Høst – Guds gaver - Børn & Engle / Folkekirkens Skoletjeneste i ...

Perioden efter reformationen var kendetegnet ved en stigende eksport af landbrugsvarer og kvæg,
som betød en øget velstand, primært for godsejerne, kongen og adelen.
1750 – 1840 Landboreformerne
1700 og 1800 tallet er kendetegnet ved en lang række landboreformer. De skabte grundlaget for det
moderne landbrug og landbosamfund. Det landskab vi kender i dag, hvor gårdene ligger spredt i
landskabet stammer fra landboreformernes tid og er enestående for Danmark. I Europa finder man
stadig mange steder den traditionelle landsby, hvor gårdene ligger samlet med marker rundt om.
I 1750’erne begyndte mange bønder at købe deres gårde til selveje, i stedet for at være fæstere
under godsejeren.
Den mest markante landbolov var udskiftningen fra 1758. Det foregik ved, at bymarkens jorder blev
opmålt af en landmåler, så man helt præcist kunne fordele byens marker. Derefter lagde man en
plan for fordelingen af jorderne og hvilke gårde der skulle flyttes ud fra landsbyen og placeres på
sine jorder. Det var op til ejerne af gårdene, at godkende og vedtage planen.
Hvis landsbyen ikke var ret stor valgte man en såkaldt stjerne udskiftning, således at gårdene blev
liggende i landsbyen og markerne strålede ud derfra.
1788 blev stavnsbåndet ophævet, d.v.s. at udskrivningen af soldater blev frataget godsejeren og
henlagt under staten.
1700 tallet blev også tiden, hvor nye afgrøder blev indført, kartofler, kløver, hør og raps.
1800
Fra 1830’erne kom landbruget ind i en stabil periode og eksporten til udlandet øgedes.
Landbrugsredskaberne blev forbedret, da den begyndende jernindustri forsynede landbruget med
plove, rensemaskiner og tærskeværker.
I 1880’erne brød andelsbevægelsen for alvor igennem. Andelsbevægelsens principper bestod i at
landmændene sluttede sig sammen for selv at styre økonomiske anliggender gennem en
demokratisk valgt ledelse. De mest kendte andelsselskaber er Brugsen, andelsmejerierne og
andelsslagterierne. Andelsbevægelsen betød, at de små landmænd og husmænd kunne få et bedre
økonomisk udbytte af deres produktion.
For livet på landet og for landmændene kom Grundtvig til at have stor betydning. Hans idéer om
folkets aktive deltagelse i samfundslivet og udformningen af folkehøjskolerne tiltrak især
landboungdommen og havde stor indflydelse på oprettelsen af landboforeninger og
landbrugsskoler. Mange af landbrugets ledende skikkelser havde således tilknytning til
højskolebevægelsen.
1900
De første år af 1. verdenskrig førte til øgede indtægter og forbedrede levevilkår for landmændene,
fordi Danmark var neutralt og kunne sælge til begge de krigsførende parter. Sidst i krigen førte
manglende tilførsel af råstoffer dog til et fald i produktionen. Landbrugsproduktionen kom hurtigt
op i niveau igen efter krigen og voksede i den sidste halvdel af 20’erne.
Det store krak på New Yorks børs i 1929 nåede også til Danmark, hvor priserne på landbrugsvarer
faldt til omkring det halve og mange landmænd måtte gå på tvangsauktion. Først i slutningen af
30’erne var krisen nogenlunde overvundet for det danske landbrug.
13