Virksomhedsplan for Mariehønen - Dagtilbud-Aarhus

Virksomhedsplan 2011
1

Præsentation af Mariehønen:
Hvem er vi?:
Mariehønen er en integreret institution, hvor vi vægter, at børnene er sammen og
kender hinanden, på tværs af alder, meget højt. Børnene kan i de fleste perioder
bevæge sig frit i hele institutionen, og vi har mange tiltag, som gør at alle børn og
alle voksne kender hinanden. Vi har blandt andet fælles fredagsspisning, hvor vi
spiser på tværs af grupper og alder. Mariehønen er normeret til 15 vuggestuebørn
og 40 børnehavebørn
Hvor er vi?:
Institutionen ligger i et villakvarter, og vi har en stor og dejlig legeplads, der flere
steder tangerer til naturgrund. Vi har bakker, hække, terrasser, kravletræer og
mange nødde- og æbletræer. Børnene bliver udfordret både motorisk og på deres
nysgerrighed. De har muligheder for at gemme sig og være alene, og de har
mulighed for at spille bold og lege fælleslege, samt lege i sandkassen. Det er vigtigt
at børnene er ude hver dag, får leget, får frisk luft og bevæget sig. Derudover har
Mariehønen både skov og sø indenfor gåafstand.
Hvad gør vi:
Vi tilbyder i løbet af barnets tid i Mariehønen samtaler på følgende tidspunkter:
- 3 måneder efter start
- På vej mod de 3 (overgang til Børnehaven)
- Når barnet er 4½.
- I november når barnet er på vej i skole.
- 2 årlige forældremøder.
Barnet beskrives som udgangspunkt hvert halve år af primærpædagog. Dette gøres
for at vi sikre os, at alle børn er velbeskrevet og at vi derigennem sikrer os, at alle
børn, når de forlader Mariehønen, har prøvet og oplevet hvad et hvert barn skal
opleve i institutions-tiden.
Mariehønens vision
Mariehønens vision er at skabe et ”børneparadis” hvor ”det jeg kan i dag er lidt
mere end jeg kunne i går”, og samtidig være glad for hvordan jeg er kommet dertil
i dag.
Mariehønens mission
Vi vil i samarbejde med forældrene skabe de bedste betingelser for børnenes
udvikling og hverdag.
2

Forældrerådet: (forfattet af forældrerådet)
Formand: Nina - mor til Mathias og Linea
Næstformand: Mette H - mor til Phillip og Nicoline
DBT: Gitte - mor til Amalie og Signe
Medlemmer: Mette W- mor til Lasse
Diana - mor til Victor og Sandra
Vi er i forældrerådet, fordi vi har lysten og energien til at engagere os og arbejder
på, hele tiden at få lidt mere indflydelse. Det, at vi er engagerede i forældrerådet,
giver os en fantastisk mulighed for at få indsigt i børnenes hverdag på en anden
måde, end vi oplever til dagligt, når vi bringer og henter børnene til og fra
Mariehønen. Vi har nogle spændende diskussioner omkring holdninger og
meninger i forbindelse med konkrete eksempler.
Vi har et rigtig godt samarbejde med ledelsen og personalet i Mariehønen, og selv
om der hele tiden er nye idéer i støbeskeen i Mariehønen, arbejder vi også for at
Mariehønen er en institution under konstant udvikling.
Organisationsdiagram over Solbjerg dagtilbud med
forældreråd og bestyrelse.
3

Værdigrundlag
Kommunens værdier
Troværdighed – man skal kunne have tillid til os:
- Vi står ved det, vi gør, og man kan regne med det, vi siger. Vi lægger stor vægt
på kvalitet oh ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder
borgerne og hinanden med åbenhed.
Respekt – alle skal have en god og ordentlig behandling.
- Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har
et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi
respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer.
Engagement – den enkeltes indsats gør en forskel og Århus Kommune skal gøre
det endnu bedre.
- Vi engagerer os i fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi
arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det bedre.
Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer
Børn og Unges værdier
Omsorg - Vi tager os af det enkelte barn og hinanden. Ved at tage omsorg om det
enkelte barn, ser vi det enkelte barn, ved hvor det er og hjælper det med hvor det
vil og skal hen. Børnene skal lære at drage omsorg for hinanden og for
fællesskabet.
Udvikling - Udvikling er til stede alle steder. Vi skaber ved hjælp af hver enkelte
ansattes spidskompetencer grundlag for læring og udvikling. Alle børn skal
præsenteres for nye måder, metoder, smagsoplevelser, ideer, oplevelser og meget
andet i løbet af deres hverdag. Udvikling kan også være, at efter 3-5 morgner hvor
barnet har øvet sig på at tegne et hus, det endelig står med det for barnet,
tilfredsstillende resultat.
Medansvar - Medansvar betyder for os at man er en del af fællesskabet og alle
yder efter bedste evne. Vi har ansvar for hinanden og omgivelserne. Ved både at
skabe og oprydde opleves ejerskab af Mariehønen, alle får følelsen af at dette er
”vores” sted.
4

Mariehønens værdier
Selvhjulpenhed - For os betyder selvhjulpenhed, at vi skal møde barnet hvor det
er og sætte forventninger og krav til deres kunnen i Nærmeste Udviklings ZOne
(NUZO). Det betyder at barnet guides og tilskyndes at prøve selv, ikke give op ved
et forsøg, sætte ord på hvad det præcist har brug for hjælp til.
Samarbejde - For os betyder samarbejde at vi arbejder sammen. Personalet i
Mariehønen arbejder sammen om barnet, hverdagen, aktiviteter m.m.
Forældre og personalet arbejder sammen omkring det enkelte barn.
Barnet og personalet arbejder sammen om at nå målet om hver dag at blive
udfordret, bare en lille smule.
Forældre og barnet arbejder sammen om at gøre Mariehønen til et dejligt sted hvor
barnet har sin ”arbejdsdag” og virke i mange vågne timer.
Anerkendelse - For os betyder anerkendelse at vi møder barnet, forældre og
hinanden med en anerkendende tilgang. Vi arbejder med at møde barnet hvor det
er, høre hvad det fortæller, hjælpe med at nå barnets mål (hvis det er rimeligt),
Barnet eller den voksne har en grund til at gøre som det gør, vores opgave er at
forstå hvorfor, og hjælpe med at komme videre.
5

De 6 læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
0-2 år
Sammenhæng:
Børn har brug for engagerede, lydhøre og medlevende voksne., som er
medvirkende til et stimulerende læringsmiljø.
Det er vigtigt, at barnet får mulighed for at lære de mange forskellige følelser at
kende, som opstår i et fællesskab. Hos sig selv og andre.
Barnet bliver anerkendt/respekteret for det lille menneske det er, og det oplever at
det hører til i Mariehønen. At det bliver set og hørt.
Mål:
At barnet får kendskab til egne følelser.
At barnet får kendskab til egne kompetencer gennem relationer og selvhjulpenhed.
At styrke barnets sociale kompetencer i leg, relationsdannelse og
konflikthåndtering.
Tiltag:
Vi støtter op ved at sætte ord på barnets følelser og giver rum og anerkendelse i
den enkelte situation.
Vi er bevidste om, hvordan vi er i vores samarbejde og med vores handlinger i
hverdagen.
Vi opfordrer og støtter det enkelte barn, både ved af og påklædning, leg, konflikter
og i relationsdannelsen.
Tegn:
At barnet gradvist får kendskab til egne følelser og kan sætte ord på dem.
At barnet gradvist får kendskab til andres følelser og kan spejle sig i dem.
At barnet opnår kompetencer ved selvhjulpenhed, konflikter og relationsdannelse
6

3-5 år
Sammenhæng:
For at styrke og støtte barnet i dets egen udvikling og eget udtryk, er det vigtigt, at
de voksne møder barnet engagerede og anerkendende.
Mål:
At barnet tør stå på ”egne ben ”, tror på sig selv, anerkender sine følelser og har sin
egen mening,
Samtidig med at barnet lærer at acceptere andres forskelligheder.
At barnet føler sig set og hørt.
Tiltag:
Hjælper og støtter det enkelte barn i at håndtere konflikter. Vi støtter deres
følelser, ser deres behov. Spørger om deres egen mening. Er engagerede voksne der
lytter og vejleder. Hjælper barnet med at sætte ord på og anerkender barnets
udtryk, følelser og egen mening.
Samtaler med barnet om barnets liv; navn, familierelation, fortid etc., støtter
barnet i at opbygge hukommelse og selvforståelse.
Tegn:
At barnet tør sige deres mening.
At barnet kan sætte ord på egne følelser.
At barnet har en identitetsforståelse af sig selv.
At barnet har overskud til at hjælpe andre og gradvist udvikler evne til at udsætte
egne behov.
7

Sociale kompetencer
0-2 år
Sammenhæng:
Et barn skal anerkendes og respekteres for det menneske det er og opleve at det
hører til i Mariehønen
Barnet skal opleve tryghed og tillid i dets relationer til voksne og de andre børn
Barnet inddrages og opmuntres til at være aktive i demokratiske processor (som
medansvar og selvbestemmelse)
Mål:
At barnet gennem relationer til de voksne og de andre børn opnår en forståelse af
sig selv og andre
At barnet i fællesskab udvikler social forståelse
At barnet gennem anerkendelse bliver betydningsfulde for andre
Tiltag:
Vi arbejder bevidst med udviklingen af social forståelse, som eksempelvis når vi
samles til sang, spisning, leg læsning, på tur o.s.v..
Vi inddrager børnene i konfliktløsninger således at barnet bliver medspiller i en
begyndende tilegnelse af sociale færdigheder.
Vi er bevidste om vores rolle overfor børnene i vores daglige arbejde.
Vi er anerkendende if. Til samspillet med barnet. At skabe tillid og tryghed har en
stor betydning for barnets hverdag.
Tegn:
At barnet trives i samvær med andre børn og voksne.
At barnet gradvist genkender den sociale kultur i Mariehønen.
At barnet gradvis opnår sociale færdigheder som empati, omsorg, etc.
8

3-5 år.
Sammenhæng:
Vi er alle aktører i forskellige fællesskaber. Vi er en del af familien, Mariehønen,
Solbjerg, Aarhus….
Det er derfor vigtigt at kunne begå sig i alle de forskellige arenaer som barnet
”udsættes” for.
Mål:
Målet er, at give børnene redskaber, så de kan begå sig i sociale sammenhæng. De
skal gerne være i stand til både at kunne yde og nyde, og samtidig have det godt i
den sammenhæng de på et hvert tidspunkt befinder sig i.
Vores opgave er at danne grundstenene så barnet selv bliver i stand til at forsøge
med nye sociale relationer, og derfra videreudvikle disse.
Tiltag:
Venskaber - for at være en god ven skal man kunne de sociale spilleregler. Man
skal kunne samarbejde og kunne vente på tur, samt kunne give plads til andre.
Vi hjælper børnene med, at etablere venskaber. Det gør vi bl.a. ved at bakke op om
børnenes egen valg. Ex. finder muligheder for et legested, hvor man kan være
”alene”. (Vi vurdere altid om valget også er det bedste for barnet.) Vi hjælper også
hvis det er svært selv at finde venner. Deler børnene op i forskellige grupper, så
man får øje muligheder. Fx. ved at lave gruppeopdeling med projekter der
interessere børnene i en bestemt gruppe. Ex. dukkehusprojekt, leg med bondegård
o.l.
Vi hjælper børnene med at styrker venskaber fx. ved at man må spise sammen.
både hvis man ikke går i den samme spisegruppe og ved placeringen ved bordene.
Holde i hånden når man er på tur osv.
I storebørnsgruppen får man tildelt en ”storebørnegruppeven”. En ven man måske
ikke har lagt mærke til før? En ven som man samarbejder med og hjælper, når der
er brug for det.
Vi lader børnene samarbejde om forskellige gøremål. Ex. borddækning, oprydning
o.l. Vi giver børnene ansvar overfor hinanden. Ex. en lille og en stor holder i hånd
på tur. Sender de store ind først fra legepladsen, så de kan hjælpe en mindre, når de
kommer ind.
Vi hjælper børnene med at håndtere konflikter. Det gør vi ved at give dem
mulighed for selv at komme med løsningsforslag, og ved at favne begge parter i
konflikten og gennem samtale med børnene.
Vi leger dukketeater med børnene. Ex. en handskedukker beder om hjælp. Hvis en
voksen græder – hvad så? Vi hjælper gennem leg børnene med at sætte ord på egne
følelser. Vi lærer også dem, at alle følelser er ok. Man må gerne blive sur, hvis én
anden har taget noget legetøj eller lignende. Anerkender eksempelvis barnets
9

vrede. Vi sætter også ord på vores egne følelser. Læser bøger om følelser. Roser
børnene når de er vedholdne.
På en positiv måde hjælper vi børnene i deres rollelege, både med forhandling og
med rollefordeling. Når vi spiller spil lærer vi børnene om regler og vente på tur.
Fællesfredag er også et godt forum at lære disse ting i.
Når vi modtager nye børn i Mariehønen forbereder vi børnene og taler med dem
om, hvordan man tager imod et nyt barn.
Tegn:
Barnet skaber selv legerelationer, både de forventede og de ikke forventede, og når
der kommer nye børn til børnehaven, så tager de godt imod nye legekammerater.
Børnene leger rollelege på tværs af alder og køn, og vi har antallet af konflikter
som indikator for, hvordan det er lykkedes at give børnene sociale kompetencer.
10

Sprog
0-2 år
Sammenhæng:
Et barn udvikler sin identitet gennem sproget blandt andet. Vi er blandt andet
bevidste på det verbale og det nonverbale sprog og bevidste om fokus på der
enkelte barns sproglige tilegnelse.
Mål:
At barnet kan give udtryk for egne behov.
At barnet kan kommunikere.
At barnet opnår sammenhæng og sammenspil mellem det verbale og nonverbale.
At barnet gradvist tilegner sig forståelse af begreberne i hverdagen.
Tiltag:
Det er vigtigt at give tingene den rigtige benævnelse.
Vi gentager sætninger, vi taler om hverdagens oplevelser.
Vi læser og fortæller historier, synger og laver rim og remser.
Vi lytter og udviser tålmodighed gennem dialog med barnet.
Tegn:
At barnet genkender det vi gør, gentager med fagter til sangene.
At barnet vil deltage, når vi synger, når vi fortæller.
At barnet vil bruge vi voksne til at undersøge verden, bl. a. ved begrebstilegnelse.
At barnet bruger sproget verbalt og nonverbalt til at kommunikerer.
11

3-5 år
Sammenhæng:
Beherskelse af sproget er grobund for barnets deltagelse i det sociale liv, sproget er
en forudsætning for kommunikation med sin omverden.
Mål:
At barnet får et varieret sprog, og derigennem skaber mulighed for at differentiere
sit sprog. (eks. bil – auto - lastbil – varevogn – personbil).
At barnet bruger sproget i kommunikation.
At barnet leger med ord.
Tiltag:
Vi læser bøger for og med børnene. Vi fortæller om egne oplevelser og opfordrer/
motivere børnene til også at fortælle.
Vi holder samlinger, hvor børnene får deres egne taletid.
Vi holder fredagseventyr. Hvor børnene også får lov til at være aktører.
Vi laver teater, synger, leger sanglege, spiller forskellige spil.
Vi forærer børnene nye ord. Fx. Det danske flag hedder Dannebrog – det er ikke
kun et flag.
Vi sætter ord på hvad vi laver. Samtaler med børnene under måltiderne. Leger
med bogstaver. Fx Skriver og læser hvem der skal sige: ” værsgo”.
Tegn:
Barnet har selv lyst til at fortælle.
Barnet leger med ord, rim og remser, højt og lavt lydniveau.
Barnet ”læser” højt for hinanden og for os voksne.
12

Krop og bevægelse
0-2 år
Sammenhæng:
Børn lærer gennem kroppen. Hverdagens indtryk perciperes i/gennem kroppen,
kroppen er herved forbindelsen til læring af bl. a. sprog, selv, relationsdannelse,
begrebsforståelse. Kroppen er udgangspunkt for læring og tilegnelse af selv og
omverden.
At disponere sin krop ved simpel balanceudvikling, kræver stor øvelse. Når et lille
barn holder en genstand i en hånd og bevæger sig op på en stol, sker der en
muskeltoning, som udvikler barnet og barnets kropsforståelse. Dette sker
naturligvis i forskellige niveauer og sværhedsgrader, afhængig af alder, parathed
og kontekstbestemte muligheder.
Mål:
At børnene tilegner sig stor kropsforståelse/læring
At børnene bliver udholdende.
At børnene udvikler sprog, begreber, selv og omverdenskendskab.
Tiltag:
Vi har fokus på kropslige udfoldelser
Vi bruger store klodser til at bygge forhindringsbane
Vi indretter stuen/huset til leg på gulvet
Vi udfordrer barnet til selv at kravle op på stolene, puslebordet, krybbe m.m..
Vi opfordrer til barnets selvhjulpenhed.
Vi støtter barnet til at arbejde med finmotorik ved blandt andet tegning,
modellervoks o.m.a..
Tegn:
At barnet er glad for at bevæge sig.
At barnet har lyst til at deltage i hverdagens rytme.
At barnet gradvist mestrer og genkender alle udfordringer i hverdagen.
At barnet udviser initiativ og er igangsættende.
13

3-5 år
Sammenhæng:
Barnet erfarer gennem kroppen.
Barnets basale glæde ved bevægelse skal fastholdes og dyrkes, for derigennem at
blive tilfreds med sig selv og lære at mærke sig selv.
Mål:
At barnet får en oplevelse af hvad kroppen kan.
At de basale motoriske færdigheder ligger dybt forankret i barnet.
Tiltag:
I Mariehønen er det vigtigt at kroppen bliver bevæget alsidigt. Det er derfor
nødvendigt for at kunne deltage i leg og spil, at man en gang imellem sidder på
bordet for at kunne nå, i stedet for på taburetter, hvorfra det kan være svært at nå
ind midt på bordet. Vi laver lange og svære agility baner. Dette gør vi også på
legepladsen, med div. træstubbe og andet.
Vi arbejder med selvhjulpenhed både i garderobe og ved toiletbesøg, samt andre
gøremål i børnehaven. Ex. kravle op på en stol for, at kunne nå sit tøj eller et
puslespil.
Det er en aktivitet at kunne slås, her er det vigtigt at lære hvordan man gør det,
uden det gør ondt på den anden part.
Både på vores legeplads og indenfor, er der masser af motoriske udfordringer.
Fin motorikken styrker vi gennem, at børnene får mulighed for at sy, tegne skrive,
bruge kniv og gaffel til måltiderne. De leger med perler, puslespil, hammerbræt
med små søm og hammer. På legepladsen kan man også rode i jorden efter
småkravl. Plukke nødderne, når de er modne og knække dem med en stor tung
sten.
Vi synger om kroppen og leger sanglege, hvor vi skal bruge kroppen.
Vi holder idrætsuge. Her er vi på græs hver dag for at lave forskellige kropslige
øvelser. Ex. temposkift og retningsskift, gribe og kaste.
Storebørnsgruppen er ude at løbe hver formiddag de mødes. I denne gruppe
arbejdes der også med kendskab til kredsløbet og anatomi.
Vi forsøger at holde stillestund hver dag. Her øver børnene at kunne ligge stille og
lytte til musik.
Musik bruger vi også, når vi leger ”stop dans”. Denne leg leger vi både ude og
inde.
Til måltiderne taler vi om hvad der er godt og dårligt at spise for vores kroppe.
Tegn:
At børnene bruger hele vores legeplads, både de flade terrasser, ujævne bakker og
ufremkommelige busk-ruter.
14

At børnene nyder at bevæge sig.
At børnene i slåslege lærer at kende egne og andres grænser ved at kunne stoppe
før det ikke er rart mere.
15

Kulturelle udtryksformer
0-2 år
Sammenhæng:
Børn har brug for tid og rum til at opleve verden og dens mangfoldigheder.
Hverdagen skal være præget af voksenstyrede aktiviteter og tid, hvor børnene selv
bestemmer, så de derigennem inddrages og opmuntres til fællesskab.
Vi voksne skal være formidlere for, at barnet får kendskab til forskellige værdier
og traditioner der er i Mariehønen
Mål:
At barnet stifter bekendtskab med forskellige udtryksformer og kulturer i
Mariehønen.
At barnet bliver støttet i at afprøve forskellige udtryksformer og genkendelighed
derved.
Tiltag:
At barnet tager på besøg i andre institutioner.
At barnet møder sang, humor, eventyr, historier og forskellige mennesker.
At barnet går på biblioteket
At barnet kommer på en årlig udflugt
At barnet har mulighed for at følge Mariehønens traditioner.
Komme i kirke, fælles busture i Dagtilbuddet.
At barnet deltager i Dagtilbuddets kulturuge(r).
Af være med i fælles spisegrupper på tværs i Mariehønen
Tegn:
At barnet udtrykker lyst til en særlig aktivitet, eks. modellervoks, køkkenkrog,
bygge hynder, male/tegne, puslespil.
At barnet efterligner og eksperimenterer med udtryksformer, bygger videre på
sange, klæder sig ud.
At barnet formår at bruge sin fantasi og kreativitet.
16

3-5 år
Sammenhæng:
Børn har brug for tid og rum til at opleve verden og dens mangfoldigheder.
Solbjerg er generelt ikke præget af de etnisk kulturelle forskelle, så derfor er det
ekstra vigtigt at vi i Mariehønen formidler, at der findes andet end som Solbjerg
lige har at byde på.
Hverdagen skal være præget af voksenstyrede aktiviteter og tid hvor børnene selv
bestemmer, så de derigennem inddrages og opmuntres til fællesskab.
Vi voksne skal være formidlere for at barnet får kendskab til forskellige værdier
og traditioner der er i Mariehønen
Mål:
At barnet får forståelse for forskellige udtryksformer, kulturer og traditioner, som
de møder i og omkring Mariehønen.
Tiltag:
Vi tilbyder børnene forskellige materialer at lege med. Gennem diverse forskellige
projekter, får børnene kendskab til de forskellige materialer. Ex. ler, modellervoks,
maling, forskellige slags papir og farver, kul, kridt osv.
På Rabarberen står der papir, farver, tusser, tape, limstifter og sakse o.l. fremme –
til fri afbenyttelse.
Vi lære dem kulturen omkring det, at være gæst eller når vi er værter og har
gæster. Ex. bedsteforældredag.
Vi arbejder med traditioner, både de alm. danske og Mariehønens. Vi holder jul
med juleklip, påske, fastelavn, fødselsdage og forskellige årstids orienteret
projekter.
Vi siger ”goddag” til nye og farvel til gamle. Både når man stopper, fordi man skal i
skole og når man bare stopper.
Spisning og borddækning med oprydning er også en kultur. Det arbejder vi med til
hvert måltid. Børnene skiftes til at hjælpe. Vi viser og guider børnene i hvordan
man sidder, når man spiser. Også her øves i ”vente på tur” og samarbejde.
Vi taler om, hvad der er sand og usand ud fra røverhistorier, eventyr og
beretninger fra børnene selv.
Godt og ondt høres der bl.a. om til fredagseventyr. Her fortælles der både kunst- og
folkeeventyr.
De store spørgsmål i livet – liv og død snakker vi også om. Det kan både være et
kæledyr eller en slægtnings død eller andet, der udløser disse samtaler med
børnene. Også her bruger vi handskedukkerne.
Børnene får kendskab til gamle sanglege, rim og remser. Disse forskellige lege,
leges både på stuerne, til fællessamling og på legepladsen.
17

Tegn:
Børnene ved, at det eksempelvis ikke er alle der holder jul, påske og Skt. Hans.
Børnene finder det sjovt at tro på røverhistorier, samtidig med at de har en vis
skepsis i forhold til hvad der er sandt og usandt.
Børnene ved hvad der sker ved Mariehønens forskellige kulturelle traditioner.
Børnene kender sange, knyttet til forskellige rekvisitter.
18

Natur og naturfænomener
0-6 år
Sammenhæng:
Solbjerg er beliggende i et natur-rigt område. Denne mulighed benytter vi ved at gå
i skoven, vi kan gå til sø og vi har marker i gåafstand. Derudover har vi en
legeplads som indeholder meget natur og mange indtryk når man søger disse.
Mål:
At børnene får kendskab til årstider, vejrtyper, varme og kulde samt de 4
grundelementer: jord, ild vand & luft.
At børn får kendskab til planter og dyr i nærmiljøet.
At børn opdager hvor meget der er at undersøge på et lille areal.
At børn er trygge og glade ved at bevæge sig i naturen, samt at de udviser respekt
for denne.
Tiltag:
Etablerer lege på legepladsen med vand mudder sand pinde – naturmaterialer.
Find spor og dyr levesteder. Kendskab om dyr. Læser bøger. Besøger lokale
”bondegårde”. – hund, kat, heste. Piller i jorden. Bruger legepladsen, junglen,
skoven, hele Solbjerg. (ture væk fra Solbjerg)
Bygger og leger med naturens materiale. Puslespil spil med dyr osv.
Rydder op efter os og snakker miljø. - Lukke vandhane når vi har vasket hænder og
bruger kun to styk papir.
Vi synger, leger og tegner de forskellige årstider.
Tegn:
Børn er glade for at være ude, og de glæder sig ved at skulle på tur eller på
legepladsen.
Børnene er nysgerrige på at finde ud af ”hvad det her er for en ting?”.
Børnene kender forskel på vejret, varme og kulde.
19

Evaluering og dokumentation.
Hvert enkelte af læreplanstemaerne bliver, via den halvårlige beskrivelse af det
enkelte barn, set i en sammenhæng, hvorved vi sikrer os at vi arbejder med NUZO
for det enkelte barn.
Derudover bliver alle aktiviteter løbende beskrevet ud fra lærerplanstemaerne, og
når vi har større temaer, bliver disse evalueret på personalemøder.
Vi ønsker at dokumentere vores arbejde på forskellige måder. Vigtigst er en
halvårlig beskrivelse af hvert enkelt barn i forhold til de 6 læreplanstemaer. Denne
beskrivelse danner et billede af barnets liv i Mariehønen og bruges blandt andet i
forbindelse med overlevering fra Maroller til Børnehave og fra Børnehave til skole.
Derudover bruger vi skærme med fremvisning af billeder og videoklip vi tager i
løbet af dagen og året. Årets temaer bliver også dokumenteret i form af en
beskrivelse af aktiviteten i forhold til de 6 læreplanstemaer og billede/tegning eller
hvad det nu måtte være aktiviteten går ud på.
SMTTE-modellen
20

Eksempler på hvordan SMTTE-modellen bruges.
JUL
Sammenhæng:
I Danmark er der tradition for at fejre jul.
Tiltag:
Kirkebesøg, traditionel børnejulefrokost, Lucia-optog, Gløgg & æbleskiver,
Tegn:
Børn genkender retter, glæder sig til kirke, forventning og spænding i forbindelse
med Lucia..
Mål:
At børnene får kendskab og forståelse for jul: hvilke traditioner der knytter sig til
dette, hvorfor går vi i kirke, hvem var ”ham” Lucia, hvad er en sild.
Evaluering:
Hvilke traditioner har børnene kendskab til, hvad husker de, og hvad glæder
børnene sig til.
Storebørnsgruppen
Sammenhæng:
Børnene skal starte i skole, og vi skal gøre dem skolestart og skoletrygge
Tiltag:
Samarbejde med de andre institutioner i dagtilbuddet og skolen.
Tegn:
Børnene viser lyst til at sidde og lære, de får viden om dem selv. De viser glæde ved
at skrive, og de er sultne på viden.
Mål:
At børnene er trygge ved at skulle starte i skole.
Evaluering:
Kontakt til skole for at høre hvordan det går, besøg fra sidste års gruppe i løbet af
efteråret.
21

Overgang fra Vuggestue til Børnehave
I Mariehønen betyder det meget, at barnet får en god overgang fra Marollerne til
Børnehaven. Derfor forventer vi også, at i som forældre vil hjælpe med at denne
overgang bliver så nem for barnet som muligt.
Allerede 6 måneder før barnet bliver 3 år begynder pædagogerne at se på, hvornår
en eventuel overgang fra Marollerne til Børnehaven vil kunne ske. Her tages højde
for barnets alder og modenhed, kammerater, ældre søskende, relationer,
gruppesammensætning og personale. Det betyder også, at der ikke er garanti for at
barnet kommer til at gå på samme stue som sin ældre søskende.
Efter dette vil primærpædagogen fra Marollerne orienterer jer om, hvad vi finder
mest hensigtsmæssigt, og hvordan vi har tænkt os at gribe det an. I vil i samme
forbindelse blive tilbudt en samtale omkring jeres barns nuværende status og
udvikling med henblik på, om der er nogle steder vi som institution og i som
forældre bedst muligt, kan hjælpe jeres barn til at blive bedst muligt forberedt til et
liv i Børnehaven. Når vi så nærmer os dagen for et skifte, er det vigtigt, at i som
forældre hjælper os med at kunne gennemføre vores ritual med, at det er barnet
selv, sammen med primær pædagog, som bærer sin kasse over til den nye
garderobe, samt over til den nye primær pædagog. Det er samtidig vigtigt, at i som
forældre bruger tid på indkøring af det nye liv som jeres barn træder ind i.
Har barnet brug for at sove i det nye liv (Børnehaven) vil dette naturligvis være en
mulighed. Vi oplever dog tit at dagligdagen i Børnehaven er for spændende, og
barnet ikke forventer at det er nødvendigt mere at sove, men der er det vigtigt at i
som forældre informerer os om hvordan i oplever aftnerne, og om i finder det
nødvendigt.
Overgang fra Børnehave til skole
Allerede når barnet har et år tilbage i børnehaven begynder vi at arbejde med
overgangen til skolen. Vi starter i starten af efteråret op med Storebørnsgruppe,
hvor vi samler de børn som skal i skole efter næste års sommerferie.
Forældrene inviteres til et informationsmøde hvor vi fortæller om forløbet fra
børnehavebarn i Mariehønen og til skolebarn.
Omkring november afholder primærpædagog samtale med forældre omkring den
nuværende status, forløbet frem til sommer og en snak om eventuelle områder som
vi i fællesskab skal støtte barnet ekstra i inden skolestart.
I løbet af foråret skal børnene besøge skole og SFO, samt vi får besøg af de voksne
fra skole og SFO i børnehaven.
22

Næste års mål (fokuspunkter)
I henhold til Lokal Udviklings Plan (LUP) i Solbjerg dagtilbud, opfølges denne af
Meget LUP (MLUP) i Mariehønen. Det er en plan for oktober 2010 til december 2012.
Denne præciserer især de 4 fokuspunkter (Strategier)
Strategi for trivsel og sundhed:
Børneperspektivet:
Kost skal implementeres mere i dagligdagen: Børn skal deltage i frembringelse af
bålmad, bagning skal være et tilbud, der skal skabes større viden om råvarer,
kosten skal indskrives i de 6 læreplanstemaer i virksomhedsplanen.
Udearealernes pædagogiske funktion skal beskrives via SMTTE-modellen.
Voksenperspektivet:
MEDdeltagelse skal opprioriteres.
Pædagogiske læreplaner og virksomhedsplan skal indtænkes som et værktøj i
udvikling.
Strategi for læring og udvikling:
Vi skal have fokus på vores hus, hvad er det vi kan, hvad er det vi tilbyder og hvad
er det vi vil tilbyde.
Skriftelighed skal øges og fastholdes i forhold til især følgende punkter: Brug af
SUS (Status & Udviklings Samtale), overgang til skole, sprogvejledning og
beskrivelse af aktiviteter henholdt læreplanstemaerne.
SMTTE-modellen skal inddrages og bruges i måden at beskrive, diskuterer og
evaluere aktiviteter og temaer.
Derudover bruges følgende værktøjer:
MUS-LUS: medarbejder og leder udviklingssamtaler.
Kuno Beller, TRAS: Beskrivelsesredskaber i forhold til børns udvikling.
23

Strategi for personalet:
Medbestemmelse og medindflydelse.
Sygefraværet skal nedbringes, særligt med henblik på arbejdsrelateret sygdom og
korttidssygdom.
Mariehønen skal fremstå som en attraktiv arbejdsplads.
Virksomhedsplanen skal være et arbejdsredskab der bruges hver dag.
Kompetenceafklaring skal skabes via tydelighed i fagligheden.
Pædagogiske dage en gang om året.
Strategi for forældresamarbejdet:
Børneintra skal være den fælles informations- og kommunikationsplatform.
Forældretilfredsheden skal mindst fastholdes og gerne forøges i Mariehønen.
Tidsperspektiv i indarbejdning af strategier i Mariehønen.
1010-0511: Virksomhedsplan færdiggøres.
0311-0411: Beskrivelse af aktiviteter (SMTTE)
Børneintra bliver en del af dagligdagen.
0411-0611: SMTTE-model indføres som fast punkt i forhold til diskussioner, så der
er et fælles grundlag for diskussioner
Arbejde med hvad det er vi i Mariehønen kan og tilbyder.
0911-1111: Den attraktive arbejdsplads beskrives:
1011-1211: Virksomhedsplan opdateres
0112-0312: Den attraktive arbejdsplads
0412-0612: SMTTE-modellen og Virksomhedsplan
0712-0912: Den attraktive arbejdsplads. Er vi nået ”målet” og hvad er det nye mål.
0912-1212: Virksomhedsplan revurderes
Denne tidsplan betyder ikke at der at der kun arbejdes med de forskellige tiltag i de
enkelte perioder, men at disse tiltag opprioriteres i perioderne. De tiltag som ikke
er nævnt i arbejdsplanen, er under konstant udvikling og en fast del af hverdagen.
2011 vil bære præg at arbejdet med virksomhedsplan, læreplaner, beskrivelser af
børn og aktiviteter. Derudover vil et vigtigt fokuspunkt være at på implementeret
24

miljøarbejdet (Sikkerhedsarbejdet) ind i Mariehønens dagligdag. Herunder vil der
både fra Mariehønens og Solbjerg dagtilbuds side blive sat fokus på trivsel for
medarbejdere og ledelse.
Nye tiltag indenfor storebørnsgruppen og mellemgruppen.
Bålhytten skal integreres som en del af dagligdagen.
Hvert år skal alle de ni værdier diskuteres på personalemøder. Hvad forstår vi ved
værdierne, og lever vi op til det vi vil?
25

Personale-forældresamarbejdet (forfattet af
forældrerådet)
Forældrerådets forventninger
Der skal være plads til det enkelte barn og forskellighed
Forventninger til personalet
Det enkelte personale forventes at:
være åben, ærlig og opmærksom og så er det yderst vigtigt, at han/hun har
lysten til at arbejde med børn
være engageret i hverdagen og skal kunne rumme børnene
være idérig og kreativ
have overskud til at takle de udfordringer, som hverdagen i Mariehønen
rummer
Samarbejdet personale/ledelse/forældre imellem er vigtigt
Der skal være tid til at snakke med forældrene når der afleveres og hentes
Forventninger til forældrene
Engagerede forældre – dvs.:
Den enkelte søger information ved tavlen
Deltager i diverse arrangementer når det er muligt
Holder et sygt barn hjemme, til det er blevet rask
Går til den pædagogiske leder med ideer, ris, ros eller forslag til ændringer
Forventninger til ledelse
Vi forventer at den pædagogiske leder:
er åben, imødekommende for problematikker og bruger kritik konstruktivt
udøver synlig ledelse
viser ansvar og arbejder for et godt arbejdsmiljø og er opmærksom på at
personalet trives
løbende udvikler sit personale
er engageret i Mariehønen og arbejder for en løbende udvikling af
institutionen
overholder diverse lovkrav og kommunale beslutninger
26

Mariehønens forventninger.
Det kan i gøre som forældre.
- Skiftetøj fra yderst til inderst, da vi er meget ude.
- Hjemmesko.
- Regntøj, og når det er tid til dette, termotøj, flyverdragt, huer og handsker
(uden snore).
- I holder jer ajourført i vores INFOcenter.
- Fortæller os om hvis der er ting som kan have indflydelse på barnets humør,
hjemmefra.
- Fortæller os hvis i skifter telefonnummer/arbejde m.m.. (Da kan vi i tilfælde
af sygdom, nemt få fat i jer.)
- Husker at sige goddag og farvel til en af de faste voksne medarbejdere.
- Skriver cirka hentetider på afkryds-sedlen.
- Giver besked i tilfælde af sygdom eller andet fravær.
- Giver besked hvis andre henter jeres barn.
- Skriver navn i børnenes tøj.
- Billede af barnet til barnets garderobe
Det gør vi for at børnene og forældre har en god dag.
- Informerer hvis der er sket noget som har indflydelse på barnet.
- Er ude hver dag
- Styrker selvhjulpenhed
- Fremmer venskaber og relationer
- Giver dem følelsen af at de kan lidt mere i dag end de kunne i går, og har det
godt med det.
- 2 årlige forældremøder
- Har en primær kontaktperson, som varetager beskrivelse, ekstra
opmærksomhed, forældrekontakt og samarbejde m.m..
27

Principper for ledelse
Mariehønen skal være et åbent hus, hvor det er muligt at sige hvad man mener og
alle er velkommen til at rette henvendelse til lederen med stort og småt. Det
betyder også at alle henvendelser bliver taget seriøst, vurderet og der vil komme
svar på hvorfor eller hvorfor ikke.
Enhver utilfredshed omkring Mariehønen eller pædagogisk leder skal rettes til
pædagogisk leder. Er det ikke en vej som ønskes gåes kan der rettes henvendelse til
dagtilbudsleder (Kim Sønderkær: 29 20 41 24). Denne vil så gå videre med
henvendelsen.
Er du utilfreds sig det til den pædagogiske leder, er du tilfreds så sig det ude i byen.
28

Personale
Uffe Klintrup Nielsen: Pædagogisk leder (37 t)
ukni@aarhus.dk
Susanne: Stedfortræder, arbejdsmiljørepræsentant, pædagog i Børnehaven (34 t)
Tinna: Personalerepræsentant i forældrerådet, pædagog i Børnehaven (37 t)
Gitte: Pædagog i Børnehaven (30 t)
Dorte: Medhjælper i Børnehaven (34 t)
Kristine: Pædagog hos Marollerne (35 t)
Gitte: Pædagog hos Marollerne (33 t)
Hilde: Medhjælper hos Marollerne (37 t)
Anne Marie: Medhjælper hos Marollerne (33 t)
Lene: Køkkenansvarlig (25 t)
Mariehønens åbningstider og telefonnumre:
Mandag-torsdag 6.30-17.00
Fredag 6.30-16.30
Telefonnumre:
Mariehønens hovednummer 87 13 83 00
Marollerne: 40 25 26 14
Børnehaven: 40 25 27 64
Kontoret: 40 25 24 08
DII Mariehønen
Bøgevangen 101
8355 Solbjerg
Dagtilbuddets telefonnummer (Kim Sønderkær): 29 20 41 24
Dagtilbuddets hjemmeside.
www.8411.dk
Herfra vælges Mariehønens hjemmeside.
(Hjemmesideadressen refererer til det nummer dagtilbuddet har i kommunens
system.)
29