Vejledning til Bekendtgørelse om krav til ... - Erhvervsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Aftale med de projekterende Vejledning til krav nr. 4 - Digitalt udbud Hvad er digitalt udbud med mængder ? Digitalt udbud med mængder er en fremgangsmåde, hvor bygherren udbyder sine fag- og hovedentrepriser gennem en internetbaseret udbudsportal. Udbudsportalen kan være et projektwebsystem eller et dedikeret udbuds- og tilbudssytem. Udbudsportalen skal kunne håndtere fortrolighed og sikkerhed, således at en licitation kan gennemføres på lovlig vis, dvs. iht. til Udbudsdirektivet og Tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer. Bygherren skal udbyde sit udbudsmateriale på udbudsportalen, hvorfra de bydende derefter henter materialet. De bydende fremsender deres tilbud til portalen, hvorefter der afholdes licitation. Det er vigtigt, at de bydende ikke kan se andre bydendes tilbud, ligesom bygherren ej heller kan se de indkomne tilbud før licitationstidspunktet. De bydende skal umiddelbart efter licitationstidspunktet have fremsendt oplysninger om alle andre bydendes navne, priser og eventuelle forbehold. Understøttelse af denne virtuelle udbudsproces er teknisk mulig ved hjælp af digitale udbudsportaler, som projektwebsystemer eller dedikerede udbuds- og tilbudssystemer. Udbudsmaterialet skal struktureres efter bips B1.000 beskrivelsesværktøj samt Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Tilbudslisten skal ligeledes struktureres og indeholde udbudsmængder. Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde en digital bygningsmodel i 3D, således at de bydende digitalt kan gennemgå byggeprojektets geometri og ikke mindst se, hvorledes de enkelte bygningsdele indgår i bygværket. Der skal være en nøje sammenhæng og konsistens mellem udbudsmaterialets bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslistens mængder og den digitale bygningsmodel. Det er DBK-koderne der binder udbudsmaterialets elementer sammen. De bydende skal afgive deres tilbud i tilbudslisten, hvorved de indkomne tilbud bliver mere sammenlignelige. Bygherren skal fra starten af projektet indgå aftale med de projekterende om, at projekteringsmaterialet skal struktureres, så det kan indgå som udbudsmateriale for digitalt udbud med mængder. Bygherren skal også afklare hvem, der skal forestå udbudsprocessen. Sædvanligvis er det projekteringsledelsen, der har opgaven at håndtere udbudsprocessen for udførelsesentrepriserne. Derfor kan det være fornuftigt, at projekteringsledelsen også får opgaven at tilrettelægge og gennemføre det digitale udbud af udførelsesentrepriserne. Aftalen om digitalt udbud bør indgå i projektets IKT-aftale. Foreningen bips har et paradigme for en IKT-aftale, der med fordel kan anvendes. IKT-aftalen betegnes F102 ’Byggeriets IKT-specifikationer – anvisning’. 48
Vejledning til krav nr. 4 - Digitalt udbud Fremgangsmåde Udarbejdelse af udbudsmateriale til digitalt udbud kræver en god datadisciplin af de projekterende og klare aftaler om, hvordan udbudsmaterialet skal struktureres og i hvilket detaljeringsgrad udbudsmængderne skal angives. Bygningsdelsbeskrivelser 1:1 overenstemmelse mellem tilbudslisten og bygningsdelsbeskrivelserne Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Andre mængder Mængdelister Opmålingsregler Mængde udtræk Tilbudslister Figur 16 DBK giver sammenhæng i udbudsmaterialet Bygningsmodeller GUID-reference mellem bygningsdelene Dansk Bygge Klassifikation (DBK) giver de forskellige dokumenter og modeller i udbudsmaterialet sammenhæng. Både arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser, bygningsmodellernes bygningsdele og tilbudslistens bygningsdele skal struktureres efter DBK. Der skal være 1:1 sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelserne og tilbudslistens bygningsdele med mængder, idet de bydende kun kan byde på mængderne, hvis de ved hvilke arbejder mængderne omfatter. Fra de digitale bygningsmodeller udtrækkes mængdelister for hver af modellens bygningsdele. Nogle specifikke typer af bygningsdele indgår ikke i den digitale bygningsmodel, men indgår derimod i bygningsdelsbeskrivelserne. Tilsvarende indgår generelle ydelser og arbejder heller ikke i bygningsmodellerne. Dog skal mængderne af hhv. de specifikke typer af bygningsdele og de generelle ydelser og arbejder alligevel medtages i mængdelisterne. I mængdelisterne indgår en GUID (Global Unique IDentifier), som hver bygningsdel har fået tildelt ved mængdeudtrækket fra bygningsmodellerne, og er en kode som refererer til digitale objekter i bygningsmodellen. Dermed kan mængdelistens bygningsdele spores tilbage til bygningsmodellen. 49
Page 1 and 2: Vejledning til Bekendtgørelse om k
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5 and 6: Bekendtgørelsen Vejledning til bek
Page 7 and 8: Dokumentation ved fravigelse Vejled
Page 9 and 10: Vejledning til krav nr. 1 - Dansk B
Page 13 and 14: Identifikation af byggeobjekter Vej
Page 15 and 16: DBKs kodningsprincipper Digitale By
Page 21 and 22: Krav nr. 2 Projektweb Vejledning ti
Page 23 and 24: Vejledning til krav nr. 2 - Projekt
Page 33 and 34: Vejledning til krav nr. 3 - Digital
Page 37 and 38: Informationsniveau Vejledning til k
Page 39 and 40: Hvad er 4D og 5D bygningsmodeller?
Page 41 and 42: Kravtekst Bygningsmodellerne skal v
Page 43 and 44: Kravtekst Vejledning til krav nr. 3
Page 49: Mål Vejledning til krav nr. 4 - Di
Page 55 and 56: Krav til udbudsportalen Vejledning
Page 61 and 62: Krav nr. 5 Vejledning til krav nr.
Page 65 and 66: Produkt- dokumentation Drifts- og v
Page 73 and 74: Eksempel 1 - Bygningsmodeller i 3D
Page 75 and 76: Detaljeringsniveauer Dispositionsfo
Page 81 and 82: Eksempel 2 - Digitalt udbud med DBK
Page 83 and 84: Udbudsmaterialet og DBK Bygningsdel
Page 85 and 86: Eksempel 2 - Digitalt udbud med DBK
Page 87 and 88: Tilbudsliste med mængder og DBK Ek
Page 89 and 90: 8787 Eksempel 3 - En bygherres prak
Page 91 and 92: 8989 Eksempel 3 - En bygherres prak
Page 93 and 94: Mærkning af energimålere 9191 Eks

Vejledning til Bekendtgørelse om krav til ... - Erhvervsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?