Et udvalg af Martials digte - Aigis

slutningen af republikken, men det varede meget længe, inden formen vandt
indpas i bogfremstillingen, sandsynligvis på grund af prisen på fremstilling af
pergament.
De ovenfor anførte epigrammer fra samlingen Apophoreta (: små gaver, som
gæsterne fik ved Saturnalia o.l. lejligheder til at tage med sig hjem), der er
skrevet ca. 84-86 e.Kr., indeholder den første omtale af codexformen. - Martials
reklame for formen gjorde dog ikke denne til en succes. Først i 4.årh. sejrede den
endelig over papyrusrullen i ikke-kristen litteratur, medens den i kristen
litteratur vandt indpas allerede i 2.årh.
Ovenfor nævner Martial fire forfattere, som var kendte for deres omfattende
produktion, og som samtidig var store i betydningerne “berømte og
fremragende”, fire fra den romerske nationallitteraturs elite:
Publius Vergilius Maro (Vergil) havde skrevet det romerske nationalepos
“Æneiden” og andre fremragende værker.
Marcus Tullius Cicero havde en meget omfattende litterær produktion bag sig, da
han døde i 43 f.Kr.; bl.a. havde han skrevet mange bøger om retorik og filosofi.
Titus Livius havde skabt et monumentalt historieværk med sit Ab urbe condita i
142 bøger, hvoraf en stor del desværre er gået tabt.
Publius Ovidius Naso (Ovid) skrev flere fremragende digterværker, hvoraf
“Metamorphoses” af de fleste i samtid og eftertid betragtes som hovedværket.
I Epigrammata 1,2 fortæller Martial, at også hans værk, der er mindre
omfangsrigt (me manus una capit v.4), kan fås i en lommeudgave, og læserne får
ovenikøbet at vide, hvor denne udgave kan købes. - Også hér taler Martial om
bogen som rejseledsager, men rejsen behøver ikke være helt så lang som den,
man skal foretage, hvis man undervejs skal nå at læse Cicero in toto, cf. 1,2,2 og
Apoph. 188.
I Epigrammata 1,1,1 skriver Martial: Hic est, quem legis, quem requiris, hvilket
har fået nogle Martial-forskere til at foreslå, at hic henviser til at portræt af
digteren, som har været i bogen. Når man véd, at der eksisterede bøger med
digterportrætter, cf. Apoph. 186,2, er denne udlægning af 1,1,1 absolut forståelig
og mulig.
Anvendt litteratur:
A) Tekstudgaver (Martial in toto):
M. Valerii Martialis Epigrammata ed. D.R. Shackleton Bailey, Stutgardiae: In
Aedibus B.G.Teubneri (Stuttgart, Teubner) 1990 (normalt tekstgrundlaget);
Martial Epigrams, Edited and Translated by D.R. Shackleton Bailey, Vol. I-III,
Cambridge (Mass.) / London: Harvard University Press (The Loeb Classical
Library) 1993;
M. Valerius Martialis, Epigramme. Lateinisch-deutsch. Herausgegeben und
übersetzt von Paul Barié und Winfried Schindler. Darmstadt: Wissenschaftliche
Buchgesellschaft (Sammlung Tusculum) 1999;
M.Valerii Martialis Epigrammaton Libri mit erklärenden Anmerkungen von
Ludwig Friedlaender 1-2, Leipzig: Verlag von S. Hirzel 1886;
Martial Épigrammes, Tome I-II, Texte établi et traduit par H.J. Izaac, Paris: Société
d'Édition “Les Belles Lettres” (Budé), (Tome I) 1969; (Tome II, 1re partie) 1973;
(Tome II, 2me partie) 1961;
AIGIS 1,2 53