Black Out, Leo Ray Eriksen. - Black Out / Af

Black Out, Leo Ray Eriksen.
med menneske og mur i hellig konfrontation, randt et gammelt udtryk
Per Leif i hu, og han kunne ikke undlade at kommentere det de så.
- Hvis du slår hovedet mod en mur og der lyder en hul lyd, så behøver
det ikke at betyde at det er muren der er hul. Michael fulgte
umiddelbart op med sin kommentar.
- Ja og hvis du bliver ved med at banke hovedet imod muren længe
nok, kan du næsten ikke undgå at komme til at græde.
- Ja for helvede, og hvis det er meningen med livet, så kan man sku´
da lige så godt tilbringe tilværelsen i et fængsel, eller måske på en
lukket afdeling på et sindssygehospital. Supplerede Jørgen. Han
havde ikke selv direkte erfaring med nogen af delene, men skulle han
finde på at stå sådant foran en hvilken som helst mur derhjemme, ville
han helt sikkert ganske automatisk finde ud af, hvordan den sidste
form for anbringelse ville føles.
Sådant set var det egentlig kun myndighedernes overbærenhed, der
var skyld i at han endnu ikke havde erfaring med den første form for
indespærring. To gange havde han haft mindre sammenstød med
ordensmagten i Danmark. Ikke noget alvorligt, og begge gange med
tiltalefrafald, men alligevel. De fleste i klassen var bekendte med
Jørgens fejltrin, og det havde bevirket at han havde fået et lidt dårligt
ry, som en man skulle passe på. Hermed var han også gået hen og
blevet noget af en outsider der gik sine egne veje. Hvor det så end
måtte føre ham hen.
Politiafhøringen
Det var ved at være sidst på eftermiddagen, da de af snoede veje
vendte tilbage til hotellet. Luften var varm og klam og alle trængte til
et bad for at blive friskede op igen. Da de kom ind i receptionen, blev