Vejledning til Bekendtgørelse om krav til ... - Erhvervsstyrelsen

8888
Eksempel 3 - En bygherres praktiske anvendelse af DBK. 88
SES har populært sagt, at DBK anvendes som en ”nummereret knagerække”, hvorpå
man hænger informationer op på, og som man så også let kan finde igen.
Kodningsprincip SES har anvendt det samme kodningsprincip ved strukturerings og organiseringer af
deres bygningsportefølje.
Kodningsprincippet består af en simpel fortløbende nummerering af deres ejendomme
og bygninger kombineret med en DBK referencebetegnelse fra produktsaspektets
bygningsdelstabel i DBKs resultatdomæne.
Kodningsprincippet består af 3 dele:
1. Et fortløbende ejendomsnummer, som består af 3 cifre.
2. Et fortløbende bygningsnummer, som består af 2 cifre.
3. En 5 eller 7 cifret DBK-referencebetegnelse.
Eksempelvis betyder koden:
• ”0019 01 215 10” ejendom nr. 0019 (Holmens kanal 20), bygning 01 og ”215.10”
er DBK-referencebetegnelsen for ”Inddækning af tagsystem”.
I tilfælde med mærkning af vand-, el-, gas- og varmemålere tildeles DBK-referencebetegnelsen
yderligere 4 cifre, hvori de sidste 2 numre er løbenummer.
Eksempelvis betyder koden:
• ”0019 01 320 02 1303” ejendom nr. 0019 (Holmens kanal 20), bygning 01 og
”320 02 1303” er DBK-referencebetegnelsen for ”Måler nr. 3 i Målerarrangement
i Varmesystem”.
I dette eksempel vises 2 af SES digitaliseringsinitiativer, hvori ovenstående kodningsprincip
med DBK på simpel vis er implementeret og anvendt i praksis. Det drejer sig
om bygningssyn og mærkning af energimålere.
Bygningssyn SES’ bygninger gennemgår jævnligt et bygningssyn af eksterne rådgivere.
De eksterne rådgivere indtaster deres bygningssynsinformationer direkte ind SES’
FM-system (Facility Management System). Informationerne bestå bl.a. af hvilke vedligeholdelsesaktiviteter,
der er identificeret samt hvornår de skal gennemføres og
hvor meget de vil koste.
SES har implementeret deres kodningsprincip i FM-systemet, således at rådgivere skal
klassificere sine bygningssynsinformationer iht. denne struktur.