Fylkesmannens miljøvernavdeling 25 år - suksesshistorier ... - Klima
Fylkesmannens miljøvernavdeling 25 år - suksesshistorier ... - Klima
Fylkesmannens miljøvernavdeling 25 år - suksesshistorier ... - Klima
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30<br />
SOGN OG FJORDANE<br />
Vernefylket<br />
– frå skjellsord til honnørord<br />
SOGN OG FJORDANE: For <strong>25</strong> <strong>år</strong> sidan<br />
var tida overmoden for ein fagleg forankra<br />
og politisk uavhengig miljøvernetat<br />
i Sogn og Fjordane. Mange omfattande<br />
vasskraftprosjekt var under prosjektering,<br />
og enorme naturområde var<br />
truga av irreversible inngrep. Med opprettinga<br />
av <strong>miljøvernavdeling</strong>a vart<br />
naturvern eit ”legitimt” innsatsområde<br />
også på regionnivå. Den første markerte<br />
milepæla var då Flåmsvassdraget<br />
kom på Verneplan III i 1983. Ti <strong>år</strong> seinare<br />
klubba Stortinget fram vassdragsvern<br />
for nøkkelvassdraga Gaula og<br />
Stryn etter <strong>år</strong>elang bitter strid.<br />
Arbeidet med områdevern og tematiske<br />
verneplanar gjekk parallelt. Sjølve<br />
merkesaka var etableringa av Jostedalsbreen<br />
nasjonalpark i 1991, den første<br />
i ein ”ny generasjon” nasjonalparkar.<br />
I tillegg kom det heile tre besøkssentre<br />
i privat regi, men i nært samarbeid med<br />
<strong>miljøvernavdeling</strong>a, i dalføra rundt<br />
breen. Store landskapsvernområde som<br />
Stølsheimen og Nærøyfjorden vart realiserte,<br />
og det vart gjennomført verneprosessar<br />
i Naustdal-Gjengedal, Ålfotbreen<br />
og no sist i Breheimen-Mørkridsdalen.<br />
I dei siste vernesakene vart også<br />
erfaringane i eit banebrytande naturbruksprosjekt<br />
i samarbeid mellom landbruks-<br />
og <strong>miljøvernavdeling</strong>a aktivt<br />
brukt. Etter kvart kom det ei mengd<br />
reservat for sjøfugl, våtmark, barskog<br />
og myr som perler på ei snor. Den siste<br />
fylkesvise verneplanen, verneplan for<br />
edellauvskog, vart oversendt til sentral<br />
handsaming i jubileums<strong>år</strong>et 2007.<br />
Sogn og Fjordane vart såleis ”vernefylket”<br />
framfor alle andre, slik som<br />
motstandarane formulerte det.<br />
”Vernefylket” er likevel dei siste <strong>år</strong>a<br />
snudd til noko positivt: Fleire og fleire<br />
kommunar (og grunneigarar og andre)<br />
har innsett at dei har fått store fordelar<br />
med vernet – ikkje minst kopla mot<br />
reiselivet. Det mest spesielle var kan<br />
hende då grunneigarane på Finden<br />
i Finnafjorden i 2005 på eige initiativ<br />
fekk gjennomslag for at garden deira<br />
skulle bli innlemma i det eksisterande<br />
Stølsheimen landskapsvernområde.<br />
Verdsarvstatus for Nærøyfjordområdet<br />
i 2005 er den siste juvelen i smykkeskrinet<br />
av storslått natur med fullverdig<br />
varig vern.<br />
Nærøyfjord.<br />
4 viktigaste<br />
1. Vassdragsvernet. Her spesielt<br />
vernet av dei svært omstridde<br />
Gaularvassdraget og<br />
Strynevassdraget i Verneplan IV<br />
i 1993. Dette fordi store delar av<br />
fylket sine vasskraftressursar alt var<br />
utbygde, og at det var sterke krefter<br />
i sving for å byggje ut fleire store<br />
vassdrag. I både Gaula og Stryn var<br />
det svært aktive lokale vassdragsverngrupper.<br />
2. Verdsarvprosjektet. Vedtaket<br />
i UNESCO sin verdsarvkomite 14. juli<br />
2005 om verdsarvstatus for<br />
Vestnorsk fjordlandskap - der delområde<br />
Nærøyfjordområdet ligg i Sogn<br />
og Fjordane. Den formelle opninga<br />
ved H.K.H. Dronning Sonja 10. juni<br />
2006 var ei stor oppleving for alle<br />
dei rundt 2.000 som møtte opp<br />
i den vesle grenda Bakka<br />
i Nærøyfjorden, men kan hende aller<br />
størst for dei på <strong>miljøvernavdeling</strong>a<br />
som hadde jobba med vernesaker<br />
i dette området dei siste 20 <strong>år</strong>a.<br />
3. Mellombelse sikringssoner for<br />
laksefisk. Opprettinga av slike i<br />
Sognefjorden, Dalsfjorden,<br />
Førdefjorden og Nordfjord i 1989 var<br />
eit viktig tiltak for å ta vare på villlaksen<br />
i fylket. Framlegget om ei slik<br />
ordning kom frå <strong>miljøvernavdeling</strong>a.<br />
Dei mellombelse sikringssonene vart<br />
seinare følgt opp med ordninga<br />
Nasjonale laksevassdrag og -fjordar.