KUNSTEN AT FINDE HJEM - Afart

masonit-plader sammen til et nyt
bord, smider utidssvarende personlige
ejendele ud, maler alt med (lys
og let) plastikmaling og køber et par
blomster. I Ekstrem Hjemmeservice
kommer der 100 håndværkere som
river hele huset ned, og opbygger det
igen på en uge, mens familien er på
ferie på Hawaii (eller i Disney World):
Nu med elevator til de handikappede,
mindestuer for de heroiske, fuldt
udstyrede musikstudier til de som
altid har drømt om at blive musikere
og med alt det nyeste og mest
teknologisk avancerede udstyr, man
kan forestille sig i et hjem. Herunder
kolossale fjernsyn, der kan sænkes
ned i gulvet, hjemmebiograf, avanceret
elektricitet, gulvvarme overalt og
naturligvis det sidste nye og allerstørste
inden for køkkenteknologi og
-design.
Da der er tale om ”følelses-tv” er det
naturligvis centralt at programmet
ikke handler om kvantitet, som kun er
et middel til programmets egentlige
emne, nemlig kvalitet og menneskelige
værdier. Der bliver derfor altid
brugt ekstra programtid på designerens
hjemmelavede, personlige
og følelsesmæssige design, som
f.eks. hylder af skateboard til ham
der elsker skateboard, et værelse
som en rumstation til ham der drømmer
om at blive astronaut, en seng
som er lavet af den gamle bil til ham
som elsker biler (der bliver nemlig
altid købt mindst én ny gigantisk bil,
da det trods alt er et amerikansk
program). Eller en særlig designmæssig
konstruktion omkring billeder
eller objekter som understreger den
familiemæssige situation og den
menneskelige historie, man ønsker
at fortælle. For at understrege det
følelsesmæssige får designerne og
håndværkerne, som altid er under et
ekstremt tidspres, hjælp fra lokalbefolkningen,
naboer og folk som
har forbindelse til den menneskelige
historie, som f.eks. brandfolk fra 9/11,
der var kolleger til hjemmets heroiske
far eller et berømt baseballhold som
familien beundrer. Det er altså ikke
bare design, men et kollektivt projekt
og en gave givet i kærlighed fra en
gruppe mennesker til en anden.
Mine børn kalder programmet for
”Oh My God”, idet klimaks på alle
programmer er den følelsesmæssige
reaktion fra husets beboere, når de
kommer hjem og ser de ekstreme forandringer.
Reaktioner der i alle programmer
altid kulminere med et vist
antal ”Oh My God”s (som det i øvrigt
er sjovt at tælle), gråd, hysteriske
tilstande samt generel eksistentiel
patos og en hel del lommefilosofi. Det
er dyrt, det er spektakulært og det virker.
Ideologien om hjemmet som individets
og endda samfundets kerne
bliver eksponeret, så vi (forhåbentligt)
tror på det. De følelser, vi forbinder
med hjemmet som vores særlige
plads-verden, underbygges via en
konstruktion af et helt nyt hjem, hvori
rum, møbler og objekter bliver iscenesat
som del af en fortælling om de
eksistentielle menneskelige værdier,
som udtrykkes i kraft af vores hjem.
Ser man på det konstruerede hjem
som arkitektur kunne man sige, at de
100 håndværkere og designerne bygger
et hjem, som er skræddersyet til
de mennesker, der skal bo i hjemmet,
og til det liv som skal leves i hjemmet.
På den måde er programmet
udtryk for en individualistisk tilgang
til det at bygge en bolig og et hjem,
individualisme og personliggørelse,
som i høj grad kendetegner strategier
inden for oplevelsesøkonomien, og
som jeg mener også karakteriserer
ideologier i samtidens boligbyggeri.
Pizza-Hjem
Selv om typehuse måske ikke
“Jo mindre vi er hjemme og jo mere hjemløse,
vi føler os, desto stærkere bliver ideologien
om hjemmet”
ligefrem falder ind under kategorien
arkitektur (en kategori der som bekendt
er stærkt omdiskuteret), falder
de både ind under kategorien bolig
og hjem, idet rigtig mange mennesker
stadig vælger at deres nye bolig
og derfor hjem skal være et typehus.
Hos typehusfirmaet Lind og Risør
kan man vælge forskellige typer af
huse som f.eks. klyngehus, rækkehus,
funkisvilla, rustik funkisvilla,
længehus eller vinkelhus. Disse typer
er alle tæt forbundet med en særlig
ideologi om bolig og hjem, som kan
understøtte ens egen individuelle
og personlige plads-verden. Vælger
man f.eks. klyngehus eller rækkehus
understøtter man sin egen position
i verden som et socialt, men stadig
individuelt menneske. Vælger man
derimod funkisvilla, understøtter man
positionen som moderne individ og/
eller familiemenneske, og vælger
man den rustikke funkistype, moderne
individ/famile med traditionelle
rødder. Denne individualisering af
hjemmet kan også foregå i henhold til
valg af de elementer, som skal indgå
i boligen. Et særligt charmerende
eksempel på dette finder man på
hjemmesiden for ABC Husene (www.
abc.huse.dk). Her sammenlignes
boligen og hjemmet med en pizza
og man vælger derfor boligtype,
som man vælger pizza. Hvis man er
typen som godt kan lide en enkelt
pizza og plejer at vælge de pizzaer
som findes på menukortet, skal man
vælge ”Basic-typen”. Den smager
ens hver gang, der er ingen overraskelser
og den ligner til forveksling
den som sidemanden har valgt, om
end man ”måske kan lokkes med lidt
ananas på toppen”. Er man derimod
typen som godt vil have en almindelig
pizzabund, men selv vil vælge
fyldet samt have ekstra ost, skal
man vælge ”Classic-typen”, her er
gulvene af træ, mens der var tæpper
på i Basic-typen (vel for at dække
over et billigt og grimt gulv?), og
man får 125.000 til sit nye HTH- eller
Vordingborg køkken, mens man kun
fik 75.000 i Basic-typen. Disse typer
kan individualiseres yderligere i form
af ting som f.eks. valg af knæk på
vinkelhuset og typer af vognly, hvilket
naturligvis har en effekt på prisen.
På niveauet over disse finder man
”Arkitekt-typen”, som er beregnet
på de mennesker, der selv vil lave
dej til pizzaen, bage den, bestemme
faconen og vælge sin livret som fyld.
Som i de andre typer taler man til
individet og skriver følgende: ”Du
finder dig ikke i at en pizza altid
skal være rund, når du selv har så
mange andre gode idéer til, hvordan
en anden facon kunne være meget
smartere og mere praktisk. Samtidig
vil du sikre dig at din pizza ikke ligner
nogen af de andres på restauranten,
for du vælger fyld efter eget hoved.”
Fyldet, de livretter som man individuelt
kan vælge, består af forskellige
elementer som gavltyper, karnapper,
vinkler og vognly, der dog, for at
holde prisen nede på typehus-niveau,
ikke helt kan individualiseres alligevel
og derfor består af (efterprøvede og
kvalitetssikrede) standardmoduler.
Mens prisen på Basic- og Classictypen
fremgår tydeligt, var det ikke
muligt (for mig), at finde prisen på
Arkitekt-typen, og det passer godt til
en almindelig strategi i oplevelsesøkonomien.
Den følelse og oplevelse
man får ved at tilegne sig et individualiseret
(produkt)hjem, som ikke
22 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, AFART 23