Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
- Politiet var længe på jagt efter den, men de fandt den aldrig, hold
kæft hvor ville jeg godt vide hvor den blev af. Per Leif havde for
længst fået nok af Jørgen og emnet diamantring, men var tvunget til at
falde ind i konversationen.
- Ja det kunne være spændende at vide. Supplerede han.
- Der er jo nok en pænt stor dusør, tror du ikke? Spurgte Jørgen.
- Jo det er der nok. Var Per Leifs matte svar.
- Nå tag nu noget at drikke gamle ven. Jørgen skænkede rundhåndet
op af sin billige gin. For saten hvor det smager forfærdeligt tænkte
Per Leif. Og egentlig burde det vel aldrig være havnet i fri handel,
men være hældt direkte i kloakken i stedet for på flasker. Per Leif
drak dog troskyldigt, dels fordi han ikke turde andet og dels fordi han
havde hårdt brug for den beroligende virkning spiritussen trods alt
kunne give ham lige netop nu. Så måtte han abstrahere fra den alt
andet end behagelige smag af sur pis og billig parfume.
Måske ville det have været noget mere smart at holde sig ædru, men
Per Leif var kommet til den konklusion, at lige her og nu kunne han
alligevel ikke gøre noget, så fanden være med det. Omsider tog
Jørgen af sted og Per Leif kunne slappe lidt af igen.
Han gik ud på badeværelset og gjorde sig klar til at gå i seng. Pissede
af, børstede tænder og så sig selv i spejlet. Den senere tids uønskede
samvær med Jørgen havde sat sig sine spor, og han var begyndt at se
uoplagt og bleg ud.
Denne nat faldt han hurtigt i søvn, men ved fem tiden vågnede han
brat op af et mareridt.
Han drømte at han stod på toppen af en meget høj stige, og neden for
stod Jørgen og ruskede i den med den højre hånd, mens han med den
venstre trak en kompostkværn frem og tilbage. Hele tiden råbende: