Et udvalg af Martials digte - Aigis

Skolelæreren begynder undervisningen meget tidligt, hvilket er til gene for
naboerne, fordi undervisningen ikke finder sted i lukkede lokaler, men derimod
i åbne rum, evt. blot under et halvtag.
Når Martial nævner, at drenge og piger hader læreren, må det betyde, at
undervisningen på dette tidspunkt i hvert tilfælde i nogle skoler har omfattet
begge køn (v.2).
For at skaffe ro har lærerne måtte råbe og gøre brug af (piske- eller stokke)slag
(v.4). Læreren larmer tilsyneladende ligeså meget som en smed, der laver en
bronzestatue af en (rig) advokat, som på den måde vil hædre sig selv (v.5f, cf.
Juvenal, som i Saturae 7,125 nævner en advokat, som har ladet en rytterstatue af
sig selv opsætte ved indgangen til sit hus.
Til gengæld påstår digteren, at larmen i og fra skolen er større end den i og fra det
store amfiteater - Martial tænker her på Amphitheatrum Flavium (= Colosseum),
som var blevet indviet i år 80 - når gladiatorer, der kæmpede med et lille
skjold, parma, vandt og derfor blev hyldet af deres tilhængere. - Kejser Domitian
havde ry for at støtte gladiatorerne med store skjolde, scutarii, hvorfor tilhængerne
af parma-gladiatorerne, parmularii, måske fandt det klogest at dæmpe
deres hyldest til de sejrende (Friedlaender mener ligefrem, at Martial taler en
smule ringeagtende om disse mennesker, cf. M. Valerii Martialis Epigrammaton
Libri 2. Band p.88. Omvendt er Shackleton Bailey og Izaac af den opfattelse, at
hyldesten netop var stærkere, når den gruppe gladiatorer vandt, cf. Martial
Epigrams Vol. II (Loeb) p.293; Martial Épigrammes Tome II 2e partie (Budé) p.271,
anm. 4* til p.60.
Digteren taler på naboernes vegne i v.9-12. Det er ulideligt, hvis de aldrig får
nogen søvn; derfor beder de ham om at sende eleverne hjem, og til gengæld vil
de så betale ham det samme beløb for at tie stille, som han nu får for at larme,
dvs. undervise eleverne. - En ludi magister havde ingen særlig høj status i det
romerske samfund, ergo heller ikke nogen særlig høj løn. Af den grund ville
Martial og hans lidelsesfæller næppe blive ruineret, hvis de skulle betale
erstatning til læreren.
(Metrum: elegisk distikon)
2) Sextilianus (1)
Når Martial fremkom med kritik, var det for at kritisere handlingen og ikke
personen. Derfor brugte han pseudonymer i sine digte - det udelukker
naturligvis ikke, at kritiserede personer kunne genkende sig selv, eller at andre
vidste, hvem kritikken gik på, cf. 6,60. - I de to følgende digte er kritikken rettet
mod en mennesketype, som drak for meget:
Cum data sint equiti bis quina nomismata, quare
bis decies solus, Sextiliane, bibis?
Iam defecisset portantis calda ministros,
si non potares, Sextiliane, merum.
(Martialis Epigrammata 1,11)
AIGIS 1,2 44