Arbejdsmarkedsrapport 2012.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

I Storbritannien bliver ydelsen ved ledighed relativt
hurtigt afhængig af formue og ægtefælles indtægt,
fordi ledige overgår til det sociale system efter seks
måneders ledighed.
I Holland er dagpengeperioden som udgangspunkt
kun tre måneder. En længere periode er afhængig af,
hvor lang tid en person har været i beskæftigelse. Dagpengeperioden
bliver forlænget med en måned, for
hvert år ledige har været i beskæftigelse. Det kræver
dog, at også et særligt beskæftigelseskrav er opfyldt,
jf. appendiks 4.4.
Dagpengeperioden i Holland kan maksimalt være 38
måneder, hvilket kræver 35 års beskæftigelse. En dagpengeperiode
på to år som i Danmark kræver 21 års
beskæftigelse.
Det samme princip om beskæftigelsesafhængighed er
der i Tyskland. Her har ledige efter at have opfyldt et
krav om 12 måneders beskæftigelse inden for to år ret
til seks måneder med dagpenge.
Herefter kan rettigheden blive forøget med to måneders
ydelse for hver fi re måneders beskæftigelse indtil
en maksimal dagpengeperiode på 12 måneder bliver
nået. En dagpengeperiode på et år forudsætter således
uafbrudt beskæftigelse de sidste to år inden tidspunktet
for ledighed.
For ældre ledige i Tyskland er der mulighed for en udvidet
dagpengeperiode på op til 15, 18 eller 24 måneder
for ledige over henholdsvis 50, 55 og 58 år. Forlængelsen
kræver tilsvarende længere beskæftigelseskrav.
I Sverige afhænger længden af dagpengeperioden af,
om man er forsørger eller ej. Bliver ikke-forsørgere ledige,
har de ret til dagpenge i ét år, mens ledige med
børn under 18 år, har ret til dagpenge i 1½ år.
137
Krav om 21 års beskæftigelse
i NL for
at få dagpenge i 2 år
Et års dagpenge i
Tyskland forudsætter
to års beskæftigelse
Højst dagpenge
i 1½ år i Sverige