Arbejdsmarkedsrapport 2012.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

270.000 færre offentligt
forsørgede hvis
DK lignede Sverige
Boks 3.1
Dobbelt andel forsørget
pga. helbred i DK
i forhold til Tyskland
fentligt forsørgede fra 16,9 pct. til 14,9 pct. i løbet af 4
år med international økonomisk krise.
Havde Danmark den samme andel 16-64-årige på offentlig
forsørgelse som i Sverige, så ville antallet af
offentligt forsørgede personer være ca. 270.000 lavere
end det nuværende antal.
Reduktionerne i Sverige og Tyskland er sket, samtidig
med at beskæftigelsen i samme periode er øget i begge
lande, jf. kapitel 1.
Hvem er offentligt forsørgede?
Offentligt forsørgede er i denne rapport opdelt i tre hovedkategorier:
1. Forsikrede ledige: Dagpengemodtagere og tilsvarende
forsikringsordninger i de øvrige lande
2. Socialhjælp: Kontanthjælpsmodtagere og modtagere
af social bistand for ikke-forsikrede ledige
3. Helbredsbetingede ydelser: Invalidepensionsordninger,
som førtidspension, fl eksjob og revalidering
ANM.: Se i øvrigt appendiks 3.1.
Danskere på offentlig forsørgelse længst fra
arbejdsmarkedet
Danmark skiller sig på fl ere punkter ud fra de øvrige
fi re lande. Ikke kun fordi Danmark har den største andel
af offentligt forsørgede totalt set, men også fordi
Danmark har en væsentlig større andel af modtagere
af helbredsbetingede ydelser. I Danmark er godt 10
pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig
forsørgelse på grund af helbredet. I Tyskland,
som har den laveste andel, er det godt 5 pct., jf. fi gur
3.2.
106