Stavangeren 2-2011 (web).pdf - Byhistorisk forening

virkningsfuld maate i de fugede graasteinsflater, der for øvrig kun brytes avhjørnenes kleberstenskvadere.Om bygningernes interiør (arkitektonisk sett) gjælder de samme forhold.De er forskjellige. Ved at se paa korets indre er to momenter straksiøinefaldende. Væggens sterke gjennembrytning av store, høie lysaapninger,«som gjør hele kirkerummetsaa lyst og stemningsfuldt» (A. W. Brøgger), ogmurverkets rike utsmykning fra trappens herlige bladranke til avsluttendebladkrans (slutsten) over krydshvælvets fine buer. Altsaa alene ved sin arkitekturog vakre ornamentikk et stemningsfuldt kirkerum. «Naar eftermiddagslyseten solklar sommerdag falder ind av korets vinduer er endnu i vortid dette koret av de stemningsfuldeste kirkerum vi har i landet» (A. W.Brøgger). Sammenlign i dag Bispekapellets lysforhold.Ved bestemmelsen av kapellets interiør har der ved opførelsen sandsynligvisgjort sig visse praktiske og estetiske grunde gjældende. Kirkenog kapellet er saa nogenlunde ens orientert vest-nordvest til øst-sydøst.Kapellets nordre langvægløper altsaa paralelt og med fri facade mot koretssyd-væg. Kapellets syd-væg dækkes derimot av bispegaardens (Kongsgaards)nordre gavlvæg. Kapellets vestre gavlvæg har kun dør som dækkes av svalgangen.Fra syd og vest var det altsaa av praktiske grunde ikke anledningtil at skaffe rummet lys. Tænker man sig da nordvæggen gjennembrutt avvinduer (som av professor Meyer foreslaat, «Aftenbladet» 6te august 1927)vilde dette gi rummet en aldeles ødelæggende lysvirkning. Det kan derfortænkes, at biskop Arne av estetiske grunde har renoncert paa disse vinduer.Rummets eneste naturlige lysåpning blir da det todelte østvindu. Gjennemdette har Guds dagslys glidd ind under kapellets høie hvælv. Gjennemdette har de vekslende aarstider kastet sine skiftende stemninger over biskopArnes interiør. Det har git rummet en egen charme, som nu desværre erhelt utelukket ved indsættelsen av de moderne glasmalerier. Disse har kunèn stemning at gi: den stereotype fra det elektriske lys.I problemet om biskop Arnes glasmalerier kan muligens Vigelands glasbetekaste lys . Et er imidlertid soleklart – at biskop Arne ikke har maatet tytil sterke elektriske lyspærer for utenfra at skaffe tilstrækkelig lysvirkning forsine eventuelle glasmalerier!Vel et halvt aarhundrede er svundet siden bispehodets træk blev raspet.Atter er bispens store verk blit aktuelt. Der skal restaureres! Begyndelsen ergjort med hans private kapel. Dette (hans) intime, fine lille interiør staar fortur – til hvad? Den nærmeste fremtid vil vise om de kræfter, som nu virker,kan skyte fortid og nutid ihop for vort syn. I domens slagskygge ligger detlille kapel og fra domens gavlspids maner biskop Arnes mishandlede træk!Stavangeren22 august 192732