Førstehjælp i Omsorg - Humlegården - Struer Kommune
Førstehjælp i Omsorg - Humlegården - Struer Kommune
Førstehjælp i Omsorg - Humlegården - Struer Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Idéer for Livet-konsulenten<br />
- at få lov til at overvære førstehjælpsundervisningen og opleve børnenes engagement og deres<br />
færdigheder i emnet var en stor oplevelse!<br />
Journalisten<br />
Børnene i <strong>Humlegården</strong> giver ”krammeplastre”, hvis kammeraterne bliver mobbet. Og når et barn<br />
slår sig, hjælper kammeraterne det ind på ”skadestuen” - et hjørne af entreen med et førstehjælpsskab<br />
i børnehøjde – og forbinder og trøster den uheldige. <strong>Førstehjælp</strong>en giver børnene<br />
deres naturlige omsorg tilbage, mener pædagogerne.<br />
HISTORIEN BAG<br />
Hvordan var det nu dette projekt egentlig startede?<br />
I efteråret 1997 var tre pædagoger fra ”<strong>Humlegården</strong>” taget af sted<br />
på et almindeligt seks timers førstehjælpskursus. I flere år havde vi på<br />
personaleweekender diskuteret institutionens pædagogik og hvad vi<br />
ville med børnene og med institutionen. Her stødte vi hele tiden ind i<br />
spørgsmålet, om vi nu var rustet til, at kunne takle både rifter og større<br />
skrammer og andre skader på børnene i institutionen.<br />
Dette skete samtidig med, at vi arbejdede på at udvide institutionen, og vi ønskede<br />
noget utraditionelt og anderledes, nemlig at få en busbørnehave tilknyttet. Sådan slog vi<br />
to fluer med et smæk:<br />
Der blev arrangeret et 14 timers kursus i udvidet førstehjælp og dermed var nogle af institutionens<br />
medarbejdere rustet til at kunne tage det store kørekort til bussen.<br />
Bussen fik vi ikke, – men i dag er alle enige om, at vi fik noget bedre…!<br />
Personaleweekend<br />
I foråret 1998 tog personalet af sted på weekend med indholdet <strong>Førstehjælp</strong>. Vi lavede bl. a. forskellige<br />
gruppeøvelser og de foregik på følgende måde:<br />
3 personer blev sendt udenfor og der blev iscenesat et uheld.<br />
I undervisningslokalet var den tilskadekomne og en ”stresser”, altså en person som enten agerede pårørende<br />
eller en som havde fundet den tilskadekomne og havde fået et chok. Nu var opgaven at komme<br />
hurtigt i gang med at yde førstehjælp og finde ud af hvordan de skulle tage sig af situationen.<br />
Her blev den første spire blev sået, – for hvad var det vi havde oplevet?<br />
Til trods for at pædagogerne jo er vant til at røre ved og trøste børnene, var det en hel anden<br />
situation at skulle komme så tæt på en kollega. Måske var det en form for berøringsangst - men<br />
den var grænseoverskridende!<br />
– Vi oplevede en lettere forfjamskelse og en usikkerhed… – Åh, – kan jeg nu det?<br />
…men vi oplevede også team-arbejde i praksis:<br />
Hvem koordinerede? – Hvem tog føringen?<br />
Hvem viste størst mulig omsorg – Og hvordan blev det fordelt?<br />
At skulle røre hinanden…….<br />
Jeg tør røre dig – Jeg kan tage vare på dig<br />
Er det altid nemt?<br />
5