Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
- Nu stopper du Michael, vi har ikke generet dig og jeg aner ikke hvad
det er du vil.
- Ved du hvad Per Leif, i mere end tyve år har jeg måttet leve med
bæskubbere, tæsk og dårlig mad. Jeg har været offer for ydmygelser i
en grad så du tror det er løgn. Så skal du faneme ikke komme her og
sige til mig, at jeg skal stoppe med noget som helst. Michael var ved
at køre sig selv op, og Per Leif anede ikke sine levende råd, om
hvordan han skulle snakke ham ned på jorden igen.
- Jeg aner ikke hvad du fabler om. Sagde Per Leif i et meget vagt
tonefald.
- Hold så kæft Per Leif. Det er din skyld mit liv er blevet ødelagt.
Michael var tydeligvis ved at blive mere og mere dæmoniseret og trak
nu, med et på en gang triumferende og desperat blik i øjnene en
foldekniv frem fra sin frakkelomme. Der lød et skarpt klik i det
knivbladet sprang frem, som en torpedo der varslede død og
undergang.
Både Per Leif og Lily rykkede i det samme skræmte tilbage ved synet
af kniven.
Det dryppede ned af Per Leifs ene bukseben, og en umiskendelig lugt
af varm tis bredte sig i rummet.
- Hvad fanden er der med dig? Kan du ikke holde på vandet i
hyggeligt samvær, eller du lider måske af inkontinens?
- Her, tape hendes ben og arme sammen.
Han smed en rulle grå gaffatape, som han ligeledes havde haft i
lommen, over til Per Leif, der famlende forsøgte at gribe den. Det var
som at få et vuggestuebarn til at gribe et projektil mellem tænderne,
og gaffatapen klaskede ind i Per Leifs hænder og endte mod væggen
til soveværelset med en dump lyd.