Høst – Guds gaver - Børn & Engle / Folkekirkens Skoletjeneste i ...

2.2.1 N.F.S. Grundtvig (1783 – 1872)
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig har formentlig verdensrekorden i at skrive
salmer!!! I alt skrev han over 1400 salmer, hvoraf de 1000 er originale salmer fra
hans egen hånd og de sidste 400 er bearbejdede oversættelser fra andre sprog.
Grundtvig var i det hele taget en utrolig produktiv forfatter, hvis forfatterskab
spænder lige fra historieskrivning, nordisk mytologi, poesi- og salmedigtning til
bøger om teologi og skolevæsen m.m..
Samlingen af Grundtvigs skrifter på Det kongelige Bibliotek i København er bogstaveligt talt så
omfattende, at man i praksis ville have svært ved at kunne nå at læse det hele, hvis man forsøgte.
Grundtvig skrev i perioder af sit liv nemlig stort set uafbrudt døgnet rundt. En historie fortæller, at
når han var ved at falde i søvn under sit arbejde sent om natten, bad han sin kone, Asta, om at
komme med et fad iskoldt vand, som han kunne sætte sine fødder i for at holde sig vågen!!! – Der
er altså ikke nogen god undskyldning for ikke at lave sine lektier, når man først har hørt om
Grundtvig...
Grundtvig blev født i 1783 i Udby Præstegård på Sydsjælland, hvor hans far var præst. Dengang var
præstegårdene på landet også bondegårde, som præsten skulle leve af. Grundtvigs far var derfor
udover at være præst også landmand.
Grundtvig har som barn således været vidne til
livets- og naturens rytme på landet. En påvirkning,
der tydeligt skinner igennem i hans
salmeproduktion og poetiske digtning. Minderne
fra barndommens land kan man blandt andet læse
om i det store digt om ”Udby Have”, hvor
Grundtvig eksempelvis fortæller om, hvordan han
legede under havens kæmpeskræpper, som stadig
kan findes i haven den dag i dag.
(NB: Læg i øvrigt mærke til de imponerende
brændestabler på billedet.)
Udover naturen, nød Grundtvig i sine barndomsår godt af en gammel barnepiges viser og
fortællinger, som var en evig kilde til forståelse af almuens historie og livsvilkår. Han lærte tidligt at
læse og viste stor interesse for det historiske – en interesse der fulgte ham hele livet igennem.
Som ni-årig blev Grundtvig sendt til Jylland, hvor familiens tidligere huslærer, præsten i Thyregod,
skulle forberede ham på Latinskolen i Aarhus. Grundtvig blev student i år 1800 og tog tre år efter
teologisk embedseksamen.
I 1805-08 var Grundtvig huslærer på Egeløkke på Langeland, men han forelskede sig her i husets
frue Constance Steensen de Leth og oplevede i den forbindelse en stor personlig krise. Krisen
medførte en poetisk vækkelse hos Grundtvig og han kastede sig i den peiode over den nordiske
mytologi.
Efter et større sammenbrud i 1810, hvor gode venner bragte Grundtvig hjem til Udby, vendte han
tilbage til barndommens præstegård i 1811 for at blive kapellan for sin far. I perioden som kapellan
udviklede Grundtvig sit eget undervisningsmateriale og det var i disse år, at hans skoletanker tog
form.
Kort fortalt gjorde Grundtvig sig til talsmand for ”skolen for livet” i modsætning til den ”sorte
skole”, som han havde mødt på latinskolen. Udgangspunktet for læring var altså oplysning – en
grundtanke, som også blev videreført til højskoletanken om almuens oplysning.
21