Vejledning til Bekendtgørelse om krav til ... - Erhvervsstyrelsen

Vejledning til 

Bekendtgørelse om krav til anvendelse af 

Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri 

Nr. 1381 af 13-12-2010

Erhvervs- og Byggestyrelsen 

Dahlerups Pakhus 

Langelinie Allé 17 

2100 København Ø 

Telefon: 

E-mail: 

Internet: 

+45 3546 6000 

ebst@ebst.dk 

www.ebst.dk 

Vejledning Denne vejledning er udarbejdet i efteråret 2010 i forbindelse med revisionen af Statsbyggelovens 

bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi 

i byggeri, Nr. 1381 af 13-12-2010. 

Faglige redaktører Morten Steffensen 


Frederik F. Jensen 


Kim Jacobsen 

Balslev & Jacobsen ApS 

Indhold Kim Jacobsen 

Balslev & Jacobsen ApS 

Tak til Dissing + Weitling architecture og foreningen bips for de grafiske illustrationer. 

Tak til Rambøll, DTU, Erik Møller Arkitekter for bidrag til eksempel 1 og 2. 

Tak til Slots- og Ejendomsstyrelsen for bidrag til eksempel 3. 

Høring Vejledningen har været sendt i høring i perioden 9. november til 5. december 2010 hos 

relevante organisationer og fagfolk. 

Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen 

Dahlerups Pakhus 

Langelinie Allé 17 

2100 København Ø 

Telefon: 

E-mail: 

Internet: 

Udgivelsesdato 01-03-2011 

ISBN 978-87-92518-55-2 

+45 3546 6000 

ebst@ebst.dk 

www.ebst.dk 

0

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 

Vejledningen ……………………………………………………………………………… 

Bekendtgørelsen …..………………………………………………………….……….. 

Krav nr. 1 Dansk Bygge Klassifikation (DBK) ….………………….………. 

Hvad er DBK ? ......................................................................... 

Bygherrens forpligtelser ..…………………………………………………… 

Krav nr. 2 Projektweb ..………….…………………………………………………. 

Hvad er projektweb ? ............................................................. 

Bygherrens forpligtelser .…….……………………………………………… 

Krav nr. 3 Digitale bygningsmodeller .………………………………………… 

Hvad er digitale bygningsmodeller i 3D ? ............................... 

Bygherrens forpligtelser ..…………………………………………………… 

Krav nr. 4 Digitalt udbud ………………………………………………………….. 

Hvad er digitalt udbud med mængder ? ................................ 

Bygherrens forpligtelser .…………………………………………………… 

Krav nr. 5 Digital aflevering ………………………………………………….…… 

Hvad er digitalt aflevering ? ................................................... 

Bygherrens forpligtelser.……………………………………………………… 

Eksempel 1 Bygningsmodel i 3D …………………………………………….…. 

Eksempel 2 Digitalt udbud med DBK ………………………………………... 

Eksempel 3 En bygherres praktiske anvendelse af DBK ……………. 

2 

3 

6 

8 

17 

19 

21 

23 

31 

33 

39 

46 

48 

51 

59 

61 

62 

70 

79 

87 

1

Vejledningen 

Vejledningen 

Vejledning til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og 

Kommunikationsteknologi i byggeri, nr. 1381 af 13-12-2010 

Formål Formålet med denne vejledning er at vejlede bygherrer og deres leverandører omkring 

opfyldelse af ’Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi 

i byggeri’ nr. 1381 af 13-12-2010. 

Indhold Vejledningen er en opdatering og sammenlægning af ’Vejledningen til byggeriets parter 

om anvendelse af IKT’ af 2008-12-30, ’Vejledning til entreprenøren om anvendelse af 

IKT’ af 2008-12-31 og ’Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse 

af IKT i byggeri’ samt en tilpasning iht. til den reviderede bekendtgørelse. 

Andre løsningsmetoder 

Vejledningen omfatter selve bekendtgørelsen samt de 5 kravområder, der er angivet i 

bekendtgørelsens bilag 1. 

Vejledningen beskriver hvad bekendtgørelsen og de enkelte krav indeholder, og hvordan 

disse kan tolkes, samt hvilke forpligtelser bygherren har ift. sikring af, at kravene 

bliver opfyldt på byggeprojekter. 

Hvis der findes andre arbejdsmetoder og tekniske løsninger end dem der er angivet i 

denne vejledning, og som med fordel kan anvendes, skal bygherren ikke vige tilbage fra 

at anvende disse. Løsningerne og arbejdsmetoderne i vejledningen er kun vejledende, 

og intet skal forhindre at gennemføre bekendtgørelsens krav med andre og mere effektive 

måder end dem, der er angivet i vejledningen. 

Læsevejledning Først gennemgås selve bekendtgørelsen, hvorefter de 5 krav i bekendtgørelses bilag 1 

beskrives i særskilte kapitler. Sluttelig beskrives eksempler på anvendelse af de digitale 

bygherrekrav, med specifik fokus på anvendelse af DBK. 

I første kapitel beskrives baggrunden for selve bekendtgørelsen efterfulgt af en præcisering 

af de enkelte afsnit og paragraffer i bekendtgørelsen. 

For hvert af de 5 kravområder i bekendtgørelsens bilag 1 er vejledningen opbygget således 

at først gengives selve kravteksten fra bekendtgørelsen, hvorefter kravets formål, 

mål, kravstillelse og gyldighedsområde beskrives. Efterfølgende forklares kravets betydning 

mere detaljeret og sluttelig beskrives bygherrens forpligtelser mht. gennemførelse 

af de enkelte punkter i selve kravteksten. 

Sluttelig beskrives en række eksempler. Eksemplerne er taget fra gennemførte byggeprojekter 

og viser sammenhængen mellem DBK og kravene. 

Hjemmeside Vejledningen kan også findes på www.itk-bygherrekrav.dk 

2

Bekendtgørelsen 

Vejledning til bekendtgørelsen 

Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi 

i byggeri, nr. 1381 af 13-12-2010. 

Baggrund Som udløber af regeringsinitiativet ”Det Digitale Byggeri” har de statslige bygherrer 

siden 1. januar 2007 skullet stille en række krav til anvendelse af informations- og 

kommunikationsteknologi (IKT), som byggeriets virksomheder skal opfylde, hvis de vil 

byde på statslige byggeopgaver. 

Hvilke bygherrer 

skal stille kravene? 

Hvilke krav skal 

bygherrerne stille? 

Initiativet tager afsæt i regeringens ambition om at effektivisere den danske byggesektor 

gennem statslig kravstillelse. Ambitionerne er beskrevet i regeringspublikationen 

”Staten som bygherre” fra 2003. Det er meningen, at den offentlige byggepolitik skal 

gøre staten til en bedre kunde. Høje og ensartede kundekrav fra de statslige bygherrer 

smitter erfaringsmæssigt af til hele erhvervet, og kan derved være med til at øget byggeriets 

produktivitet og kvalitet. Derfor skal staten gå forrest i digitaliseringen af den 

danske byggesektor. 

På denne baggrund er der i perioden 2003-2006 dels udviklet et grundlag for de statslige 

bygherrers kravstillelse til byggeriets virksomheder på IKT-området dels udarbejdet 

standarder, som er nødvendige for IKT-anvendelse på tværs af virksomheder. Hvem der 

er omfattet af kravene, og hvilke krav der er tale om, fremgår af ”Bekendtgørelse om 

krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi”, nr. 1381 af 13-12- 

2010. Bekendtgørelsen har hjemmel i Statsbyggeloven. Nedenfor beskrives bekendtgørelsens 

væsentligste indhold. 

Bekendtgørelsen gælder for bygherrer, der er omfattet af Statsbyggeloven. Det er typisk 

ministerier eller institutioner knyttet hertil. Kendetegnende for disse institutioner 

er, at de figurerer på finansloven samt har en minister som øverste ansvarlig (herunder 

klageadgang). En række statslige aktieselskaber er dermed ikke omfattet at statsbyggelovens 

bestemmelser. 

Bekendtgørelsen gælder for byggeri, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud 

fra staten, når lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 procent af byggeomkostningerne, 

samt institutioner, der får mere end 50 pct. af deres årlige driftsudgifter betalt 

af staten. Dette indebærer, at en række ikke-statslige bygherrer også er omfattet. Det 

er dog ikke muligt at lave en udtømmende liste over berørte bygherrer, da rækken af 

institutioner, hvor mere end 50 pct. driften af bygninger betales med statslige midler, 

samt byggerier, der helt eller delvist finansieres direkte af staten, er foranderlig. Det vil 

således altid være de enkelte bygherrer, som må orientere sig i forhold til, hvorvidt de 

er omfattet af bestemmelserne. 

Det anses for vigtigt, at de statslige bygherrer i deres generelle byggevirksomhed tilstræber 

en høj grad af IKT anvendelse. Derfor pålægger bekendtgørelsen de statslige 

bygherrer at stille krav til deres leverandører om anvendelse af IKT i statslige byggeop- 

3

Hvilke byggeopgaver 

er omfattet af 

kravene? 

Hvornår skal bygherren 

stille kravene? 

Undladelse af 

kravstillelse 


gaver. I § 3 stk. 1 henvises til konkrete krav, som bygherrerne skal fremsætte. Kravene 

fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. 

Der optræder krav inden for fem områder: 

1. Dansk Bygge Klassifikation (DBK) 

2. Projektweb 

3. Digitale bygningsmodeller i 3D 

4. Digitalt udbud med mængder 

5. Digital aflevering 

Gennem de fem krav skal de statslige bygherrer blandt andet forpligte deres leverandører 

til at anvende en række fælles standarder, som anses for nødvendige for at opnå 

effektiviseringer. Af krav 1 fremgår det, at leverandører i relevant omfang skal anvende 

Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Formuleringen i relevant omfang er begrundet i, at 

det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at præcisere, hvorledes og i hvilket omfang 

DBK skal benyttes i konkrete byggeprojekter. Styrelsen forventer, at Videncentret for 

øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, samt uddannelse og konkrete erfaringer, 

vil bidrage til at opbygge en praksis omkring anvendelsen af klassifikationssystemet. 

Samtidig vil der gå en vis tid inden DBK er fuldt implementeret i den software, der anvendes 

af de projekterende. Der bliver således tale om en i praksis gradvis implementering 

af DBK i takt med, at kompetencer og systemer udvikles og tages i brug. 

Bekendtgørelsen gælder kun byggesager, hvor den samlede projektsum overstiger 5 

mio. kr. ekskl. moms. Bekendtgørelsen gælder både ny-, om- og tilbygning, og anlæg 

knyttet hertil, samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. 

Den reviderede bekendtgørelse nr. 1381 af 13-12-2010 træder i kraft den 1. marts 

2011 og erstatter bekendtgørelse nr. 1365 af 11-12-2006. 

Bekendtgørelsen omfatter byggeopgaver udbudt den 1. marts 2011 eller senere. 

I § 3 stk. 2 gives der mulighed for, at bygherren, på baggrund af en fyldestgørende 

skriftlig begrundelse i et konkret byggeprojekt eller typer af byggeprojekter, kan undlade 

at opfylde et eller flere af bilagets krav. 

Der kan være situationer, hvor gennemførelse af de enkelte krav, eller enkelte elementer 

i kravene, ikke giver nogen værdi i et byggeprojekt, og hvor en tvungen gennemførelse 

derfor vil være en uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde for byggeprojektet. 

Som eksempler på situationer, hvor det kan være uforholdsmæssigt økonomisk ufordelagtigt 

at anvende et eller flere af bekendtgørelsens krav, kan nævnes: 

• I byggeprojekter, hvor der tidligere har været anvendt et andet klassifikationssystem 

end DBK, kan det være formålstjenstligt og økonomisk fordelagtigt at fortsætte 

med brugen af det hidtidige anvendte klassifikationssystem. Det bør dog overvejes, 

om man i sådanne tilfælde ikke blot udskyder beslutningen om at gøre brug af 

4

Dokumentation 

ved fravigelse 


DBK og således mister de fordele, som DBK medfører ved gennemførelsen af de øvrige 

digitale bygherrekrav. Sådanne overvejelser bør der redegøres for i dokumentationen 

ved fravigelse af kravet om brug af DBK. 

• I byggeprojekter, hvor bygherren stort set kun har én part at kommunikere med, og 

hvor mængden af den digitale dokumentudveksling kan forudses at blive minimal, 

kan det være overflødigt at anvende projektweb. I en sådan situation vil kravet om 

brug af projektweb blive en unødig omkostning og dermed økonomisk ufordelagtigt 

for projektet. Har bygherren flere af sådanne projekter, kan det dog samlet set 

alligevel være en stor fordel at bruge projektweb, idet det giver bygherren et samlet 

overblik over det udarbejdede materiale. Sådanne forhold bør der redegøres for 

i dokumentationen ved fravigelse af kravet om brug af projektweb. 

• I byggeprojekter, hvor der intet anvendelsesformål er med at udarbejde en digital 

bygningsmodel, bør man frafalde kravet. Eksempelvis ved renoveringsprojekter, 

hvor der udelukkende skal udskiftes få typer bygningsdele, men hvor entreprisesummen 

overstiger de 5 mio. kr., kan det være uden værdi at udarbejde en digital 

bygningsmodel i 3D. Eksempelvis ved udskiftning af vinduer i en større boligblok. 

Ved fravigelse af kravet omkring udarbejdelse af bygningsmodeller, bør bygherren 

foruden at dokumentere fravigelsen af kravet også dokumentere, hvordan man i 

praksis omgår anvendelse af den digitale bygningsmodel ved gennemførelsen af 

kravene omkring digitalt udbud og digital aflevering. 

Som led i dokumentationen for at opfyldelse fravigelse af et eller flere af kravene vil 

være en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde, kan følgende overvejelser indgå i 

argumentationen herfor skal bygherren som minimum redegøre for: 

1. Hvilke produktivitetsmæssige og økonomiske ulemper byggeprojektet bliver udsat 

for ved opfyldelse af et eller flere af kravene. 

2. Hvilke konsekvenser fravigelsen af kravene vil få for det digitale informationsflow i 

hele byggeprocessen. 

3. Hvilke konsekvenser fravigelsen har for at bygherren på et senere tidspunkt kan 

opfylde kravene i det pågældende byggeprojekt. 

5

Krav nr. 1 

Vejledning til krav nr. 1 - Dansk Bygge Klassifikation (DBK) 

Dansk Bygge Klassifikation 

Krav om brug af Dansk Bygge Klassifikation i byggeprojekter 

Kravtekst Kravteksten i bekendtgørelsens bilag lyder: 

Bygherren skal stille krav om, at der i relevant omfang anvendes Dansk Bygge 

Klassifikation (DBK), således at digital projektinformation struktureres og klassificeres 

ensartet i hele byggeprojektet. 

Ved udbud af byggeprojekter, der overstiger de gældende tærskelværdier i EU’s 

udbudsregler, skal bygherren stille krav om, at der i relevant omfang anvendes 

DBK eller tilsvarende klassifikationssystemer baseret på ISO 12006-2 eller efterfølgende 

versioner. 

Bygherren skal sikre at, der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har til 

opgave at sikre: 

1. At der udarbejdes retningslinjer for, hvordan DBK skal anvendes. jf. dog ovenstående 

for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende 

tærskelværdier i EU’s udbudsregler. 

2. At projektdeltagernes løbende og korrekte brug af DBK organiseres, supporteres 

og kontrolleres. jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der 

overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler. 

Formål Formålet med kravet om brug af Dansk Bygge Klassifikation (DBK), eller tilsvarende 

klassifikationssystem baseret på ISO-12006-2, er at få klassificeret og identificeret samtlige 

relevante byggeobjekter, der indgår i et konkret byggeri på en ensartet måde. 

Mål 

Identifikationen af byggeobjekterne anvendes til referenceformål, således at samme 

byggeobjekter, der beskrives i forskellige sammenhænge på tværs af fag og i forskellige 

dokumenter, altid kan identificeres entydigt. 

Når alle parter i et byggeprojekt anvender DBK, medfører dette, at alle byggeobjekter 

struktureres ensartet i det samlede projektmateriale og fremmer dermed mulighederne 

for korrekt udveksling og viderebearbejdelse af data i parternes forskellige IT-systemer. 

Det er endvidere formålet at DBK understøtter digitaliseringsprocesserne i de krav, der 

stilles til bygningsmodeller, digitalt udbud og digital aflevering. 

Målet er at kunne identificere byggeobjekter gennem et byggeris livscyklus, dvs. fra de 

tidligste projektforslagsfaser over detailprojektering og udbud, til installation, drift og 

vedligehold. 

6


Det er målet med kravet, at gøre DBK til byggeriets fælles klassifikations- og identifikationssystem. 

Kravstillelse Kravet om brug af DBK skal stilles af bygherren til de projekterende allerede i aftalegrundlaget 

til projekteringen. 

Gyldighedsområde Kravet gælder for ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet hertil samt for renoverings- 

og vedligeholdelsesarbejder. 

Kravet gælder for projekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr. 

Ved udbud af byggeprojekter, der overstiger de gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler, 

kan bygherren stille krav om anvendelse af et andet klassifikationssystemer 

end DBK. Klassifikationssystemet skal blot være baseret på ISO 12006-2, ”Building construction 

- Organization of information about construction works, Part 2: Framework 

for classification of information”. 

7

Samme bygge- 

objekt beskrives i 

flere dokumenter 


Hvad er DBK ? 

DBK er et identifikations- og klassifikationssystem, der anvendes til at skabe ensartet 

identifikation af byggeobjekter mellem de forskellige faser og på tværs af de forskellige 

aktører i et byggeprojekt. 

DBK er således grundstammen i byggeriets digitale infrastruktur, idet DBKs begrebsanvendelse 

og referencebetegnelse (DBK-kode) medfører, at man kan identificere de 

samme objekter angivet og beskrevet i forskellige typer dokumenter og modeller. DBK 

baserer sig på de internationale standarder ISO 12006-2 og ISO/IEC 81346. 

Eksemplet i figur 1 viser, hvordan byggeobjekterne ’pumper’ indgår i flere dokumenttyper 

i et givet byggeprojekt. 

For at sikre at det er de samme pumper, der refereres til i de forskellige dokumenter, er 

pumperne klassificeret med en entydig referencebetegnelse (DBK-kode). 

Referencebetegnelsen anvendes således som en entydig identifikation af de samme 

byggeobjekter i de forskellige dokumenter, og man undgår dermed enhver tvivl om, 

hvilket byggeobjekter, der refereres til i de forskellige dokumenter. Med en konsekvent 

Obje t 

brug af referencebetegnelser (DBK-kode) ( u pe) opnår man bedre sammenhæng i projektmaterialet 

og dermed lavere risiko for fejl. 

Projektdokumentation: 

Ordre nummer BV-785698 

Flowdiagrammer 

-320.0402 

&PFB 

-320.0401 

-11 

M 

123456 

Produktlister 

&MPB 

-320.0401.11 Pumpe1 

-320.0402.11 Pumpe 2 

-320.0403.11 Pumpe 3 

etc. 

234567 

Arrangementstegning 

&ELD 

+1.002 

Kontor 

123456 

234567 

+1.001 

Fabrikation 

-320.0401.11 

M 

Kredsskemaer 

-320.0402 

&EFS 

-320.0402 

-320.0402 

-320.0401 

-320.0401 

-320.0401 L1, L2, L3 

-11 

M 

1 

Tegn. nr. 345678 

2 

3 

2 

1 

3 

2 

4 

1 

Fortløbende nr. 

3 

5 

6 

Tekniske beregninger 

&BED 

Effektberegning 

for -320.04.11: 

P=√3*U*I*Cosφ 

Ved 400 V fås… 

… 

… 

... 

Xx-789-8 

Identifikationsområde med 

titelblok og metadata (alle tegninger). 

Klassifikation iht. DS/EN 61355 

Metadata iht. ISO/IEC 82045 

Figur 1. Eksempel på, at de samme pumper (byggeobjekter) beskrives i flere dokumenter (Vejledning af 

referencesystemer, DS-Håndbog 166.2:2009). 

8


Domæner DBK er opdelt i fire domæner, der hver understøtter byggeriets livscyklus: 

Aspekter i resultatdomænet 

1) Ressourcedomænet omfatter materiale, bygningsinformation, materiel og aktører. 

2) Procesdomænet omfatter fasemodeller og andre processer gennem byggeriet. 

3) Resultatdomænet omfatter bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele. 

4) Egenskabsdomænet omfatter de egenskaber, der kan tilknyttes ressourcer, processer 

og resultater. 

Resultatdomænet er det domæneområde, der er mest udviklet og anvendt i praksis. 

Resultatdomænet er opdelt i 4 aspekter (synsvinkler), der beskriver hvordan domænets 

indhold anskues. 

1) Funktionsaspektet omfatter, hvad bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele 

udfører, gør eller kan gøre. 

2) Formaspektet omfatter, hvordan bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele 

ser ud. 

3) Produktaspektet omfatter, hvordan bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele 

er konstrueret, og hvad de består af. 

4) Placeringsaspektet omfatter, hvor bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele 

er anbragt 

Figur 2. 3 af de 4 aspektbetragtninger i resultatdomænet. Formaspektet er ikke medtaget i figuren (DBK 

2006 vejledning). 

9

Byggeriets 

livscyklus 

Resultatdomænets 

produktaspekt 

Referencesystem 


De 4 aspekter finder anvendelse forskudt gennem byggeriets livscyklus. Fra de tidlige 

programmeringsfaser til byggeriets nedrivning. 

Funktionsaspektet anvendes og testes i de tidlige faser, når der skal skabes overblik 

over en byggeopgave, dvs. i programmeringsfasen og i starten af projekteringsfaserne. 

Form- og Produktaspekterne anvendes i projekterings- og udførelsesfaserne, når der 

skal findes byggeobjekter til løsning af de fuktionelle krav. 

Placeringsaspektet anvendes ved udførelse og den efterfølgende drift, når 

komponenterne skal placeres i byggeriet. 

Funktionsaspektet 

Form- og Produktaspektet 

Placeringsaspektet 

Figur 3. DBKs aspekter understøtter byggeriets livscyklus (Vejledning af referencesystemer, DS-Håndbog 

166.2:2009). 

Resultatdomænets produktaspekt er det mest udbyggede og anvendte aspekt i DBK . 

Resultatdomænets produktaspekt er struktureret som et referencesystem med tilhørende 

klassifikationssystem. 

Resultatdomænets produktaspekt består af byggeobjekterne bebyggelser, bygninger, 

rum og bygningsdele, som hver især nedbrydes i mindre enheder, som så nedbrydes 

igen og så fremdeles. Byggeobjekterne tildeles en referencebetegnelse (DBK-kode), 

som tilsvarende nedbrydes i takt med, at byggeobjekterne nedbrydes. Referencebetegnelserne 

er altid angivet med tal. 

10

Identifikation af 

byggeobjekter 


Figur 4. I resultatdomænets produktaspekt nedbrydes bygningsdele i mindre bygningsdele og så fremdeles. 

(DBK 2006 vejledning) 

DBK tillader også at tilføre referencebetegnelsen (DBK-koden) en entydig identifikation 

for hvert byggeobjekt. I praksis vil det sige, at man for hvert byggeobjekts referencebetegnelse 

tilføjer et løbenummer. Dermed bliver referencebetegnelse en entydig identifikationskode 

for byggeobjektet i det pågældende byggeprojekt. 

Figur 5. Referencebetegnelse tilføres løbenummer for entydig identifikation af bygningsdele (DBK 2006 

vejledning). 

11

Klassifikation af 

byggeobjekter 


Produktaspektets byggeobjekter kan klassificeres iht. deres type. Typerne angives med 

et eller to bogstaver i DBK-referencebetegnelsen. 

Figur 6. Klassifikation af et vægsystem i indervæg og ydervæg (DBK 2006 vejlednng) 

Eksempel Da DBK understøtter et byggeris livscyklus, understøtter DBK også en successivt konkretisering 

af byggeobjekterne gennem projektforløbet. 

I figur 7 angives et eksempel på, hvorledes bygningsdelenes referencebetegnelser successivt 

konkretiseres, efterhånden som selve bygningsdelen konkretiseres gennem byggeriets 

livscyklus. Referencebetegnelserne ændres i samme takt som bygningsdelene 

bliver konkretiseret gennem byggeriet. 

Figur 7. Bygningsdeles successive konkretisering gennem byggeriets livscyklus. 

12

DBKs kodningsprincipper 

Digitale Bygningsmodeller 

i 3D 


I tabel 1 er betydningen af bygningsdelenes referencebetegnelser i figur 7 angivet. 

Proces/fase 

Referencebetegnelse 

(DBK-kode) 

Bygningsdel 

Programmering -205 Vægsystem. 

Design -A205 Vægsystem af typen ydervæg. 

Projektering -A205.01 Vægkonstruktion i Vægsystem af typen Ydervægge. 

Udbud -A205.01.03 Plade i Vægkonstruktion i Vægsystem af typen 

Ydervægge. 

Produktionsforberedelse 

-A205.01.AA03 Plade af typen Massive plader i Vægkonstruktion 

i Vægsystem af typen Ydervægge. 

Udførelse -A20506.01 Vægkonstruktion i Vægsystem nr. 6 af typen 

Ydervægge. 

Drift og vedligehold 

Nedrivning 

/bortskaffelse 

-A20506/#... Vægsystem nr. 6 af typen Ydervægge. 

#... angiver formen af vægsystemet 

-A20506.01 Vægkonstruktion i Vægsystem nr. 6 af typen 

Ydervægge. 

Tabel 1. Eksempel på konkretisering af bygningsdelenes referencebetegnelse (DBK-kode). 

DBKs kodningsprincipper for referencebetegnelserne er omfattende. Der henvises til 

’DBK 2006 vejledning’, hvori principperne beskrives udførligt. 

DBK-tabellerne for de 4 domæner er også omfattende og er angivet i flere dokumenter. 

Oversigten over tabellerne findes i ’DBK 2006 vejledning’. 

I krav nr. 3, Digitale bygningsmodeller i 3D, skal bygningsmodellerne (fagmodeller) 

struktureres iht. DBK. 

13


-205 Vægsystem 

-A205 Vægsystem af typen ydervæg 

-E205 Vægsystem af typen indervæg/skillevæg 

-205.FA01 Vægkonstruktion af typen stålskeletvæg 

med gipsplade-gipsplade i vægsystem 


-205.07 Åbning i vægsystem 

-205.AB07 Åbning af typen udsparring for 

vindue i vægsystem 

-205.07 Åbning i skillevæg 

-205.AA07 Åbning af typen udsparringfor 

dør i vægsystem 

Figur 8. Eksempel på bygningsmodel i 3D med påført referencebetegnelse som attributværdi (bips DBK 

præsentation, 2007) 

Alle bygningsdelsobjekter, der indgår i de digitale bygningsmodeller, bør som minimum 

klassificeres efter produktaspektets bygningsdeltabeller. 

Med en digital bygningsmodel, hvor bygningsdelsobjekterne har påført DBKs referencebetegnelse 

som en attributværdi, kan referencebetegnelsen anvendes som et bindeled 

mellem bygningsmodellens bygningsdelobjekter og andre dokumenters beskrivelse 

af bygningsdelobjekterne. 

Ligeledes kan man udtrække mængder og styklister fra den digitale bygningsmodel i en 

struktureret form, som kan anvendes ved digitalt udbud og for den fremadrettede drift 

og vedligehold ved byggeriet. 

Digitalt udbud I krav nr. 4 digitalt udbud skal udbudsmaterialet strukureres iht. DBK. 

Det har stor værdi for både rådgivere og de bydende entreprenører, når de samme 

byggeobjekter er struktureret, klassificeret og indentificeret ensartet i de forskellige 

typer dokumenter i udbudsmaterialet. 

Arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser, bygningsmodeller i 3D og 

mængdelister udarbejdes i forskellige typer dokumenter, men indeholder beskrivelser 

og specifikationer af de samme bygningsdele. 

DBK-klassficeringen og den entydige identifikation af bygningsdelene understøtter 

derved de projekterende i at udarbejde en tilbudsliste med mængder, idet 

tilbudslistens poster refererer til de 3 typer dokumenters beskrivelser og specifikationer 

via referencebetegnelserne. 

14


Bygningsdelsbeskrivelser 

1:1 overenstemmelse 

mellem tilbudslisten og 

bygningsdelsbeskrivelserne 

Dansk Bygge Klassifikation (DBK) 

Andre 

mængder 

Mængdelister 

Opmålingsregler 

Mængde 

udtræk 

Tilbudslister 

Bygningsmodeller 

GUID-reference mellem 

bygningsdelene 

Figur 9. DBK binder bygningsdelene sammen i digitale udbudsdokumenter. 

De bydende modtager således et sammehængende materiale. De kan med udgangspunkt 

i tilbudslistens poster hente beskrivelser af mængderne i det øvrige udbudsmateriale 

via referencebetegnelserne. 

Digital aflevering I krav nr. 5 digital aflvering skal bygherren og driftsherren modtage en digital 

bygningsmodel, der er struktureret iht. DBK. Bygherren og driftsherren kan derved 

sikre, at modellens indhold er struktureret efter en standand og dermed kan anvendes i 

den fremadrettede drift og vedlighold af byggeriet. 

Fordele ved DBK Ved konsekvent anvendelse af DBK, som et fælles reference- og klassifikationssystem i 

et byggeprojekt, sikres en ensartethed i strukturering og identifikation af projektinformationer. 

Fordelene ved brug af DBK er mange, og de væsentligste og overordnede fordele er: 

• Ensartet strukturering og klassificering af byggeobjekter i et byggeprojekt. Parterne 

skal anvende samme system, hvilket vil fremme udvekslingen og kommunikationen 

mellem byggeprojektets parter. 

• Entydig identifikation af byggeobjekter gennem et byggeris livscyklus medfører 

konsistens i projektinformationer og dermed færre fejl. 

• Bedre mulighed for udvælgelse af revideret projektinformation til rette modtager, 

ved udveksling af projektinformation mellem et byggeprojektets parter. 

15


• Øget mulighed for digitalisering, idet udveksling af byggeobjekter mellem parternes 

it-systemer bliver mere eksakt. 

• Konsistens i data til drift og vedligehold. 

Indførelsen af DBK i byggeprojekter er indførelse af et system, som projektets parter 

kan hænge sine projektinformationer op på, hvormed man kan opnå en mere præcis og 

gennemskuelig identifikation og kommunikation af digital byggeinformation mellem 

byggeriets parter. Dermed sikres bedre udnyttelse af de digitale data, der løbende udarbejdes 

gennem et byggeris livscyklus. 

16


Bygherrens forpligtelser 

For at sikre at projektet får den fulde nytte af DBK, er bygherren forpligtet til at kræve 

brug af DBK overfor de projekterende. Overskrider byggeprojektet EU’s udbudsreglers 

tærskelværdier kan bygherren dog vælge at kræve et andet klassifikationssystem 

end DBK anvendt. 

Kravtekst Bygherren skal sikre, at der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har 

til opgave at sikre: 

1. At der udarbejdes retningslinjer for hvordan DBK skal anvendes, jf. dog 

ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver 

tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler. 

Bygherren skal sikre, at de projekterende er enige om, hvordan DBK eller tilsvarende 

klassifikationssystem baseret på ISO 12006-2 skal anvendes i projektet, og 

hvordan projekteringsmaterialet skal udarbejdes, så det kan anvendes til opfyldelse 

af de øvrige krav, der er angivet i bekendtgørelsen. 

De projekterende skal udarbejde klare retningslinjer for, hvordan DBK anvendes 

gennem projekteringen af byggeprojektet. Retningslinjerne skal angive hvilke 

klassifikationstabeller, der skal anvendes på projektet, samt i hvilken detaljeringsniveau 

tabellerne skal anvendes. 

Retningslinjerne skal være koordineret med driftsherrens behov for strukturering 

af det afleveringsmateriale, der skal afleveres ved overdragelse af det færdige 

byggeri til driftsherren. 

I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler og 

at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem end DBK, 

skal bygherren fortsat sikre, at der udpeges en ansvarlig part, der udarbejder 

retningslinjer for, hvordan dette klassifikationssystem skal anvendes. 

Kravtekst Bygherren skal sikre, at der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har 

til opgave at sikre: 

2. At projektdeltagernes løbende og korrekte brug af DBK organiseres, supporteres 

og kontrolleres, jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, 

der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler. 

Det er vigtigt, at hele projektet konsekvent anvender DBK som identifikation og 

klassifikation af byggeobjekter, idet fordelene ved brug af DBK kun opnås ved at 

alle parter i et byggeprojekt anvender samme klassifikationssystem. 

Bygherren skal derfor udpege en ansvarlig i byggeprojektet, der sikrer, at DBK 

også anvendes og supporteres i hele projektforløbet, samt at parterne har den 

17


nødvendige kompetence og grundlagsmateriale for at kunne anvende DBK. 

Den ansvarlige vil oftest være projektledelsen, men bygherren kan også indhente 

ekspertise fra en anden part. 



skal bygherren fortsat sikre, at der udpeges en ansvarlig part, der sikre at det 

valgte klassifikationssystem også anvendes og supporteres i hele projektforløbet, 

samt at parterne har den nødvendige kompetence og grundlagsmateriale for at 

kunne anvende systemet. 

18

Krav nr. 2 

Projektweb 

Vejledning til krav nr. 2 - Projektweb 19 

Krav om brug af projektweb i byggeprojekter 


Bygherren skal stille krav om, at alle relevante parter i et byggeprojekt har adgang til 

og gør brug af projektweb, således at al relevant projektinformation arkiveres, udveksles 

og kommunikeres digitalt via dette it-system. 

Bygherren skal sikre: 

1. At der stilles et sikkert og effektivt projektwebsystem til rådighed for byggeprojektets 

parter. 

2. At der fastsættes regler for effektiv brug af projektwebsystemet. Regelsættet 

skal dokumenteres og formidles til alle parter. 

3. At al digital projektinformation, herunder tekstdokumenter, tegninger og digitale 

bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og 

udskriftsvenligt filformat. Hvis ikke andet er aftalt skal redigérbare dokumenter 

arkiveres i ODF-formatet, og ikke redigérbare dokumenter skal arkiveres i 

PDF-formatet. 

4. At tegningssæt opbygges, så de kan udskrives i formatet A3 og påføres målestoksfigurer 

for visuel angivelse af målestoksforholdet. 

5. At projektwebsystemet er tilgængeligt på byggepladsen, og at tekstdokumenter 

og tegninger kan udskrives på byggepladsens printerudstyr. 

6. At der udpeges en projektwebansvarlig, der har til opgave: 

a. at sikre at alle parter gøres bekendt med deres opgave- og ansvarsforhold 

omkring brugen af projektwebben når byggeprojektet igangsættes. 

b. at organisere og kontrollere parternes løbende og korrekte brug af projektwebben. 

Formål Formålet med kravet om brug af projektweb i byggeprojekter er, at effektivisere og 

systematisere kommunikationen og dokumentationen af den digitale projektinformation, 

der løbende udarbejdes og udveksles mellem parterne i et byggeprojekt. 

Mål Det er målet, at projektwebsystemet skal udgøre byggeprojektets centrale dokumentarkiv, 

hvor al digital projektinformation, der udarbejdes og udveksles mellem parterne i 

projektet, arkiveres løbende gennem byggeprojektets forløb.


Kravstillelse Kravet om brug af projektweb skal stilles af bygherren til alle relevante parter i et byggeprojekt. 

Et byggeprojekts konkrete anvendelse af projektweb skal være beskrevet i byggeprojektets 

IKT-ydelsesspecifikation og dermed indgå i relevante kontrakter i byggesagen. 

Gyldighedsområde Kravet gælder for byggeprojekter, som omfatter ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet 

hertil samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. 

Kravet gælder for byggeprojekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr.


Hvad er projektweb ? 

Projektweb er et it-system, som projektdeltagere i et byggeprojekt får tildelt adgang til 

via internettet. 

Figur 10. Internetadgang til projektweb. 

Projektweb er et byggeprojekts centrale digitale projektarkiv, som projektets parter 

anvender til at arkivere og udveksle et byggeprojekts projektinformation. 

Alle typer projektinformationer kan arkiveres på projektwebsystemet, herunder tekstdokumenter, 

e-mails, tegninger, scannede breve, bygningsmodeller i 3D, digitale fotos, 

analyser og beregningsresultater. 

Når projektdokumenterne arkiveres (uploades) på projektwebsystemet, struktureres de 

oftest i en hierarkisk mappestruktur og tildeles metadata. Metadata beskriver dokumenternes 

egenskaber og indhold. Denne strukturering sikrer, at de arkiverede projektdokumenter 

kan genfindes på projektwebsystemet. 

Næsten alle kommercielle projektwebsystemer har mange nyttige funktioner, der understøtter 

selve arkiveringen af dokumenterne. Typisk kan systemerne håndtere flere 

versioner af samme dokument, holde styr på dokumenters historik. Derudover har de 

ofte indbygget viewer-software, der kan vise et dokuments indhold. Endvidere har de 

effektive søgefunktioner, der både kan søge på dokumenternes metadata og i selve 

dokumenternes indhold. 

Mange projektwebsystemer kan også understøtte kommunikationen mellem projektdeltagerne 

i et byggeprojekt. Når nye dokumenter eller nye versioner af dokumenter 

arkiveres på projektwebsystemet, adviseres projektdeltagerne herom, enten via emails, 

SMS-beskeder eller blot ved at få informationer herom, når de næste gang logger 

på systemet.


Fordele Den umiddelbart største fordel ved brug af et projektwebsystem er, at et it-systemet 

hjælper et byggeprojektets parter med at systematisere og effektivisere den løbende 

arkivering og udveksling af byggeprojektets projektinformation. Derved kan den udarbejdede 

projektinformation til enhver tid findes og hentes af alle projektdeltagere i 

byggeprojektet. 

At projektwebsystemet er et internetbaseret it-system har den fordel, at et byggeprojektets 

parter altid kan få adgang til at rette projektinformation, uafhængigt af hvor de 

befinder sig i verden, blot de har adgang til en internetforbindelse med en webbrowser. 

Det gælder også de udførende på byggepladsen, idet det i dag er forholdsvis simpelt at 

etablere internetforbindelse. Denne adgangsfleksibilitet medfører, at alle projektdeltagere 

altid har adgang til de nyeste projektinformationer, der er arkiveret på projektwebben, 

hvilket understøtter og effektiviserer samarbejdert, uanset geografiske afstande. 

Projektwebben er også et godt værktøj til at dokumentere, hvornår og af hvem projektinformationer 

er arkiveret på systemet, og dermed hvornår projektinformationen er 

blevet leveret til de øvrige projektdeltagere. Projektwebsystemerne holder styr på historikken 

omkring, hvornår og af hvem projektinformationerne er arkiveret, hentet, set 

eller slettet. Så aAlt i alt er et projektwebsystem et godt system til at dokumentere informationsudvekslingen 

på et byggeprojekt. En dokumentation der kan være gavnlig 

ved tvister og lignende. 

Endelig kan projektwebbens arkiv anvendes direkte som grundlag for den afsluttende 

digitale proces- og produktdokumentationen ved aflevering af et byggeri. Det kræver 

blot, at alle parter har været konsekvente i brugen af projektwebsystemet, og har arkiveret 

alle projektdokumenter korrekt i mappestrukturen og med rette metadata. 

Udfordringen For at opnå fordele ved brugen af projektweb, og dermed yderligere værdi til byggeprojektet, 

kræves det, at alle projektdeltagerne anvender projektwebsystemet konsekvent 

gennem hele projektforløbet. Dvs. at projektdeltagerne skal udøve en vis grad af datadisciplin. 

Det gælder især mht. til selve arkiveringen af projektdokumenter, idet dokumenterne 

skal placeres korrekt i mappestrukturen og have tilknyttet rette meta-data, 

for at arkivet giver værdi, når dokumenterne skal findes igen. Ligeledes skal hver projektdeltager 

med omhu huske at advisere de øvrige relevante projektdeltagere, når der 

fortages nye arkiveringer på systemet.



For at sikre at byggeprojektet får værdi af kravet om brug af projektweb er bygherren 

forpligtet til at få etableret og drive projektwebben gennem projektperioden. 

Forpligtelserne betyder ikke, at bygherrens selv skal gennemføre opgaverne omkring 

etableringen og driften. Bygherren kan overdrage denne opgaver til en anden part, som 

typisk vil være projekteringsledelsen. Selv om denne opgaveoverdragelse finder sted, er 

bygherren forsat forpligtet til at kontrollere at projektwebben er etableret rettidigt og 

har de fornødne egenskaber. Bygherren er også forpligtet til løbende at kontrollere at 

projektwebben anvendes korrekt af projektets parter. 

Kravtekst Bygherren skal sikre: 

Adgangs- og rettighedshåndtering 

1) At der stilles et sikkert og effektivt projektwebsystem til rådighed for byggeprojektets 

parter. 

Bygherren skal sikre, at der etableres en projektwebsløsning allerede ved byggeprojektets 

start. Derved sikres det, at også de dokumenter, som udarbejdes i projektets begyndelse, 

bliver arkiveret på projektwebsystemet. 

For at projektets parter med tillid kan udveksle og dele projektdokumentation gennem 

en for dem tredjeparts hostet løsning, skal projektwebsystemet og dets leverandører 

som minimum understøtte følgende funktioner: 

• Sikker adgangs- og rettighedshåndtering af systemets brugere. 

• Tilknytning af beskrivende metadata på dokumenter. 

• Advisering af projektets parter omkring specifikke aktiviteter på projektwebben. 

• Effektiv søgefunktion og udskrivning af dokumentlister. 

• Historik over dokumenter og brugeres adfærd på systemet. 

• Understøttelse af byggeprojektets arbejdssprog. 

• Almindelige gængse sikkerhedsforanstaltninger. 

Projektwebsystemet skal kunne tildele hver projektdeltager på projektwebben et personligt 

adgangslogin bestående af minimum et brugernavn og password. 

Gennem projektwebsystemets adgangssystem skal det kunne specificeres, i hvilke 

mapper de enkelte projektdeltagere har adgang til at arkivere (uploade) dokumenter, 

og i hvilke mapper de kun har adgang til at hente (downloade) og se dokumenter fra. 

Grundet sikkerhed og sporing af fejl er det vigtigt, at projektdeltagernes adgangslogin 

forbliver personlige. De må derfor ikke udlånes til andre projektdeltagere.


Tildeling af adgangslogin og adgangsrettigheder skal ske gennem den projektwebansvarlige. 

Metadata Ved arkivering (upload) af projektdokumenter skal dokumenterne kunne tilknyttes de 

mest gængse metadata. 

Følgende metadata skal som minimum kunne tilknyttes ethvert dokument: 

• Kort beskrivelse af dokumentets indhold. 

• Angivelse af hvem der er ejer og er ansvarlig for dokumentet. 

• Angivelse af dokumenttype. 

• Angivelse af dokumentets status. 

• Angivelse af dokumentets version og/eller revisionsnummer. 

• Angivelse af hvornår og af hvem dokumentet er arkiveret (upload). 

Metadata er en forudsætning for at opnå en effektiv dokumentudveksling og 

-deling mellem byggeprojektets parter. Metadata beskriver dokumentet for brugerne 

og er derfor effektive ved søgning efter dokumenter og ved sporing af dokumenters 

oprindelse og historik. 

Advisering Projektwebsystemet skal kunne understøtte adviseringen af relevante projektdeltagere 

om aktiviteter på projektwebben. Bl.a. om nye eller reviderede dokumenter, som er 

blevet arkiveret (uploaded) eller om dokumenter er blevet slettet. 

Søgefunktion og 

dokumentlister 

Det skal aftales, hvordan adviseringen skal foregå, idet projektdokumentation jo ikke 

sendes direkte til rette modtager, men til et centralt arkiv, hvorefter modtager selv skal 

hente (downloade) projektdokumentationen. 

Projektwebsystemet skal kunne håndtere adviseringen af aktiviteter på mindst én af 

følgende måder: 

• Den projektdeltager, der foretager en aktivitet, kan gennem projektwebsystemet 

sende en e-mail og/eller sms til udvalgte projektdeltagere, med en kort besked omkring 

aktiviteten. F.eks. hvis et dokument ændres eller et nyt dokument arkiveres. 

• Projektparterne kan abonnere på forskellige mapper på projektwebben, hvormed 

de automatisk adviseres via e-mail eller sms fra projektwebsystemet, når der er fortaget 

en aktivitet i de pågældende mapper. 

• Når en projektdeltager logger sig på systemet, kan vedkommende blive adviseret 

om, hvad der er sket siden de sidst var på systemet. 

Projektwebsystemet skal have en effektiv søgefunktion, således at projektinformation 

hurtigt fremfindes under hensyntagen til brugerens rettigheder.


Søgefunktionen skal som minimum kunne søge på dokumenternes metadata og det vil 

være at foretrække, at søgefunktionen også kan søge i dokumenters indhold. 

Søgeresultaterne skal kunne udskrives som dokumentlister, idet disse kan anvendes 

som dokumentation for indhold og handlinger på projektwebben. 

Historik Projektwebsystemet skal kunne dokumentere alle handlinger/ændringer, der er foretaget 

på hvert dokument i projektet. Handlingerne kan være lige fra arkivering (upload), 

til hentning (download), sletning af dokumenter eller blot rettelser i dokumentets metadata. 

Handlingerne skal kunne dokumentere, hvem der har udført handlingerne og 

hvornår. 

Historikken i et projekt er vigtig, for at kunne spore dokumenter og ikke mindst for at 

kunne dokumentere, hvornår dokumenter har været tilgængelige på projektwebben for 

de øvrige parter. 

Sprog Projektwebsystemet skal kunne understøtte projektets arbejdssprog, således at det 

sikres, at alle kan anvende projektwebsystemet. 

Sikkerhedsforanstaltninger 

Bygherren skal ved indkøb og etablering af projektwebsystemet sikre, at de rette sikkerhedsmæssige 

foranstaltninger er aftalt, og at projektwebudbyderen kan garantere 

for aftalens troværdighed. 

Det skal kræves, at projektwebudbyderen er DS484 eller ISO 27001 certificeret, og at 

der på projektwebsystemet som minimum: 

• Foretages backup dagligt. 

• Er en oppetid på 99,95 % pr. år. 


• Er etableret sikkerhed mod udefrakommende trusler, såsom hacking og virus. 

• Er fuldt fortrolig omkring projektwebsystemets indhold. 

• Er kvalificeret og tilgængelig supportfunktion. 

2) At der fastsættes regler for effektiv brug af projektwebsystem. Regelsættet skal 

dokumenteres og formidles til alle parter. 

Projektwebmanual Bygherren skal sikre, at der udarbejdes et let tilgængeligt og projektspecifikt regelsæt 

for effektiv anvendelse af projektwebsystemets. 

Regelsættet skal beskrives i en projektwebmanual. Foruden regelsættet bør projektwebmanualen 

også indeholde brugervejledningen for selve anvendelsen af projektwebsystemet. 

Dermed samles al information om brugen af projektweb i en for byggeprojektet 

fælles manual, hvorefter det er forholdsvis let at formidle projektets brug af pro-


jektweb for alle projektdeltagere gennem hele projektforløbet. Især når der løbende 

kommer nye projektdeltagere til byggeprojektet. 

I projektets IKT-aftale skal der henvises til regelsættet i projektwebmanualen. 

Regelsæt Regelsættet bør som minimum indeholde: 

Projektinformation 

og dokumenttyper 

Navngivning og 

journalisering 

• Typer af projektinformation og dokumenter. 

• Navngivning og journalisering. 

• Metadata. 

• Hvem er ansvarlig for projektwebben. 

• Mappestruktur og adgangsstruktur på projektwebben. 

• Hvem har adgang til projektwebben og med hvilke rettigheder. 

• Filformater dokumenter skal arkiveres i . 

• Advisering. 

Regelsættet skal indeholde generelle regler for, hvilke typer af projekt-information og - 

dokumenter, der skal arkiveres og udveksles på projektwebben. Det skal afklares om 

det kun skal omfatte tekniske og administrative projektinformation eller også kontraktuelle 

dokumenter og lignende. 

Alle beslutningsdokumenter skal arkiveres på projektwebben, således at alle relevante 

parter kan følge med i, hvilke beslutninger, der er truffet gennem projektforløbet. Typiske 

beslutningsdokumenter er byggemøde- og teknikmødereferater, aftalenotater og 

tegninger samt breve og visse e-mails. 

Almindelige breve, fax og tegninger på papir indgår også som projektdokumentationen 

og skal derfor skannes og konverteres til digitale dokumenter, for derefter at arkiveres 

på projektwebben. 

Hvis e-mails indeholder relevant projektdokumentation skal de behandles som almindelige 

dokumenter og skal arkiveres på projektwebben. 

Det skal bemærkes at data lagret på projektwebben skal overholde persondataloven, 

og at dette skal indskrives i projektwebmanualen. 

Regelsættet skal indeholde regler for navngivning af dokumenter og eventuelt regler 

for journaliseringsnummerering af dokumenterne. 

Navngivningen og journaliseringen skal være i overensstemmelse med andre af byggeprojektets 

projektmanualer, hvori der også angives navngivning. Det gælder især i CADmanualernes 

regler for navngivning af CAD-filer og tegninger.


Metadata Ved arkivering af dokumenter skal de tilknyttes med korrekte metadata. Metadata beskriver 

dokumentets egenskaber og indhold. 

Regelsættet skal angive hvilke metadata, der som minimum skal angives på alle dokumenter 

i projektet. 

Følgende metadata skal som minimum kunne tilknyttes ethvert dokument: 

• En kort beskrivelse af dokumentets indhold, så man lettere kan spore og finde et 

dokument igen. 

• Angivelse af hvem der er ejer og ansvarlig for dokumentet. 

• Angivelse af hvilken type dokumentet udgør. Eksempelvis om det er et brev, referat, 

notat, tegning, digital bygningsmodel mv. 

• Angivelse af dokumentets juridiske status, herunder om det er under udarbejdelse, 

foreløbigt, gældende, sendt til kvalitetssikring eller om det ikke længere er gældende. 

• Angivelse af dokumentets version og/eller revisionsnummer. 

• Angivelse af hvornår og af hvem dokumentet er arkiveret (uploaded) på projektwebsystemet. 

Mappestruktur Regelsættet bør indeholde en mappestruktur for projektwebsystemet. 

Mappestrukturen organiseres oftest i en hierarkisk mappestruktur. Denne mappestruktur 

skal være entydig og stringent defineret, i forhold til byggeprojektets behov for arkivering 

og dokumentudveksling samt i forhold til kravet om, at parterne kan varetage 

deres ansvar for egne dokumenter. 

Er mappestrukturer struktureret efter projektparternes ansvar, gøres håndteringen af 

adgangsrettighederne for projektparterne væsentligt nemmere. Især hvis alle dokumenter 

ikke må tilgå alle parter på projektwebben. 

Rettigheder Regelsættet skal indeholde en definition af de forskellige parters adgangsrettigheder til 

projektwebsystemets samlede dokumentmængde. 

Adgangsrettighederne defineres ud fra, hvilke dokumenter og mapper den enkelte bruger 

skal kunne arkivere, slette, se og ændre. 

En generel adgang for alle til alt bør kun anvendes i små byggeprojekter. I større og 

mere komplekse projekter er det fornuftigt, at adgangsrettighederne differentieres, 

således at både upload og download af dokumenter begrænses. 

Advisering Fremgangsmåde for adviseringen af aktiviteter på projektwebben er et vigtigt element i 

de regler, der skal aftales for brugen af projektwebben. 

Alle parter skal anvende den samme fremgangsmåde, for at sikre at alle får den rette 

information rettidigt. Denne fremgangsmåde skal samtidig sikre, at man ikke bebyrder


hinanden med irrelevant adviseringsinformation. Oftest anvendes de tekniske muligheder 

projektwebsystemet tilbyder kombineret med, at hver af parterne forpligtes til 

selv at holde sig løbende orienteret om, hvilke hændelser, der er foretaget på projektwebben. 

Løbende orienteret er oftest ugentligt. Dette krav skal indgå i IKT-aftalen. 


3) At al digital projektinformation, herunder tekstdokumenter, tegninger og digitale 

bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt 

filformat. Hvis ikke andet er aftalt skal redigérbare dokumenter arkiveres i 

ODF-formatet, og ikke redigérbare dokumenter skal arkiveres i PDF-formatet. 

Filformater I regelsættet for anvendelse af projektwebsystemet bør det angives, hvilke fil-formater 

de forskellige typer dokumenter skal arkiveres i, således at alle parter på projektet kan 

åbne, læse og udskrive dokumenterne, uden at skulle investere i forskellige specielle 

softwareprogrammer. 

ODF For redigerbare ”kontordokumenter” kan man med fordel anvende ODF-filformatet. 

ODF står for ”OpenDocument Format for Office Applications”, som er en ISO-standard 

(ISO/IEC 26300:2006) for filformater for gængse ”kontordokumenter”. 

IFC Digitale bygningsmodeller kan med fordel arkiveres i det åbne filformat IFC, som er en 

ISO/PAS-standard (ISO/PAS 16739:2005). Det gælder uanset om bygningsmodellen skal 

videreredigeres eller blot arkiveres. 

PDF For ikke-redigerbare dokumenter, kan bygherren med fordel følge IT- og Telestyrelsens 

OIO-komité, der anbefaler filformatet PDF, som er en ISO-standard (ISO 19005:2005). 

OIO-komitéen påpeger også, at man også kan anvende ISO 32000-1, som er en PDFstandard, 

der fylder mindre og som de fleste softwareprogrammer understøtter. Fordelen 

ved at anvende filformatet PDF til ikke-redigérbare dokumenter er, at det er et 

filformat, som stort set alle kan læses og udskrive på en printer. 


4) At tegningssæt opbygges, så de kan udskrives i formatet A3 og påføres målestoksfigurer 

for visuel angivelse af målestoksforholdet. 

A3 formatet I regelsættet for anvendelse af projektwebsystemet samt i projektets CAD-manual skal 

det tydeliggøres, at alle tegninger på projektwebben skal være opbygget således, at de 

udskrives i A3 formatet. 

Fordelene ved dette krav er at alle parter med en almindelig kontorprinter til A3 kan 

udskrive tegningerne og at tegningerne i A3-formatet kan lamineres og dermed lettere 

anvendes ude på selve byggepladsen.


En anden fordel ved A3-formatet er, at alle tegninger opbygget i enten A3 eller A1formatet 

er skalérbare mellem hinanden med hhv. faktor 2 og ½. En A1-tegning i skala 

1:1000 bliver ved nedskalering til A3-formatet til målestok 1:2000 og en tegning i målestok 

1:1000 i A3-formatet bliver ved opskalering til A1-format målestok 1:500 osv. 

Alle, der producerer tegninger, skal have dette krav med i planlægningen af tegningsmaterialet. 

Det gælder såvel bygherren, rådgiverne, de udførende og alle andre leverandører 

og underleverandører. 

Visse typer af oversigtstegninger kan være problematiske at få ned i A3, men det er den 

der udarbejder tegningerne der skal sikre at tegningerne kommer ned i A3 formatet. 

Målestoksfigur skal påføres tegningerne for visuelt at angive tegningernes målestoksforhold. 

Dog skal tegninger have alle relevante mål angivet med måltal og målsætningslinjer, 

idet det ikke anbefales at måle på en tegning. 


Kravet om A3 og målestoksfigur skal præciseres i projektets IKT-aftale. 

5) At projektwebsystemet er tilgængeligt på byggepladsen, og at tekstdokumenter 

og tegninger kan udskrives på byggepladsens printerudstyr. 

Byggepladsen I bygherrens udbudsmateriale til de udførende, skal det angives, at byggeprojektets 

projektweb skal kunne tilgås fra byggepladsen, og at de kan udskrive projektwebbens 

materiale på byggepladsens printerudstyr. 

De udførende kan derved hurtigt downloade nye og opdaterede revisioner af dokumenter 

og tegninger fra rådgivere og leverandører. 


Projektwebansvarlig 

Relevante 

partnere 

6) At der udpeges en projektwebansvarlig, der har til opgave: 

a. at sikre at alle parter gøres bekendt med deres opgave- og ansvarsforhold omkring 

brugen af projektwebben når byggeprojektet igangsættes. 

b. at organisere og kontrollere parternes løbende og korrekte brug af projektwebben 

Bygherren skal ved projektstart sikre, at der udpeges en projektwebansvarlig, således at 

projektwebsystemet anvendes effektivt allerede fra projektstart og i henhold til de regler 

og aftaler, der er indgået omkring brugen af projektwebben. I praksis vil den projektwebansvarlige 

være bygherren selv eller projekteringsledelsen. 

Bygherren kan i samråd med den projektwebansvarlige beslutte hvem af byggeprojektets 

parter, der er relevante brugere af projektweb.


Principielt bør alle parter i byggeprojektet have adgang til projektwebben, under forudsætning 

af at alle parter får tildelt nøje overvejet adgangsrettigheder til hele eller kun 

dele af projektmaterialet. 

Det skal dog vurderes, om det er rentabelt at tilbyde projektweb til de parter, hvis behov 

for udveksling af digital dokumentation er minimal eller til parter, der kun er tilknyttet 

projektet i kort tid. Hvis de ikke skal have adgang, så skal det besluttes, hvordan 

disse parter så kan tilføje og hente projektinformation fra projektwebsystemet. 

Ansvarsområder Det er den projektwebansvarlige, der skal udarbejde projektwebmanualen samt sikre, 

at reglerne for anvendelse af projektwebben efterleves af alle parter gennem projektforløbet. 

I tilfælde af at projektparterne er uerfarne i brugen af projektweb, er det den projektwebansvarliges 

opgave at sikre, at der afholdes et opstartsmøde, således at både projektwebbens 

funktionalitet samt projektwebmanualens regelsæt og indholdsstruktur 

gennemgås for parterne. 

Kontrol Det er vigtigt, at den projektwebansvarlige håndhæver regler omkring brugen af projektweb, 

idet effekten ved projektweb, som et byggeprojekts arkiverings- og udvekslingsværktøj, 

afhænger stærkt af den disciplin projektparterne anvender værktøjet 

med. 

Derfor skal den projektwebansvarlige løbende sikre, at projektwebsystemet jævnligt 

kontrolleres for korrekt navngivning og angivelse af metadata. Fejl og mangler skal påpeges 

over for de pågældende parter, der straks skal rette op på dette.

Vejledning til krav nr. 3 – Digitale bygningsmodeller 

Krav nr. 3 Digitale bygningsmodeller 

Krav om brug af digitale bygningsmodeller i 3D. 


Bygherren skal stille krav om, at der anvendes digitale bygningsmodeller i 3D ved 

både idé- og projektkonkurrencer samt ved gennemførelsen af byggeriet. 

Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer sikre: 

1. At de bydende anvender digitale bygningsmodeller i 3D til at visualisere og 

dokumentere de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser, der ligger 

til grund for det indkomne forslags løsninger. 

2. At digitale bygningsmodeller afleveres i en specifik angivet version af IFCformatet. 

3. At digitale bygningsmodeller i 3D anvendes i bedømmelsen af de indkomne 

forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter. 

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre: 

4. At hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for 

hver deres respektive faglige ansvarsområder. 

5. At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være 

sammensat af relevante fagmodeller. 

6. At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter 

Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, 

der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler. 

7. At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i 

IFC-formatet eller et andet aftalt filformat. 

8. At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til 

opgave at sikre, at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol 

gennem projektforløbet. 

Formål Formålet med kravet om brug af bygningsmodeller i 3D er at etablere et bedre beslutningsgrundlag 

for bygherren i forbindelse med idé og projektkonkurrencer samt at 

drage nytte af de muligheder, som bygningsmodellerne giver gennem projektforløbet. 

31


Mål Målet er, at skabe grundlag for en arbejdsproces, hvor alle relevante parter let og visuelt 

kan sikre sig 

• det nødvendige overblik over projektet og dets omfang. 

• at projekteringens resultater koordineres effektivt. 

• at udførelsesgrundlaget er konsistent og mangelfrit inden udførelsen igangsættes. 

Målet er, at bygningsmodellerne gradvist udvikler sig gennem projektforløbet og dermed 

bidrager til større videndeling gennem byggeriets mange faser. 

Kravstillelse Kravene om brug af bygningsmodeller i 3D skal stilles af bygherren til alle relevante 

parter i et byggeprojekt. 

Et byggeprojekts konkrete anvendelse af bygningsmodellerne skal være beskrevet i IKTydelsesspecifikationen, 

og den projektspecifikke beskrivelse skal indgå som del af relevante 

kontrakter i byggesagen. 

Gyldighedsområde Kravet gælder for ny-, om- og tilbygninger samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. 

Kravet gælder for projekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr. 

32


Hvad er digitale bygningsmodeller i 3D ? 

Betegnelsen digital bygningsmodel i 3D, eller blot bygningsmodel, beskriver en digital 

model af et byggeri, hvor geometrien er defineret i 3 dimensioner. 

Figur 11. En digital bygningsmodel i 3D (DISSING + WEITLING architecture). 

Bygningsmodeller kan karakteriseres ved at indeholde bygningsdele, der også betegnes 

som objekter. 

Bygningsmodellens objekter: 

• er vidende om, hvilke bygningsdele de repræsenterer. Eksempelvis ved et objekt at 

det repræsenterer en radiatorventil. 

• har tilknyttet egenskabsdata, der beskriver bygningsdelens geometri og fysiske 

egenskaber. Eksempelvis indeholder radiatorventilobjektet data for bygningsdelens 

3D geometri, materialeegenskaber og modstand ved vandgennemstrømning. 

• har tilknyttet parametriske regler, der beskriver bygningsdelens adfærd. Eksempelvis 

indeholder radiatorventilobjektet data for termostatens virkemåde. Objektet 

ved, ved hvilke temperaturer termostaten hhv. åbner og lukker for vandgennemstrømningen. 

• har tilknyttet parametriske regler, der beskriver hvilken tilknytning bygningsdelen 

har i forhold til andre bygningsdele. Eksempelvis ved radiatorventilobjektet, at den 

er en del af et varmesystem, og at den skal sidde tæt ved radiatoren. 

Bygningsmodeller, hvis indhold kan karakteriseres af ovenstående, har i byggebranchen 

også gået under betegnelsen objektbaserede bygningsmodeller. 

33


BIM I relation til bygningsmodeller bruges også ofte ordet BIM (Building Information Modelling). 

BIM defineres som en modelleringsteknologi og dens tilknyttede processer til at 

producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller. Det er væsentligt at bemærke, 

at begrebet BIM ikke er en beskrivelse for bygningsmodellen, men en proces og en 

modelleringsteknologi. 

Bygningsmodellen er en fællesbetegnelse for primært to bygningsmodeltyper: Fællesmodellen 

og Fagmodellen. 

Fagmodel Fagmodellen er en bygningsmodel, der indeholder projektinformation knyttet til et 

specifikt fagligt område. Det være sig arkitektur, konstruktioner eller installationer. Der 

vil typisk være flere fagmodeller for hvert fag. 

Figur 12. To fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer 

Fællesmodellen Fællesmodellen er den bygningsmodel, der samler projektinformationer fra flere eller 

alle fagmodeller. 

Fællesmodellen har to primære hovedfunktioner: 

• Fællesmodellen minimerer konflikter og sikrer konsistens mellem de enkelte parters 

fagmodeller. Fællesmodellen er et værktøj til at sikre kvaliteten af projektmaterialet, 

både samlet og gennem koordination hos den enkelte part. 

• Fællesmodellen er et kommunikationsværktøj til at formidle det samlede byggeprojekts 

opbygning og stade til projektets bygherre og projektets parter. 

34

Informationsniveau 


Figur13. Eksempel på bygningsmodeller, bestående af 5 fagmodeller, der sammensættes til én fællesmodel. 

Der kan også opereres med andre modeltyper, f.eks. visualiserings-, simulerings- eller 

beregningsmodeller. 

Der anvendes forskellige informationsniveauer til at beskrive detaljeringen af indhold i 

bygningsmodellen. I løbet af et byggeprojekt vil konkretiseringen af bygningsmodellen 

stige, i takt med at projektet bliver specificeret, analyseret, og beslutninger bliver truffet. 

Det betyder, at mængden af information om rum, bygningsdele, deres egenskaber, 

materialer m.v. løbende konkretiseres. 

Figur 14. Informationsniveauer 

35


Informationsniveau 0 ligger normalt forud for modellering i 3D, da det er placeret i 

byggeprogramstadiet og indeholder bygherrens krav, som ikke nødvendigvis kan repræsenteres 

i en fagmodel. 

De næste 6 informationsniveauer beskriver konkretiseringen af fagmodellerne, ved at 

de påføres stadig flere bygningsdele og flere og mere præcise egenskaber gennem 

byggesagen. 

• Informationsniveau 0 anvendes i forbindelse med byggeprogrammet eller som en 

del af konkurrencemateriale. Bygningsmodellen kan indeholde volumener i et 3D 

rum, terræn, omkringliggende bebyggelse, GIS-information, infrastruktur, forsyningsnet 

m.m. 

• Informationsniveau 1 anvendes i forbindelse med dispositionsforslaget til at fastlægge 

bygningens overordnede formmæssige udtryk og funktionelle egenskaber. 

Bygningsmodellen kan indeholde volumener og rum, der repræsenterer bygningens 

ydre og indre geometri, således at der kan udtrækkes arealer og volumener 

på et overordnet niveau. Det gælder både brutto- og nettoarealer. 

• Informationsniveau 2 anvendes i forbindelse med projektforslaget til at skabe beslutningsgrundlag 

for valg af konceptuel løsning. Bygningsmodellen kan indeholde 

en opbygning af rum og bygningsdele på generelt niveau (fundament, vægge, dæk, 

tag). Bygningsdelene har en geometrisk form og placering, og overordnede funktionskrav 

er identificeret på type-niveau. 

• Informationsniveau 3 anvendes i forbindelse med forprojektet som grundlag for 

myndighedsbehandling. Bygningsmodellen fastlægger bygningens overordnede 

opbygning med informationer i et detaljeret nødvendigt omfang. 

• Informationsniveau 4 anvendes i forbindelse med hovedprojektet og tilbudsgivning. 

Bygningsmodellen skaber grundlag for udbud, kalkulation af pris, tilbudsgivning 

samt planlægning til produktion. Bygningsmodellen indeholder alle bygningsdele 

i en nødvendig detaljering, således at der kan udtrækkes de nødvendige 

mængder og tegninger, såsom traditionelle hovedtegninger, oversigtstegninger og 

bygningsdelstegninger. 

• Informationsniveau 5 anvendes som grundlag for produktionen. Bygningsmodellen 

skal indeholde specifikationer for de byggevarer og deres egenskaber, som planlægges 

at indgå i produktionen. 

• Informationsniveau 6 anvendes som dokumentation for det færdige byggeri. Bygningsmodellen 

udarbejdes ”som udført” og indholdet vil variere stærkt fra projekt 

til projekt. Dog skal bygningsmodellen altid indeholde information til brug for drift 

og vedligehold. 

Med moderne modelleringssoftware opnås hurtigt bygningsmodeller med en høj detaljering. 

En væsentlig forudsætning for at opnå et effektivt projekteringsforløb er imidlertid 

at sikre, at der er overensstemmelse mellem bygningsmodellernes informationsniveau 

og projektforløbets stadie. 

Man kan med fordel læse yderligere om fagmodeller, fællesmodeller og informationsniveauer 

i bips C202 ’CAD-manual 2008’ 

36

Hvad er 4D og 5D 

bygningsmodeller? 


Objekter i bygningsmodeller kan beriges med data eller linkes til data i andre systemer 

såsom aktiviteter i tidsplaner, enhedspriser i økonomisystemer eller statiske systemer i 

analyseprogrammer. 

Når bygningsmodeller linkes til projektets tidsplan og bruges til planlægning og opfølgning 

af projektets udførelse, betegnes bygningsmodellen ofte en 4D model (3D+tid). I 

forbindelse med markedsføring af nye modelleringsværktøjer er der en løbende konkurrence 

i at opnå stadig højere dimensioner af bygningsmodeller. F.eks. anvendes 5D 

ofte til betegnelse af priskalkulation, 6D til energisimulering, 7D til bæredygtighedssimulering 

og nD til multifunktionelle simuleringer. 

Da der for termerne 5D og opefter ikke er tale om uafhængige dimensioner, men blot 

3D modeller beriget med ekstra data, er dette uhensigtsmæssige begreber at bruge 

ved kravstillelse og kontrakter for byggesagen. I stedet bør projekters udbudsmateriale 

og IKT-ydelsesspecifikationer definere bygningsmodellernes informationsniveauer og 

krav til simuleringer og visualiseringer. 

I bekendtgørelsen om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi 

i byggeri stilles endnu ikke krav om anvendelse af 3D bygningsmodel-baseret tids- og 

økonomistyring, men bygherre, rådgiver eller entreprenør kan dog vælge at inddrage 

dette i projektet. 

Hvad er IFC? Industry Foundation Classes (IFC) er en ISO/PAS standard 16739:2005. IFC er en specifikation 

af et neutralt data-format til at beskrive, udveksle og dele information, typisk 

indenfor byggeprojekter samt i drift og vedligehold. IFC-specifikationen udvikles og 

vedligeholdes af BuildingSMART International, tidligere kendt som International Alliance 

for Interoperability (IAI). BuildingSMART understøtter også implementeringen og 

den fortsatte udvikling og tilpasning af IFC. 

IFC er i dag det eneste åbne filformat, som kan udveksle bygningsmodeller på tværs af 

forskellige programmer som objekter med egenskabsdata. IFC-formatet indeholder 

hovedsageligt 3D-modellen og til dels tekst og 3D-grafik, som f.eks. modulnet. IFCformatet 

indeholder ikke planer, snit, opstalter, lister, layouts, lagstruktur eller lignende 

dokumentation. IFC-filer kan både være tekstbaserede filer i datamodelleringssproget 

EXPRESS eller XML-filer. 

Da IFC er en meget kompleks specifikation, kan softwaren have problemer med at 

oversætte bygningsmodellerne korrekt. Dette kan give problemer i både import og 

eksport. Det er derfor en god idé altid at teste sit softwares IFC-kompabilitet og altid 

teste de modeller, der eksporteres, f.eks. i en IFC-viewer. 

Hvad er DBK? Dansk Bygge Klassifikation (DBK) udgør et klassifikations- og referencesystem for det 

byggede miljø i Danmark. Systemet består af fastlagte begreber og tabeller for ressourcer, 

processer, resultater og egenskaber. DBK er nærmere beskrevet i denne vejledning 

til Krav 1 samt i bisp klassifikations- og referencesystem i publikationen ’DBK 2006 vejledning 

– Begrebsmodel’. 

37


IFC og DBK IFC-udvekslingsformatet indeholder et klassifikationsobjekt (ifcClassication object), 

hvori DBK referencebetegnelse kan angives. Dermed kan et byggeobjekts DBKreferencebetegnelser 

udveksles i IFC-formatet. 

Fordele ved 3D 

bygningsmodeller 

Flere og flere af byggeriets it-værktøjer understøtter udvekslingnen af 

bygningsmodeller gennem IFC-formatet. Hvorvidt byggeobjekternes DBK-kode kommer 

med i IFC-udvekslingen, afhænger af hvorvidt softwareprogrammernes IFC-import og - 

export funktioner kan håndtere dette, og altså ikke om IFC-formatet kan rumme en 

klassifikationskode. Det tilrådes altid at undersøge om DBK-referencebetegnelsen 

medtages ved vurdering om software produkternes evne til at udveksle 

bygningsmodeller gennem IFC-formatet. 

Bygherren kan opnå en lang række fordele ved at stille krav om anvendelse af 3D bygningsmodeller 

sammenlignet med traditionelle 2D arbejdsmetoder. Herunder er oplistet 

nogle af de væsentligste: 

• Bedre mulighed for at løse og overskue komplekse geometriske problemer. 

• Mulighed for konsistenskontrol og dermed automatiseret fejlfinding. 

• Nøjagtige mængdelister der let kan opdateres efter ændringer. 

• Gode muligheder for visualiseringer. 

• Genbrug af data ved udarbejdelse af arbejdstegninger. 

• Mulighed for at automatisere myndighedsbehandlingen. 

• Bedre kvalitet i projektmaterialet. 

• Bedre kvalitet i den færdige bygning. 

• Bedre produktionsgrundlag. 

• Langsigtet mulighed for reduktion af tidsforbrug og totalomkostninger som følge af 

ovenstående. 

38

Kravtekst 

Bygningsmodellerne 

skal være 

opbygget i 3D 



For at sikre at projektet får den fulde nytte af kravet om bygningsmodeller i 3D, er bygherren 

forpligtet til at kræve brug af bygningsmodeller i 3D ved idé- og projektkonkurrencer 

og ved gennemførelse af byggeprojekterne. 


1. At de bydende anvender digitale bygningsmodeller i 3D til at visualisere og 

dokumentere de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser, der ligger 

til grund for det indkomne forslags løsninger. 

For at sikre at projektets parter er bevidste om, at der skal anvendes digitale bygningsmodeller 

i idé- og projektkonkurrencen på projektet, skal bygherren i konkurrencematerialet 

angive: 

• At der skal anvendes 3D bygningsmodeller til at belyse projektets arkitektoniske og 

tekniske kvaliteter. 

• At bygningsmodellerne skal afleveres i IFC-formatet. 

• At bygningsmodellerne skal anvendes ved præsentation af projektet for bedømmelseskomiteen. 

Bygherren skal stille krav om, at bygningsmodeller opbygges i 3D og skal visualisere de 

arkitektoniske udtryk samt de tekniske simuleringer og analyser, der ligger til grund for 

det indkomne forslags løsninger. For at sikre at bygningsmodellerne i konkurrencen kan 

anvendes til sammenligning af de indkomne forslag, skal: 

• Bygningsmodellen som minimum omfatte en grov volumenmodel af bygningens 

geometriske grundformer, dvs. være på informationsniveau 0. 

• Bygherre specificerer, hvilke fokusområder der ønskes visualiseret og simuleret. 

Bygherren skal stille følgende materiale til grundlag for de bydende i konkurrencen: 

• Nødvendigt digitalt grundlagsmateriale som f.eks. kort, by- og terrænmodeller 

samt information om de koordinatsystemer, der ønskes anvendt. 

Visualisering Visualisering kan med fordel indgå i bygherrens beslutningsproces i forbindelse med 

præsentation, vurdering og bedømmelse af idé- og konkurrenceprojekter. 

Minimumskravet er en bygningsmodel på informationsniveau 0 suppleret med teksturer, 

med henblik på at kunne benyttes til visualiseringer af bygværket. Teksturer er 

grafiske elementer i en visualiseringsmodel, der anvendes til at gøre den mere virkelighedstro 

uden at skulle modellere alle detaljer. Der kan på baggrund af denne model 

dannes eksteriør realtidsgrafik (Virtual Reality), stillbilleder, bymodel og skyggediagram. 

39


Ved krav om realtidsgrafik eller stillbilleder, skal bygherren specificere detaljeringsgraden. 

Det kan være ressourcekrævende at udføre fotorealistiske stilbilleder eller animationer, 

hvorfor omfanget skal afstemmes med de øvrige krav som stilles i konkurrenceprogrammet. 

Alternativt kan modellen udføres med farveflader i gråtoner. Ved krav om en bymodel 

eller skyggediagram, skal bygherren sikre, at der findes en eksisterende bymodel eller 

anden form for model, som gør det muligt at placere/vurdere bygningen i den rette 

sammenhæng. 

I forbindelse med udarbejdelsen af projekter med særlige geometriske former, eller til 

hurtig skitsering, kan det være hensigtsmæssigt at anvende software, som ikke understøtter 

de objektbaserede 3D modelleringsprincipper. Bygherren må ikke indskrænke 

de bydendes mulighed for at drage nytte af disse værktøjer. 

I beslutningen om omfanget af visualisering i konkurrencen bør indgå en vurdering af, 

om bygherrens nyttiggørelse på rimelig vis måde modsvarer konkurrencedeltagernes 

ressourceforbrug ved udarbejdelsen. 

Simulering Krav om simulering kan eventuelt indgå som et element i idé- og projektkonkurrencer. 

Om- og tilbygninger 

samt renoverings- 

og vedligeholdelsesarbejder 

Simuleringer kan f.eks. være indeklima, energiforbrug, brand, akustik, lys, statik, kødannelse 

eller handicaptilgængelighed. I de fleste tilfælde vil simulering dog ikke være 

aktuelle i konkurrencesituationen og er derfor ikke nøjere beskrevet i relation til dette 

bygherrekrav. De forskellige simuleringstyper forudsætter specifikke informationer, 

således at bygningsmodellen må tilføres analysedata inden for de specifikke områder. 

Disse data vil oftest først være tilgængelige efter projektkonkurrencen. 

I beslutningen om omfanget af simuleringer i konkurrencen bør indgå en vurdering af, 

om bygherrens nyttiggørelse på rimelig vis modsvarer konkurrencedeltagernes ressourceforbrug 

ved udarbejdelsen. 

For at give de bydende det bedst mulige arbejdsgrundlag i konkurrencen i forbindelse 

med om- og tilbygninger samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder bør bygherre 

opmåle de eksisterende forhold og fremstille bygningsmodeller af disse forhold forud 

for konkurrencen. Modellerne skal som minimum være på informationsniveau 3 eller 4. 

I særlige tilfælde, f.eks. ved en totalnedrivning af det eksisterende, kan informationsniveau 

0 eller 1 være tilstrækkeligt. 

Som udgangspunkt bør der udføres en opmåling eller 3D laserscanning af hele bygningen, 

som anvendes i forbindelse med opbygningen af 3D bygningsmodellen. Bygningsmodellen 

bør indeholde de primære bygningsdele såsom dæk, vægge, bjælker, døre, 

vinduer m.v., men ikke installationer. Dataene fra laserscanningen stilles til rådighed 

for de bydende i konkurrencen. 

Ved mindre og simple projekter bør det dog overvejes, om det er tilstrækkeligt at opbygge 

3D bygningsmodellen på baggrund af eksisterende tegninger. 

40

Kravtekst 


Tilsvarende bør det ved særligt komplicerede projekter overvejes at supplere med en 

modellering af bygningens installationer. Der kan det også være hensigtsmæssigt i dele 

af en bygning (f.eks. et teknikrum) at udføre 3D modelleringen af installationerne. 

Hvis bygherren allerede har fuldt opdaterede og valide 3D bygningsmodeller på minimum 

informationsniveau 4 kan 3D laserscanningen udelades. 


2. At digitale bygningsmodeller afleveres i en specifik angivet version af IFCformatet. 

Afleveres i IFC Bygningsmodellen skal afleveres i det åbne filformat IFC. Aflevering i IFC-format har 

dels til formål at sikre, at bygningsmodellen er læsbar for bedømmelsesudvalget, dels 

et ønske om standardisering af udvekslingsformatet. 

Kravtekst 

Såfremt de bydende har valgt at udføre visualiseringer og simuleringer i software, som 

ikke understøtter de objektbaserede 3D modelleringsprincipper, skal der særskilt opbygges 

en grov 3D model svarende til informationsniveau 0. Denne model afleveres i 

IFC-format. 


3. At digitale bygningsmodeller i 3D anvendes i bedømmelsen af de indkomne 

forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter. 

Bygherren skal sikre, at bedømmelsesudvalget anvender og kan anvende de afleverede 

bygningsmodeller i deres vurdering og bedømmelse af de indkomne idé- og projektforslag. 

Med en bygningsmodel i IFC-formatet får bedømmelsesudvalget en neutral bygningsmodel, 

som kan anvendes til f.eks. at danne et rumligt overblik over projektet, vurdere 

om det præsenterede projekt overordnet lever op til bygherrens krav til f.eks. arealbehov, 

volumener, højdegrænseplaner m.v., samt udføre uafhængige visualiseringer og 

simuleringer af projektet og dets omgivelser. 

Kravtekst Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre: 

4. At hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for 

hver deres respektive faglige ansvarsområder. 

Fagmodeller For at opnå fordelene ved anvendelse af 3D bygningsmodeller skal bygherren stille krav 

om, at hver projekterende part udarbejder fagmodeller i 3D. Anvendelsen af fagmodeller 

giver de projekterende mulighed for, at hver disciplin kan vælge, de bedst egnede 

værktøjer til det pågældende fag. Ingeniørfagene vil dermed ikke være underlagt de 

faglige begrænsninger, som ligger i software, der er bedst egnet til arkitektur – eller 

omvendt. 

41

Minimumskrav til 

modellens indhold 

Eksisterende forhold 


Anvendelse af bygningsmodeller skal understøtte et dynamisk forløb i byggesagen. Et 

forløb hvor der sideløbende kan ske en bearbejdning af de 

arkitektoniske, tekniske og driftsmæssige forhold. Med anvendelse af en bygningsmodel 

er det muligt løbende i processen at evaluere resultaterne og dermed sikre overensstemmelse 

mellem byggeprogram og resultater. 

Bygherrens skal sikre, at 3D fagmodeller anvendes til at understøtte arbejdsprocesser, 

hvor de bruges aktivt til at opstille løsningsforslag, og ikke alene anvendes til dokumentation 

af allerede besluttede løsninger. 

3D fagmodellerne skal i alle projektets faser anvendes til visualisering og simulering af 

løsningsforslag. Omfanget af visualisering og simulering skal præciseres i projektets IKTydelsesspecifikation. 

Beslutningen om hvilke simuleringer, og på hvilket niveau de skal 

foregå, er meget afhængig af det konkrete projekts karakter og kompleksitet. Hvis bygherre 

har omfattende krav til visualisering og simulering, skal dette være beskrevet i 

udbudsmaterialet for rådgivningsydelserne. 

3D fagmodellerne skal anvendes aktivt i dialogen mellem de projekterende, bygherre 

og brugere. Bygherren og brugerne skal således have mulighed for at kommentere og 

tage stilling til løsningsforslag ud fra 3D bygningsmodeller. 

Mange væsentlige beslutninger, der har store konsekvenser for byggeprojektet, træffes 

tidligt i projekteringsforløbet. Det er derfor vigtigt allerede fra projektets begyndelse, 

at bygherre sikrer, at modellerne tages aktiv i anvendelse. 

For at sikre konsistens i modellen, i hele modellens levetid, skal bygherren sikre, at IKTydelsesspecifikationens 

projektspecifikke beskrivelse fastlægger de nødvendige aftaler 

mellem alle projektets parter, angående hvem der løser hvilke IKT-opgaver i forbindelse 

med modellens tilblivelse. 

Som nævnt ovenfor anvendes forskellige informationsniveauer til at beskrive detaljeringen 

af indhold i bygningsmodellen. I løbet af et byggeprojekt vil detaljeringsgraden 

af bygningsmodellen stige, i takt med at projektet bliver specificeret, analyseret, og 

beslutninger tages. Det betyder, at mængden af information vedrørende rum, bygningsdele 

og deres egenskaber samt om materialer m.v. løbende bliver mere detaljeret. 

I bips CAD Manual 2008 – C102 er krav til bygningsmodellens indhold beskrevet i 

informationsniveauer svarende til hver fase i et byggeprojekt. 

Bygherren skal være opmærksom på, at det af IKT-ydelsesspecifikationen skal fremgå, 

hvilket informationsniveau bygningsmodellerne skal være på, for hver fase i projektet. 

Afhængig af det aktuelle projekts faseinddeling og kompleksitet kan der være særlige 

krav vedrørende informationsniveau på et bestemt tidspunkt i projektforløbet. 

Såfremt bygherren ikke allerede ved konkurrencen har tilvejebragt de nødvendige bygningsmodeller 

i 3D af de eksisterende forhold, skal dette ske forud for opstart af projekteringen. 

42


Kravtekst Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre: 

5. At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være 

sammensat af relevante fagmodeller. 

Fællesmodeller Bygherren skal derfor stille krav om, at der udarbejdes fællesmodeller i hver af projektets 

faser. 

Kravtekst 

Klassifikation efter 

DBK 

Fællesmodeller er nyttige til at koordinere fagmodeller, visualisere interdisciplinære 

designkonsekvenser, vurdere pladsforhold, sikre konsistens imellem fagmodeller samt 

til brug for tilbudsgivning og den efterfølgende produktion. 


6. At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter 

Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, 

der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler 

Bygherren skal fremme størst mulig genbrug af data, dette skal bl.a. ske ved at stille 

krav om, at 3D bygningsmodellernes bygningsdelsobjekter klassificeres og struktureres 

efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK). 

Alle bygningsdelsobjekter, der indgår i bygningsmodellerne, skal som minimum klassificeres 

efter deres forekomst i produktaspektet bygningsdele og deres bygningsdelstype, 

dvs. iht. DBK tabel 25 og 25a. Det kan med fordel vælges også at klassificere bygningens 

rum efter deres forekomst i produktaspektet brugsrum og brugsrumstype, DBK 

tabel 20 og 20a. 

-205 Vægsystem 


-E205 Vægsystem af typen indervæg/skillevæg 

-205.FA01 Vægkonstruktion af typen stålskeletvæg 

med gipsplade-gipsplade i vægsystem 


-205.07 Åbning i vægsystem 

-205.AB07 Åbning af typen udsparring for 

vindue i vægsystem 

-205.07 Åbning i skillevæg 

-205.AA07 Åbning af typen udsparringfor 

dør i vægsystem 

Figur 15. Eksempel på bygningsmodel i 3D med påført DBK referencebetegnelse som attributværdi (bips 

DBK præsentation, 2007). 

43

Kravtekst 


I de fleste CAD- og bygningsmodelleringsværktøjer tilføres DBK-reference-beteg-nelsen 

som en attribut på bygningsmodellernes byggeobjekter. Kun ganske få it-værktøjer kan 

tilføje en DBK-referencebetegnelsen automatisk, hvorfor CAD- og bygningsmodeloperatørerne 

manuelt skal påføre disse i softwaren. At tilføre bygningsmodeller referencebetegnelsen 

manuelt er ikke et større arbejde end ved at specificere referencebetegnelsen 

på projektets øvrige dokumenter, idet disse oftest også skal tilføres manuelt. 



skal bygherren fortsat sikre, at bygningsdelene klassificeres og struktureres iht. det 

valgte klassifikationssystem. 


7. At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i 

IFC-formatet eller et andet aftalt filformat. 

Udførelsen Bygherren skal fremme størst mulig genbrug af data på et så højt informationsniveau 

som muligt. Det betyder, at den fælles bygningsmodel og relevante fagmodeller samt 

øvrige CAD-filer skal stilles til rådighed for de udførende. 

Kravtekst 

Ansvarlig for fællesmodel 

Koordinering og 

konsistenskontrol 

Ligeledes skal de tegninger, der genereres som udtræk fra bygningsmodellerne, stilles 

til rådighed. Objekterne i form af rum, vægge, døre, vinduer mv. skal være tilgængelige 

i de modeller, som overleveres. Dette skal sikre, at projektorganisationen får gode 

rammer for den løbende koordinering, planlægning og detaljering under projektets 

udførelse. 

Fællesmodellen og relevante fagmodeller skal stilles til rådighed for de udførende i det 

åbne objektbaserede filformat IFC, med mindre et andet filformat aftales mellem rådgiverne 

og de udførende. 


8. At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til 

opgave at sikre at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol 

gennem projektforløbet. 

Det er bygherrens ansvar at udpege en ansvarlig for, at den fælles bygningsmodel udarbejdes 

og afleveres i et åbent format (IFC). Den ansvarlige for fællesmodellen får en 

central rolle på projektet som modelkoordinator på tværs af fagene. 

Ansvaret for opbygning og vedligeholdelse af både fælles- og fagmodeller bør entydigt 

fremgå af IKT-ydelsesspecifikationen, ikke mindst fordi fagmodellerne ofte opbygges af 

forskellige parter i projektet. 

Det er af stor vigtighed for at opnå 3D bygningsmodeller af en høj kvalitet, at 

de relevante fagmodeller løbende gennem projektet samles, koordineres og konsistenskontrolleres 

i den fælles bygningsmodel. I forbindelse med 3D projektering er 

44


konsistenskontrol en af vigtigste processer til at opnå højere kvalitet i tegninger og 

modeller end ved 2D projektering. 

Bygherren skal sikre at: 

• modelkoordinering og konsistenskontrol på formaliseret vis indarbejdes i projektets 

tidsplan, og at det udføres i alle faser af projektet. 

• konsistenskontrollen foretages med både manuelle og automatiske rutiner. 

Afhængig af projektets kompleksitet, organisering og de involverede rådgiveres IKTmodenhed 

kan bygherren eventuelt vælge at supplere rådgivergruppens konsistenskontrol 

med en tredjepartskontrol. 

Udover kontrol for kollisioner mellem fagene kan konsistenskontrollen også anvendes 

til f.eks. mere intelligent tjek af en model ud fra foruddefinerede regler. Regler kan 

f.eks. opbygges til tjek af arealbehov, afstande til flugtveje, handicap-forhold, overensstemmelse 

mellem bygningsmodeller fra forskellige fag mv. 

45

Krav nr. 4 Digitalt udbud 

Vejledning til krav nr. 4 - Digitalt udbud 

Krav om digitalt udbud med mængder ved fag- og hovedentrepriser. 


Bygherren skal stille krav om, at der anvendes en digital udbudsportal ved udbud 

af fag- og hovedentrepriser, at udbudsmaterialet er struktureret efter gængse 

standarder, samt at tilbudslisten indeholder udbudsmængder. 

Bygherren skal sikre: 

1. At udbud og tilbud gennemføres i en internetbaseret udbudsportal, der som 

minimum opfylder Udbudsdirektivets og Tilbudslovens krav til elektroniske 

udbudssystemer. 

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet: 

2. Strukturers iht. Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt 

angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier 

i EU’s udbudsregler. 

3. Indeholder beskrivelser udarbejdet efter principperne i bips beskrivelsesværktøj 

B1.000 ’Beskrivelsesanvisning – struktur’. 

4. Indeholder digitale bygningsmodeller i 3D til visualisering af byggeprojektet 

samt informationsudtræk omkring bygningsdele. De digitale bygningsmodeller 

skal leveres i filformatet IFC. 

5. Indeholder udbudsmængder i tilbudslisten, og at der er sammenhæng mellem 

posterne i tilbudslistens udbudsmængder og beskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser. 

6. Indeholder opmålingsregler, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser hver af udbudsmængderne 

i tilbudslisten indeholder, samt hvordan udbudsmængderne 

er fremkommet. 

Formål Formålet med kravet digitalt udbud er at effektivisere udbuds- og tilbudsprocessen 

omkring udførelsesentrepriserne fag- og hovedentrepriser. 

Anvendelse af en internetbaseret udbudsportal har til formål at optimere processerne 

omkring fremsendelse af udbudsmateriale samt at optimere selve håndteringen af de 

indkomne tilbud. Digitaliseringen af både udbudsmateriale og tilbud giver nye muligheder 

for at anvende og genanvende digitale metoder og teknikker ved præsentation af 

både udbud og tilbud. 

46

Mål 


Formålet, med at projekterende skal strukturere udbudsmaterialet efter gængse standarder, 

er, at strukturen og formen i udbudsmaterialet ensrettes, således at der er genkendelighed 

og ensartethed for de bydende i hvert byggeprojekts udbudsmateriale. 

Struktureringen skal foregå iht. principperne i bips beskrivelsesværktøjer B1.000 og 

Dansk Bygge Klassifikation (DBK). At udbudsmaterialet også skal indeholde digitale bygningsmodeller 

i 3D, og at selve tilbudslisten skal indeholde mængder, har til formål, at 

alle bydende får et fyldestgørende og ensartet grundlag at afgive tilbud på. 

At de indkomne tilbud skal afgives i en veldefineret og struktureret tilbudsliste, har 

tilsvarende til formål, at gøre de indkomne tilbud mere sammenlignelige for bygherren. 

Målet er at erstatte den papirbaserede udbudsproces af udførelsesentrepriser med en 

mere effektiv digital udbudsproces, hvor udbudsmaterialet er standardiseret og indeholder 

udbudsmængder, samt at de indkomne tilbud er mere sammenlignelige og mere 

priskorrekte. 

Kravstillelse Kravet om digitalt udbud af udførelsesentrepriserne skal stilles af bygherren til de projekterende 

allerede i aftalegrundlaget til projekteringen. 

Gyldighedsområde Kravet gælder for ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet hertil samt renoverings- og 

vedligeholdelsesarbejder. 

Kravet gælder for projekter med en anslået entreprisesum på over 5 mio. kr. 

47

Aftale med de 

projekterende 


Hvad er digitalt udbud med mængder ? 

Digitalt udbud med mængder er en fremgangsmåde, hvor bygherren udbyder sine fag- 

og hovedentrepriser gennem en internetbaseret udbudsportal. 

Udbudsportalen kan være et projektwebsystem eller et dedikeret udbuds- og tilbudssytem. 

Udbudsportalen skal kunne håndtere fortrolighed og sikkerhed, således at en licitation 

kan gennemføres på lovlig vis, dvs. iht. til Udbudsdirektivet og Tilbudslovens krav 

til elektroniske udbudssystemer. 

Bygherren skal udbyde sit udbudsmateriale på udbudsportalen, hvorfra de bydende 

derefter henter materialet. De bydende fremsender deres tilbud til portalen, hvorefter 

der afholdes licitation. Det er vigtigt, at de bydende ikke kan se andre bydendes tilbud, 

ligesom bygherren ej heller kan se de indkomne tilbud før licitationstidspunktet. De 

bydende skal umiddelbart efter licitationstidspunktet have fremsendt oplysninger om 

alle andre bydendes navne, priser og eventuelle forbehold. Understøttelse af denne 

virtuelle udbudsproces er teknisk mulig ved hjælp af digitale udbudsportaler, som projektwebsystemer 

eller dedikerede udbuds- og tilbudssystemer. 

Udbudsmaterialet skal struktureres efter bips B1.000 beskrivelsesværktøj samt Dansk 

Bygge Klassifikation (DBK). Tilbudslisten skal ligeledes struktureres og indeholde udbudsmængder. 

Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde en digital bygningsmodel i 

3D, således at de bydende digitalt kan gennemgå byggeprojektets geometri og ikke 

mindst se, hvorledes de enkelte bygningsdele indgår i bygværket. Der skal være en nøje 

sammenhæng og konsistens mellem udbudsmaterialets bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslistens 

mængder og den digitale bygningsmodel. Det er DBK-koderne der binder 

udbudsmaterialets elementer sammen. 

De bydende skal afgive deres tilbud i tilbudslisten, hvorved de indkomne tilbud bliver 

mere sammenlignelige. 

Bygherren skal fra starten af projektet indgå aftale med de projekterende om, at projekteringsmaterialet 

skal struktureres, så det kan indgå som udbudsmateriale for digitalt 

udbud med mængder. 

Bygherren skal også afklare hvem, der skal forestå udbudsprocessen. Sædvanligvis er 

det projekteringsledelsen, der har opgaven at håndtere udbudsprocessen for udførelsesentrepriserne. 

Derfor kan det være fornuftigt, at projekteringsledelsen også får opgaven 

at tilrettelægge og gennemføre det digitale udbud af udførelsesentrepriserne. 

Aftalen om digitalt udbud bør indgå i projektets IKT-aftale. Foreningen bips har et paradigme 

for en IKT-aftale, der med fordel kan anvendes. IKT-aftalen betegnes F102 ’Byggeriets 

IKT-specifikationer – anvisning’. 

48


Fremgangsmåde Udarbejdelse af udbudsmateriale til digitalt udbud kræver en god datadisciplin af de 

projekterende og klare aftaler om, hvordan udbudsmaterialet skal struktureres og i 

hvilket detaljeringsgrad udbudsmængderne skal angives. 






Andre 

mængder 

Mængdelister 


Mængde 

udtræk 

Tilbudslister 

Figur 16 DBK giver sammenhæng i udbudsmaterialet 




Dansk Bygge Klassifikation (DBK) giver de forskellige dokumenter og modeller i udbudsmaterialet 

sammenhæng. 

Både arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser, bygningsmodellernes bygningsdele 

og tilbudslistens bygningsdele skal struktureres efter DBK. 

Der skal være 1:1 sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelserne og tilbudslistens 

bygningsdele med mængder, idet de bydende kun kan byde på mængderne, hvis de ved 

hvilke arbejder mængderne omfatter. 

Fra de digitale bygningsmodeller udtrækkes mængdelister for hver af modellens bygningsdele. 

Nogle specifikke typer af bygningsdele indgår ikke i den digitale bygningsmodel, 

men indgår derimod i bygningsdelsbeskrivelserne. Tilsvarende indgår generelle 

ydelser og arbejder heller ikke i bygningsmodellerne. Dog skal mængderne af hhv. de 

specifikke typer af bygningsdele og de generelle ydelser og arbejder alligevel medtages 

i mængdelisterne. 

I mængdelisterne indgår en GUID (Global Unique IDentifier), som hver bygningsdel har 

fået tildelt ved mængdeudtrækket fra bygningsmodellerne, og er en kode som refererer 

til digitale objekter i bygningsmodellen. Dermed kan mængdelistens bygningsdele spores 

tilbage til bygningsmodellen. 

49


Mængderne i mængdelisterne behandles og summeres og opgøres iht. til nogle generelle 

opmålingsregler. Hertil kan principperne i bips F110 ’Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode’ 

og F111 ’Opmålingsregler 2008, Anvisning’ med fordel anvendes. 

Bygningsdele og andre ydelser og arbejder angives med mængder i tilbudslisten. Både 

bygningsdele og andre ydelser og arbejder er klassificeret med DBK, således at de bydende 

kan se i beskrivelserne, hvor arbejdet for bygningsdelene er beskrevet. Ligeledes 

kan de bydende gennem mængdelisternes GUID finde bygningsdelene i bygningsmodellerne. 

50


Bygherrens forpligtigelser 


For at sikre at projektet får den fulde nytte af kravet om digitalt udbud, er bygherren 

forpligtiget til at planlægge og gennemføre en række opgaver omkring det digitale 

udbud. 

Forpligtigelserne betyder ikke, at bygherren selv skal gennemføre disse opgaver. Bygherren 

kan godt videregive opgaverne til en anden part, som oftest er projekteringsledelsen. 

Men bygherren er dog forpligtiget til at sikre, at opgaverne bliver gennemført 

rettidigt og at opgaveudførelsen løbende bliver kontrolleret. 

1) At udbud og tilbud gennemføres i en internetbaseret udbudsportal, der som 

minimum opfylder Udbudsdirektivets og Tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer. 

Det er bygherrens ansvar, at der etableres en internetbaseret udbudsportal for projektets 

udbud af fag- og hovedentrepriser, samt at den valgte it-løsning overholder 

Udbudsdirektivet og Tilbudslovens krav om elektronisk udbud. 

Digitalt udbud forløber på samme måde som ved papirbaseret udbud. Blot leveres 

udbudsmaterialet og tilbuddene digitalt i en internetbaseret udbudsportal. Kravet til 

fortrolighed og sikkerhed samt kommunikationen omkring udbud, tilbud og licitationen 

er helt det samme ved digitalt udbud som ved papirbaseret udbud. 

Bygherren skal gøre sit udbudsmateriale tilgængeligt på udbudsportalen. Hvis det er 

offentligt udbud skal alle interesserede have adgang til udbudsmaterialet. Er det derimod 

begrænset udbud (indbudt udbud), skal de bydende (prækvalificerede) registreres 

på udbudsportalen for at få adgang til udbudsmaterialet. 

For at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at bygherren inden licitationstidspunktet 

kan gå ind og se allerede afgivne bud, bør håndteringen af tilbudsafgivning placeres 

hos en ekstern part, der ikke har særinteresser i projektet. Typisk er det projekteringsledelsen, 

der har opgaven med at gennemføre udbud for bygherren, hvorfor det med 

fordel kan være projekteringsledelsen, der også gennemfører det digitale udbud. 

Udbudsportaler Der er flere kommercielle udbudsportaler, der understøtter udbuds- og tilbudsprocesser 

digitalt. I princippet kan der skelnes mellem to typer af portaler. Projektwebsystemer 

og dedikerede udbuds- og tilbudssystemer. 

Projektwebsystem 

til udbud 

Ved digitalt udbud på et projektwebsystem anvendes projektwebsystemets dokumentarkiv 

som digitalt platform for formidling af udbudsmaterialet og for indhentning 

af tilbud. 

Bygherren skal gøre sit udbudsmateriale tilgængeligt på projektwebsystemet, hvorfra 

de bydende kan hente (downloade) materialet. 

51

Dedikerede 

udbuds- og tilbudssystemer 


De bydende skal registreres i projektwebsystemet, før de kan aflevere et tilbud. De får 

tildelt et sikkert område på projektwebsystemet, hvori de kan aflevere (uploade) deres 

tilbudsdokumenter. 

Projektwebsystemets adgangssystem sikrer, at tilbuddene holdes fortrolige, og at 

ingen andre end de bydende selv kan se deres tilbud inden licitationstidspunktet. På 

det eksakte licitationstidspunkt lukkes de bydendes adgang for redigering i deres tilbudsdokumenter, 

og bygherren får efterfølgende adgang til alle de indkomne tilbud. 

Projektwebsystemet skal kunne håndtere denne proces automatisk via deres adgangs- 

og sikkerhedssystem og ikke gennem projektwebadministratorers manuelle flytning af 

dokumenter fra de bydendes mapper til bygherrens mapper. Den manuelle flytteproces 

medfører stor risiko for fejl, som f.eks. at bygherren ikke modtager alle de bydendes 

dokumenter. 

Der findes en række dedikerede digitale udbuds- og tilbudssystemer (Bid and Tender 

Management Systems), der understøtter håndteringen af udbuds- og tilbudsprocessen 

yderligere end projektwebsystemerne. 

Udbudsmaterialets tilbudsliste kan direkte importeres og eksporteres i udbuds- og 

tilbudssystemerne, og dermed udgør tilbudslisten i sig selv en del af systemet. 

De bydende skal angive deres tilbudspriser direkte i udbuds- og tilbudssystemet. Dette 

gøres ved, at den bydende indtaster sine priser direkte i systemet eller ved at den 

bydende eksporterer tilbudslisten fra tilbuds- og udbudssystemet til eget kalkulationssystem, 

for derefter at importere en udfyldt tilbudsliste tilbage i tilbuds- og udbudssystemet. 

Flere af udbuds- og tilbudssystemerne kan også uddelegere tilbudsgivningen, således 

at den bydende entreprenør kan bede flere af sine underentreprenører om selv at 

indtaste deres del af tilbuddet i systemet. I nogle systemer kan den bydende entreprenør 

indhente flere del-tilbud for samme arbejder fra forskellige underentreprenører 

og derefter udvælge det bedste del-tilbud til det endelige tilbud. 

De bydendes tilbudspriser er fortrolige indtil licitationstidspunktet, men tilbuds- og 

udbudssystemerne kan i udbudsperioden løbende informere bygherren om processens 

status. Eksempelvis om hvor mange bydende, der er ved at afgive tilbud, og hvor 

langt de er nået i tilbudsprocessen, dvs. hvor stor en del af tilbudslisten de har udfyldt. 

Efter licitationstidspunktet kan udbuds- og tilbudssystemerne hjælpe bygherren med 

at sammenligne de indkomne tilbudspriser. De fleste systemer har flere analysefunktioner, 

der automatisk kan sammenligne de indkomne tilbud fra tilbudslisterne og 

grafisk visualisere fordeling og forskelle mellem tilbuddene. Dette giver bygherren et 

hurtigt og godt overblik over de indkomne tilbud og deres prisforskelle. 

De bydendes forbehold behandles dog på sædvanlig måde, hvorfor udbuds- og tilbudssystemernes 

analyseresultater skal sammenholdes med de bydendes forbehold, 

før der træffes en endelig afgørelse. 

52

Krav til udbudsportalen 


Digitalt udbud betegnes som elektronisk udbud i såvel Udbudsdirektivet 

som i den danske Tilbudslov. 

I Udbudsdirektivets bilag X er der opstillet et antal krav til elektronisk udbud, og i kapitel 

11 i Vejledning til Tilbudsloven fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er stort set 

de samme krav oplistet. 

De følgende retningslinjer er udarbejdet iht. de gældende regler på området, herunder 

overholdelse af det centrale ligebehandlingsprincip. 

Fortrolighed Ved licitation i en udbudsportal skal der etableres mulighed for, at tilbud kan afleveres 

løbende i perioden indtil selve licitationstidspunktet. 

De afleverede tilbud skal være sikret mod åbning af såvel bygherren som af de andre 

bydende. 

Når tilbuddene er åbnet, skal de bydende kunne se de primære oplysninger om alle de 

afgivne tilbud. Det vil sige navn på den bydende, den samlede tilbudte pris og eventuelle 

forbehold. Resten af tilbudsoplysningerne forbliver fortrolige mellem den bydende 

og bygherren. 

Det er vigtigt, at den digitale proces giver de samme oplysninger, som ved papirbaseret 

udbud, hvorved at den digitale udbudsproces vil blive opfattet som gennemsigtig 

af de bydende. 

Sikkerhed Ved indkøb og etablering af en udbudsportal skal bygherren sikre at rette sikkerhedsmæssige 

foranstaltninger er understøttet, og at udbyderen kan garantere for systemets 

troværdighed. 

Hvis teknikken 

svigter 

Det skal kræves, at udbyderen er DS484 og/eller ISO 27001 certificeret. For at sikre en 

sikker anvendelighed af udbudsportalen, skal udbudsportalen som minimum: 

• Dokumentere en oppetid på 99,95 % pr år. 

• Have en hurtig og forholdsvis stor linjekapacitet 

• Have etableret sikkerhed mod udefrakommende trusler, såsom hacking og virus. 

• Have en tilgængelig og anvendelig supportfunktion. 

• Foretage backup dagligt. 

Såfremt teknikken svigter i udbudsportalen, og der ikke kan afgives bud på det meddelte 

tidspunkt, skal hele udbuddet gå om. Det er derfor af afgørende betydning, at 

den tekniske løsning er sikker med hensyn til funktionalitet. 

53

Identifikation af de 

bydende 

Udbudsdokumenter 


De bydende skal have tildelt et sikkert adgangs-login til udbudsportalen, hvor tilbuddet 

skal afgives. 

Hertil kan anvendes et gældende identifikationssystem (digital signatur eller NEMID), 

der er tilknyttet til den bydende bydendes virksomheds CVR nummer. 

Hvis det identifikationssystemet ikke kan anvendes i udbudsportalen, eller hvis den 

bydende er en udenlandsk virksomhed, skal udbudsportalen som minimum håndtere 

et adgangs-login bestående af et brugernavn og password. 

Alle udbudsdokumenter skal i udbudsportalen være tilgængelige i PDF formatet. PDF 

formatet er en ISO-32000 standard, og IT og Telestyrelsens OIO-komité har besluttet, 

at PDF er det offentliges anbefalede filformat for ikke-redigerbare dokumenter. 

De udbudsdokumenter, som de bydende skal redigere i eller blot arbejde videre med, 

skal også være tilgængelige i redigerbare filformater. 

Kvittering for tilbud Udbudsportalen skal afsende en kvittering til den bydende, når det registreres, at der 

er modtaget et tilbud. 

Den bydende skal op til licitationstidspunktet kunne fortryde sit tilbud og trække det 

tilbage. Også i denne situation skal den bydende modtage en kvittering herfor. Den 

bydende skal også efterfølgende have mulighed for at fremsende et nyt gældende 

tilbud, så længe licitationstidspunktet ikke er overskredet. 

Licitationen For at overholde § 7 i Tilbudsloven om retten til at være til stede ved åbning af tilbuddene 

skal alle bydende have fremsendt en række centrale oplysninger, som tilgår bygherren 

når licitationen finder sted. 

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tolkning er en virtuel tilstedeværelse tilstrækkelig, 

hvis alle bydende får samme oplysninger fremsendt, som de ville have 

fået, hvis de havde overværet en papirbaseret licitation. 

Det vil derfor være en fordel for bygherren at påkræve overfor de bydende, at alle 

indkomne tilbudsbreve udelukkende indeholder de rette oplysninger, således at tilbudsbrevene 

kan fremsendes direkte til de bydende. 

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens holdning, at hvis alle de indkomne tilbudsbreve 

indeholder navn, pris og forbehold kan de fremsendes til alle bydende, 

hvormed tilbudslovens § 7, om de bydendes ret til at være til stede og få udleveret 

budsummer og eventuelle forbehold, er opfyldt. 

54


Kravtekst Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet: 

2) Strukturers iht. Dansk Bygge Klassifikation (DBK)), jf. dog krav nr. 1 for så vidt 

angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i 

EU’s udbudsregler. 

Iht. til krav nr. 1 skal Dansk Bygge Klassifikation (DBK) anvendes af de projekterende til 

at strukturere deres projekteringsmateriale. 

Strukturering iht. til DBK omfatter også digitalt udbud. Udbudsmaterialets beskrivelser, 

digitale bygningsmodeller, mængdelisten og tilbudslistens poster med udbudsmængderne 

samt tegninger, diagrammer osv. skal struktureres iht. DBK. 



skal bygherren fortsat sikre, at udbudsmaterialet klassificeres og struktureres iht. 

det valgte klassifikationssystem. 


3) Indeholder beskrivelser, der er udarbejdet efter principperne i bips beskrivelsesværktøj 

B1.000 ’Beskrivelsesanvisning – struktur’. 

De projekterende skal udarbejde beskrivelserne efter bips beskrivelsesværktøj B1.000 

’Beskrivelsesanvisning – struktur’. 

Et byggeprojekts beskrivelser består af en byggesagsbeskrivelse samt et antal arbejdsbeskrivelser. 

I arbejdsbeskrivelserne indgår bygningsdelsbeskrivelser. I bips beskrivelsesværktøj 

er bygningsdelene i bygningsdelsbeskrivelserne allerede struktureret 

med en Dansk Byggeklassifikation (DBK), idet de er påført en DBK-kode. 

Figur 17. Eksempel på bygningsdelsbeskrivelse med DBK kode. 

55



4) Indeholder digitale bygningsmodeller i 3D til visualisering af byggeprojektet 

samt informationsudtræk omkring bygningsdele. De digitale bygningsmodeller i 

3D skal leveres i filformatet IFC. 

Udbudsmaterialet skal indeholde digitale bygningsmodeller i 3D. De digitale bygningsmodeller 

kan bestå af fagmodeller og fællesmodeller. 

• Fagmodeller er digitale bygningsmodeller i 3D, hvor indholdet oftest kun er én 

eller få fagentreprisers bygningsdele. Bygningsdelene skal være objekter i fagmodellen 

og foruden geometri skal objekterne også indeholde egenskaber for bygningsdelene. 

Objektets egenskaber er typisk fysiske oplysninger om bygningsdelen, 

men kan også udgøre oplysninger om, hvilken sammenhænge objektet indgår 

i forhold til de øvrige objekter i fagmodellen. 

• Fællesmodellen indeholder flere eller alle fagmodeller. De bydende kan anvende 

fællesmodellen til at se projektets overordnede geometri samt de forskellige fagentreprisers 

bygningsdeles indbyrdes sammenhæng og afhængighed. 

Figur 18. Eksempel på digitale bygningsmodeller, bestående af 5 fagmodeller, der sammensættes til én 

fællesmodel. 

Oftest betegnes digitale bygningsmodeller, dvs. både fagmodeller og fællesmodeller 

som BIM (Building Information Models). 

Foreningen bips CAD-manual C102 og C202 kan med fordel anvendes ved opbygning 

af fagmodeller og fællesmodeller. 

Rådgiverne skal strukturere de digitale bygningsmodellers bygningsdele iht. Dansk 

Bygge Klassifikation (DBK). Hvis de anvendte CAD-programmer ikke kan gøre dette 

automatisk, skal det gøres manuelt af CAD-operatøren, ved at CAD-operatøren tildeler 

en DBK-kode på fagmodellens bygningsdelsobjekter. 

56


De digitale bygningsmodeller skal i udbudsmaterialet leveres i det åbne filformat IFC. 

IFC er en ISO/PAS standard (16739:2005). Det vil absolut være en fordel for de bydende, 

at der i udbudsmaterialet henvises til eller medfølger en egnet Viewer (lille visualiseringsprogram), 

der kan visualisere de forskellige digitale bygningsmodeller og eventuelt 

udtrække bygningsdeles egenskaber fra bygningsmodellen direkte. 


5) Indeholder udbudsmængder i tilbudslisten, og at der er sammenhæng mellem 

posterne i tilbudslistens udbudsmængder og beskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser. 

Udbudsmængder Rådgiver skal oplyse udbudsmængder i tilbudslisten samt de opmålingsregler mængderne 

er opgjort efter. 

De fleste CAD-programmer kan udtrække mængdelister ud fra deres egne fagmodeller. 

Karakteristisk for disse mængdelister er, at de indeholder meget information og 

skal struktureres og summeres inden de kan overgå til en tilbudsliste. 

Mængdeliste 

GUID DBK Bygningsdele længde bredde højde areal volumen 

…..1 -205.01.03 Plade i Vægkonstruktion i Vægsystem 3500 300 2500 8,75 2,625 




…..5 -205.01.01 Søjle i Vægkonstruktion i Vægsystem 400 400 2500 1 0,4 




Figur 19. Eksempel på mængdeliste fra udtræk fra en fagmodel. 

I mængdelisterne er der også udtrukket et GUID (Global Unique IDentifier), som er 

objekternes interne identifikationsnummer i fagmodellerne. Med denne GUID kan 

man identificere det pågældende objekt i fagmodellen igen. Normalt er GUID et tal på 

128 eller 256 cifre. 

Mængderne kan også udgøres af andre mængder end dem, der udtrækkes fra de digitale 

bygningsmodeller. De kan være mængder der ikke indgår i bygningsmodellen, 

men hvor der foreligger en bygningsdelsbeskrivelse. Dette kunne f.eks. være fuger 

eller generelle arbejde og ydelser, som f.eks. stilladsleje osv. 

Alle typer af mængderne skal overføres til mængdelisten, hvor en yderligere bearbejdning 

i form af strukturering og summering af mængder kan finde sted, inden de 

overføreres til selvstændige poster på tilbudslisten. 

Mængdelisterne skal indgå i udbudsmaterialet, idet mængdelisterne indeholder de rå 

mængder, der er udtrukket fra bygningsmodellerne og beskrivelserne eller er angivet 

som generelle arbejder og ydelser. 

57



6) Indeholder opmålingsregler, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser hver af udbudsmængderne 

i tilbudslisten indeholder, samt hvordan udbudsmængderne er 

fremkommet. 

I tilbudslisten skal der angives hvilke opmålingsregler der er anvendt. Oftest er det nok 

blot at skrive, hvilken enhed mængden er opgjort efter. Det kan være stk., længde, 

areal eller volumen. 

De fleste CAD-programmer genererer deres mængdeliste efter de gængse regler inden 

for det fagområde CAD-systemet anvendes på. Disse opmålingsregler skal beskrives 

i udbudsmaterialet. 

I bips F111 ’Opmålingsregler 2008 – Anvisning’ er der angivet en række generelle opmålingsregler, 

som også kan anvendes eller henvises til for dokumentation af opmålingsreglerne. 

Tilbudsliste Tilbudslisten indeholder en eller flere poster for hver bygningsdelsbeskrivelse. Dette 

betyder, at der forud skal foregå en sortering og summering af posterne i mængdelisten, 

så mængderne for alle poster i tilbudslisten bliver summeret i forhold til DBKkoderne 

og til de øvrige detaljeringskriterier. 

Tilbudslisten indeholder de bearbejdede mængder og skal være opstillet i den struktur, 

som man ønsker at tilbuddet skal afleveres i. 

TILBUDSLISTE 

Post Entreprise/arbejde Bygningsdele DBK kode Mængde Enhed Pris Sum note 

1 BETONENTREPRISE 

1.1 Beton generelt Plade i Vægkonstruktion i Vægsystem -205.01.03 13,5 M3 

1.2 Søjle i Vægkonstruktion i Vægsystem -205.01.01 1,6 M3 

Figur20. Eksempel på Tilbudsliste. 

58

Krav nr. 5 

Vejledning til krav nr. 5 – Digital aflevering 59 

Digital aflevering 

Krav om digital aflevering af sags-, drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformation 


Bygherren skal stille krav om, at der skal anvendes digital aflevering af de projektinformationer, 

som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede 

byggeri (som udført) og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning. 

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre: 

1. At der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for den 

digitale aflevering og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet. 

2. At der fastlægges hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering. 

3. At der udpeges en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven omkring 

overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherren. 

4. At der udpeges en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede 

projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter de angivne 

krav og vilkår. 

5. At der anvendes digitale mangellister, der følger principperne i standarden 

fra foreningen bips. 

6. At der leveres rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende og 

udførende. 

Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres: 

7. Procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger. 

8. Produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som udført). 

9. Drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri. 

10. Forvaltningsinformationer, der består af de administrative oplysninger med 

relation til det afleverede byggeri.


Bygherren kan i en overgangsfase frem til 31. december 2013 vælge én af tre afleveringsmetoder 

for drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer. Efter 1. januar 

2014 skal metode I altid anvendes. 

I. Informationer afleveres i en digital bygningsmodel, hvis struktur er baseret 

på DBK, åbne standarder (IFC) og med udgangspunkt i den i projekteringsfasen 

udarbejdede fælles bygningsmodel, jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår 

byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i 

EU’s udbudsregler. 

II. Informationer kobles digitalt til dataobjekter til overførsel i byg- og driftsherrens 

eget it-system. 

III. Informationer afleveres i redigérbare, digitale dokumenter. 

Formål Formålet med kravet om digital aflevering af sags-, drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer 

er at sikre, at de digitale projektinformationer, der udarbejdes gennem 

byggeprocessen, struktureres med henblik på anvendelse som dokumentation for 

byggesagen og som et direkte grundlag for den fremadrettede bygningsforvaltning. 

Mål Det er målet, at bygherren allerede tidligt i et byggeprojekt fastlægger, hvilke data der 

skal afleveres digitalt af de projekterende og udførende til den efterfølgende driftsorganisation. 

Kravstillelse Kravet om omfanget af aflevering af digital projektinformation skal først afklares mellem 

bygherren og driftsorganisationen. Omfanget skal specificeres i en IKTydelsesspecifikation, 

som indgår i udbudsmaterialet til rådgivere og udførende. 

Gyldighedsområde Kravet gælder for byggeprojekter, som omfatter ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet 

hertil samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. 

Kravet gælder for byggeprojekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr.


Hvad er digital aflevering? 

Digital aflevering er et krav, der skal sikre at digitale data fra projekterings- og byggeprocessen 

struktureres med henblik på, at de kan genbruges direkte i bygningsforvaltningen 

inden for såvel drift og vedligehold som økonomistyring og administration. 

Ved digital aflevering er det vigtigt, at bygherren ”bestiller” de rigtige digitale data til 

den fremtidige styring og drift af det færdige byggeri. Bygherren skal derfor tidligt i 

byggeprojektet have fokus på drift, vedligehold og forvaltning, således at der i udbuddet 

af såvel rådgivning som udførelse informeres om kravet for digital aflevering af forvaltningsdata. 

Kravet skal gøres gældende både over for rådgivere og de udførende og 

kravet skal anføres i projektets IKT-ydelsesspecifikation. 

En del driftsorganisationer benytter i dag internetbaserede drifts- og vedligeholdelsessystemer. 

Bygherren og driftsorganisationen skal derfor i samarbejde fastlægge kravene 

til digital aflevering, således at de modtagne data kan anvendes med mindst mulig 

tilpasning i forvaltningssystemerne. Kravene skal udmøntes i en specifikation af hvad 

bygherren nøjagtig ønsker af at få leveret. Dermed undgår bygherren og driftsorganisationen, 

at blive oversvømmet af projektdokumentation, der enten ikke er behov for 

eller ikke kan anvendes, fordi data ikke er struktureret korrekt i forhold til anvendelsen i 

driftsorganisationens digitale forvaltningssystemer. 

Det er op til bygherren i samråd med driftsherren at afklare, hvilke forvaltningsdata, der 

er relevante, og i hvilken struktur, form og format de skal afleveres i. Bygherren skal 

som minimum angive specifikationer for hvilke dokumenttyper og filformater som dokumenterne 

skal leveres i. Endvidere skal forvaltningsdata også afleveres som en digital 

bygningsmodel i 3D. Indholdet i bygningsmodellen skal specificeres således, at denne 

kun indeholder de byggeobjekter som driftsherren skal og kan anvende. Bygningsmodellen 

skal afleveres det åbne filformat IFC.



For at sikre at bygherren får rette værdi af kravet omkring digital aflevering er bygherren 

forpligtet til at specificere de rette krav til omfang og form af de krævede bygningsforvaltningsinformation. 

Det skal fremgå tydeligt i aftalegrundlaget for både rådgivere og de udførende, hvad 

der skal afleveres og hvad der ikke skal, således at rådgivere og de udførende fra byggeprojektets 

start kan strukturere projektinformationerne med henblik på digital aflevering. 

Kravtekst Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre: 

1. At der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for den 

digitale aflevering og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet. 

Bygherren skal i samråd med driftsherren specificere de ønskede forvaltningsdata, 

der skal leveres af rådgivere og udførende. Ønskede omfang, formater og metoder 

samt leveringsfrister skal indgå i udbudsmaterialet. 

Omfang Som udgangspunkt skal der ved digital aflevering leveres indenfor 4 kategorier: 

Proces- 

dokumentation 

• Procesdokumentation for byggeprojektets forløb. 

• Produktdokumentation for det afleverede byggeri (som udført). 

• Drifts og vedligeholdsinformationer for den fremtidige drift af byggeriet. 

• Forvaltningsinformationer for den administrative proces omkring byggeriet. 

Procesdokumentation indeholder alene dokumenter, der er skabt i forbindelse med 

gennemførelse af byggeriet. 

Procesdokumentationens primære formål er, at dokumentere hele byggesagsforløbet. 

Dokumentationen omfatter dokumenttyper fra beslutningsreferater, ansøgninger og 

tilladelser til beskrivelser, tekniske notater, digitale bygningsmodeller i 3D og kvalitetssikringsdokumenter. 

Ved levering af procesdokumentationen skal den afleveringsansvarlige udarbejde en 

oversigt over de dokumenter, der beskriver beslutningsgrundlaget og beslutninger 

gennem byggeprocessen. Oversigten skal som minimum indeholde dokumentnavne 

samt de øvrige metadata dokumenterne har fået tilføjet i projektwebsystemet. 

Byggeprojektets projektwebsystem bør indeholde det meste af den samlede procesdokumentationen 

for byggeriet. Hvis dokumenterne på projektwebsystemer er struktureret 

korrekt iht. kravet om brug af projektweb, dvs. at dokumenterne er gemt i de 

aftalte filformater i de rette mapper og har fået påført korrekte metadata, kan procesdokumentationen 

i princippet udgøre en kopi af indholdet på projektwebsystemet.

Produkt- 

dokumentation 

Drifts- og 

vedligeholdelses- 

informationer 


Overdragelsestidspunkt skal aftales mellem parterne og skal indgå i projektets samlede 

tidsplan for overdragelsen af byggeriet. 

Selve overdragelsen procesdokumentationen kan gøres ved: 

• at overdrage projektwebsystemet til bygherren. 

• at udlevere dokumentationen på bærbart, digitalt medie. 

• at overføre dokumentationen til bygherrens eget dokumentarkiv-system. 

Produktdokumentation indeholder ’som udført’ dokumentation, der udarbejdes ved 

afleveringen af byggeriet. 

Det primære formål med aflevering af produktdokumentation er at få en korrekt digital 

dokumentation for det opførte byggeri. Dermed har bygherren og driftsherren et 

korrekt grundlag for den fremtidige drift og vedligehold af byggeriet. 

Produktdokumentation består af ’som udført’ dokumentation, der bl.a. omfatter opdaterede 

beskrivelse, as-built tegninger, bygningsmodeller i 3D, diverse garantiblade 

og datablade samt areal og rumskemaer. 

Produktdokumentationens indhold skal være struktureret iht. de på byggeprojektet 

vedtagne retningslinjer for anvendelse af DBK. 

Med mindre bygherren foreskriver en specifik struktur og overdragelsesmetode, kan 

produktdokumentationen overdrages til bygherren på projektwebsystemet iht. den 

dertil aftalte struktur. 

Som en del af produktdokumentationen, skal den afleveringsansvarlige udarbejde en 

oversigt over de dokumenter, der indgår i produktdokumentation. Oversigten skal 

som minimum indeholde dokumentnavne samt de øvrige metadata dokumenterne 

har fået tilføjet i projektwebsystemet. 

Drift og vedligeholdelsesinformationer indeholder dokumentation til den løbende 

drift og vedligehold af byggeriet, herunder både bygninger, installationer og terræn. 

Det er vigtigt at bygherren i samråd med driftsherren får specificeret hvilke drifts- og 

vedligeholdelsesinformationer, der skal indgå i den digitale aflevering. 

Drifts- og vedligeholdelsesinformationer omfatter 2 typer af sammenhængende repræsentationer. 

• Digital bygningsmodel som indeholder en digital beskrivelse af de byggeobjekter 

som er relevante for driftsherren. Den digitale bygningsmodel tager udgangspunkt 

i den i projekteringsfasen udarbejdede bygningsmodel, og skal afleveres i det åbne 

IFC format.

Forvaltningsinformationer 


• Dokumenter, som indeholder en beskrivelse af byggeriet og dets drift. De enkelte 

dokumenter relaterer sig til et eller flere af byggeobjekterne i den digitale bygningsmodel. 

Bygherren kan i en periode indtil 2014 vælge kun at få overdraget Drift og vedligeholdelsesinformationer, 

som 

I. En digital bygningsmodel hvis indhold tager udgangspunkt i den i projekteringsfasen 

udarbejdede bygningsmodel, hvormed informationerne er struktureret 

iht. DBK. I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler, 

og at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem 

end DBK, skal bygherren fortsat sikre, at bygningsmodellen er klassificeret 

og struktureret iht. det valgte klassifikationssystem. Bygningsmodellen 

skal leveres i det åbne filformat IFC. 

II. Direkte implementering af informationer i byg- og driftsherrens eget it-system. 

III. Som redigérbare digitale dokumenter. 

At bygherre fra 2014 kun kan anvende overdragelsesmetode l, medfører at bygherren 

i perioden indtil da skal indstille eventuelle drift og vedligeholdelsessystemer til at 

modtage disse IFC-formater. Tilsvarende kan rådgivere og udførende også i den periode 

indstille sig på at skulle levere bygningsmodeller i IFC-formatet. 

Indtil da skal bygherren specificere den valgte overdragelsesmetode over for rådgivere 

og udførende. 

Forvaltningsinformationer kan bestå at både administrative oplysninger og arealforvaltning. 

Digital aflevering af forvaltningsinformationer udgør informationer, der indgår i de 

generelle ejendomsadministrative opgaver samt overordnet økonomistyring. Herunder 

indgår specielt informationer til diverse energi- og driftsbudgetter samt offentlige 

registre, som f.eks. Kort & Matrikkelstyrelsen og BBR. 

Til arealforvaltning skal informationer om arealer og rum anvendes af bygherre til den 

forestående arealadministration. 

Bygherren skal specificere hvilke forvaltnings informationer, der skal indgå i den digitale 

aflevering og i hvilken form og filformat informationer skal leveres i. 

Afleveringsfrister Bygherren skal i samråd med driftsherren udarbejde en samlet tidsplan for hvornår 

1) Specifikationerne på de forskellige krav til den digitale aflevering skal være 

udarbejdet, og hvem der skal forestå opgaven hermed. 

2) Tidsplan for hvornår de forskellige dokumenter og bygningsmodeller skal leveres, 

samt hvilken overdragelsesmetode der skal anvendes.



2. At der fastlægges hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering. 

Bygherren skal udpege de parter i byggeprojektet, der skal bidrage til den digitale 

aflevering. Det vil sædvanligvis være rådgivere og udførende, men kan også være byggevare- 

eller produktleverandører. 


3. At der udpeges en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven omkring 

overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherren. 

Bygherren skal udpege en ansvarlig for gennemførelse af den digitale aflevering af 

byggesagens dokumentation og drift-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformation. 

Oftest er det projekteringsledelsen, der bliver ansvarlig for denne opgave, men bygherren 

kan også overdrage opgaven til de udførende. 

De øvrige parter i byggeprojektet skal hver især udpege én ansvarlig for udarbejdelse 

af deres respektive del af den digitale aflevering. Den afleveringsansvarlige skal koordinere 

parternes indsats og sikre at de øvrige parter også afleverer deres materiale i 

den aftalte form og format samt inden for den aftalte tidsperiode. 

Den afleveringsansvarlige skal sikre at IKT-ydelsesspecifikationer udfyldes og opdateres 

i henhold til det aftalte med bygherreherren, ligesom den afleveringsansvarlige 

skal sikre, at der tages højde for drift og vedligeholdelsesinformationer i byggeprojektets 

arbejdsbeskrivelser. 


4. At der udpeges en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede 

projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter de angivne 

krav og vilkår. 

Bygherren skal udpege en ansvarlig, der kvalitetssikrer overdragelsen af de afleverede 

projektinformationer, og at overdragelsen finder sted efter de aftalte krav og vilkår. 

Den udpegende part skal fremgå i projektets IKT-ydelsesspecifikation.



5. At der anvendes digitale mangellister, der følger principperne i standarden 

fra foreningen bips. 

Mangellister Mangellister er vigtige afleverings- og kvalitetsdokumenter i en byggesag. 

En systematisk og effektiv tilgang til styring af identifikation og udbedring af mangler 

kan skabe stor værdi for både bygherren, de udførende og rådgiverne. Det gælder 

både ift. renommé og tid og penge. 

Der findes effektive kommercielle internetbaserede it-systemer, der understøtter 

arbejdsprocessen fra registrering til udbedring af fejl og mangler. Ved byggelederens 

gennemgang af et byggeri kan de fundne mangler registreres direkte i systemet. Registreringen 

sker ved en markering i systemets indlagte digitale tegninger hvor manglen 

er fundet, hvortil der tilknyttes beskrivende tekst og digitale fotos. 

Registreringen af manglen kan umiddelbart videresendes via e-mail til den rette entreprenør, 

der så skal udbedre manglen. Når manglen er udbedret kvitterer entreprenøren 

for udført arbejde enten via adgang til it-systemet eller via retursvar på den 

fremsendte e-mail. Byggelederen har altid overblik over hvor mangle registerede 

mangler, der er udbedret. For parterne kræver denne proces blot internetadgang for 

at få adgang til systemet. 

Fordelene er umiddelbart indlysende og erfaringer viser også store ressourcebesparelser 

ved at anvende sådanne systemer. Bygherren skal derfor sammen med driftsherren 

sikre, at der anvendes digitale mangellister i byggeprojektet. 

Standard for udarbejdelse af digitale mangellister findes bl.a. hos bips – bips C207, 

Digitale mangellister, oktober 2005. 


6. At der leveres rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende og 

udførende. 

Stamoplysninger Bygherre skal levere en række stamoplysninger til de projekterende omkring nummerering 

og navngivning af ejendomme og bygninger, som skal indarbejdes i afleveringsmaterialet 

til byggeprojektets drifts- og vedligeholdelsesorganisation.


Tabel 2. Et eksempel på stamdata der skal leveres af bygherren. 

Bygherren skal i samråd med driftsherren definere stamdata og indhold, for de stamdata 

bygherren skal levere til rådgivere og udførende. 

Kravtekst Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres: 

7. Procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger. 

Procesdokumentation indeholder alene dokumenter, der er skabt i forbindelse med 

gennemførelse af byggeriet. 

En kopi af indholdet på byggeprojektets projektwebsystem kan udgøre det samlede 

procesdokumentationen for byggeriet. 

Bygherren skal sikre, at alle parter får opdateret alle deres dokumenter på projektwebsystemet 

inden de træder ud af byggeprojektet. Dermed opsamles procesdokumentationen 

løbende og ikke ved afleveringen, hvor parterne oftest er videre til et 

andet byggeprojekt. 


8. Produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som udført). 

Produktdokumentationen skal dokumentere det afleverede byggeri. 

Produktdokumentationen kan bl.a. udgøre: 

• Oversigtsdokument over produktdokumentationen 

• Byggesagsbeskrivelse


• Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser 

• Ansøgninger og tilladelser 

• Funktionsbeskrivelser 

• ’So m udført’ tegninger, detailtegninger og diagrammer 

• Mangellister 

• CAD-tegningsfiler og digitale bygningsmodeller 

• Garantiblade og datablade 

• Arealer og rumskemaer 

Bygherren skal specificere omfanget af produktdokumentationen og filformater samt 

specificere hvem, der skal levere hvad og hvornår. 


Digital bygningsmodel 

9. Drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri. 

Drift og vedligeholdelse informationer indeholder dokumentation til den løbende drift 

og vedligehold af byggeriet. 

Drifts- og vedligeholdelses informationer omfatter 2 sammenhængende repræsentationer. 

Digital bygningsmodel og dokumenter. 

Den digitale bygningsmodel skal indeholde en digital beskrivelse af de byggeobjekter, 

som er relevante for driftsherren. Byggeobjekter kan som minimum være: 

• Ejendomme 

• Bygninger/terræn 

• Etager 

• Rum 

• Bygningsdele 

• (Produktionsdele) 

Den digitale bygningsmodel skal afleveres i det åbne IFC-format. Bygningsmodellen 

kan med fordel leveres i ’Basic FM handover view’, som en ’IFC Model view definition’. 

I praksis udgør dette view et specifikt udtræk af bygningsmodellen, hvis indhold 

er relateret til drift, vedligehold og ejendomsforvaltning og som bl.a. indeholder de 

ovenstående listede byggeobjekter. 

I tilfælde af at de anvendte softwareprogrammer ikke kan levere eller anvende informationer 

i et ’Basic FM handover view’ må bygherren specificere indholdet af de digitale 

bygningsmodeller i forhold til bygherrens drifts- og vedligeholdelsessystemer.


Denne specifikation kan medføre, at rådgiverne skal udarbejde specifikke bygningsmodeller 

til specifikke driftsformål i bygherrens drifts- og vedligeholdelsessystemer. 

Dokumenter Dokumenter der indeholder drifts- og vedligeholdelsesinformationer kan omfatte: 

• Oversigtsdokument over drifts- og vedligeholdelsesdokumenter 

• Vejledninger til drift, vedligehold og renhold 

• ’Som udført’ tegninger, 

• Garantiblade og datablade 

• Vedligeholdelsesplaner 

• Bygningsdelskort 

• Indregulerings-, måle og testrapporter 

• ’Som udført’ fotos 

• Rumskemaer 

• Byggesagsbeskrivelse 

• Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser 

• Funktionsbeskrivelser 

• Detailtegninger og diagrammer 

• Mangellister 

• CAD-tegningsfiler og digitale bygningsmodeller 

Dokumenterne skal i videst muligt omfang leveres i redigerbare filformater, således at 

bygherren kan anvende og viderebehandle dokumentindholdet. 


10. Forvaltningsinformation, der består af de administrative oplysninger med 

relation til det afleverede byggeri. 

Forvaltningsoplysningerne kan bl.a. udgøre: 

• ’Som udført’ tegninger 

• Driftsbudgetter 

• Arealer og rumskemaer 

• Digitale bygningsmodeller til arealforvaltning 

Bygherren skal specificere omfanget af forvaltningsinformationer og skal specificere 

hvem, der skal levere hvad og hvornår.

Eksempel 1 – Bygningsmodeller i 3D 

Eksempel 1 Bygningsmodeller i 3D 

Ny bygning 328 på DTU projekteret med digitale bygningsmodeller i 3D 

Formål Formålet med dette eksempel er, at vise hvorledes digitale bygningsmodeller i 3D 

anvendes i praksis af rådgiverne ved projektering af DTUs nye bygning 328. 

Bygning 328 på DTU Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby skal bygge en helt ny 3200 m² undervisnings- 

og laboratoriebygning bestående af elektrolaboratorier samt dertilhørende undervisningsrum, 

mødelokaler og kontorer. 

DTU Campus er projektets bygherre og Erik Møller Arkitekter er arkitektrådgiver og 

Rambøll er ingeniørrådgivere. Entreprenørerne er endnu ikke valgt, da byggeprojektet 

er i udbud, netop mens denne vejledning skrives. 

Figur E1-1. Digitale visualiseringer af DTUs nye bygning 328 (Erik Møller Arkitekter). 

Bygherre og såvel rådgivere har venligst stillet deres projekteringsmateriale til rådighed 

i dette eksempel. Bygning 328 projekteres og bygges i perioden 2010-2012. 

Bekendtgørelsen DTU Campus har indgået aftaler med rådgiverne omkring opfyldelse af statsbyggelovens 

bekendtgørelse nr. 1365 af 11-12-2006, idet byggesagens aftaler er indgået før 

den nye revision af bekendtgørelsen nr. 1381 af 13-12-2010 er trådt i kraft. 

Forskellen i kravene mellem de to versioner af bekendtgørelsen gør ikke den store 

forskel i praksis. Derfor anvendes i dette eksempel den nye bekendtgørelse. 

Da DTU Campus er en statslig bygherre og da byggesummen på den nye bygning 328 

overstiger 5 mio. kr. er DTU Campus underlagt statsbyggelovens bekendtgørelse om 

krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri. 

Iht. til bekendtgørelsen skal DTU Campus kræve af sine rådgivere, at bekendtgørelsens 

5 krav skal opfyldes. 

70


DTU Campus har derfor i sin rådgiveraftale med Erik Møller Arkitekter og Rambøll 

indgået en IKT-aftale, hvor i bekendtgørelsens 5 krav skal opfyldes. 

IKT-aftale I praksis udgør IKT-aftalen 4 bilag til rådgiveraftalen. De 4 bilag omfatter: 

1. IKT-ydelsespecifikation 

2. IKT-teknisk kommunikationsspecifikation 

3. CAD-specifikation 

4. IKT-teknisk afleveringsspecifikation 

I IKT-ydelsesspecifikationen er rådgivernes IKT-ydelser nærmere specificeret og i de 

tekniske specifikationer er de CAD og IKT-tekniske forhold omkring rådgivernes ydelser 

nærmere specificeret. 

IKT-ydelsesspecifikationen og de tekniske specifikationerne er udarbejdet iht. bips 

publikationer F102 og F202 ”Byggeriets IKT-specifikationer”. 

Det er bygherren, der har udfyldt IKT-ydelsesspecifikationen, idet de angivne ydelser 

skal være en del af rådgiveraftalen og dermed indgå i det aftalte rådgiverhonorar. 

Det er vigtigt, at både IKT-ydelsesspecifikationen og i videst mulig omfang også de IKTtekniske 

specifikationer udfyldes og aftales inden rådgiveraftalen underskrives, idet 

bygherren dermed får ydelserne medtaget i rådgiveraftalen og dermed undgår senere 

diskussioner om hvilke IKT-ydelser, der er medtaget i rådgivernes honorarer og hvilke 

der ikke er. 

71

Digitale bygningsmodeller 

i 3D 

Fagmodeller i 3D til 

beregninger 


Figur E1-2. Udsnit af IKT-ydelsesspecifikation vedrørerende bygning 328 (DTU Campus). 

DTU Campus har specificeret kravet om brug af digitale bygningsmodeller i 3D i IKTydelsesspecifikationen 

og i den tekniske CAD-specifikationen. 

I specifikationerne henvises især til foreningen bips publikation C102/C202 ”CAD manual 

2008” hvori begreber og arbejdsmetoder nærmere er angivet. 

Rådgivernes har udarbejdet fagmodeller, der anvendes både til design, dimensionering 

og projektering af selve bygningen og dets tekniske systemer. 

Eksempelvis har ingeniørerne anvendt 3D fagmodeller til at dimensionere indeklimaet 

i bygningen. 

72

Detaljeringsniveauer 

Dispositionsforslag 


Figur E1-3. Beregning af C02 og lufttemperatur ved bruge af fagmodeller (Rambøll). 

Fagmodellerne udvikles løbende og bliver mere og mere detaljeret gennem de forskellige 

faser af byggeriet. 

Rådgiverne anvender informationsniveauer i deres samarbejdet til at specificerer detaljeringsniveauet 

af indholdet i fagmodellerne i de forskellige faser af byggeprojektet. 

I dispositionsforslagsfasen udarbejdes fagmodeller med simple volumener til vurdering 

og anskueliggørelse af pladskrav for de større bygningsdele og bygningskomponenter. 

Figur E1-4 To fagmodeller sammensat til en fællesmodel for koordinering af volumen af bygningsdele og 

bygningskomponenter. Modellens informationsniveau svare til niveau 1. 

73

Projektforslags- og 

myndighedsfasen 


Ved projektforslags- og myndighedsfaserne udarbejdes separate fagmodeller, hvor 

informationsniveauet ligger på niveau 2 og 3. 

Figur E1-5. Fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer svarende til informationsniveau 3. 

På informationsniveau 2 og 3 indeholder konstruktionsfagmodellen de bærende 

konstruktioner overordnet. Dvs. at de primære bygningsdele vægge, dæk, bjælker og 

søjler er angivet, uden dog at være opdelt i enkelt elementer som huldæk mv. Store 

huller til hovedføringer mv. er indarbejdet. 

På informationsniveau 2 og 3 vil fagmodellen for installationer indeholde design af 

føringsveje og hulkoordinering af hovedføringsveje. Modellen vil indeholde hovedføringer 

for kabelbakker, rør- og kanalsystemer. 

Hovedprojekt I hovedprojektet udarbejdes detaljerede fagmodeller, hvor informationsniveauet ligger 

på 4. 

Figur E1-6. Fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer svarende til informationsniveau 4. 

På informationsniveau 4 indeholder konstruktionsfagmodellen bygningsdele svarende 

til detaljeringsniveauet på tegninger i målestoksforholdet 1:100. Samlingsdetaljer har 

dog ikke en detaljeringsgrad større end 1:200. Mindre detaljer i mål 1:50/20/10/5 

udføres i 2D i traditionel CAD. 

74


Huller til døre, vinduer og gennemføring af installationer, som laves på elementfabrikken, 

er indeholdt i fagmodellen. Hvorimod huller til stikkontakter, opføring af vand til 

toiletter og håndvaske mv. laves direkte på byggepladsen og er ikke indeholdt i fagmodellen. 

På informationsniveau 4 indeholder fagmodellen for installationer føringer for kabelbakker, 

rør- og kanalsystemer samt store komponenter som el-tavler, ventilationsaggregater, 

varmtvandsbeholdere. Komponenter som ventiler, spjæld, pumper mv. inkluderes 

i det omfang, at de er placeret ifm. hovedføringer og teknikrum. 

Ventiler, stikkontakter mv. som placeres i de enkelte rum er ikke indeholdt i fagmodellen. 

For VVS og ventilation fremgår placeringer og omfang af disse på PIdiagrammer 

og for el-området fremgår placeringer og omfang af disse på 2D plantegninger 

udarbejdet til formålet. 

Udførelsefasen Der udføres ikke nye 3D fagmodeller af rådgiverne i denne fase. Men i udbudsmaterialet 

stilles der krav om, at entreprenørerne skal fortsætte detaljeringen af 3D fagmodellerne, 

såfremt de ønsker at foretage ændringer i projektet. 

Leverandør af betonelementer vil få stillet tilsvarende krav om at levere fagmodeller i 

3D af betonelementerne. 

Som udført Rådgiverne retter 3D fagmodellerne fra hovedprojekt op således: 

Fagmodeller udveksles 

på projektweb. 

• At hovedgeometrien af de bærende bygningsdele harmonerer med det faktisk 

udførte og inkluderer evt. fremsendte element fagmodeller fra betonleverandørerne. 

• At principperne for hovedføringer er i overensstemmelse med det udførte byggeri 

og at placeringen af de forskellige vvs-systemer og komponenter i hovedføringsvejene 

også harmonerer med det udførte. Har entreprenørerne udført ændringer 

i projektet inkluderes evt. fremsendte nye tilrettede 3D fagmodeller fra entreprenørerne. 

Fagmodellerne arkiveres og udveksles på projektwebben både i IFC-formatet og de 

anvendte CAD-programmers eget filformat. 

75

Mængdeudtræk og 

DBK 


Figur E1-7. Ventilationsfagmodel i 3D udvekslet og arkiveret på Projektweb. 

Bygherren har endvidere stillet krav om, at arkitekten skal modellere rumobjekter ind 

i sin fagmodel, da bygherrens servicefunktion skal kunne importere og anvende disse 

rum objekter i deres arealprogrammer for den fremtidige forvaltning af byggeriet. 

Endelig har bygherre også stille krav om at de fagmodeller, der afleveres til DTU Campus, 

skal være fuldt ud kompatibel med Autodesk Revit MEP 2010, idet DTU Campus 

Service påregner at anvende og editere i fagmodellerne fremover i dette program. 

I kravet digitalt udbud skal mængder angives i udbudsmaterialet. Mængderne for 

bygningsdelene skal udtrækkes fra 3D-fagmodellerne og mængderne skal struktureres 

iht. DBK. 

Rådgiverne har derfor måttet tildele alle bygningsdele i deres fagmodeller en DBKreferencekode. 

I dette projektet har det været manuel proces, som rådgivernes CADoperatører 

har måttet indtaste manuelt for hver bygningsdel, idet ingen af rådgivernes 

CAD-programmer kunne tildele bygningsdelene automatisk. DBK-referencekoderne 

blev påsat som en egenskab på hvert bygningsdelsobjektet alle fagmodeller. 

76


Figur E1-8. DBK-referencebetegnelse på bygningsdelsobjekterne i arkitektens fagmodel. 

Figur E1-9. DBK-reference (-30001.0601.0602) på rør nr. 2 i røranlæg nr. 1 i vandsystemet 1. 

Fællesmodeller I projektet sammensatte rådgiverne løbende de forskellige fagmodeller i en fællesmodel, 

for at udføre koordinering af de forskellige bygningsdeles geometriske placeringer. 

Derved sikres det, at de forskellige fagområders bygningsdele er placeret korrekt 

i forhold til hinanden og ikke kolliderer rent pladsmæssigt. 

77


Figur E1-10. Eksempel på snit i fællesmodellen af bygning 328 (Rambøll) 

Fællesmodellen har også været anvendt til at illustrere tekniske løsninger overfor DTU 

Campus og den kommende driftsherre, ligesom fællesmodellen har været anvendt 

som grundlag for udarbejdelse af digitale visualiseringer, der er indgået i bygherrens 

informationsmateriale til bygningens kommende brugere og andre interessenter. 

78

Eksempel 2 - Digitalt udbud med DBK 

Eksempel 2 Digitalt udbud med DBK 

Digitalt udbud på DTUs nye bygning 328 

Formål Formålet med dette eksempel er, at vise hvordan DBK er anvendt i praksis ved digitalt 

udbud af udførelsesentrepriserne omkring DTU’s nye bygning 328. 

Bygning 328 på DTU Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby skal bygge en helt ny 3200 m² undervisnings- 

og laboratoriebygning bestående af elektrolaboratorier samt dertilhørende undervisningsrum, 

mødelokaler og kontorer. 

DBK og digitalt udbud 

DTU Campus er projektets bygherre og Erik Møller Arkitekter er arkitektrådgiver Rambøll 

er ingeniørrådgivere. Entreprenørerne er endnu ikke valgt, da byggeprojektet er i 

udbud, netop mens denne vejledning skrives. 

Figur E2-1. Digitale visualiseringer af DTU’s nye bygning 328 (Erik Møller Arkitekter). 

Bygherre og såvel rådgivere har venligst stillet deres projekteringsmateriale til rådighed 

i dette eksempel. Bygning 328 projekteres og bygges i perioden 2010-2012. 

DTU Campus har besluttet at anvende DBK, version 1.0 (2006/2007) som det gennemgående 

klassifikationssystem i udbudsmaterialet til udførelsesentrepriserne. 

Det er aftalt mellem DTU Campus og rådgiverne, at det kun er DBK’s bygningsdelstabeller 

i resultatdomænets produktaspekt som skal anvendes. Rådgiverne var dog bevidste 

om, at DBK’s bygningsdelstabel har visse mangler i forhold det pågældende byggeri, 

hvorfor rådgiverne tilføjede de manglende reference-koder iht. de retningslinjer, der er 

foreskrevet i DBK-vejledningen vedr. udvidelse og tilpasning af DBK. Det blev også aftalt, 

at de øvrige tabeller fra DBK’s domæner og aspekter ikke skulle anvendes, da disse 

af begge parter vurderes mangelfulde på det tidspunkt, hvor IKT-aftalerne blev indgået 

og projektet blev påbegyndt. 

79


Figur E2-2. DBK er tilvalgt i IKT-ydelsesspecifikationen (DTU Campus). 

DBK i praksis Da DTU Campus specifikt har fokus på gennemførelse af digitalt udbud af udførelsesentrepriserne, 

var formålet med anvendelse af DBK at sikre, at alle bygningsdele entydigt 

kunne identificeres gennem deres referencebetegnelse (DBK-kode) i udbudsmaterialet. 

Figur E2-3. Rambølls DBK-webite for opslag af DBK referencebetegnelser (http://dbk.ramboll.dk). 

80

Udbudsmaterialet 

og DBK 


og DBK 


Rådgiverne skulle som minimum indarbejde DBK i deres 3D-bygningsmodeller, tegninger 

arbejdsbeskrivelsers bygningsdelsbeskrivelser samt i tilbudslisterne. 

Under arbejdet med tildeling af DBK-referencebetegnelser på bygningsdelene, blev 

Rambølls DBK-website (figur E2-3) anvendt som opslag i DBK’s klassifikationstabel, frem 

for de sædvanlige papirbårne DBK-vejledninger. Dette skyldes, at DBK websitet ganske 

enkelt er hurtigere at arbejde med i praksis end en trykt opslagsmanual. 

I kravet omkring digitalt udbud med mængder, skal bygningsdelene struktureres efter 

DBK i udbudsmaterialet. 

Det er DBK’s referencebetegnelse, der knytter arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser 

sammen med mængderne i tilbudslisten og i bygningsmodellerne i 3D. 






Andre 

mængder 

Mængdelister 


Mængde 

udtræk 

Tilbudslister 




Figur E2-4. DBK binder udbudsmaterialet sammen, idet DBK referere til de samme bygnignsdele, der 

beskrives i de forskellige dokumenter. 

Eksempelvis har rådgiverne skrevet og struktureret arbejdsbeskrivelsen for tømreentreprisen 

iht. foreningen bips beskrivelsesværktøjer B1.000. 

I figur E2-5 nedenfor ses at arbejdsbeskrivelsens bygningsdele har fået tildelt en DBK 

referencebetegnelser (DBK-kode). Lette indervægge for rum og skakte har eksempelvis 

fået tildelt referencebetegnelsen -E205.01001 som er ”Vægkonstruktion nr. 1 i Vægsystem 

af typen Indervægge/skillevægge” i DBK’s bygningsdelstabel. 

81

Fagmodeller med 

DBK 


Figur E2-5. Bygningsdele med DBK referencebetegnelse i en tømre arbejdsbeskrivelse. /Erik Møller Arkitekter) 

Rådgiverne har tildelt alle bygningsdele i deres fagmodeller en DBK-referencekode. I 

dette projekt har det været manuel proces, som rådgivernes CAD-brugerne har måttet 

indtaste for hver bygningsdel, idet ingen af rådgivernes CAD-programmer har kunnet 

tildele bygningsdelene automatisk. DBK-referencekoderne blev påsat som en egenskab 

på bygningsdelsobjektet i fagmodellen. 

I figur E2-6 nedenfor vises arkitektens fagmodel, hvor indervæggene har fået tildelt 

samme DBK-referencebetegnelse som i bygningsdelsbeskrivelsen i figur E2-5. Dermed 

er der overensstemmelse mellem bygningsdelene i bygningsdelsbeskrivelsen og i 3D 

fagmodellens objekter. 

82


Figur E2-6. DBK-referencebetegnelse på bygningsdelsobjekterne i arkitektens fagmodel. 

I figur E2-7 nedenfor har VVS-objekterne tilsvarende også fået påhæftet en DBKreferencebetegnelse. 

Figur E2-7. DBK-reference (-30001.0601.0602) på rør nr. 2 i røranlæg nr. 1 i vandsystemet 1. 

83


Mængder Rådgiverne har anvendt et kalkulationsprogram til udarbejdelse af udbudsmaterialet. 

Gennem kalkulationsprogrammets importfunktion er alle bygningsdelene fra fagmodellerne 

blevet indlæst og mængder for hver bygningsdel er blevet udregnet. 

Rådgivernes kalkulationsprogram kan både indlæse IFC formatet samt forskellige CADprogrammers 

filer direkte. 

Figur E2-8. Import af VVS IFC fil i kalkulationsprogrammet Sigma. 

Kalkulationsprogrammet kan udregne mængder ud fra et sæt af regler, der angiver 

hvorledes de enkelte bygningsdele skal opmåles. Rådgiverne har brugt og indtastet 

reglerne fra foreningen bips F110 ”Opmålingsregler 2008”. 

84

Tilbudsliste med 

mængder og DBK 


Figur E1-9 Kalkulationsprograms mængdeopgørelse struktureret iht. til DBK. 

Da rådgivernes fagmodeller ikke indeholder samtlige bygningsdele har rådgiverne måttet 

tilføjet de bygningsdele og deres mængder manuelt i kalkulationsprogrammet. 

Fra kalkulationsprogrammet er tilbudslisterne for de enkelte entrepriser udskrevet i 

henhold til DBK referencebetegnelser. 

Figur E2-10. Tilbudsliste for lette indervægge E205.01001 med et samlet areal på 1837 m2. 

85

Samlet udbudsmateriale 


I det samlede udbudsmateriale indgår for hver entreprise en arbejdsbeskrivelse med 

bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslister med mængdeangivelse samt 3D-fagmodeller 

med bygningsdelsobjekter, der alle er struktureret efter DBK. Derudover indgår også de 

sædvanlige dokumenter i udbudsmaterialet, herunder tegninger, diagrammer, udbudsbrev 

mm. 

Digitalt udbud DTU Campus har delt byggeprojektet op i 6 udførelsesentrepriser. En storentreprise, 2 

teknikerentrepriser samt entrepriser for hhv. terræn, laboratorieinventar samt luftarter. 

DTU Campus valgte deres projektwebsystem som digitalt udbudsportal, idet dette system 

også indeholder en styring af adgangsrettigheder til udbuds- og tilbudsmaterialet, 

der sikre at tilbudslovens regler om elektronisk udbud overholdes. 

Figur E2-11. Digitalt udbud af entrepriser på udbudsportal. 

I dette projekt har den digitale udbudsproces omfattet både en prækvalifikation og 

selve udbuddet af udførelsesentrepriserne. 

Ved udbuddet af udførelsesentrepriserne har de bydende entreprenører kunne downloade 

udbudsmaterialet digitalt fra udbudsportalen i hele udbudsperioden. Rådgiverne 

har i udbudsperioden også har mulighed for at uploade revisioner af udbudsmaterialet, 

hvorefter systemet gennem e-mails har adviseret de bydende entreprenører om de nye 

revisioner af udbudsmaterialet. 

Hver af de bydende har løbende kunnet uploade deres tilbud på portalen, uden at andre 

end dem selv har kunnet se og få adgang til materialet. 

Først ved licitationstidspunktet ændres adgangsrettighederne, hvorved de bydendes 

adgang til deres tilbudsmateriale stoppes og bygherren får adgang til tilbuddene. 

Herefter vurderer bygherren på traditionel vis tilbuddene og de bydende får besked via 

en e-mail om vinderen samt de andre bydendes overordnede tilbudspriser. 

86

8787 

Eksempel 3 - En bygherres praktiske anvendelse af DBK. 87 

Eksempel 3 En bygherres praktiske anvendelse af DBK. 

Slots- og Ejendomsstyrelsens anvendelse af Dansk Bygge Klassifikation 

(DBK) omkring drift og vedligehold af statens ejendomme. 

Formål Formålet med dette eksempel er, at vise hvorledes DBK anvendes i praksis omkring 

drift og vedligehold af statens ejendomme hos Slots- og Ejendomsstyrelsens. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

Digitalisering og 

DBK 

Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens (SES) opgave at forsyne staten med fremtidssikrede 

kontorarbejdspladser og bevare og nyttiggøre statens slotte og haver. 

SES administrerer og udlejer statens kontorejendomme til ministerier og styrelser 

samt til politiet og domstolene i hele landet, ligesom de bevarer og udvikler størstedelen 

af Danmarks kendte slotte og haver, bl.a. Kronborg Slot, Amalienborg, Frederiksborg 

Slot, Koldinghus og Kongens Have i København. 

Figur E3-1. Slots og ejendomsstyrelsens ejendomme. 

SES administrerer ca. 1,6 mio. etage m² fordelt på godt og vel 300 ejendomme. 

Der udarbejdes årligt planer for alle bygningernes vedligehold og som dermed sikre 

at de er i god stand. 

SES igangsatte en fremsynet digitaliseringsplan i 2008, hvor formålet var at sikre en 

mere effektiv drift og vedligehold af statens bygninger. 

Målet med digitaliseringsplanen var at minimere fejl ved at forenkle, standardisere og 

digitaliserer de mange informationer og arbejdsprocesser, som styrelsens medarbejdere 

behandlede og udførte omkring drift og vedligehold af de mange bygninger. 

For at kunne opnå dette mål, måtte SES sikre, at de mange informationer, der løber i 

og mellem de forskellige arbejdsprocesser, er konsistente og entydige. DBK blev derfor 

implementeret, som det fælles og gennemgående klassifikations-, identifikations- 

og nummereringssystem, der skulle strukturere og organisere informationer omkring 

drift og vedligehold af bygningsdelene i SES’ mange ejendomme.

8888 


SES har populært sagt, at DBK anvendes som en ”nummereret knagerække”, hvorpå 

man hænger informationer op på, og som man så også let kan finde igen. 

Kodningsprincip SES har anvendt det samme kodningsprincip ved strukturerings og organiseringer af 

deres bygningsportefølje. 

Kodningsprincippet består af en simpel fortløbende nummerering af deres ejendomme 

og bygninger kombineret med en DBK referencebetegnelse fra produktsaspektets 

bygningsdelstabel i DBKs resultatdomæne. 

Kodningsprincippet består af 3 dele: 

1. Et fortløbende ejendomsnummer, som består af 3 cifre. 

2. Et fortløbende bygningsnummer, som består af 2 cifre. 

3. En 5 eller 7 cifret DBK-referencebetegnelse. 

Eksempelvis betyder koden: 

• ”0019 01 215 10” ejendom nr. 0019 (Holmens kanal 20), bygning 01 og ”215.10” 

er DBK-referencebetegnelsen for ”Inddækning af tagsystem”. 

I tilfælde med mærkning af vand-, el-, gas- og varmemålere tildeles DBK-referencebetegnelsen 

yderligere 4 cifre, hvori de sidste 2 numre er løbenummer. 

Eksempelvis betyder koden: 

• ”0019 01 320 02 1303” ejendom nr. 0019 (Holmens kanal 20), bygning 01 og 

”320 02 1303” er DBK-referencebetegnelsen for ”Måler nr. 3 i Målerarrangement 

i Varmesystem”. 

I dette eksempel vises 2 af SES digitaliseringsinitiativer, hvori ovenstående kodningsprincip 

med DBK på simpel vis er implementeret og anvendt i praksis. Det drejer sig 

om bygningssyn og mærkning af energimålere. 

Bygningssyn SES’ bygninger gennemgår jævnligt et bygningssyn af eksterne rådgivere. 

De eksterne rådgivere indtaster deres bygningssynsinformationer direkte ind SES’ 

FM-system (Facility Management System). Informationerne bestå bl.a. af hvilke vedligeholdelsesaktiviteter, 

der er identificeret samt hvornår de skal gennemføres og 

hvor meget de vil koste. 

SES har implementeret deres kodningsprincip i FM-systemet, således at rådgivere skal 

klassificere sine bygningssynsinformationer iht. denne struktur.

8989 


I figuren nedenfor ses vedligeholdelsesaktiviteten Aluinddækning, som er klassificeret 

med objektkoden ”0019 01 215 10”. Koden betyder ejendom nr. 0019, bygning 01 og 

215.10 er DBK-referencebetegnelsen for Inddækning af tagsystem. 

Figur E3-2. Vedligeholdelsesaktivitet på inddækning i tagssystem 

Ved hjælp af DBK-strukturen kan FM-systemet give et overblik over alle de indrapporterede 

og indtastede vedligeholdelsesaktiviteter på bygningsdelsniveau og samtidig 

få et samlet estimat over de årlige investeringsomkostninger over de næste 10 år for 

hver bygningsdel. 

Figur E3-3. Estimat for vedligeholdelsesomkostninger over de næste 10 år på bygningsdelniveau.

9090 


Ved at summere hver af bygningsdelenes investeringsomkostninger op fås hurtigt 

investeringsomkostningerne for en hel bygning og/eller ejendom. 

Figur E3-4. Estimat for vedligeholdelsesomkostninger over de næste 10 år for en hel ejendom struktureret 

iht. DBK. 

Med de indrapporterede vedligeholdelsesaktivieter og deres investeringsomkostninger 

kan SES udarbejde handleplaner for de enkelte bygninger. Handleplanen er også 

struktureret iht. DBK.

Mærkning af energimålere 

9191 


Figur E3-5. Handlingsrapport for en bygning struktureret iht. DBK 

SES har også igangsat et større arbejde med at installere el-, vand-, gas- og varmemålere, 

som kan fjernaflæses digitalt, således at forbruget registreres centralt løbende. 

DBK anvendes også ved kodning af målerne, således at målerne kan identificeres entydigt. 

På denne måde kan de opsamlede forbrugsdata videresendes gennem SES 

økonomisystem for fakturering af forbruget til lejeren af ejendommen. 

SES har fået udarbejdet en lille vejledning til mærkning af målerne med DBK referencebetegnelser. 

Figur E3-6. Kodning for mærkning af hoved- og bimålere for varme.

9292 


Målerne mærkes med DBK-referencebetegnelser. 

Figur E3-7. Mærkning af måler med DBK-referencebetegnelse. 

Forbruget for de fjernaflæste målere registreres i et softwareprogram, og målernes 

forbrug kan genfindes via målernes DBK-referencebetegnelse. 

Figur E3-8. Det daglige forbrug af hver ejendoms energiforbrug registreres løbende iht. til DBK.

Vejledning til Bekendtgørelse om krav til ... - Erhvervsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?