KUNSTEN AT FINDE HJEM - Afart

Position: N 52° 6’ 04,5” E 005° 3’ 04,5”. Areal: 3000 m2. Leidsche Rijn, Holland
til den private ejendomsret gennem
mange af deres værker, og skaber i
det hele taget alternativer til alle de
midler, der skaber kontrollerende
magt, som fx penge. Det handler om
at tage ansvar for vores omgivelser,
og i stedet for at udnytte og tage fra
andre, så er det væsentligt at kunne
dele - dele jord og udveksle varer.
N55 giver tydeligt udtryk for en
politisk bevidsthed, og relationelt
æstetisk går deres værker i direkte
dialog med de omgivelser, som de
befinder sig i.
Relationel æstetik er et udtryk, der
stammer fra Nicolas Bourriauds,
hvor den traditionelle måde at forstå
kunst på udfordres. Hos N55 er der
ingen af værkerne, der kan købes. Til
hvert værk er der skrevet og udgivet
en manual, som er lagt gratis ud på
internettet. Den traditionelle måde at
forstå kunstværker på bliver opløst
med manualerne, og de bliver til en
slags ”værktøj” i en dialog, der skal
række ud til det almindelige menneske
og skabe ideer til andre måder at
leve på. Deres værker synes at ville
rykke ved menneskers vante måder
at tænke på, og få os til at kigge på livet
og omgivelserne med friske øjne.
I den relationelle æstetik bliver der lavet
film og videoværker, der tilsynela-
dende er dokumentariske, men som
i virkeligheden udfordrer beskuerens
forståelse af, hvad der er virkelighed,
og hvad der er fiktion. N55 bygger
også på denne dokumentariske side,
skaber noget, der er virkeligt, og
deres alternative bo-systemer bebor
de selv.
I 1999 skabte de værket N55 Spaceframe,
der er en let metalkonstruk-
WALKING HOUSE, København 2008
tion, som 3-4 mennesker kan bebo.
Den kan samles hurtigt, og den kan
både sættes på land og i vand. Den
er et svar på nutidens hurtige livsstil,
hvor mange har meget rejseaktivitet
og har brug for at rejse let. Den kan
gemmes væk i hjemmet under fx en
sofa, og er hurtig at samle. Den er en
idé til, hvordan man kan leve.
N55 forsøger ikke at fortælle, hvor-
dan man skal leve, og når de skaber
et værk som Walking House, der er
baseret på nomadeliv, betyder det
ikke, at vi alle skal leve på den måde.
Det er ment som et forslag til mennesker,
der er tiltrukket af den måde
at leve på. Walking House er baseret
på ideer fra sigøjneres måde at leve
på. Walking House trækker på nomadefolkets
erfaringer fra hestevogne
fra det 18. århundrede. I manualen
til Walking House kan man finde en
intention om at komme med et alternativ
til den levemåde de sigøjnere,
der har slået sig ned i England, har
tilegnet sig. De har slået rod i et
samfund, hvor de har svært ved at integrere
sig. De er blevet til en kultur,
der kæmper for at overleve i et brutalt
samfund, og herved er de blevet
fjendtlige selv. N55 synes at ville genskabe
nomadernes oprindelige kultur
gennem moderne midler. Walking
House er et moderne bygningssystem,
der aerodynamisk bevæger
sig rundt på store ben af stål. Huset
er konstrueret til genbrug af toilet og
affald, det benytter sig af solenergi
og indsamler regnvand. I manualen
foreslås det, at opvarmningen foregår
ved en lille brændeovn, der også
er venlig overfor miljøet ved bl.a. at
være CO2-neutral. Miljøbevidstheden
og den opløste ejendomsret er gennemgående
temaer hos N55.
I manualen til Walking House
skriver de, at forståelsen af den
private ejendomsret som noget, der
er i orden, handler om vane. Denne
vanetænkning kan man finde i de
fleste samfund, og det er denne form
for tænkning, der skaber ulighed.
Der findes dog steder på jorden,
hvor man ikke kan eje jorden, som fx
Grønland, hvor man kan lave aftaler
om at bruge den for en periode med
det lokale samfund.
N55 stiller spørgsmål ved, at nogen
har mere ret til at besidde jordens
overflade end andre. Gruppen mener
ikke, at man kan tale om menneskerettigheder,
hvis man ikke har
ret til at betræde jordens overflade.
Den eneste måde man kan forsvare
ejerskab af jord er gennem magt og
vold, men det er en illusion, at nogle
skulle have mere ret til land end andre.
Denne følelse af ret til at besidde
land skaber intolerance for forskellighed
og i sidste ende kan det skabe
krig. Walking House er et alternativ til
besiddelsen af land.
N55 udfordrer desuden den private
ejendomsret i værket Land, hvor de
har indkøbt landstykker i forskellige
dele af verden, fra det nordlige
Norge til Californien og i øde steder
af Danmark, Holland og Schweiz. På
hvert af disse steder er der bygget en
stendynge, en varde, og herpå sat
en stålkonstruktion med en indbygget
plastiktank, hvor Land-manualen og
andet nødvendigt udstyr opbevares.
Gruppen har skrevet en manual til
alle deres værker, en manual, der er
tilgængelig for alle på nettet, ligesom
Steel House, ved Lubbock, Texas. Et forsøg på bæresdygtig arkitektur af den amerikanske kunstner, Robert Bruno
man kan downloade hele deres bog,
N55 BOOK, som hovedsageligt er
skrevet af det tidligere medlem, nu
afdøde, Ingvil Hareide Aarbakke og
hendes mand Ion Sørvin. De filosofiske
tanker bag N55 og deres bog
er grundlæggende inspireret af den
danske filosof Peter Zinkernagel.
Ligesom de opkøbte landstykker
skal være tilgængelige for alle, gør
de heller ikke brug af patenter og
copyrights. Alt hvad N55 laver skal
være tilgængeligt for det almindelige
menneske. Målet med deres kunst
er dog ikke at angribe kapitalismen,
men snarere at komme med et alternativ
til måden, vi lever og eksisterer
på jorden. For N55 er det, der skaber
forskellen mellem dyr og mennesker,
bevidstheden og muligheden for at
vælge at samarbejde, i stedet for at
slå hinanden ihjel.
For N55 handler kunst om at skabe
betydning i konkrete situationer. Det
er ikke interessant for N55, om de karakteriseres
som politiske aktivister,
arkitekter, designere eller kunstnere,
men at gøre det rigtige i en given
situation. Ion Sørvin er uddannet
som billedkunstner på Københavns
Kunstakademi, men arbejder i mange
forskellige sammenhænge, bl.a.
indenfor kunst, arkitektur og design.
Han er selvfølgelig kunstner, men fortrækker
selv at kalde sig betydningsarbejder.
Hvis der er en bevidsthed
om, at noget er kunst, har vi ikke
mulighed for, på en betydningsfuld
måde, at benægte, at det er kunst.
32 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, AFART 33