Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
– Det er den rude på toilettet du ved, men det er sku´ ikke til at se om
vedkommende har haft vinduet lukket op eller hvad.
- Så vidt jeg kan se er der ikke fjernet noget.
- Ja men, hvad siger politiet? Spurgte Per Leif.
- De siger ikke noget.
- Hvad mener du?
- Ja de siger ikke noget, for jeg har ikke anmeldt det.
- Hvorfor fanden har du ikke det?
- Ja, det ser jo ikke ud til at der er fjernet noget, så jeg syntes ikke det
var ulejligheden værd.
- Den slags skal sku´ da anmeldes Asger. Insisterede Per Leif.
- Ja, du har nok ret. Vi ringer til politiet i morgen.
- Ja, det synes jeg bestemt at vi skal gøre. Per Leif ville hermed sætte
punktum for den snak, men Asger selv var langt fra færdig med emnet
og fortsatte:
- For resten, nu vi taler om matteret glas.
- Vi taler sku´ da ikke om matteret glas. Konstaterede Per Leif
nøgternt.
- Jo da, den rude på toilettet, som er blevet smadret. Asger forsøgte at
holde fast i interessefeltet om den smadrede rude.
- Nå ja, den kan vi da godt snakke lidt mere om, hvis du synes det.
Lød det ironisk fra Per Leif. Samtidig stoppede Jette og Lily deres
interne pludren om mad og børn, og de rettede nu deres
opmærksomheden på samtalen mellem de to kompagnoner.
- Jeg har for resten lavet et digt om matteret glas. Per Leif var netop
ved at tage en slurk af den udmærkede rødvin, men fik den galt i
halsen, da han hørte Asger sige: at han havde skrevet et digt om
matteret glas. Jette fniste og Lily gav sig til at grine.