Grundlæggende kursus i kørsel med hest og vogn Danmarkspremiere på ny kursusform, hvor det er kusken selv, som kører sin hest til. Af Flemming Nielsen, Vendsyssel Køreforening Vi er en del, som har kørt heste til for andre, men vi har også oplevet, at mange ikke har kørt med deres hest, siden de fik hesten hjem. Det var det, som gav idéen til den her nye form for kursus med, at vi måtte tilkøre både hest, kusk og hjælper i deres tempo og efter det behov, som den enkelte havde. Der har meldt sig 38 personer og 19 heste til dette nye kursus. Det betyder, at der begynder 19 nye hold, hver bestående af en kusk med sin hjælper ”vogntjener/groom” og en hest. Den store tilmelding viser det store behov for et grundlæggende kursus i, hvordan man selv træner sin hest til at gå for vogn – og derved også selv bliver trænet. Hensigten er, at både kusk, hjælper og hest har en god fornemmelse i maven med de træningsøvelser, der skal laves som forberedelse til at komme ud at køre med hestevogn. Kørsel med hest og vogn er et teamsamarbejde mellem kusk, hjælper og hest, her bliver det så spændende, hvordan de nye hold fordeler rollerne imellem sig! Kurserne, som begynder helt fra bunden, går over 12 gange, hvor ca. halvdelen af undervisningstiden er teori om hestens adfærd, sikkerhed, førstehjælp og hvordan man skal agere, for at hesten kan/vil anerkende kusken som chef. Der er også gennemgang af de forskellige seletøjstyper. Der skal læres at splejse et øje, lave en takling, hvordan man binder et fast øje – et pælestik, et råbåndsknob, en krone - spansk takling, og hvordan man laver en rebgrime. Kusk og hjælper øves i at lægge seletøj på hesten. Den praktiske del er grundlæggende øvelser i, hvordan hesten forberedes, både psykisk og fysisk, til at blive en kørehest. Næsten alle de praktiske øvelser vi laver med hesten, er kørsel fra jorden, og vi har ikke spændt noget fast på hesten, da det er vores teori, at hesten ikke ved, om det er den eller hjælperen, som trækker, det 22 Køresporten 3·2010 der er bag eller ved siden af den (lægter, kæder, tykt reb eller hvad din fantasi kan komme på). Bliver hesten så utryg, står hjælperen bare stille, hest og kusk går en volte rundt og er tilbage ved hjælperen, som så går med igen. Vi viser nogle øvelser, som vi forventer, at kursisterne øver med deres hest til næste kursusgang. Her bygger vi på, alt efter hvor langt den enkelte er nået, heste er som vi mennesker, nogen fatter det med samme, og andre skal øve lidt mere. Hesten og kusken skal være 100 % trygge ved disse øvelser, før man går til næste øvelse, som kan være et fem meter langt og ca. 10 cm tykt stykke tov, som lægges over hestens ryg (må ikke spændes fast) og slæber ned langs begge sider på hesten. Næste øvelse er en ”indianerslæde” (travois) lavet af to stykker 3 meter lange trælægter med et bræt på tværs, hvori der bindes et reb, så hjælperen har mulighed for at løfte enden fra jorden og derved hjælpe hesten rundt, når den skal dreje eller bakke (der løftes selvfølgelig også, hvis hesten bliver utryg ved lyden) Indianerslæden må ikke spændes fast på hesten, og der skal gå to hjælpere - en ved hver side, så hesten bare går inde imellem de to lægter. Når så hesten er tryg ved det, spændes den på hesten. Når hesten kan stoppe og starte, og er styrbar, så den kan gå gennem en forhindringsbane med indianerslæde, skal hesten spændes for en rigtig vogn. Der skal mindst være to hjælpere udover kusken, når hesten skal for vogn. Hjælperne går ved hver side af hesten, for at hjælpe og støtte hesten (begge har et træktov i grimen), og der skridtes en tur. Når vi kommer ca. halvvejs gennem kurset, er de fleste heste klar til at komme for vogn (efter 5. gang har vi haft seks heste ”hold” for en vogn). Herefter foregår undervisningen i kørsel, for både kusk og hest med en af Vendsyssel Køreforenings rutinerede kuske. Hvis økonomien kan hænge sammen, vil de kurser, som Vendsyssel Køreforening står for, komme med i AOF’s katalog i det kommende efterår, og det vil blive tilbudt til alle i hele Nordjylland.
Fotos· Flemming Nielsen Køresporten 3·2010 23