Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
det fjerne se en 5-6 større landbrugsejendomme og nogle få
vindmøller, der lå i vestlig retning. Til nærmeste nabo var der vel
omkring 300meter, eller i hvert fald betydeligt længere end man
sådant umiddelbart, selv som landmand, kunne spytte.
Hvad fanden skulle ide´en være med, at bygge noget som helst til det
gamle lort. Tænkte Per Leif umiddelbart, da de kørte op foran huset.
Så kunne man lige så godt beklæde Rubjerg Knude med bladguld,
eller bygge en firsporet højbro imellem Hornbæk og Anholdt. De steg
ud af bilen og gik hen mod hoveddøren. Umiddelbart så det ikke ud til
at der var andre yderdøre, så uanset hvor tarvelig den måtte være,
ville den under alle omstændigheder have status af hoveddør. På
væggen ved siden af døren hang et noget hjælpeløst skilt med
navnet ”Hyggebo”. Det måtte vel være husets navn, selv om det ikke
virkede som noget indlysende ide´ at kalde stedet lige netop det.
- Hej. Lød det pludselig bag dem. En lyshåret kvinde i midten af
tredverne var pludselig dukket op.
Hvor pokker kom hun fra? Tænkte Per Leif. Hun måtte være dukket
frem bag hushjørnet mens de var koncentreret om hoveddøren. Hun
sprang ind foran dem og åbnede døren. Tog sine gummistøvler af og
stillede dem i entreen.
- Hej, jeg hedder Per Leif. Sagde Per Leif høfligt til Lone. Til sig selv
sagde han, at nu var de godt nok kommet langt ud på landet.
- Lone, jeg er Jørgens kæreste eller kone. De gav hinanden hånden og
hilste pænt. Og Per Leif spekulerede lidt over, om hun var det ene
eller det andet i forhold til Jørgen. Ja hun kunne måske også være
både kæreste og kone på samme tid, eller hvem ved? Måske noget
helt tredje, hvad så end det skulle være.