You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Skibsbygning og søfart i vikingetid og tidlig middelalder<br />
– belyst gennem et nøglefund af vestnorsk oprindelse<br />
ANTON ENGLERT, VIKINGESKIBSMUSEET I ROSKILDE<br />
Programmet for Hyllestads<strong>seminar</strong>et 2005 indledtes med<br />
et udsagn af stor maritim relevans: "kvernstein til handkverner<br />
vart eksportert til omlag heile Nord- og Østersjøområdet.<br />
Åfjordsteinen var frå slutten av 900-talet og fram<br />
til ca. 1600 omlag einerådande som kvernstein i det gamle<br />
danske riket i Østersjøen." Irene Baug gjorde i sit foredrag<br />
opmærksom på fire forskellige udbredelsesregioner for<br />
kværnsten i Norden: Granatglimmerskifer fra Hyllestad,<br />
Basaltlava fra Rhinområdet, Sandsten frå Malung i Dalarna<br />
og Gnejs fra Lugnås i Västergötland. Af disse fire produktionssteder<br />
lå Hyllestad nærmest til havet. Og selvom<br />
Hyllestadsstenen stammer fra det nordvestligste produktionssted,<br />
så rækker dens udbredelse længst mod sydøst,<br />
hele vejen hen til den sydlige Østersøkyst. Åfjordstenens<br />
udbredelse dækker altså stort set de norske og danske farvande<br />
undtagen den jyske vestkyst, hvor der blev landet<br />
basaltkværnsten fra Rhinområdet. Det tyder på at kværnsten<br />
var en handelsvare, der fulgte de etablerede varestrømme<br />
til søs.<br />
KVÆRNSTEN SOM SKIBSLAST<br />
Med sin specifikke vægt af ca. 3 g/cm 3 var kværnsten en<br />
velkommen last på et sejlskib. Lagt i bunden af skibet,<br />
kunne denne handelsvare erstatte den stenballast, der ellers<br />
hørte til for at opretholde skibets stabilitet under skiftende<br />
vindstyrker, når lasten ikke var tungt nok. Den kunne godt<br />
kombineres med en let last af fx. tørfisk. At kværnstenen<br />
måtte stuves nederst i lasten, kan have ført til, at den er så<br />
lidt dokumenteret i samtidige rejseberetninger og billedkilder.<br />
I Bergens bylov fra 1276 bliver kværnsten behandlet<br />
som en pladskrævende handelsvare, der sammen med tømmer<br />
og skibe, der stod til salg, var fritaget fra den generelle<br />
bestemmelse at alle handelsvarer skulle stables på torvet.<br />
1 Som en ufordærvelig handelsvare med samtidig nytteværdi<br />
som ballast var kværnsten i princippet ikke bundet<br />
til at blive afleveret i en bestemt havn til en bestemt tid.<br />
Man kan derfor forestille sig den mulighed, at købmænd<br />
eller skippere valgte at føre kværnsten så længe med i lasten<br />
indtil de fik budt en god pris for dem, enkeltvis eller én<br />
gros.<br />
LASTSKIBE I NORDEN<br />
Det marinarkæologiske materiale viser, at der fra slutningen<br />
af 900-tallet udvikledes rene sejlskibe, dvs. formålsbyggede<br />
lastskibe i Norden. 2 Dermed var der skabt et egnet<br />
transportmiddel til eksport af kværnsten fra Åfjorden (via<br />
Bergen) videre over Skagerrak og Kattegat.<br />
For de danske farvande tegner sig følgende billede: 3<br />
igennem to århundreder byggedes der store lastskibe i nordisk<br />
klinkbygningsteknik. Disse skibe forenede en længde<br />
25
Change language