Ny landsformand ser fremad En hverdag uden overblik Nej tak til ...

Store udfordringer med arbejde og studier
Der er mange krav til os i dag, og samfundet er indrettet til
’normale’ mennesker. Gruppearbejde i skolen, højt arbejdspres,
forventninger om at vi alle sammen kan multitaske og et højt
tempo er med til at stresse, særligt mennesker med CP.
- Typisk vil mennesker med CP blive hurtigere trætte, have
svært ved at multitaske, og have svært ved at abstrahere fra
ting, som ikke er vigtige. Det kommer for eksempel til udtryk,
hvis der er larm uden for ens vindue. En person uden handikap
kan oftest godt skelne mellem for eksempel børn der larmer
udenfor (uvæsentlig larm) og en brandalarm, der går i gang
(væsentlig), og reagerer i henhold til det, mens en person med
CP bliver lige frustreret uanset, hvad påvirkningen går på. Også
store krav om effektivitet og samarbejde i skolerne er med til at
stresse en person med CP.
- En metode til at blive bedre til at klare det mange input
kan være, at man sørger for at begrænse de ydre forstyrrende
faktorer – for eksempel ved at sidde med ryggen til de andre
i klassen, så alle de ting der foregår i klassen ikke kan ses -
og dermed ikke forstyrre eller aflede opmærksomheden fra
opgaven. Det kan også være en god ide at høre det samme
stykke monotone stykke musik på Ipod’en for at udelukke
forstyrrende lyde, og skærpe opmærksomheden om det, der er
i fokus, mener Marianne Verdel, som understreger, at kognitive
problemer ikke nødvendigvis udelukker et godt arbejdsliv eller
skolegang, så længe man har de fornødne redskaber til at løse
udfordringerne.
Sæt tingene i system
Mange forældre frygter for, hvordan det skal gå, når deres børn
skal begynde i skole, og vil gerne have hjælp til, hvordan de
Neuropsykolog Marianne Verdel har mange års erfaring med at un-
dervise i kognitive indlæringsvanskeligheder.
kan hjælpe lærerne til at forstå deres børns handikap. Her gælder
det, som tidligere nævnt, om at udarbejde nogle systemer,
som barnet kan forholde sig til.
- Man kan sammenligne det med at skulle finde vej i en
fremmed by. Her vil man normalt hive et kort frem, og præcis
det samme gælder i denne situation. Man skal have en plan, et
kort, siger Marianne Verdel.
Hun gør opmærksom på, at forældre selv kan hjælpe deres
børn ved at tale med dem om de udfordringer, ethvert barn
møder, når det begynder i skolen. Her gælder det om at gøre
det forståeligt, at det handler ikke om at ”være dum”, men om
at have specifikke vanskeligheder - som kan sammenlignes
med at nogle mennesker har behov for briller for at kunne se.
Faglig hjælp er vejen frem
Det første skridt til at kunne gøre noget ved de kognitive problemer
er naturligvis at erkende dem, og her kan en børneneuropsykologisk
undersøgelse være en stor hjælp. På den måde
får man kortlagt barnets specifikke vanskeligheder og ressourcer,
og derefter kan man arbejde videre med en målrettet plan.
I nogle tilfælde kan undersøgelsen, og den videre rådgivning
til forældre, institution eller skole, søges og bevilges gennem
VISO, der er en gratis, landsdækkende specialrådgivning. Det
kan du læse mere om på: www.servicestyrelsen.dk ●
Spastikeren 3/2010
9