Vejledning til Bekendtgørelse om krav til ... - Erhvervsstyrelsen

Hvilke byggeopgaver
er omfattet af
kravene?
Hvornår skal bygherren
stille kravene?
Undladelse af
kravstillelse
Vejledning til bekendtgørelsen
gaver. I § 3 stk. 1 henvises til konkrete krav, som bygherrerne skal fremsætte. Kravene
fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.
Der optræder krav inden for fem områder:
1. Dansk Bygge Klassifikation (DBK)
2. Projektweb
3. Digitale bygningsmodeller i 3D
4. Digitalt udbud med mængder
5. Digital aflevering
Gennem de fem krav skal de statslige bygherrer blandt andet forpligte deres leverandører
til at anvende en række fælles standarder, som anses for nødvendige for at opnå
effektiviseringer. Af krav 1 fremgår det, at leverandører i relevant omfang skal anvende
Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Formuleringen i relevant omfang er begrundet i, at
det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at præcisere, hvorledes og i hvilket omfang
DBK skal benyttes i konkrete byggeprojekter. Styrelsen forventer, at Videncentret for
øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, samt uddannelse og konkrete erfaringer,
vil bidrage til at opbygge en praksis omkring anvendelsen af klassifikationssystemet.
Samtidig vil der gå en vis tid inden DBK er fuldt implementeret i den software, der anvendes
af de projekterende. Der bliver således tale om en i praksis gradvis implementering
af DBK i takt med, at kompetencer og systemer udvikles og tages i brug.
Bekendtgørelsen gælder kun byggesager, hvor den samlede projektsum overstiger 5
mio. kr. ekskl. moms. Bekendtgørelsen gælder både ny-, om- og tilbygning, og anlæg
knyttet hertil, samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder.
Den reviderede bekendtgørelse nr. 1381 af 13-12-2010 træder i kraft den 1. marts
2011 og erstatter bekendtgørelse nr. 1365 af 11-12-2006.
Bekendtgørelsen omfatter byggeopgaver udbudt den 1. marts 2011 eller senere.
I § 3 stk. 2 gives der mulighed for, at bygherren, på baggrund af en fyldestgørende
skriftlig begrundelse i et konkret byggeprojekt eller typer af byggeprojekter, kan undlade
at opfylde et eller flere af bilagets krav.
Der kan være situationer, hvor gennemførelse af de enkelte krav, eller enkelte elementer
i kravene, ikke giver nogen værdi i et byggeprojekt, og hvor en tvungen gennemførelse
derfor vil være en uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde for byggeprojektet.
Som eksempler på situationer, hvor det kan være uforholdsmæssigt økonomisk ufordelagtigt
at anvende et eller flere af bekendtgørelsens krav, kan nævnes:
• I byggeprojekter, hvor der tidligere har været anvendt et andet klassifikationssystem
end DBK, kan det være formålstjenstligt og økonomisk fordelagtigt at fortsætte
med brugen af det hidtidige anvendte klassifikationssystem. Det bør dog overvejes,
om man i sådanne tilfælde ikke blot udskyder beslutningen om at gøre brug af
4