Ny landsformand ser fremad En hverdag uden overblik Nej tak til ...

gepladsen, svømmebassinet og turen på
pony og masser af is til dessert! Opholdet
var et dejligt og befriende afbræk fra
hverdagen, og vi håber, vi får mulighed
for at deltage igen.
Mary og Jakob Nielsen,
forældre til tvillingerne Isabella og
Eva Mai (cp) på 2 år.
Konceptet er helt genialt
Det var egentlig en tilfældighed, at vi
kom på Slap’a weekend første gang for
8 år siden, for titlen lyder lidt kedelig,
og hvem tror på, at de kan slappe af,
når børnene er med? Det var et ønske
om at møde ligestillede - andre børn,
som vores søn kan spejle sig i, og andre
forældre som vi kunne tale med.
I dag færdes vores søn hjemmevant
på feriecenteret, hvilket han egentlig
gjorde helt fra starten - uvant noget
andet vi nogensinde havde prøvet. Der
er plads til alle på feriecenteret, og
der er ingen - hverken andre gæster,
personalet eller ejerne - der ser skævt
til de ”ulykker”, man måtte lave. Som
forældre er det en stor frihed, at man
kan slække lidt på overvågningen og
Tobias og Mia er klar til en af de altid populære hestevognsture.
Tvillingerne Eva Mai og Isabella skulle prøve det hele - også en tur på hesteryg.
give sig tid sammen med andre forældre.
Vi har fundet en række forældre, der
mere eller mindre er i samme situation
som os, som vi kan tale med, hvor man
kan spørge og få svar, og hvor man kan
dele ud af egne erfaringer, og hvor man
ikke skal forsvare, at man ikke altid har
overskud, og hvor snakken går lystig
trods små uheld og forstyrrelser. Noget
som andre steder kan få folk til at hæve
et øjenbryn - det gør man ikke her - her
hjælper man hinanden.
Selve konceptet er helt genialt. Man
skal blot passe de meget fleksible spisetider.
Traditionen med hestevognskørsel
i al slags vejr er også helt genial. Vi
observerer nye ting hvert år, og historierne
fra kusken ændrer sig også, hvilket
blot gør turen endnu mere spændende!
- og så det, at turen ikke foregår ved 80
km/t, men i et tempo vi byboer sjældent
befinder os i - det er genialt.
Ud over ligestillede, dem med små
(nu halvstore) børn, så er der også tid
til en snak med dem, der laver foreningsarbejde
i Spastikerforeningen
og med voksne spastikere, som også
har meget erfaring at give videre. Som
forældre er det også en glæde at se de
halvstore børn deltage uden forældre,
men nu med hjælpere - og som det ser
ud fra vores stol - med stort udbytte.
Det betyder, at man som forældre kan
Spastikeren 3/2010
47
>>