KUNSTEN AT FINDE HJEM - Afart

6 Digterisk bor mennesket
Mette Melchenborg
12 Samlerhjemmet som udstilling i ”The Collectors”
Maja Gro Gundersen
18 Ingen hjemme?
Nogle refleksioner over hjemmets status i 2009
Malene Woltmann
27 Hjemme hos MODTAR
Katharina Thordis Raagaard
31 N55
Kim L. Massesson
34 Kroge og afkroge
Sissel Drejø Langkilde
39 Åbne døre
Nina Dyremose og Charlotte Hauch
44 Kunstig husleje for kunstnere
Denis Rivin
48 Kunsten at finde hjem
Irene Louise von Folsach
54 Hvor blev det alternative af på Den Alternative?
Maria Rebsdorf Rostved
58 Kunsten at gå en anden vej
Kristine Hellesøe Appel
60 Udpluk fra efterårsudstillingen HOVEDER
Studenternes Galleri
LEDER: VELKOMMEN HJEM
”The streets have names I used to find normal, but which now seem strange to me.” Udsagnet afløses
af et billede. En klassisk, dansk murmestervilla gemmer sig bag ved en høj hæk. Vejskiltene på fortovet
foran hækken vidner om nærliggende nabolandsbyer, hvor skolekammeraterne boede – engang. Diasapparatet
skifter billede igen, og et nyt udsagn dukker op: ”All distances seem shorter than I remember”.
Lise Harlevs værk fortolker med diasapparatets langsomme og skridtvise fortællestil den nostalgiske følelse,
mange forbinder med det sted, de voksede op. Men nostalgi er ikke det eneste, man fyldes af, når
man vender hjem. De nøgterne udsagn og stiliserede tegninger fortæller også om den fremmedgjorthed,
der med lige dele skuffelse og undren opstår, når hjem ikke længere bare er hjem. Lise Harlevs værk All
distances seem shorter, 2009, handler ligesom mange af artiklerne i dette nummer om den splittelse, der
ofte er forbundet med hjem.
Hjem er både noget geografisk stedsbetonet og et følelsesbetonet
erindrings- og erfaringsrum. Sidstnævnte beskrives
måske bedre med ordet hjemlighed. Et begreb, der i dette
nummer af AFART diskuteres af boligforskeren Mette Mechlenborg,
som noget der egentlig kun er tilstede som følelse,
når vi ikke tænker over det. Som i Lise Harlevs værk slår
hjemligheden revner i det øjeblik, man en dag ikke længere
er beboer men gæst i det, der engang var ens hjem.
Incitamentet til nærværende nummer HJEM KÆRE HJEM
var oprindeligt det kontroversielle, dansk-nordiske bidrag
til dette års Venedig Biennale: Elmgreen og Dragsets The
Collectors. Maja Gro Gundersen har i denne forbindelse
forfattet en artikel om The Collectors særegne udstillingsstrategi,
der bygger på den fiktive forestilling om to hjem.
Det har imidlertid vist sig, at The Collectors kun er toppen
af isbjerget, hvad angår temaet hjem. Emnet har vist sig at
være vidtrækkende, og rækken af kunstværker, kunstnere,
arkitekter, kulturteorier og kulturelle strømninger, der er
relateret til det, er utrolig lang – ikke mindst, når det gælder
vores samtid. Som Malene Woltmann beskriver i sin artikel,
er der i øjeblikket tale om noget nær en kulturel fetich for
boligen og for hjemlighed. Man kunne her tilføje, at ”det
hjemlige” også gør sig ganske godt på den politiske slagmark.
Har det – som det ofte hævdes – noget at gøre med
den postmoderne følelse af hjemløshed og forsøget på at
mindske den? spørger Woltmann.
Man kunne også hævde, at denne fetich, der befinder sig
vel i mainstream-kulturen, men også behandles vidt og
bredt kunstnerisk, skyldes en tiltagende kvindagtighed i den
vestlige kultur. Er man tilhænger af en (firkantet) kønsæstetisk
tilgang til kunsten, kunne man nok hurtigt opremse
adskillelige kvindelige kunstnere, der vredt står i kø for
at kritiserer kødgrydernes fængsel. Men i nærværende
artikelsamling er fraværet af kvindelige kunstnere slående.
(Hvorfor jeg naturligvis måtte inddrage Lise Harlev i lederen!)
I stedet kaster temaet lys over mandlige kunstnere
som Søren Lose, Kasper Bonnén, N55 og Hammershøi,
kun i selskab af en enkelt kvinde, Louise Bourgeois.
Som artiklerne viser, samler begrebet hjem en række
forskellige eksistentielle og kulturelle aspekter. Hjem
relaterer sig til livsfaser som ”barndomshjemmet”, ”flytte
hjemmefra” og ”bygge rede”. Imidlertid er hjem også noget
helt materielt og geografisk situeret. Som man kan se på
antallet og populariteten af boligprogrammer er hjemmet
omdrejningspunkt for overvejelser om selviscenesættelse
og livsstil. Men som kunstnergruppen N55 viser, har
den fysiske og praktiske udformning af vores bolig også
betydning for den måde, vi lever på, og vores levevis har
samfundsmæssige konsekvenser. Hjem kan endelig forstås
som det fænomen, kunstnerne Lise Harlev og Søren
Lose undersøger: relationen mellem steder, erindring og
erfaring. Hjem optræder i vores erindringer og sniger sig
umærkeligt ind i hverdagens erfaringsrum som dét, vi ikke
behøver at tænke over. Hjem er noget, de fleste bevidst eller
ubevidst kender til, hvad enten de mangler det eller har
det. Et tema om hjem og hjemlighed har mange nuancer
og viser forskellige perspektiver på det at leve og at være
menneske. Velkommen hjem!
På redaktionens vegne
Louise Trier
2 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, AFART 3