Høst – Guds gaver - Børn & Engle / Folkekirkens Skoletjeneste i ...

kaldt ”havre-kælling” og hende, der bandt rugneget blev kaldt ”rug-kælling” osv. Udover øgenavnet
var der også ifølge folkeovertroen forskellige kedelige følger ved at binde det sidste neg. Pigen
kunne risikere at få en uheldig skæbne som f.eks.,
at blive gift med en gammel mand eller dø ugift
eller blive tidlig enke eller få et uægte barn inden
næste høst.
Hvis man var rigtig heldig kunne det være, at der
var en gammel kone, som forbarmede sig og bandt
det sidste neg, hun risikerede ikke at få en gammel
ægtemand, for hun havde allerede ”Den gamle”
derhjemme.
Når det sidste neg var kørt ind på gården, blev det
fejret med et stort gilde, hvor neget nogle steder blev behandlet som en person, der var med til
gildet. Det sidste neg blev personificeringen af det indhøstede. Nogle steder blev det sidste neg sat
ud til fuglene i gården, på Falster tilhørte det ”Goen” og Bornholm, de underjordiskes konge.
Tanken var, at man ikke skulle ribbe naturen totalt, men lade noget tilbage for at bevare den
frugtbarhed, som man var så afhængig af. Samme tankegang som man finder i bibelen, hvor der i
Moselovene er påbud om at lade noget af kornet tilbage på marken.
Ved Struenses kalenderreform i 1770 blev Mikkelsdag afskaffet som helligdag. Efter reformationen
brød man sig ikke længere om helgener og de legender, der hørte til dem og dagen blev omdøbt til
Alle Engles Dag, men blev stadig fejret som en høstfest.
Fejringen af høsten ved en særlig høstgudstjeneste sker stadig i landets kirker og endda med nogle
af de samme traditioner, som i gamle dage. Kirken
pyntes med neg og efterårsblomster og der er
processioner, hvor oftest børn bærer frugter,
grøntsager og andre afgrøder ind i kirken.
En anden gammel tradition til høstgudstjenesten er
”offergang”, hvor man lægger penge til de fattige,
nødlidende eller andre gode formål i en kurv på
alteret.
I de store byer er der i dag ikke en eneste gård og
derfor er høstgudstjenesten blevet en slags årlig
takkegudstjeneste til Gud, for livet, løn og daglig mad. Nogen steder bærer børnene derfor sammen
med frugt og grøntsager, forskellige ting ind fra den lokale købmand, som f.eks. rugbrød, flasker
med saft, pålægschokolade og havregryn!
19