Idékatalog for cykeltrafik – Udformning af færdselsarealer - Cykelviden

90
ligeudkørende cyklister og 50% i
antallet af skadede cyklister i denne
uheldstype 45 .
I dødsuheld, hvor en cykel/knallert
påkøres af en højresvingende modpart,
er modparten i 90% af tilfældene
en lastbil 7 . Tilbagetrukket stopstreg
øger især cyklisternes synlighed
overfor lastbilchauffører.
Cykellommer
I signalregulerede kryds kan der
etableres cykellommer med malet
cykelsymbol foran bilernes stopstreg
i svingbaner. Herved får cyklister
for rødt mulighed for at holde
foran bilerne. Fordelen er, at cyklister,
der holder for rødt, bliver mere
synlige overfor svingende biler, og
at cyklisterne kører ud i krydset før
bilerne. Cykellommer foran venstresvingsbaner
må kun afmærkes
Cykellomme foran venstresvingsbane.
Cykellomme foran højresvingsbane.
på sideveje i signalregulerede
T-kryds. Cykellommen kræver på
nuværende tidspunkt dispensation
fra vejreglerne.
Kanalisering af cyklister i kryds
I kryds med høj andel af cyklister
kan man med fordel kanalisere cyklisterne
i en separat højresvingsbane
og en ligeudbane. Fordelen ved kanalisering
er, at cyklisterne får placeret
sig på den mest hensigtsmæssige
måde, inden de kører ud i krydset.
Cykelbanen bør være så bred, at
to cyklister kan holde ved siden af
hinanden, altså mindst 1,85 m 122 .
Uden kanalisering risikerer man, at
cyklisterne holder foran stopstregen,
i fodgængerfeltet og foran bilerne –
eller cykler på fortovet.
I kryds med bundet højresving eller
separat højresvingsfase bør cyklister
FOTO: Vejdirektoratet FOTO: Vejdirektoratet
altid kanaliseres. Med mange højresvingende
cyklister kan en helle
mellem højresvingende cyklister og
ligeudkørende være en god idé. I
både signalregulerede og vigepligtsregulerede
T-kryds er en venstresvingsbane
på cykelstien altid en
god idé.
Rundkørsler
Rundkørsler anvendes ofte til at forbedre
trafiksikkerheden i Danmark
både på landet og i byer. Rundkørsler
kan også anvendes til at dæmpe
hastigheden og forbedrer ofte trafikafviklingen,
når de erstatter signalregulerede
kryds. I rundkørsler er
risikoen for venstresvingsuheld og
tværkollisioner fjernet. Rundkørsler
reducerer ikke altid antallet af
cykeluheld, men gør dem generelt
mindre alvorlige. For synshæmmede
er det særdeles svært at færdes i
rundkørsler. Hovedparten af cykeluheldene
involverer indkørende biler.
Rundkørsler kan udformes med ét
eller flere spor i cirkulationsarealet
og i til- og frafarter. Med mere end
ét spor i cirkulationsareal eller i tileller
frafart kan cykeltrafik ikke
anbefales som en del af rundkørslen.
Her bør cykeltrafikken ledes udenom
rundkørslen. De 3 signalregulerede
rundkørsler, som findes i Danmark,
udgør ikke et stort erfaringsgrundlag.
Dobbeltrettet cykelsti tæt ved cirkulationsarealet,
hvor bilister pålægges
vigepligten, vil ikke fungere sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, da bilister
ofte tror at al færdsel i rundkørslen
er ensrettet.
Generelt bør kørespor i tilfarter ikke
være bredere end 3,5 m, men gerne
smallere i små og middelstore rundkørsler.
Frafarter bør ikke være bredere
end 4 m. Overkørselsarealer i
chaussésten kan gøre det nemmere
for lastbiler og busser at komme
rundt.