Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
så i dag hvid. Mal det hele hvidt og forsøg endelig ikke med noget der
kunne virke bare en lille smule organisk eller levende. Det er ikke
fordi jeg generelt har noget imod hvidt, som jeg da synes er
fremragende i en lang række sammenhænge, men det er sku´ ikke
nogen særlig visionær farve, ligesom et rum, eller byggeri, med ene
rette linjer og glatte flader ikke er det. Jeg er udmærket klar over, at
måske mere end 90 % af alle danske hjem (som så hermed kan føle
sig fornærmede) er totalt domineret af hvidt. OK, det forstår jeg
sådant set godt. Hvordan kan det være anderledes, når alle fyrtårne
indenfor bolig og byggeri lyser i den retning? Netop det at disse
trendsættende hundeførere, uden dybere respekt for andet end deres
egen magelighed, pisser sneen af med deres ureflekterede
konventioner, er jo nok hovedårsagen til, at der opstår disse
metastaser af den ene eller anden kollektive bevidsthed, som alle så
derefter bare, mere eller mindre frivilligt, retter sig ind efter. Det
samme gælder for øvrigt også indenfor politik, underholdning,
samfund, mode, livsstil, og en lang række andre områder i livet, hvor
den journalistiske Limbo dans med: ”how low can you go?” mere og
mere får lov at sætte dagsordenen for både samfundet og den enkelte.
Farver og former er, ligesom åndelig bevidsthed, ikke ligegyldige
størrelser, og her er det altså vigtigt at tilstræbe en vis kvalitet og
vovemod, både privat og i det offentlige rum.
Som formentlig bekendt er lobotomi (eller det hvide snit) et operativt
indgreb i hjernen, der fører til apati og kontrolleret adfærd. Lad os
undgå det mest muligt, og slip i stedet det ”fanden i voldske” løs.
Flertallet vil måske ikke kunne lide det lige her og nu, men med tiden
vil det være det, der kommer til at sætte nye standarder. Og lad os så