og det på trods af, at man har underskrevet FN´s handicapkonvention, 

hvor der udtrykkeligt står, at alle beslutninger skal 

varetage barnets tarv. 

Ville I lade jeres børn ligge alene på sygehuset? Nej vel. Så 

hjælp os, så vores børn heller ikke skal. ● 

Dejlig tur til Kreta med 

Rejsefonden 

En frisk rejsehilsen fra Lilian og Verner, der 

ønsker de næste rejsehold en rigtig god tur. 

dage gik alt for hurtigt. Pludselig var vi 

på vej til lufthavnen for at vende næsten 

hjemad. Og det kostede en pakke Kleenex, 

for vi ville bare ikke hjem. 

Alle med handicap havde en hjælper 

på turen, og der var to rejseledere 

til at styre det hele. Tak til alle for en 

fantastisk oplevelse. Og rigtig god tur til 

de næste hold. 

Verner Hansen og Lilian Laursen 

Elmegade 12, st.a. 

6500 Vojens

DEBAT 

Kommentar: 

Folkeskole eller specialskole? 

Af Birgit Rasmussen, socialrådgiver, kredsformand for Fynskredsen 

Birgit Rasmussen 

Ligesom direktør Mogens Wiederholt 

mener jeg, at det er uanstændigt, at 

så mange handicappede børn forlader 

skolen uden at aflægge en afsluttende 

prøve. Da jeg både har gået på specialskole 

og i folkeskolen, ganske vist for 

mange år siden, vil jeg give et bud på, 

hvorfor så mange elever fra specialskoler 

og specialklasser ikke får mulighed for at 

tage en afsluttende prøve, der kan give 

dem en adgangsbillet til det ordinære 

uddannelsessystem. 

Den specialskole, jeg gik på, var 

meget fokuseret på at behandle handicappede. 

Eleverne blev ustandseligt hevet 

ud fra undervisningen. Enten skulle 

vi til fysioterapi, ergoterapi, svømning, 

ridning, speciallæge, bandagist, tandlæge 

eller lignende. Alt sammen foregik 

i skoletiden. Det er klart, at man mister 

en stor del af undervisningen, når man 

hele tiden skal afbrydes. Dertil kommer, 

at vi aldrig fik lektier for. Holdningen var 

øjensynligt, at vi jo alligevel skulle have 

førtidspension, når vi kunne få det. 


31 

>>

” 

Jeg hører ofte, 

at forældre 

til handicappede børn 

er tilbageholdende 

med at sende 

børnene i normalklasse 

af frygt for, 

at de skal blive mobbet. 

Al den tid, jeg har gået i 

normalklasse, 

har der aldrig været 

et ondt ord mellem mig 

og mine kammerater 

Ringe fagligt udbytte 

Man fokuserede mere på elevernes 

fysiske optræning end på deres faglige 

standpunkt. For mit vedkommende blev 

mit fysiske handicap ikke bedre trods de 

mange terapier. Men hvad der var lige 

så slemt, eller endog meget værre, var, 

at mit faglige udbytte af undervisningen 

kunne ligge på et meget lille sted. 

Gudskelov opdagede mine forældre 

mine ringe skolekundskaber, de kunne 

sammenligne med min tvillingebrors 

niveau. Efter et år på specialskolen, fik 

mine forældre trumfet igennem, at jeg 

kom til at gå på samme skole som min 

bror, dog en klasse under på grund af 

min manglende undervisning på specialskolen. 

Nogle vil så spørge, hvad så med 

terapien? Jeg fik ikke nogen terapi, i 

hvert fald ikke i skoletiden. Min mor lavede 

nogle øvelser med mig, og min far 

opsatte en 10 meter lang gangbarre af 

nogle vandrør i haven. Det var obligatorisk, 

at jeg skulle gå 100 meter i den 

hver dag efter skoletid. 

Har jeg så manglet terapien senere? 

Nej, jeg tror ikke på, at terapien 

ville have kunnet forbedre mit handicap 

væsentligt. Men jeg føler mig overbevist 

om, at det, at jeg har fået mulighed for 

at tilegne mig nogle gode skolekundskaber, 

som gjorde mig i stand til at tage 


en højere uddannelse og senere få job, 

har betydet uendelig meget mere for 

mig, end hvis jeg evt. måske var blevet i 

stand til at gå nogle få meter alene. 

Man må bruge hovedet 

Jo større ens fysiske handicap er, i jo højere 

grad må man bygge på det faglige 

niveau. For hvis man ikke er i stand til at 

bruge sine lemmer normalt i en arbejdssituation, 

må man satse på et område, 

hvor man bruger sin faglige kunnen og 

sit intellekt. 

En anden ikke uvæsentlig gevinst 

ved at gå i normalklasse, hvor vi var 32 

elever uden støttepædagog, støttelærer 

eller praktisk hjælper, var, at jeg fik lært 

at klare mig på egne præmisser. Og jeg 

fik et normalt forhold til mine kammerater, 

uden at jeg blev stemplet som 

mere afvigende, end jeg var. Der var 

selvfølgelig nogle ting, jeg måtte bede 

mine kammerater om hjælp til, men det 

faglige havde jeg check på. Og det gav 

mig en stor tilfredsstillelse. 

Jeg hører ofte, at forældre til 

handicappede børn er tilbageholdende 

med at sende børnene i normalklasse 

af frygt for, at de skal blive mobbet. Al 

den tid, jeg har gået i normalklasse, 

har der aldrig været et ondt ord mellem 

mig og mine kammerater. Den første 

skoledag ankom jeg på min trehjulede 

BANEBRYDEREN 

Birgit Rasmussen har skrevet en 

selvbiografi, der har titlen ”Banebryderen”, 

hvor hun blandt andet 

beskriver sit år på specialskolen og 

de gode år i folkeskolen. 

Bogen kan købes for kr. 100,- + 

20,-kr. i forsendelse enten hos 

Spastikerforeningen eller hos Birgit 

Rasmussen selv – e-mail: 

birgit.r@mail.dk 

cykel midt i skolegården. Det varede ikke 

længe før alle skolens 1100 elever stod 

i en tyk kreds rundt om mig. Jeg husker 

det tydeligt. Men det var i virkeligheden 

vældig godt. Så fik de lejlighed til at se 

mig, stille spørgsmål til mig og få deres 

naturlige nysgerrighed stillet. 

Saglig oplysning fremmer forståelsen 

Nogen mener måske, at tiderne er forandret 

fra dengang, og børn er mere 

ubarmhjertige nu. Men hvis de får saglig 

oplysning om handicappets art, har de 

fleste børn forståelse. Da vores datter 

gik i skole, var der heller ingen problemer. 

Jeg kom ofte på skolen både til 

undervisningen, til forældremøder og 

andre arrangementer. Ligesom hendes 

kammerater kom hjem til os. Men det er 

ikke kun forældrene, der er ængstelige. 

Det er i høj grad også psykologer og 

dem, der skal rådgive om, hvor børnene 

skal gå i skole. En specialskole eller 

klasse er udmærket for de elever, der 

af intellektuelle grunde ikke kan klare 

at gå i normalklasse. Men det er meget 

ødelæggende for selvrespekten hos de 

børn, der godt kan klare en normalklasse 

evt. med hjælp. Det er jo sådan, 

at man spejler sig i og agerer efter dem, 

man er sammen med og jo højere ens 

selvrespekt er, jo flere udfordringer tør 

man tage op. ●

Sponsoreret 


33

Sagsbehandling kan tage meget lang tid 

For at illustrere ovenstående vil jeg fortælle om en af de sager, 

jeg har arbejdet med i en længere periode. I den konkrete sag 

handler det om udskiftning af bil, hvor der var ydet støtte efter 

Servicelovens § 114. 

Vores medlem søgte i 2006 om erhvervelse af kørekort i 

sin hjemkommune (A). Den daværende bil, hvortil der var ydet 

støtte, blev kørt af hendes daværende mand. 

Kørekortet blev erhvervet februar 2009, og pr. 1. juni 

2008 var vores medlem flyttet til en anden kommune (B). 

Under gennemgang af sagen fik jeg oplyst, at køreundervisningen 

havde fundet sted på PTU i København. Vores medlem 

havde fået dækket transportudgifter til og fra PTU af sin første 

kommune, men efter flytning var der givet afslag fra den nye 

kommune. 

Stor var glæden over det nye kørekort som vores medlem 

jo fik i februar 2009. Vores medlem havde stadig den handicapbil, 

der var bevilget i år 2000, men denne kunne hun 

desværre ikke køre. Problemet var, at hun aldrig havde benyttet 

denne bil, som jo blev ført af hendes tidligere mand. Det næste 

problem var, at vores medlem kun kunne køre en bil med håndbetjent 

speeder og bremse samt automatgear (krav, anført i 

vores medlems kørekort). 

På grund af bilens alder (år 2000) kunne der desværre 

ikke bevilges særlig indretning i den. 

Kommuner diskuterer 

Efter vores medlem fik kørekort i februar 2009 var der stor diskussion 

mellem A og B kommune om, hvorvidt der var rejst ansøgning 

om udskiftning af bil med støtte. Diskussionen endte 

med, at det var kommune B, der skulle rejse ansøgningen. De 

valgte så helt at starte med en ny ansøgning om udskiftning af 

bil, og vores medlem fik oplyst, at det jo slet ikke var sikkert, 

hun tilhørte personkredsen, da hun jo havde skiftet adresse. 

Fra Spastikerforeningen sendte vi en anmodning om fremskyndelse 

af ansøgning om støtte til bil, og sagen blev da også 

fremskyndet. I januar 2010 var vores medlem kommet så langt, 

at hun var henvist til et Hjælpemiddelinstitut for at prøve flere 

bilmodeller. 

I april måned 2010 bevilgede kommune B vores medlem 

fire køretimer, da hun jo i mellemtiden havde glemt noget af 

det, hun havde lært, da hun tog kørekortet i februar 2009. 

De sidste forlydender er, at bilen nu er bestilt fra kommunen. 

Vores medlem vil derfor snart kunne sætte sig i sin nye 

bil – og bruge de bevilgede fire køretimer – så hun endelig kan 

få glæde af selv at komme ud fra sin bopæl. ● 


Grænser for alt 

Af Jens Tamborg 

Denne nyhed fra Beskæftigelsesministeriet har jeg valgt at 

klippe, da den viser, at der er grænser for privatiseringen. Jeg 

mener, den er vigtig at videregive, og nyheden kan tale for sig 

selv. Nyheden blev bragt den 5. maj 2010. 

Her var beskæftigelsesminister Inger Støjberg kaldt i 

samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at svare på 

en række spørgsmål om kommunernes brug af andre aktører i 

sygedagpengesager. 

Baggrunden for samrådet var, at Ankestyrelsen har truffet 

afgørelse i otte sager fra tre kommuner og vurderet, at anden 

aktør i strid med loven havde truffet afgørelse om retten til 

sygedagpenge. På dagens samråd slog beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg fast, at det alene er kommunen, der kan 

beslutte, om folk har ret til dagpenge: 

- Jeg vil gerne slå fast, at andre aktører ikke kan træffe 

afgørelse om retten til sygedagpenge. Det har de aldrig nogensinde 

måttet gøre. Skal sygedagpenge stoppes, så er det 

kommunen - og kun kommunen - der kan træffe afgørelse. Her 

er lovgivningen på området meget klar. 

- Med principafgørelserne fra Ankestyrelsen er der udstukket 

en klar praksis for, hvordan kommunerne skal administrere 

lovgivningen. En praksis, som kommunerne er juridisk forpligtet 

til at følge. Derfor har jeg også en klar forventning om, at kommunerne 

retter ind og følger den praksis, der er udstukket fra 

Ankestyrelsen. 

Ministeren oplyste desuden på samrådet, at kommunerne 

selvfølgelig skal træffe nye afgørelser i sagerne. Og i de sager, 

hvor kommunen ændrer en afgørelse, hvor en anden aktør 

har stoppet sygedagpengene, vil den pågældende borger få 

sygedagpenge i den periode, hvor de har ret til det. Altså også 

med tilbagevirkende kraft 

i nogle tilfælde. Endelig 

fortalte ministeren, at 

kommunerne stadig kan 

anvende vikarer, så længe 

de indgår i kommunens 

medarbejderstab på fuldstændig 

samme vilkår som 

de øvrige ansatte. ● 

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg 

fastslår, at andre aktører ikke kan 

træ fe afgørelse om re ten til syge- 

dagpenge. Foto: Les Kaner. 

Relevante SM afgørelser 

65-10 – vedrørende merudgifter - vejledningsforpligtigelse - 

ansøgningstidspunkt

Resume: 

Faderen til en førtidspensionist med infantil autisme og uden 

sprog søgte på sønnens vegne om dækning af merudgifter. 

Oplysninger om konkrete udgifter, fremført på et handlemøde 

med repræsentanter fra den kommunale forvaltning flere år 

tidligere, burde have givet kommunen anledning til at vejlede 

om mulighederne for eventuelt at få støtte efter reglerne i 

serviceloven om merudgifter. Ansøger skulle stilles, som havde 

han ansøgt på dette tidspunkt. 

Afgørelse: 

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i NN's sag om bevilling af 

merudgifter. Resultatet er: 

• NN skal stilles, som om han den 1. april 2005 havde 

ansøgt om dækning af merudgifter efter serviceloven. 

Det betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om, hvilke 

merudgifter, der eventuelt vil kunne dækkes for perioden 1. 

april 2005 til 31. oktober 2006. 

Principafgørelse om boligindretning i forældrenes bolig 

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 

2009 - § 116 

Resumé: 

En hjerneskadet ung mand var berettiget til boligindretning i 

forældrenes hus, da dette fortsat kunne betragtes som hans 

hjem. Han opholdt sig hos sine forældre i alle weekender og 

ferier. 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at han havde en stor tilknytning 

til sin familie, og at han på grund af sin sygdom fortsat 

havde et stort behov for at have sine forældres bolig som sit 

hjem, samt at han ikke havde anden permanent bolig, som han 

kunne kalde sit hjem. 

Det forhold, at han opholdt sig i et midlertidigt botilbud 

efter serviceloven, var ikke i sig selv til hinder for, at der kunne 

ydes hjælp til boligindretning i forældrenes bolig. Det forhold, 

at han var visiteret til et varigt botilbud efter serviceloven, som 

ikke var konkret, og hvortil han endnu ikke var flyttet, var heller 

ikke til hinder for, at der kunne ydes hjælp til boligindretning i 

hans nuværende hjem. 

Vær opmærksom på, at den unge mand p.t. bor i midlertidigt 

botilbud, samt at han kommer hjem hver weekend samt 

i ferier. 

El-scooter 

Og til sidst igen noget om el-scooter, bevilget som hjælpemiddel 

– disse kan repareres uden de ændrer status til forbrugsgode! 

Principafgørelse om hjælpemiddel - tilretning - el-scooter 

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. 

oktober 2009 - § 112, stk.1, § 113, stk. 1, § 113, stk. 3 og § 

113, stk. 4 

Bekendtgørelse: 

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 

om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter 

serviceloven § 1, § 4, stk. 4 og § 19, stk. 2 

Resumé: 

En anmodning fra en borger om udskiftning af styregreb på 

el-køretøj, bevilget som hjælpemiddel, kunne ikke begrunde en 

udskiftning af el-scooteren og en ny bevilling af en el-scooter 

som et forbrugsgode. 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde behov 

for et nyt styregreb, men at der ikke var behov for en udskiftning 

af el-scooteren. El-scooteren dækkede i øvrigt borgerens 

behov. ● 

Telefonrådgivning 

Klaus Christensen, 

psykolog 

I Spastikerforeningens 

telefonrådgivning kan 

du komme i kontakt 

med socialrådgiver Jens 

Tamborg og psykolog 

Klaus Christensen, tirsdag 

kl. 15.00-18.00 og 

torsdag kl. 9.00-12.00. 

Telefonnummeret er 38 

88 45 95. Er du kørt 

fast i systemet, i tvivl 

om noget eller ønsker 

et godt råd, så ring til 

telefonrådgivningen. 

Fotos: Helle Moos 

Jens Tamborg, 

socialrådgiver 


35

www.egmont-hs.dk 

DANMARKS MEST 

RUMMELIGE HØJSKOLE 


RESPEKT – udvikler hele mennesker! 

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Årets Rehab-messe - i tekst og billeder 

Danmarks største udstillingsvindue med 

hjælpemidler, Health & Rehab i Bella 

Center, havde i løbet af de tre udstillingsdage 

i starten af maj besøg af Tilgængelighedspolitiet, 

som var rundt på 

messen for at tjekke tilgængeligheden 

på en række forskellige hjælpemidler. 

Den selvbestaltede ’politienhed’ 

består af elever fra Egmont Højskolen 

i Hou, der rejser landet rundt og med 

humoristisk sans og iklædt kasketter, 

knipler og en bødeblok, prøver at sætte 

fokus på bl.a. fysiske adgangsforhold og 

hjælpemidlers kvalitet. Bl.a. tjekkede de 

for nylig byrummet i Århus for afgangsforhold. 

- Hele idéen med Tilgængelighedspolitiet 

er at synliggøre de mange 

tilgængelighedsudfordringer, personer 

med handicap møder i dagligdagen og 

derved skabe endnu bedre hjælpemidler 

og adgangsforhold med direkte involvering 

af brugerne, fortæller Bertil Sidenius, 

der er lærer på Egmont Højskolen 

og manden bag idéen. 

Udstillingen blev sammenlagt 

besøgt af 7954 gæster. En af dem var 

socialminister Benedikte Kiær, som fik et 

indblik i den seneste udvikling indenfor 

velfærdsteknologi - herunder robotteknologi. 

Det er en industri, som forventes 

at blive et milliard-marked for danske 

virksomheder inden for hjælpemiddelindustrien, 

som skal overtage en række 

rutineopgaver i ældreplejen. 

Socialministeren blev også præsenteret 

for de seneste nyheder indenfor 

hjælpemidler, der deltog i prisen om at 

blive ’Årets Nyhed’. 

I år blev vinderen virksomheden 

Ropox A/S med deres Mississipi svingbar 

vask, som kan svinges ind til brugeren 

ved toiletbesøg, så vedkommende ikke 

behøver at flytte sig over i kørestolen og 

køre hen til vasken. ● 

Den svingbare vask fra Ropox A/S 

blev kåret som årets nyhed. 

Ud over et par hundrede stande med nye hjælpemidler af enhver art, var der også mange 

aktiviteter på de forskellige opvisningsarealer. Bl.a. boccia og dans. Fotos: Benjamin Steenga- 

ard Rasmussen. 


37

Stærk musiklørdag i Tappernøje 

Intet er umuligt for den, der har billet til Tappernøje Musikfestival. 

Køb dem i Spastikerforeningen og få stor rabat. 


Er du til jazz eller rock – eller begge 

dele, så har du alle tiders mulighed for 

at få lysten styret på Tappernøje MusikFestival, 

der i år finder sted i dagene 

20.-21. august. Spastikerforeningen har 

takket være en god forhandling med 

arrangørerne, ikke mindst bagmanden 

Sune Mandrup, sikret sig billetter til 

musikaktiviteterne lørdag. Dem kan vi 

tilbyde Spastikerforeningens medlemmer 

med ledsager til stor rabat. 

Her byder festivalen på et solidt 

jazz-arrangement om eftermiddagen 

og et godt rock-program om aftenen. 

Jazzen starter med en stor frokostbuffet 

fra kl. 11.30, hvorefter musikscenen 

betrædes af Katja & Fjeldtetten Dixie, 

The Spirit of New Orleans med Jørgen 

Svarre samt orkestret Tobaco. Jazz-eftermiddagsprogrammet 

slutter kl. 19. 

Er du mere til rock, så går det fra kl. 

20.00 løs med alle tiders musikbrag, der 

kører helt frem til kl. 02.00. Programmet 

byder på god gedigen rock og blues 

leveret af Billy Cross Band og Queen Machine, 

der spiller helt fantastisk Queenmusik. 

Når de optræder, kan man være i 

tvivl, om det er selveste Freddie Mercury, 

der står på scenen. 

Som medlem af Spastikerforeningen 

kan du købe billet til jazz-arrange- 

Katja & Fjeldte ten Dixie 


mentet, inklusiv frokost, for blot 200,kr. 

pr. person (normalpris 292,- med 

gebyr). 

Ønsker du billet til aftenens rockarrangement, 

så er billetprisen ligeledes 

200,- kr. pr. person. Her er normalprisen 

ved indgangen 350,- kr. 

Vær opmærksom på, at har du behov 

for en handicaphjælper, så kommer 

han/hun gratis ind. 

I år også børnescene 

- Ud over at prøve kræfter med større 

kendte navne, så har vi i år også udvidet 

aktiviteterne med en lille scene, hvor 

der primært er underholdning for børn, 

bl.a. trylleshow og musik, fortæller Sune 

Mandrup, der vanen tro også har sikret, 

at handicaptilgængeligheden er helt i 

top. 

I det hele taget er der mange 

muligheder for at få nogle gode oplevelser 

på festivalen, herunder også speciel 

service som bestilling af gruppearrangementer 

og individuel bordreservation 

ud fra sloganet: Intet er umuligt for den, 

der har billet til Tappernøje Musikfestival! 

Læs i øvrigt mere om hele festivalprogrammet 

på: www.musikfest.nu – der 

bl.a. byder på en kirkekoncert onsdag 

den 18. august kl. 19 i Snesere Kirke 

med New Or’ Nielsens Hot Five og Copenhagen 

Blues Brothers på stor scene, 

fredag den 20. august. Adressen på 

festivalen er: Tappernøje Musikfestival, 

Teglværksvej 2, 4733 Snesere, Tappernøje. 

Sådan sikrer du dig billetter 

Spastikerforeningen har sikret sig 25 

rabatbilletter til begge arrangementer, 

som sælges efter ’først-til-mølle’ princippet. 

Skriv, ring, eller mail til Spastikerforeningen, 

Flintholm Allé 8, 2000 

Frederiksberg – tlf. 38 88 45 75 - e-mail: 

spastik@spastik.dk – hurtig bestilling 

tilrådes! 

Overnatning 

Har du brug for overnatning, så er 

tilgængeligheden stor på Næstved 

Vandrerhjem. Feriehytter på Tappernøje 

Camping er ligeledes en mulighed, ligesom 

det også er muligt at købe teltplads 

lige ved siden af festivalen. Her kan man 

overnatte i sit telt for kr. 50,- pr. person. 

Dog er tilgængeligheden ikke voldsom 

god. Spørgsmål om teltbooking - send 

en e-mail til: info@musikfest.nu ●

1,5 millioner 

kroner til CP-forskning 

Bjarne Møller-Madsen, overlæge, professor og dr. med. på 

Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus har modtaget 1,5 millioner kroner til forskning i cerebral 

parese. Det er Ludvig og Sara Elsass Fond, der står bag donationen 

til forskning, der skal forbedre behandlingen af børn 

med cerebral parese. Bevillingen giver mulighed for at forske i 

hofteledsskred hos børn med cerebral parese. Bl.a. vil man undersøge, 

hvordan man bedst muligt giver smertebehandling til 

børn, der skal opereres for hofteledsskred. Og efterfølgende vil 

man undersøge, om børnene kommer til at sidde bedre efter 

operationen. ● 

Tilgængeligheden 

halter 

Tilgængeligheden 

på de offentlige 

hjemmesider halter, 

mener Videnskabsministeriet. 

De offentlige 

myndigheder 

er stadig for dårlige 

til at lave hjemmesider, 

som også kan 

bruges af handicappede. 

Det er den 

nedslående konklusion 

af en kortlægning 

af it-tilgængeligheden, 

som Videnskabsministeriet 

har 

- Både i ministerier, regioner og kommu- 

foretaget. Undersøner 

bør man være langt mere indstillet på 

gelsen viser, at der 

at bruge de it-løsninger, der sikrer øget 

på halvdelen af de 

tilgængelighed, siger videnskabsminister 

offentlige hjemmesi- 

Charlo te Sahl-Madsen. 

der er enten væsentlige 

funktionaliteter eller store dele af indholdet, som ikke er 

tilgængeligt for folk med funktionsnedsættelser. Hver tiende 

offentlige hjemmeside er blevet vurderet til at være decideret 

dårligt tilgængelig. Resultatet af undersøgelsen er næsten 

identisk med en lignende undersøgelse fra 2008, og videnskabsminister 

Charlotte Sahl-Madsen mener, at resultatet er 

utilfredsstillende. I Videnskabsministeriet barsler man for tiden 

med et nyt e-læringsværktøj, som skal kunne vejlede webmastere 

i, hvordan dokumenter og hjemmesider kan gøres bedre 

tilgængelige. Tjenesten lanceres efter nytår. BSR ● 

Bliv godt kørende 

Lej din handicapbil online på 

www.handiauto.dk 

Nemt og enkelt bookingsystem 

HandiAuto har fået ny hjemmeside, hvor du kan booke 

din handicapbil med få klik. Vi har også fået mange 

nye biler, så klik ind på www.handiauto.dk og bliv godt 

kørende. 

Som bruger hos HandiHelp, får du 10% rabat på leje af 

handicapbil hos HandiAuto. 


39

Smede- og Maskinfabrik 

Håndværkervej 65 • 6700 Esbjerg 


Tlf. 75 15 38 43

Kan nogen bruge mig 

10 timer om ugen? 

’Frivillig-job’ efterlyses. Jeg er en kvinde på 47 år, der søger et 

job som frivillig 10 timer om ugen. For eksempel som lettere 

kontormedhjælper, der kan gå til hånde, hvor der er behov. Jeg 

er selv spastiker i lettere grad og har prøvet lidt af hvert på det 

jobmæssige område. 

Jeg bor i min egen lejlighed i København og klarer mig selv. Jeg 

har ingen børn, men er moster med stort M. Jeg interesserer 

mig for forskellige kulturoplevelser og træner to gange om 

ugen for at holde mig i form. 

Hvis det lyder interessant for nogen, så kontakt mig endelig. 

Så kan vi tage den derfra. 

Med venlig hilsen 

Lene Brinch 

Bryggervangen 38, 1.tv., 2100 København Ø. 

Tlf. 39 27 90 00 

Sælges 

LINA hæve/sænke ”pusle/skifte” bord – max belastning 150 kg. 

Elektronisk højdeindstilleligt. Måler i længden inklusiv vask to 

meter, og bredden er 90 centimeter inklusiv ophæng. Yderligere 

informationer www.handicare.dk 

Ny pris kr. 19.975,-. Til salg for kr. 9.000,-. Det står som nyt! 

Har det interesse, så kontakt 

Finn Petersen 

Mobil 20 87 23 70 

Fyr med kørekort søges 

Jeg er en ældre dame på 64 år som savner en kæreste/hjælpsom 

fyr med kørekort, som gerne må køre i bil med lift, da jeg 

sidder i kørestol. Men alt det praktiske kan vi jo snakke om, når 

vi mødes. 

Venlig hilsen 

Inge Nielsen 

Nørremarken 23, lejl. 33, 

6690 Gørding 

Brug os hvis sagen gør knuder 

Både borgere og myndigheder kan bruge Den Uvildige Konsulentordning 

for Handicappede (DUKH). DUKH kan bl.a.: 

• Rådgive og oplyse om lovgivningen for personer med varige 

funktionsnedsættelser 

• Oplyse om støttemuligheder for personer med varige 

funktionsnedsættelser 

• Hjælpe med til at (gen)skabe dialog mellem borger og en 

sagsbehandler 

• Oplyse om sagsgange, opgavefordeling og ansvarsfordeling 

inden for det offentlige. 

Ring skriv eller mail til: DUKH, Banegårdspladsen 2 – 2.sal, 

6000 Kolding. Tlf. 76 30 19 30. E-mail: mail@dukh.dk - det er 

også muligt at hente hjælp på hjemmesiden: 

www.dukh.dk - her finder man under menupunktet ”Råd om 

Ret” svar på nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet. 

Skriv til CP-kontakt 

Rubrikken er et mødested, hvor du kan efterlyse en god ven, 

en rejsekammerat, købe, sælge eller måske noget helt femte. 

Men husk, det er kun for private til private. Ønsker du ved kontaktannoncer 

anonymitet i den store offentlighed, så respekteres 

det, hvis redaktionen er navn og adresse bekendt. Det sker 

i så fald via billetmærke. 


41

København/Frederiksberg 1+2 

Bente Winther Olsen 

Tlf. 38 60 65 48 

Rådmand Steins Allé 27, st.th. 

2000 Frederiksberg 

Mail: bwo@cafeer.dk 

Fin eftermiddag 

med Peter Bastian 

Masser af inspirerende viden om musikkens 

verden og spændende anekdoter 

fra et langt liv som musiker, forfatter, 

fysiker, underviser og eftertænksomt 

menneske glædede et halvt hundrede 

mennesker, som havde fulgt kredsens 

opfordring og var mødt op til et spændende 

forårsarrangement i Spastikernes 

Hus. De fik en rigtig god eftermiddag 

i selskab med Peter Bastian, og det 

glædede ikke mindst Nina Frydshou, der 

stod for det fine kulturelle arrangement. 

42 

15 

13 

12 

14 

16 

19 

17 

11 

18 

Spastikeren 3 /2010 

6 

5 

7+8 

Peter Bastian øste af sin viden om musik 

og livet ved kredsens arrangement i april. 

9 

4 

3 1+2 

10 

Grill-party 

Torsdag den 24. juni afslutter Café & Debatgruppen 

sæsonen med et grill-party 

i Spastikernes Hus på Flintholm Allé 8 

med start kl. 19.00. Er du ikke tilmeldt, 

så ring og hør om der fortsat er ledige 

pladser. 

Kontakt Nina Jepsen, tlf. 26 94 04 43 

eller e-mail: ninajepsen@gmail.com 

Københavns omegn 3 

Kristian Christiansen 

Tlf. 44 84 48 37 

Elverhøjen 59 

2730 Herlev 

Mail: dlundbo@privat.dk 

Nordsjælland 4 

Lisbeth Østergaard 

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22 

Damgårdsvej 63 

2990 Nivå 

Mail: sant@hus.dk 

Glæd jer – så er der disko! 

Bestyrelsen har arbejdet på at arrangere 

endnu en af de populære diskofester. 

Og nu er vi så langt i planerne, at vi kan 

oplyse, at den næste fest finder sted i 

Ølstykke den 9. oktober med start kl. 

16.00. Flere oplysninger kommer i næste 

udgave af kredsnyt. 

Billetter blev revet væk 

De 30 billetter kredsen havde indkøbt til 

Kim Larsens koncert på Ølstykke Stadion 

den 25. juni blev som forventet revet 

væk. Billetterne blev solgt efter ”førsttil-mølle-princippet”, 

og der gik ikke lang 

tid, før vi kunne melde udsolgt. 

Tur i Tivoli 

Årets Tivolitur bliver afholdt i august eller 

september som vanligt. Den præcise 

dato er ikke fastsat endnu. Hold øje med 

kredsens hjemmeside og næste udgave 

af kredsnyt. 

God sommer til alle! 

På bestyrelsens vegne 

Ane te Rømer, næstformand 

Roskilde 5 

Bente Lis Clausen 

Tlf. 46 13 92 98 

Nørregade 39 A 

4030 Tune 

Mail: bentelis@tunenet.dk 

Nordvestsjælland 6 

Knud Erik Dahl 

Tlf. 59 43 07 57 

Blomsterhaven 58 

4300 Holbæk 

Mail: knud.e.dahl@gmail.com 

Sommerudflugt 

til Gavnø Slot 

Kredsens årlige sommerudflugt går denne 

gang til Gavnø Slot, hvor vi skal nyde 

de mange smukke blomster i parken 

og spise på Café Tulipanen. Sommerturen 

finder sted lørdag den 21. august.

Nærmere oplysninger vil blive udsendt til 

vores medlemmer hen på sommeren. 

God sommerferie! 

Kredsformanden 

Sæt X i kalenderen 

Kredsens aktivitetsprogram ser for resten 

af året således ud: 

21. august: Sommerudflugt 

5. oktober: Familiebowling 

27. november: Julefest 

Petra på banen igen! 

Vi har nu taget hul på Petra-sæsonen 

for racerunning. Træningen finder som 

vanlig sted på Holbæk Stadion, hvor vi 

mødes hver onsdag fra kl. 17.30. Har 

du spørgsmål, så er du velkommen til at 

kontakte John Eriksen, tlf. 59 46 03 29 

eller Knud Erik Dahl, tlf. 59 43 07 57. Du 

er også altid velkommen til at komme ud 

at kigge, mærke den hyggelige atmosfære 

og se, om det er noget for dig, 

uanset hvilket handicap du har. 

Gummifræserne 

Skulle du være interesseret i kørestolsdans, 

så trænes der på Brunhøjskolen 

første lørdag i måneden fra kl.10-12.00. 

Nærmere oplysning om ”Gummifræserne” 

fås ved henvendelse til instruktør 

Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 86. 

Syd- og vestsjælland 7+8 

Tove Byskov 

Tlf. 58 52 39 92 

Gormsvej 58 

4200 Slagelse 

Mail: joernbyskov@stofanet.dk 

Fin debat om ’hjernemad’ 

Kredsen har afholdt den årlige generalforsamling. 

Det skete i Slagelse den 11. 

februar med 17 fremmødte. Vi startede 

aftenen med spisning med opskrifter fra 

Spastikerkogebogen ”Food for Brains”. 

Vi havde inviteret direktør Peder Esben 

Bilde fra Helene Elsass Centret til at give 

os et indblik i, hvordan bogen er blevet 

til samt give os en bedre forståelse for 

nødvendigheden af at vide, hvad det 

er, vi spiser og hvorfor. Det gav en fin 

debat. Tak for det. 

I forbindelse med generalforsamlingen 

var vi så heldige at få to nye bestyrelsesmedlemmer 

fra Næstved. 

Kredsen for Syd- og vestsjælland 

har ikke egne fysiske aktiviteter, men 

til gengæld har vi en meget velfungerende 

handicap idrætsforening med bl.a. 

varmtvandssvømning. I Næstved er der 

desuden både svømning og boccia med 

god tilslutning til begge aktiviteter. 

God sommer til alle! 

Tove Byskov 

Aktivitetskalender 

Sæt x i jeres kalender nu, og I hører 

nærmere om programmet i næste blad. 

11. september: Andelslandsbyen i 

Holbæk 

30. oktober: Bowling i Næstved 

Bestyrelsen 

Storstrøm 9 

Claus Petersen 

Tlf. 54 43 47 36 

Møllegårdsvej 4 A 

4840 Nørre Alslev 

Mail: clausdelfin@hotmail.com 

Bornholm 10 

Karen Nisbeth 

Tlf. 56 49 69 69 

Kirkebakken 1 

3740 Svaneke 

Mail: karen@nisbeth.dk 

Rovfugleshow 

Vi arbejder på et familiearrangement 

med fælles udflugt til det spændende 

Rovfugleshow i Nyker. Vi vil spæde til fra 

kredsens kasse, så vi kan få et særarrangement 

kun for os. Der har været lidt 

bøvl med at finde en dato, fordi de har 

så mange arrangementer i sensommeren, 

men vi håber på, at det kan lade sig 

gøre sidst i august eller første halvdel af 

september. 

Da de har udvidet med indendørs 

faciliteter, er vi ikke så afhængige af 

vejrforhold og temperatur. 

Alle vil få nærmere besked pr. brev 

eller mail. 

Bornholms Rovfugleshow byder på 

mange spændende rovfugle, som publi- 

kum oplever på tæt hold. 

Svampetur 

Årets svampetur er fastsat til lørdag den 

16. oktober. Vi håber på bedre vejr og 

flere svampe end sidste år. I hører mere 

herom senere, men reservér allerede nu 

datoen! 

Svømning i varmt vand 

Efter sommerpausen starter varmtvandstræningen 

medio september. Der kan 

godt blive plads til en enkelt eller to 

endnu. Henvendelse til Mia Rømer på 

tlf. 56 95 76 76, eller 

e-mail: jensmia@email.dk. Det er stadig 

Signe Koefoed, der er instruktør. 

God sommer! 

Vi håber, at I alle får en rigtig god sommer 

med tid til at nyde den, hvad enten 

nu vejret bliver godt eller skidt. Der er 

gode muligheder for at lave hyggelige 

aktiviteter sammen, uanset vejret. 

De venligste hilsner 

bestyrelsen 

Redaktionen 

ønsker alle 

en rigtig god sommer! 


43

Birgit Rasmussen 

Tlf. 66 10 42 95 

Åsumvej 307 

5240 Odense NØ 

Mail: birgit.r@mail.dk 

Fyn 11 

Mail med forældregruppen 

Forældregruppen vil gerne i kontakt med 

forældre fra hele landet. Børn med CP 

har meget forskellige funktionsniveauer, 

hvorfor det er vigtigt at få så mange 

som muligt med. Hvis du er interesseret, 

så kontakt mig på e-mail: 

birgit.r@mail.dk - så får du listen på 

gruppens medlemmer. 

Kig på hjemmesiden 

Vi forsøger at lægge alt nyt af interesse, 

bl.a. kommende arrangementer, referater 

af bestyrelsesmøderne m.m. ud på 

hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek 

en gang imellem hjemmesiden: 


Sønderjylland 12 

Dorte Lorenzen 

Tlf. 74 48 99 30 

Sundgade 18 E 

6400 Sønderborg 

Mail: lorenzen@mail.dk 

Sydvestjylland 13 

Jan Grønbæk Sørensen 

Tlf. 75 17 24 28 

Godthåbparken 58 A 

6740 Bramming 

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk 

Dragshow med knald på 

Alle sejl var sat, da 100 forventningsfulde 

mennesker den 15. april var til 

Dragshow i ETAC. 

Efter en overdådig middag, kongeligt 

serveret af ETAC’s personale, blev 

der lagt op til aftenens underholdning 

serveret af Peter Andersen, som gav den 

uhyre overbevisende som mange af vore 

kendteste pop- og rockidoler, og man 


Peter Andersen kunne opleves i fantasti- 

ske kostumer. 

følte næsten, man var kommet i selskab 

med blandt andre Sanne Salomonsen, 

da Dragqueenen med sin underholdende 

mimik invaderede salen med ”I en Taxa”. 

Da selveste Celine Dion i aftenens løb 

tonede frem med ”My Heart Will Go on”, 

var det så overbevisende, at Peter med 

værdighed kunne dublere ”originalen” 

næsten uden at blive afsløret, for ikke 

at tale om selveste Birthe Kjær der i 

aftenens løb insisterede på at give byen 

en ny farve. 

Efter showet var der lejlighed til at 

blive fotograferet sammen med ham/ 

hende og få autografer af alle de kendte 

sangerinder i en og sammen person. 

Jan Grønbæk 

Bankospil 

Godt 25 mennesker havde en hyggelig 

aften, da Spastikerforeningen den 11. 

maj afholdt et lille bankospil med pæne 

gevinster i form af gode danske pengesedler, 

som blev delt venligt ud til aftenens 

vindere. ETAC lagde velvilligt lokaler 

til, og i aftenens løb blev der serveret 

velskænket kaffe med sprøde småkager 

fra et af byens bedste supermarkeder. 

Bankopladerne havde vi lånt os til, 

og Birgit tog pænt imod indbetalingerne 

fra deltagerne, som mødte forventningsfulde 

frem til aftenens begivenhed. 

Med sin klare og blide røst råbte Connie 

numrene op, og aftenen var præget af 

spænding og koncentration hver gang, 

nogen var ved at nærme sig fuld række 

eller fuld plade, og nogle var selvfølgelig 

mere heldige end andre, da Kirsten og 

Lisbeth i rollen som aftenens ”glædespiger” 

kontrollerede pladerne og delte 

gevinsterne ud. 

Jan Grønbæk 

Connie var aftenen igennem fuld af numre!

Nyhedsservice på mail 

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud 

og informationer pr. mail, så send en 

mail til: 

j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk 

den ”medlemsinformation” og dit 

medlemsnummer i emnefeltet (står ved 

modtageradressen på dette blad). Så vil 

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore 

medlemstilbud til dig via mail. 

Sydøstjylland 14 

Jens Peder Roed 

Tlf. 75 55 37 79 

Dalbygade 38 B1 – 101 

6000 Kolding 

Mail: jproed@mail.stofanet.dk 

Vestjylland 15 

Bent Ole Nielsen 

Tlf. 97 14 24 83 

Rønne Allé 67 

7451 Sunds 

Mail: bon@privat.dk 

Udflugt til Danmarks 

Saltcenter i Mariager 

Lørdag den 28. august med afgang 

fra Bytoften 73 i Herning kl. 12.00. 

Saltcentret er en oplevelsespark for 

både børn og voksne, hvor man lærer 

om saltets historie og dets forunderlige 

verden. Det er muligt at tage på en forrygende 

underjordisk tur gennem den 

verdensberømte saltmine. Det er muligt 

at prøve saltsydning, og du kan også 

få en tur i ”Det Døde Hav” – med en 

saltprocent på 40 og en temperatur på 

38. grader. Tag håndklæde og badetøj 

med og prøv. 

Hele centret er kørestolsegnet, 

dog undtagen ”Det Døde Hav”. Efter 

oplevelsen i Saltcentret får vi serveret 

aftensmaden på en restaurant, hvorefter 

vi kører hjem igen med forventet hjemkomst 

i Tjørring kl. 21.00. Vil du vide 

mere om Saltcentret, så kig på hjemmesiden: 

www.saltcenter.com 

Prisen for sommerudflugten er kr. 

250,- for medlemmer og kr. 400,- for 

ikke medlemmer. Tilmelding til Bent Ole 

Nielsen, tlf. 97 14 24 83 efter kl. 16 eller 

på e-mail: bon@privat med oplysning 

om navn, adresse og antal billetter – 

samt om man evt. bruger kørestol. 

Tilmelding senest lørdag den 14. 

august. 

På gensyn og god sommer! 

Bestyrelsen 

Midtjylland 16 

Jørgen Knudsen 

Tlf. 97 51 20 60 

Asgårdvej 11 

7800 Skive 

Mail: jk@asgaard-online.dk 

Ud af starthullerne 

Skive Handicapforening, DHIF, SAM og 

Spastikerforeningen Kreds Midtjylland, 

indbød lørdag den 15. maj til afprøvning 

af racerunning på Skive Stadion. Målgruppen 

var bevægehandicappede børn 

og unge mellem 9 og 25 år, men os på 

25+ var heldigvis også velkomne til at 

prøve kræfter med petracyklerne. 

Ved racerunning/Petra-cykling anvendes 

en specialbygget 3-hjulet cykel 

uden pedaler. Rytteren hviler på et sæde 

og en mavestøtte og løber så med cyklen. 

Cyklen kompenserer for kroppens 

manglende balance, og selvom man har 

meget dårlig balance, kan man godt 

racerunne. Cyklen er konstrueret enkelt 

og simpelt, men på samme tid er den 

genialt udtænkt. 

En god blanding af interesserede, 

handicappede, hjælpere og familie var 

mødt op på stadion. Alle fik mulighed 

for at afprøve cyklerne, og vi fik nogle 

gode diskussioner omkring cyklerne og 

sporten. Vi havde en hyggelig og spændende 

dag og fik nogle gode oplevelser 

med i bagagen. 

Racerunning er både en sund og 

sjov sport, og vi håber på, at vi frem til 

sommerferien kan samarbejde med de 

andre aktører om at have racerunning på 

programmet på Skive Stadion hver mandag 

og onsdag fra kl. 16.30 til 18.00. 

Har du lyst til at komme ud at prøve 

eller kigge på, så er du velkommen til 

det, men ring lige først til kredsformand 

Jørgen Knudsen på tlf. 97 51 20 60 eller 

send en mail til: jk@asgaard-online.dk 

– og hør om aktiviteterne foregår som 

planlagt. 

Kredsformanden, Jørgen Knudsen, gæstede 

selv Skive Stadion og kunne konstatere, at 

alle havde det fornøjeligt. 

Kalenderen 

Kommende arrangementer i Kreds Midtjylland 

er på tegnebrættet, f.eks. et 

arrangement med Food for Brains! Hold 

øje med på hjemmesiden og KredsNyt! 

CP-Forældregruppen 

Husk at Kreds Midtjyllands forældregruppe 

har en folder. Ønsker man at 

rekvirere den, så er man mere end velkommen 

til at ringe eller sende en mail 

til: Jette Thomsen, tlf. 97 58 41 68 eller 

e-mail: 2xj@post8.tele.dk 

Bestyrelsen 

Østjylland 17 

Peder Stausholm 

Tlf. 86 24 42 01 

Jernaldervænget 25 

8220 Brabrand 

Mail: stavs@stofanet.dk 

Slap’a weekend på Slette 

Strand 2010 

- fortalt af fire familier 


45 

>>

Joachim og hans kammerat Rasmus hyggede sig i restauranten. 

”Maden er meget bedre 

end derhjemme” 

Vi var i år for 6. gang med på Slap’ a 

weekend på Slette Strand. Ligesom de 

tidligere fem år havde vi en dejlig afslappende 

familieweekend, hvor vi i fulde 

drag nød dels at blive opvartet og dels 

at være sammen med andre voksne og 

børn med CP samt deres familier. 

I år havde vi for første gang vores 

servicehund med, og Joachim (CP) havde 

fået lov til at få sin kammerat Rasmus 

med, som har rygmarvsbrok. Det var 

tydeligt at se, hvordan de to drenge 


nød friheden, fordi de kunne komme 

rundt overalt, men også det, at der var 

så mange børn, der ligesom dem havde 

rollator, crosser, skinner osv. Vi voksne 

slappede af og nød samværet med de 

andre forældre og voksne CPére - såvel 

nye ansigter som velkendte - og så nød 

vi som sædvanligt naturen, Anne Maries 

og de andre medarbejderes imødekommenhed 

og sidst, men ikke mindst alt 

den dejlige mad, for som Joachim sagde 

(og jeg citerer "desværre" direkte): "Mor, 

noget af de bedste ved at være heroppe 

er altså poolen og alt den dejlige mad - 

Rasmus fornøjede sig bl.a. en hel del med legepladsens forskellige køretøjer. 

den er meget bedre end derhjemme". 

Me te Holmgaard, 

forælder til Joachim (cp) på 8 år. 

Vi glæder os allerede til 

næste år 

Vi er en familie, der altid tæller dagene, 

til vi skal på Slap a´ weekend på 

Feriecenter Slettestrand med Spastikerforeningen. 

Vi glæder os til det sociale 

samvær, hygge og den afslappede stemning, 

som er på Slap a´ weekenden, som 

vi har været med til 7 ud af de 8 gange, 

den har været afholdt. Vi er familier, der 

mødes hvert år for at snakke, hygge og 

udveksle erfaringer. Samtidig er det en 

tur, hvor vi får svømmet, leget, spillet, 

kørt mooncars, hoppet på trampolin og 

gået ture langs Vesterhavet. Om lørdagen 

er der arrangeret den dejligste hestevognstur, 

som er blevet en tradition 

- uanset vejret. Hestevognsturen går 

gennem ”lille Norge”, ud forbi Svinkløv 

Badehotel, ned til det gamle fiskerhus, 

hvor vi får kaffe og kage, og derefter 

går turen tilbage til Slettestrand. Vi 

er formentlig ikke den eneste familie, 

som nyder den lækre mad, som bliver 

serveret på Feriecenter Slette Strand. Vi 

glæder os allerede til Slap a´ weekenden 

i 2011. 

Michael og Susanne Stoltenberg, 

forældre til Carsten på 15 år og 

Rasmus (cp) 11 år. 

Et dejligt afbræk 

fra hverdagen 

For os var Slap’a weekenden det første 

møde med menneskerne bag Spastikerforeningens 

lokalkreds, og vi var 

selvfølgelig lidt spændte. Vi havde valgt 

at deltage i weekenden for at få et 

pusterum fra dagligdagen og møde mennesker 

med erfaring og forståelse for 

et liv med et handicap. Det gjorde stort 

indtryk at se glæden ved gensyn og fællesskabet 

mellem dem, som havde været 

med tidligere. Vi nød det frie program 

og legepladsen lige uden for døren samt 

muligheden for at snakke med andre 

forældre. Vores to små piger elskede le-

gepladsen, svømmebassinet og turen på 

pony og masser af is til dessert! Opholdet 

var et dejligt og befriende afbræk fra 

hverdagen, og vi håber, vi får mulighed 

for at deltage igen. 

Mary og Jakob Nielsen, 

forældre til tvillingerne Isabella og 

Eva Mai (cp) på 2 år. 

Konceptet er helt genialt 

Det var egentlig en tilfældighed, at vi 

kom på Slap’a weekend første gang for 

8 år siden, for titlen lyder lidt kedelig, 

og hvem tror på, at de kan slappe af, 

når børnene er med? Det var et ønske 

om at møde ligestillede - andre børn, 

som vores søn kan spejle sig i, og andre 

forældre som vi kunne tale med. 

I dag færdes vores søn hjemmevant 

på feriecenteret, hvilket han egentlig 

gjorde helt fra starten - uvant noget 

andet vi nogensinde havde prøvet. Der 

er plads til alle på feriecenteret, og 

der er ingen - hverken andre gæster, 

personalet eller ejerne - der ser skævt 

til de ”ulykker”, man måtte lave. Som 

forældre er det en stor frihed, at man 

kan slække lidt på overvågningen og 

Tobias og Mia er klar til en af de altid populære hestevognsture. 

Tvillingerne Eva Mai og Isabella skulle prøve det hele - også en tur på hesteryg. 

give sig tid sammen med andre forældre. 

Vi har fundet en række forældre, der 

mere eller mindre er i samme situation 

som os, som vi kan tale med, hvor man 

kan spørge og få svar, og hvor man kan 

dele ud af egne erfaringer, og hvor man 

ikke skal forsvare, at man ikke altid har 

overskud, og hvor snakken går lystig 

trods små uheld og forstyrrelser. Noget 

som andre steder kan få folk til at hæve 

et øjenbryn - det gør man ikke her - her 

hjælper man hinanden. 

Selve konceptet er helt genialt. Man 

skal blot passe de meget fleksible spisetider. 

Traditionen med hestevognskørsel 

i al slags vejr er også helt genial. Vi 

observerer nye ting hvert år, og historierne 

fra kusken ændrer sig også, hvilket 

blot gør turen endnu mere spændende! 

- og så det, at turen ikke foregår ved 80 

km/t, men i et tempo vi byboer sjældent 

befinder os i - det er genialt. 

Ud over ligestillede, dem med små 

(nu halvstore) børn, så er der også tid 

til en snak med dem, der laver foreningsarbejde 

i Spastikerforeningen 

og med voksne spastikere, som også 

har meget erfaring at give videre. Som 

forældre er det også en glæde at se de 

halvstore børn deltage uden forældre, 

men nu med hjælpere - og som det ser 

ud fra vores stol - med stort udbytte. 

Det betyder, at man som forældre kan 


47 

>>

se muligheder for sit eget barn. At så 

mange aldersgrupper og med så forskellige 

behov kan mødes og finde sammen 

på kryds og tværs findes nok ikke så 

mange andre steder i vores lille danske 

samfund. 

Vores slap’ a weekend er grobund 

for venskaber og erfaringsudveksling og 

giver ny energi frem til næste års Slap 

a weekend. Der er ingen grund til at 

ændre noget, der fungerer – og det gør 

vores slap a’ weekend på Slette Strand 

år efter år! Stor tak til Spastikerforeningen 

kreds Østjylland. 

Annemarie og Tony Dalentoft, 

forældre til Tobias (cp) på 12 år. 

Nordøstjylland 18 

Asger Laustsen 

Tlf. 86 44 32 21 

Tinghøjvej 15, Råsted 

8920 Randers NV 

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk 

Tur til ”Slette Strand” 

Bestyrelsen havde igen i år arrangeret 

en weekendtur til Feriecenter ”Slette 

Strand” ved Fjerritslev for foreningens 

medlemmer med pårørende. Sidste år 

havde vi kæmpesucces med denne tur, 

så i bestyrelsen var vi spændte på, om 

turen i år kunne leve op til forventningerne. 

Og det kunne den. I år havde 54 

tilmeldt sig turen, hvilket vi i bestyrelsen 

var godt tilfreds med. 

Lige som sidste år blev det en 

fantastisk weekend med god mad fra 

værtinden Inge Marie og hendes personale 

og hyggeligt samvær. I bestyrelsen 

glædede vi os også over at flere nye 

familier med børn deltog, og der blev 

knyttet kontakt imellem disse forældre. 

Efter middagen fredag aften gav 

Inge Marie en god orientering om stedet, 

og hvilke muligheder man har for at 

tage på ture i området. 

Feriecenteret har en god legeplads, 

hvor børnene kan lege, og her blev især 

cykler og mooncars flittigt benyttet. Endvidere 

ligger stedet tæt på Vesterhavet, 


så alle havde god mulighed for en gåtur 

til havet, hvor der på stranden er udlagt 

ramper, så også kørestolsbrugere kan 

komme helt ned til vandet. 

Lørdag formiddag og eftermiddag 

var der arrangeret hestevognsture til 

Svinkløv, hvor alle kunne komme med. 

Vejret lørdag var desværre ret blæsende, 

og der kom lidt regn, men alle deltagerne 

nød alligevel den guidede tur, 

hvor kusken fortalte livligt om området. 

Midt på turen var der kaffe med kage. 

Om aftenen blev der serveret en lækker 

3 rettes menu, hvorefter der var socialt 

samvær blandt deltagerne. 

Søndag morgen var der først morgenmad. 

En af deltagerne, Carl, havde 

fødselsdag, og hans hjælper havde 

arrangeret en tale og en fællessang 

for Carl. Efter morgenmaden var det 

tid at pakke sammen efter en afslappende 

weekend, og igen i år fik bestyrelsen 

mange roser for arrangementet. 

Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi 

også arrangerer en weekend næste år 

på ”Slette Strand”, og det er planlagt til 

weekenden 6.-8. maj 2011, hvilket man 

bedes notere sig. 

Tur til Ree Park 

ved Ebeltoft 

Bestyrelsen har igennem mange år arrangeret 

tur til handicapdagen i Legoland. 

Denne handicapdag eksisterer 

desværre ikke mere i Legoland. Ree Park 

ved Ebeltoft, som er en dyrepark, har 

en handicapdag den 22. august 2010. 

Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi i 

år arrangerer en ”kør-selv-tur” til Ree 

Park denne dag. Kredsen giver entre og 

frokost med drikkevarer mod en beskeden 

deltagerbetaling. Skriftlig indbydelse 

udsendes til alle medlemmer. 

God sommer 

Alle kredsens medlemmer ønskes en god 

sommer. Vi ses til kommende arrangementer 

i efteråret. 

Asger Laustsen 

Nordjylland 19 

Kirsten Hansen 

Tlf. 98 29 62 97 

Stakladen 32 

9380 Vestbjerg 

Mail: kihan@stofanet.dk 

Onsdagsklubben 

Ring og hør lidt om, hvad der sker. 

Tovholder er Frederik Pedersen, 

tlf. 98 38 25 12, e-mail: fip@gvdnet.dk 

Forældregruppen 

Tænker du på et spændende emne, som 

vi skal have fat i, så ring til tovholder 

Leif Køhne, tlf. 98 28 66 96, 

e-mail: kornelparken270@mail.dk 

Svømning 

Vil du vide mere om svømmeaktiviteterne, 

så kontakt tovholder: Kirsten 

Hansen, Tlf. 98 29 62 97 

- e-mail: kihan@stofanet.dk 

Voksen-netværk 

Vil du være med i netværket for voksne 

spastikere? Så kontakt tovholder, Jan 

Bang Madsen, Skovgade 6,1 - 7700 

Thisted. Tlf. 97 91 28 45 

- e-mail: jbm@dsithisted.dk 

Glem ikke at huske… 

Deadline til Spastikeren nr. 4/2010, 

der udkommer medio august: Almindeligt 

stof 10. juli og kredsnyt senest 

20. juli. Materiale modtages på 

e-mail: fh@spastik.dk 

Udgivelser i 2010 

Blad Afleveres til Postvæsenet 

Nr.3 15. juni 

Nr.4 19. august 

Nr.5 18. oktober 

Nr.6 13. december 

Deltag i debatten 

– skriv et indlæg til Spastikeren

TANKEGANG 

Vanebrydende Visuel kommunikation 

midtpunkt 40 . 9900 FrH . telefon: 70 12 44 12 . www.tankegang.dk 

Nedbrydningsfirmaet 

Thomas Jensen 

Energiparken 13 • 8450 Hammel 

Telefon 40 68 61 71 


49

Spastikerforeningens INFORMATØRKORPS 

Spastikerforeningen har et informatørkorps, der består af 19 

yngre spastikere mellem ca. 18 og 40 år. Det er en selvkørende 

enhed, der hver for sig tager ud og holder foredrag og oplæg 

for skoleklasser, interessegrupper, forældregrupper, uddannelsesinstitutioner 

m.v. om det at leve et liv med cerebral parese. 

Forespørgsler, aftaler og andre praktiske ting aftales direkte 


Frank Christensen 

Grønager 16, 3400 Hillerød 

Tlf. 31 13 71 90 

E-mail: fc@jubii.dk 

Nina Lund Jepsen 

Sækkedamsvej 52, 3500 Værløse 

Tlf. 26 94 04 43 

E-mail: ninajepsen@gmail.com 

Peder Mondrup 

Skovbrynet 1, lejl. 7, 4040 Jyllinge 

Tlf. 26 83 86 39 

Berit Aagaard Sørensen 


Tlf. 40 75 10 62 

Jacob Buurgaard 


E-mail: jacob@koglerne.dk 

Nikolai Grzeskowitz 

Bækkebo Park 2A, 1.th., 2870 Dyssegård 

Tlf. 39 66 77 69 

E-mail: ngrzeskowitz@hotmail.com 

Christian Helt Olsen 

Rebek Søpark 11, 5.mf., 2650 Hvidovre 

Tlf. 28 43 08 21 

E-mail: mac.helt@mac.com 

Mads Wiberg Sørensen 

Nymarksvej 24, 2650 Hvidovre 

Tlf. 30 71 55 70 

E-mail: madswibergster@gmail.com 

Johannes Jensen 

Bronzealderen 2 a, 2640 Hedehusene 

E-mail: johannesjjensen@gmail.com 

Christa Holmgaard Nielsen 

Engtoftevej 4A, 4293 Dianalund 

Tlf. 58 28 68 46 – 24 21 82 54 

E-mail: Christa_nielsen@ofir.dk 

med informatørerne. Som hovedregel tager de ud i det lokalområde, 

hvor de bor. Flere dækker også større områder. 

Her følger en opdateret liste over informatørerne. Den 

finder du også i mere detaljeret form på Spastikerforeningens 

hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk – klik på menuen 

’Rådgivning’ og derefter ’Informatørkorps’: 

Trine Birkholm 

Kildemarken 143 A, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 67 59 10 

E-mail: turbotrine@mail.dk 

Britt Drud Sørensen 

Lupinvej 11 st. – 410, 4400 Kalundborg 

Tlf. 28 94 76 78 

E-mail: brittdrudsorensen@hotmail.com 

John Smedegaard Olsen 

Råddhusvej 67, 4640 Faxe 

Tlf. 56 73 04 98 

E-mail: johnsmedegaard@tiscali.dk 

Cæcilie Nisbeth 

Østervang 17, 3700 Rønne 

Tlf. 61 68 68 86 

E-mail: caecilie.nisbeth@gmail.com 

Mariann Lysgaard 

Skødstrupvej 11, 6840 Oksbøl 

Tlf. 61 37 54 20 

E-mail: mariann-lysgaard@live.dk 

Brian Joensen 

Ulvevej 30, 6715 Esbjerg N. 

Tlf. 75 46 82 82 

E-mail: bfj@esenet.dk 

Casper Salling 

Bryndumsvej 8, 2.th., 8600 Silkeborg 

Tlf. 23 25 12 30 

E-mail: caspers@caspers.dk 

Tor Martin Mandrup Møller 

Kriegersvej 19, 2.sal. lejl.1, 8000 Århus C. 

Tlf. 86 13 16 26 

E-mail: tor.martin@3mail.dk 

Rasmus Lund-Sørensen 

Nymarks Allé 166, 8320 Mårslet 

Tlf. 24 23 10 78 

E-mail: rasmus.lund_soerensen@hotmail.com

ADVOKATFIRMAET 

ISAKSEN & NOMANNI 

Viby Centret 24 • DK-8260 Viby J • Aarhus • Tlf. 86 11 40 00 • Telefax 86 11 41 18 

www.isaksennomanni.dk | www.boligadvokaterne.dk | www.inkassoadvokaterne.dk

Alt henvendelse til: Spastikerforeningen. Flintholm Allé 8. 2000 Frederiksberg 

UMM 

Id-nr. 46276

Ny landsformand ser fremad En hverdag uden overblik Nej tak til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?