Sexologi temanummer seksualpolitikk rammeverk - Norsk forening ...

Recommendations

Info

SEKSUALPOLITIKK Den lokale politik i bolig, arbejde og skole. Når seksualpolitikken er udmøntet på forvaltningsniveau i regional og / eller kommunalt regi, er det tid at formulere den mere konkrete borgernære politik i bolig-, arbejds- og skoleregi udfra lokale muligheder og behov. Efterfølgende eksempel (ref.: 4) er en seksualpolitik udarbejdet i et samarbejde mellem yngre voksne borgere med et fysisk handicap og boligernes seksualvejleder / hjælpeperson. Etik: Vær opmærksom på, at når du arbejder med os beboere på Koglerne, kommer du dybt ind i vores intimsfære. Derfor er det vigtigt, at du arbejder med stor respekt og omtanke i ord, handling og kropssprog. Respekt for: Mit liv / mit hjem - husk at ringe på min dør Om jeg har lyst til at være social Hvad jeg vil med mit liv og min seksualitet Mig og min seksualitet - også hvis den afviger fra det, du kender Hvem jeg gerne vil snakke med af personalet At hjælpe mig med at kontakte en prostitueret Personalet skal være god til: At snakke med mig om følelser, kærlighed, tanker, ideer, drømme og seksualitet. At hjælpe når jeg har brug for det til f.eks. at kæle for mig selv og ønsker et seksuelt hjælpemiddel At hjælpe med indkøb af seksuelle hjælpemidler samt hjælpe med at gøre dem rene. At huske, at vores privatliv aldrig må indgå i samtaler. At støtte mig i at komme ud og møde andre mennesker At hjælpe mig med at besøge min kæreste, hvis jeg har brug for det At respektere den jeg har valgt til kæreste - også hvis det er samme køn Seksuelle overgreb: Jeg skal være ærlig og ikke opdigte / fortælle løgnehistorier, der går ud over andre Sex skal være godt Det er ok at sige nej, når jeg ikke vil sex Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil være med til Jeg gør ikke noget, jeg ikke kan lige Når sex er blevet til vold, får jeg hjælp til at kontakte politiet og jeg skifter ikke tøj eller går i bad Ovenstående politikker er udarbejdet på henholdsvis medarbejderniveau - medarbejder til medarbejder og borgerniveau i samarbejde med medarbejdere. En politik kan også udarbejdes af borgeren selv - f.eks. hvor der er tale om, at borgeren selvstændigt ansætter hjælpepersoner til hel eller delvis døgnhjælp. Endelig vil der også - alt efter funktionsområde, kunne tages initiativ til udarbejdelse af seksualpolitikker af borger til medborger. Udarbejd en plan for implementering. Forinden en seksualpolitik kan implementeres i den pædagogiske hverdagspraksis skal mange forhold drøftes og vurderes og der bør lægges en fast ”køreplan”. Det følgende eksempel (ref.: 5) er gennemført over en tidsperiode på 3 måneder på et botilbud for borgere, der er psykisk sårbare (borgere med en sindslidelse). På fællesmøde for institutionens medarbejdere orienteres om processen for implementering af institutionens seksualpolitik -, herunder varsel af temamøde om seksualpolitik Første oplæg til en seksualpolitik udsendes til alle medarbejdere samt program for temamøde Afholdelse af temamøde med mulighed for dialog, supplerende indspark og ændringsforslag Seksualpolitikken justeres i overensstemmelse med input fra kollegerne Andet, justeret oplæg sendes til alle borgere, der modtager tjenesteydelse fra institutionen m.h.p. også, at inddrage borgeren i udarbejdelsen af den endelige politik Efter en høringsperiode, hvor borgerne har mulighed for dels individuelt el. i fællesfora at kommentere forslaget, renskrives den endelige politik og lægges ud på institutionens intranet / hjemmeside under”Personalehåndbog” samt udsendes til alle borgere og medarbejdere, der er tilknyttet institutionen Temaer til kollegial dialog. Til inspiration for den kollegiale interne dialog og arbejdet henimod skabelse og implementering af institutionens seksualpolitik kan det anbefales, at medarbejdergruppen på forhånd ved et temamøde har drøftet temaer, som kunne være relevante for deres konkrete praksis. Temaspørgsmålene kunne f.eks. være: Hvordan skaber vi et seksualvenligt miljø, der kan åbne for samtaler med borgeren om seksualitet? Hvordan støtter vi borgerens personlige udvikling og 14 Sexologi : Seksualpolikk, 2011
identitet på det seksuelle område? Hvordan kan vi støtte borgeren i at sætte grænser i forhold til seksualitet, hvis sådant er påkrævet? Hvordan støtter vi borgerens seksuelle udvikling, hvis den opleves frastødende for os? Hvordan forholder vi os, hvis vi oplever at vores egne grænser overtrædes af beboeren? Hvordan reagerer vi, hvis en beboer giver udtryk for et stærkt ønske om at få børn? Hvordan reagerer vi på en beboers forespørgsel om vejledning og hjælp til onani eller samleje? Kan og skal vi være behjælpelige med indkøb af seksuelle hjælpemidler - og evt. hjælp til rengøring af disse? Hvordan forholder vi os til mistanke / viden om overgreb mod / eller begået af beboer? Hvilke ressourcepersoner føler vi, der er behov for i arbejdet med beboerens seksualitet? Hvordan sikrer vi os, at det seksuelle tema er en del af den pædagogiske debat i hverdagen? Hvordan med et påklædningskodeks - er der behov for et sådant? Eksemplerne kunne fortsættes, men det vigtigste er, at temaerne vælges ud fra hjælpepersonernes og institutionens hverdag og behov. Hvis det på forhånd opleves vanskeligt at drøfte de seksuelle temaer, kan det anbefales, at kollegagruppen opdeles i 2 grupper, hvor den ene gruppe indledningsvis får til opgave at forholde sig bekymrende til spørgsmålene og argumentere for sine holdninger, mens den anden gruppe modsat skal forholde sig ubekymret og progressivt til spørgsmålene og argumentere herfor. Efterfølgende oplistes de ”bekymrede” argumenter overfor de ”ubekymrede” argumenter i relation til det konkrete tema / dialogspørgsmål og medarbejderne kan således i fællesskab forsøge at drøfte sig frem til, på hvilket niveau de enkelte temaer kan indskrives i seksualpolitikken. Formkrav: Jeg bliver ofte spurgt om hvilke formkrav, der bør være for en seksualpolitik. Hertil vil jeg sige, at det bør bero på fagområde, behov og muligheder. En politik, der ikke er større end hvad der kan stå på et betalingskort, kan vise sig at være mere brugbar end en detaljeret seksualpolitik på størrelse med Biblen. Et digert og nok så gennemarbejdet værk, som efter udarbejdelse kun frister en hensygnende rolle på en støvet bogreol, er spildt arbejde og ukvalificeret brug af gode ressourcer. Så hellere en politik der i omfang er på størrelse med et Visakort, som borgere og hjælpepersoner oplever er et brugbart handleredskab. Omfanget af indhold i en seksualpolitik ligger nok et sted mellem betalingskortet og Biblen! For at illustrere min påstand om en brugbar seksualpolitik på størrelse med et betalingskort, har jeg udarbejdet følgende korte, overordnede kriterier, der skal overvejes her og nu i forbindelse med, at en person ulykkeligvis er blevet udsat for et overgreb: Tag hånd om den krænkede Tag hånd om krænkeren Sikring af bevismateriale Faglig intervention - kolleger, læge, psykolog og politi Underretning af chef, pårørende og myndighed Seksualpolitikken en del af Servicedeklarationen I regioner og kommuner, hvor der udarbejdes servicedeklarationer, hvoraf det fremgår, hvilket service- og kvalitetsniveau borgeren og samarbejdende myndigheder kan forvente, vil det, når seksualpolitikken er implementeret efter godkendelse i formelle råd og fora’er, være en selvfølgelighed, at denne indgår i servicedeklarationen for at sikre, at der ikke hersker tvivl om, hvad omsorgsudbyderen er forpligtet til at levere. Se nedenstående eksempel (ref.: 6): Bilde 5 (se neste side) Hvor ofte skal politikken justeres? En seksualpolitik skal være et brugbart handleredskab i hverdagen og ligesom hverdagen ”bevæger” sig, skal seksualpolitikken bevæges, så den til alle tider er ajourført m.h.p., at være et brugbart støtteredskab for borgeren, hjælpepersonen og den hverdagspraksis, den er et redskab i. Seksualpolitikken skal derfor revurderes mindst én gang årligt. Og måske kommer de til at leve lykkeligt…..! Med en godt gennemarbejdet og implementeret seksualpolitik hos Ulla og Aages omsorgsudbyder, er det min påstand, at seksualitet hurtigt vil blive et eksisterende tema i deres hverdag, hvor de kan få relevant rådgivning hos deres hjælpeperson - og måske medfører det, at de får lyst til at flytte sammen en dag. Sexologi : Seksualpolikk, 2011 15
Page 1 and 2: Sexologi : Seksualpolikk, 2011 1
Page 3 and 4: Innhold: del 1 og del 2 SEKSUALPOLI
Page 5 and 6: T re på NACS og seksualpolikk TEKS
Page 7 and 8: duksjonsmiddel og plasseres i ektes
Page 9 and 10: s exologisk redningstjeneste TEKST:
Page 11 and 12: M Historien om Ulla og Aage. å vi
Page 13: ettigheder de har i forhold til at
Page 17 and 18: S eksuelt orientert eller desorient
Page 19 and 20: seksualitetsforståelse som oppskri
Page 21 and 22: Sex er noe av det mest viktige for
Page 23 and 24: seg litt og tenke seg om. Hva er de
Page 25 and 26: le transformert fra en persona non
Page 27 and 28: pornografiforskning operasjonaliser
Page 29 and 30: Referanser Abramson, P. R., Pinkert
Page 31 and 32: V åre kropper, vår nytelse? Heter
Page 33 and 34: gjennom bevegelse (”Expeiencing p
Page 35 and 36: Sexologi : Seksualpolikk, 2011 35 F
Page 37 and 38: uk - var et rent kvinnelig fenomen!
Page 39 and 40: S Om du av en eller annen grunn opp
Page 41 and 42: L ederen i NFKS har ordet! TEKST: A
Page 43 and 44: N y sexologistudie på Nesna TEKST:
Page 45 and 46: S exologi - eneste fagbladet for vi

Sexologi temanummer seksualpolitikk rammeverk - Norsk forening ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?