Sygelønsog

More documents

Recommendations

Info

Museet besøges af både voksne og børn. bogbinderi. Herunder også andre trykformer som f.eks. stentryk og kobbertryk. - De kommer her udelukkende af interesse for deres gamle fag. Mindst én dag om ugen er de her hver især. Enkelte kommer hver dag. Uden at få en krone for det, siger Ebbe Sørensen og tilføjer, at man sågar tager lærlinge ind. Kort efter indflytningen i de nuværende lokaler henvendte den 69-årige typograf Ejgil Pedersen sig og bad om at få en læreplads som maskinsætter. Det fik han. De pensionerede typografer dækker på skift en åbningstid, der løber fra mandag til fredag. Indtil videre er der lukket i weekenden, men det er planen på sigt også at holde åbent lørdag og søndag og på visse helligdage. Hvis ellers ønsket om at flytte til større lokaler snart går i opfyldelse. Venter på svar - Der er fyldt godt op her, og vi har meget mere på vej, som vi kan sætte ind, når vi får mere plads. Lige nu går vi og venter på svar fra Viborg Kommune, om man vil hjælpe os både med større lokaler og tilskud til husleje. Som det eneste grafiske museum Vi vil skildre og levendegøre bogtrykkunstens mere end 500 år gamle historie, traditioner og håndværksmæssige færdigheder. herhjemme, der ikke har til huse i en kommunal bygning, skal vi selv skaffe en del af pengene til udgifter som el og varme. Vi har beskrevet vores ønsker for fremtiden i en synopsis til kommunen og er blevet lovet et svar på, hvad man kan tilbyde os, her i juni. I øjeblikket råder vi over 350 kvm. plus et fjernlager, hvor vi har 18 meter bøger stående. Vores behov er 1.000 kvm., hvor vi kan samle det hele og får mulighed for at lave bibliotek, som også skal bruges til udstillinger, foredrag, undervisning og filmfremvisning. Bymæssigt beliggende, gamle fabriksbygninger vil være ideelt, understreger Ebbe Sørensen. n Fra Hillerød til Vejrumbro I 1998 forlod Ebbe og Gurli Sørensen (hans kone og Danmarks eneste kvindelige maskinsætter) Hillerød for at flytte til landsbyen Vejrumbro uden for Viborg. Han havde en uddannelse som hånd- og maskinsætter på Frederiksborg Amts Avis og et mangeårigt virke som maskinsætter-reparatør i firmaet Th. Andersen & Nielsen, som han overtog i 1969, med sig i bagagen. De sidste 28 år var han stort set den eneste i Danmark, som reparerede sættemaskiner. - Derigennem fik jeg føling med alt, der rørte sig om specielt sættemaskiner i Danmark og for en stor del også i udlandet. Det bevirkede, at jeg var kendt af og kendte til de fleste større bogtrykkerier, hvilket har gjort det nemt at ringe rundt og fortælle, at vi ville starte et museum, siger Ebbe Sørensen. »Vi« er ham selv og den viborgensiske typograf og maskinsætter på bl.a. Skive Venstreblad, Viborg Stifts Folkeblad og Nørhaven Bogtrykkeri, Egon Julian Christensen, som var den første kollega, han løb ind i efter flytningen til det midtjyske. Året var 2005. Hvorfor ikke starte et museum? - Egon kontaktede mig en dag og fortalte, at bygningen, hvor Viborg Stifts Folkeblad havde haft til huse i mange år, var ved at blive ryddet, og at der stod en sættemaskine, en korrekturpresse, en sættereol og flere andre småting tilbage. Hvorfor ikke få fat i det hele og starte et museum, spurgte Egon, og dermed var tanken om et bogtrykmuseum i Viborg født. Vi fik lov til at overtage maskinerne fra Viborg Stifts Folkeblad, og derefter gik det slag i slag med at finde gamle maskiner, samtidig med at vi begyndte at se os om efter egnede lokaler, fortæller Ebbe Sørensen. Maskinerne blev kørt til Bruunshaab Papfabrik, hvor Ebbe Sørensen og Egon Julian Christensen havde fået stillet i udsigt, at de kunne indrette deres museum. En Eickhoff-trykpresse model 00 C med pindeudlægning blev indføjet i samlingen i 2006. Med stiftelsen af »støtteforeningen« Sortekunstens Venner i 2008 fik museumsplanerne endnu et skub i den rigtige retning, men samtidig hermed kom der besked om, at man alligevel ikke kunne få til huse på papfabrikken. 10 grafisk fremtid · juli 2013
Der skulle gå yderligere tre år, før der kom et lejemål i stand. På Gl. Århusvej i den sydlige del af Viborg. Maskiner rullede ind I mellemtiden blev maskiner til museet ved med at rulle ind. Fra hele landet. Fra bogtrykkere, bogbindere, aviser og andre museer. Bl.a. også fra Grafiska Museet i Helsingborg i Sverige, hvilket skete i forbindelse med, at Ebbe Sørensen og en sættemaskine »gik til filmen«. Rygtet om museumsplanerne ilede landet rundt, og der kom mange henvendelser om donering af udstyr. Samlingen voksede med bogbinderudstyr, en sættereol, en tjekkoslovakisk Grafo Press vingeautomat, sats reoler, reoler med nedstikningsskrifter, reol til opbevaring af sats (en såkaldt skibsreol), tre Ludlow-anlæg (maskiner til støbning af overskrifter), en Korrex korrekturpresse, en Intertype fotosætter og masser af reservedele, to halve sættemaskiner, to Intertype C 4 sættemaskiner, en smelteovn og meget mere. - Alle disse maskiner blev opbevaret hos mine naboer i Vejrumbro. Men nu var der ved at være fuldt hus, og det var en stor lettelse at flytte ind på Gl. Århusvej, siger Ebbe Sørensen, der sammen med Egon Julian Christensen gik i gang med at indrette museet og få maskinerne renset og smurt, så de kunne komme til at køre igen. I starten helt alene to, men efter kort tid begyndte andre gamle kolleger at dukke op og melde sig under museets faner. Et virkeligt klenodie Også tilstrømningen af maskiner og udstyr fortsatte. To vingeautomater, en Eickhoff trykpresse, en håndbetjent papirskæremaskine, forskellige småmaskiner til færdiggørelse af tryksager, en del papir, 142 sættemaskinskrifter i magasin plus 12 skrifter på bakker, flere nedstikningsreoler med håndskrifter, flere store satsreoler med skrifter, et helt ton bly til sættemaskinerne, en trædedigel, en garn-heftemaskine, en papsaks, en prøvetrykpresse osv., osv. I marts samme år (2011) dukkede et Helt fra starten har vi fået lutter positive reaktioner på vores planer, og interessen for museet er vokset lynhurtigt. virkeligt klenodie op. En Typograph sættemaskine, der omkring 1902 var blevet taget i bytte hos Linotype i Sverige. Senere blev den flyttet til Heidelbergs kontor i København (Heidelberg havde i mellemtiden overtaget Linotype), men nu ville man ikke længere have den stående. Også tæt på klenodieklasse var det komplette Monotype-anlæg, som gjorde Typographen følgeskab kort efter, og som består af både en indskrivnings- og en støbemaskine, en såkaldt Sypercaster, der også kan bruges til skriftstøbning af enkeltbogstaver til sættekassen. Alt sammen ren nostalgi for pensionerede typografer. Men dog ikke mere nostalgi end at man kan sætte sig hen En del af »aktivisterne« linet op. Bageste række f.v.: Orla Frederiksen, Søren Bo Nielsen, Bent Menander, Egon Julian Christensen og Hans Peter Hauritz Jørgensen. Forreste række f.v.: Ejgil Pedersen, Nils Christensen, Mogens Rueholm, Gurli Sørensen, Ebbe Sørensen og Ole G. Andersen. grafisk fremtid · juli 2013 11
Page 1 and 2: 2 Juli 2013 Læs beretninger fra Da
Page 3 and 4: konica minoltas digital1234 - Mulig
Page 5 and 6: Nye skærpede kriterier for svanem
Page 7 and 8: Siden sidst... Af Mogens Darhauge,
Page 9: Et komplet Monotype-anlæg med båd
Page 13 and 14: tre Intertype C4 - alle forsynet me
Page 15 and 16: det blive svært for os at overleve
Page 17 and 18: ejendom været omtalt. Vi har mått
Page 19 and 20: »Af årsager hertil må specielt h
Page 21 and 22: Sygeløns- og Barselsordningen til
Page 23 and 24: Ligesom den grafiske branche og De
Page 25 and 26: I 2012 blev reklameafgiften udråbt
Page 27 and 28: Referat fra Danske Lokalavisers gen

Sygelønsog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?