Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
- Det gør jeg da også, men jeg er bare ikke så sulten.
- Nå, du kan måske ikke lide det? Er det fordi jeg har lavet det af lam?
- Af lam? Nej jeg er ikke så vild med lam lige i øjeblikket. Da Lily
sagde ordet lam var der definitivt lukket og slukket, og Per Leif lagde
opgivende kniv og gaffel fra sig.
Da han var kommet i seng og Lily var faldet i søvn, stod han op igen.
Han gik ud i gangen hvor han stadig havde en flaske whisky stående
tilbage, bag den lille kommode. Han fandt flasken frem og stod lidt
med den i hånden, mens han fraværende lod blikket hvile på etiketten.
Gennem døren ud til gangen kunne han høre et ungt par der talte
fortroligt nede i trappeopgangen, og kort efter en dør der smækkede.
Derefter var der dyb stilhed.
Han følte sig ene, desperat og træng op i en krog. De problemer han
kæmpede med kunne han af gode grunde ikke indvie andre i, og det
var meget svært i længden, at være uden nogen fortrolig i en situation,
der krævede så meget af hans psyke. Nok havde han måske visse
karakterafvigende træk, men helt sociopat var han dog heller ikke.
Han var godt klar over, at der var ting i hans liv han burde have gjort
anderledes, og situationer hvor han havde svigtet til fordel for egen
vinding. Men de ting der var sket var sket, og det var bare ikke muligt
at spole tiden tilbage, og så starte på en frisk med at gøre det rigtige
hver gang. Og hvad var det rigtige i grunden? Masser af faktorer, som
man måske først kunne kende når det var for sent, kunne jo være
afgørende for om noget var rigtigt eller forkert. Og hvad med alle de
elementer man ikke selv er herre over? Genetisk arv, familie og
opdragelse, gode og dårlige venner, skole og lærere, sociale
betingelser o.s.v. o.s.v.