04.02.2013 Views

Fylkesmannens miljøvernavdeling 25 år - suksesshistorier ... - Klima

Fylkesmannens miljøvernavdeling 25 år - suksesshistorier ... - Klima

Fylkesmannens miljøvernavdeling 25 år - suksesshistorier ... - Klima

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

30<br />

SOGN OG FJORDANE<br />

Vernefylket<br />

– frå skjellsord til honnørord<br />

SOGN OG FJORDANE: For <strong>25</strong> <strong>år</strong> sidan<br />

var tida overmoden for ein fagleg forankra<br />

og politisk uavhengig miljøvernetat<br />

i Sogn og Fjordane. Mange omfattande<br />

vasskraftprosjekt var under prosjektering,<br />

og enorme naturområde var<br />

truga av irreversible inngrep. Med opprettinga<br />

av <strong>miljøvernavdeling</strong>a vart<br />

naturvern eit ”legitimt” innsatsområde<br />

også på regionnivå. Den første markerte<br />

milepæla var då Flåmsvassdraget<br />

kom på Verneplan III i 1983. Ti <strong>år</strong> seinare<br />

klubba Stortinget fram vassdragsvern<br />

for nøkkelvassdraga Gaula og<br />

Stryn etter <strong>år</strong>elang bitter strid.<br />

Arbeidet med områdevern og tematiske<br />

verneplanar gjekk parallelt. Sjølve<br />

merkesaka var etableringa av Jostedalsbreen<br />

nasjonalpark i 1991, den første<br />

i ein ”ny generasjon” nasjonalparkar.<br />

I tillegg kom det heile tre besøkssentre<br />

i privat regi, men i nært samarbeid med<br />

<strong>miljøvernavdeling</strong>a, i dalføra rundt<br />

breen. Store landskapsvernområde som<br />

Stølsheimen og Nærøyfjorden vart realiserte,<br />

og det vart gjennomført verneprosessar<br />

i Naustdal-Gjengedal, Ålfotbreen<br />

og no sist i Breheimen-Mørkridsdalen.<br />

I dei siste vernesakene vart også<br />

erfaringane i eit banebrytande naturbruksprosjekt<br />

i samarbeid mellom landbruks-<br />

og <strong>miljøvernavdeling</strong>a aktivt<br />

brukt. Etter kvart kom det ei mengd<br />

reservat for sjøfugl, våtmark, barskog<br />

og myr som perler på ei snor. Den siste<br />

fylkesvise verneplanen, verneplan for<br />

edellauvskog, vart oversendt til sentral<br />

handsaming i jubileums<strong>år</strong>et 2007.<br />

Sogn og Fjordane vart såleis ”vernefylket”<br />

framfor alle andre, slik som<br />

motstandarane formulerte det.<br />

”Vernefylket” er likevel dei siste <strong>år</strong>a<br />

snudd til noko positivt: Fleire og fleire<br />

kommunar (og grunneigarar og andre)<br />

har innsett at dei har fått store fordelar<br />

med vernet – ikkje minst kopla mot<br />

reiselivet. Det mest spesielle var kan<br />

hende då grunneigarane på Finden<br />

i Finnafjorden i 2005 på eige initiativ<br />

fekk gjennomslag for at garden deira<br />

skulle bli innlemma i det eksisterande<br />

Stølsheimen landskapsvernområde.<br />

Verdsarvstatus for Nærøyfjordområdet<br />

i 2005 er den siste juvelen i smykkeskrinet<br />

av storslått natur med fullverdig<br />

varig vern.<br />

Nærøyfjord.<br />

4 viktigaste<br />

1. Vassdragsvernet. Her spesielt<br />

vernet av dei svært omstridde<br />

Gaularvassdraget og<br />

Strynevassdraget i Verneplan IV<br />

i 1993. Dette fordi store delar av<br />

fylket sine vasskraftressursar alt var<br />

utbygde, og at det var sterke krefter<br />

i sving for å byggje ut fleire store<br />

vassdrag. I både Gaula og Stryn var<br />

det svært aktive lokale vassdragsverngrupper.<br />

2. Verdsarvprosjektet. Vedtaket<br />

i UNESCO sin verdsarvkomite 14. juli<br />

2005 om verdsarvstatus for<br />

Vestnorsk fjordlandskap - der delområde<br />

Nærøyfjordområdet ligg i Sogn<br />

og Fjordane. Den formelle opninga<br />

ved H.K.H. Dronning Sonja 10. juni<br />

2006 var ei stor oppleving for alle<br />

dei rundt 2.000 som møtte opp<br />

i den vesle grenda Bakka<br />

i Nærøyfjorden, men kan hende aller<br />

størst for dei på <strong>miljøvernavdeling</strong>a<br />

som hadde jobba med vernesaker<br />

i dette området dei siste 20 <strong>år</strong>a.<br />

3. Mellombelse sikringssoner for<br />

laksefisk. Opprettinga av slike i<br />

Sognefjorden, Dalsfjorden,<br />

Førdefjorden og Nordfjord i 1989 var<br />

eit viktig tiltak for å ta vare på villlaksen<br />

i fylket. Framlegget om ei slik<br />

ordning kom frå <strong>miljøvernavdeling</strong>a.<br />

Dei mellombelse sikringssonene vart<br />

seinare følgt opp med ordninga<br />

Nasjonale laksevassdrag og -fjordar.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!