Et udvalg af Martials digte - Aigis

En nat fri for bekymringer (ibid.): Bekymringer (curae) var der formentlig nok af.
Man slipper ikke for dem ved at drikke sig fra sans og samling om aftenen og
natten, de udskydes blot, hvis man forsøger at drikke sig fra dem. - Men et
ønskeliv, som Martial har beskrevet, et liv i otium var en forudsætning for en
nox soluta curis.
Et sengeleje, som ikke er trist, men dog anstændigt (v.10): Hvis man oversætter
torus med ægteseng og samtidig tolker dette vers på den måde, at man kun skal
have et sexliv, hvis man er gift, er der formodentlig tale om en overfortolkning
eller rettere fejlfortolkning. Meningen er nok snarere, at sex skal dyrkes inden for
nogle “rimelige grænser” bestemt af love og konventioner, cf. Epikur, Sententiae
Vaticanae 51. - Ligesom ved indtagelsen af mad og drikke er der behov for
mådehold, “den gyldne middelvej”, cf. Horats, Carmina 2,10,5f: “Auream
quisque mediocritatem / diligit ...”: Den, der vælger den gyldne middelvej, ...
Søvnen skal gøre nattemørket kort (v.11): I vers 9 nævnte Martial, at natten
skulle være fri for problemer, hvilket skulle muliggøre en ordentlig søvn.
Klientens (moralske) pligt til at deltage i salutatio, der fandt ved daggry (cf. 4,8,1),
forhindrede denne i at sove, til det blev lyst. Og der kunne også være andre
grunde til, at det var umuligt at sove uden forstyrrelser (cf. 9,68). - Også ønsket
om søvn, der ikke forstyrres af bekymringer, findes i epikuræisk sammenhæng:
Epikur, Brev til Menoikeus 135 og Horats, Epistulae 1,10,18.
Man skal ønske at være den, man er, og ikke ønske sig mere (v.12): Hvis man
lever i overensstemmelse med naturen, vivere secundum naturam eller
“Vivere naturae ... convenienter” (Horats, Epistulae 1,10,12), dvs. følger Epikurs
anvisninger, vil man ikke ønske sig en anden tilværelse. Derimod vil man
tænke: “Bedre kan man ikke have det” eller “Jeg foretrækker ikke et andet liv”. -
At have mulighed for at tænke sådan var formodentlig/givetvis kun beskåret en
meget lille del af den romerske befolkning. Hovedparten af befolkningen måtte
snarere have tanke for dagen og vejen.
Man skal hverken frygte eller ønske den sidste dag (v.13): Ens liv skal være
sådan, at man lever det, medens man har det (carpe diem), at man ikke skal være
bange for at dø (på grund af overtro, frygten for gudernes straf), og at man ikke
skal frygte at leve med så store smerter, at man ønsker at dø. - Et centralt
epikuræisk synspunkt afslutter Martials epigram, cf. bl.a. Epikur, Brev til
Menoikeus 124-126.
Epikurs lære, måske formidlet af Epikurs egne skrifter, men i hvert tilfælde af
Horats' Carmina, gennemsyrer ovenstående epigram. “Nøgleord” som otium i
stedet for cura, labor og negotium, mådeholden nydelse af mad, vin og sex,
amicitia og uafhængighed passer godt ind i epikuræisk tankegang. Men denne
lære har Martial formået at indpasse direkte i sine tanker om det lykkelige liv og
dermed i en kritik af sine livsvilkår. - Måske var han ikke ligefrem ulykkelig,
men han kunne sagtens forestille sig et vita beatior.
(Metrum: hendekasyllaber (ellevestavelsesvers))
VII LOVPRISNING AF KEJSEREN
I mange af sine epigrammer har Martial omtalt den regerende kejser meget
positivt. I Liber spectaculorum 1 og 2 lovpriste digteren (implicit) de to første
flaviske kejsere, Vespasian (69-79), der påbegyndte anlæggelsen af Amphi-
AIGIS 1,2 39