Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
imod ham. Jørgen var en tidsindstillet bombe som lå og tikkede i Per
Leifs bukselomme, og fik han den ikke demonteret hurtigst muligt,
var det ikke godt at vide hvornår den kunne springe ham i luften.
Per Leif kunne ikke finde ro. Nu havde han tømt whiskyflasken,
været på værtshus og ligget søvnløs i sengen i over en time, og
ligesom sidste nat stod han nu op igen og gik ind i stuen for på en
eller anden måde at falde lidt til ro.
- Per Leif, hvorfor sidder du her og sover?
- Det er fordi jeg ikke kan sove.
- Hvad mener du, du sidder sku´ da her og sover.
- Jeg kunne ikke sove i nat, det er det jeg mener.
- Kom nu og få noget morgenmad. Hun havde dækket et morgenbord
med både blødkogte æg, toastbrød og ost.
- Det ser lækkert ud skat. Det var ikke fordi han var i det kærlige
hjørne, men det så faktisk lækkert ud, og det at sige skat var vel det
mindste han kunne gøre.
Han kom af sted på arbejde til tiden og de næste par dage hørte han
ikke noget til Jørgen. Det var helt rart, og et previlegie på linje med
det frirum, der følger lige efter at man har haft holdt hovedet under
kold vand under et brutalt og kynisk forhør.
Jørgen kommer på besøg
Intet godt varer evigt, og fredag aften efter en ellers rolig uge, hvor
hjerterytmen var faldet nogenlunde til ro, ringede telefonen.
- Ja hallo. Per Leif var holdt op med at sige sit navn når tog sin
telefon, men det narrede ikke Jørgen.
- Hej Per Leif, jeg kan se at du er hjemme, så jeg kommer lige op. Et
par minutter efter ringede det på døren, og Per Leif lukkede