Social Fokus - Servicestyrelsen
Social Fokus - Servicestyrelsen
Social Fokus - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
temA<br />
10 social fokus handicap<br />
>> En anden væsentlig barriere udspringer<br />
af mange års syn på mennesker<br />
med handicap som patienter,<br />
klienter, passive modtagere af hjælp<br />
– ja alt andet end ligeværdige og<br />
aktive medborgere. Dette syn på<br />
mennesker med handicap er det tilsyneladende<br />
vanskeligt helt at gøre<br />
op med. Forskellige undersøgelser<br />
viser, at selv om voksne danskeres<br />
holdninger på mange områder er<br />
overvejende positive over for mennesker<br />
med handicap, så er der<br />
fortsat en betydelig skepsis i forhold<br />
til fx handicappede forældre, nye<br />
handicappede familiemedlemmer,<br />
bofællesskaber for handicappede,<br />
handicappede i foreningslivet og<br />
handicappede på arbejdsmarkedet.<br />
medborgerkompetencer<br />
Hvorfor er det så vanskeligt at<br />
gøre op med fordomme og negative<br />
forventninger over for især udviklingshæmmede<br />
og nogle grupper af<br />
fysisk handicappede? Noget af forklaringen<br />
skal muligvis findes i en<br />
grundlæggende forestilling om, at<br />
disse mennesker ikke er i besiddelse<br />
af elementære kompetencer som evnen<br />
til at træffe selvstændige beslutninger<br />
og tage personligt ansvar.<br />
Imidlertid skal man være varsom<br />
med at overvurdere funktionsnedsættelsers<br />
betydning som barriere<br />
for udvikling af kompetencer. En<br />
række andre forhold, som er knyttet<br />
til særlige opvækst og livsbetingelser,<br />
har formentlig mindst lige så<br />
stor betydning.<br />
Mange mennesker med handicap<br />
– særligt udviklingshæmmede<br />
og svært fysisk handicappede – er<br />
aldrig blevet undervist i samfundets<br />
grundprincipper, herunder<br />
demokratiske institutioner og beslutningsprocesser.<br />
Der findes stort<br />
set intet materiale, som giver denne<br />
gruppe af borgere en grundlæggende<br />
viden om deres rettigheder.<br />
Dertil kommer, at mange mennesker<br />
med handicap er vokset op<br />
uden en naturlig forventning om, at<br />
have en selvstændig mening og tage<br />
personligt ansvar. Tværtimod har en<br />
del været vant til, at først forældre<br />
og siden andre omsorgspersoner har<br />
truffet beslutninger på deres vegne.<br />
Modet til at træffe selvstændige valg,<br />
og til at udfolde sit medborgerskab<br />
i praksis, er noget, som udvikles i et<br />
samspil med omverdenen, og som<br />
det tager tid at få ind under huden.<br />
Vejen frem<br />
En væsentlig forudsætning for fremover<br />
at give borgere med handicap<br />
øget mulighed for at udøve deres<br />
medborgerskab, er at sikre, at også<br />
mennesker med kommunikative og<br />
intellektuelle vanskeligheder får adgang<br />
til information om samfundets<br />
grundprincipper, herunder deres<br />
egne rettigheder som borgere. Information,<br />
der vel at mærke er målrettet<br />
dem og deres forudsætninger.<br />
Det er også afgørende, at såvel professionelle<br />
som det omgivende samfund<br />
generelt ændrer holdning til<br />
mennesker med handicap, og sørger<br />
for at inddrage dem i politikker og<br />
beslutninger, der vedrører dem selv.<br />
Det sidste gælder ikke kun på<br />
voksenområdet, men også i forhold<br />
til børn og unge med handicap.<br />
Danske Handicaporganisationer<br />
har med projekt ”Børn og unge med<br />
handicap siger deres mening” netop<br />
sat fokus på, hvordan man kan<br />
inddrage børn og unges udsagn og<br />
holdninger i det politiske arbejde.<br />
Bl.a. har de udarbejdet en tjekliste til<br />
kommunale beslutningstagere. Den<br />
kan kommunen bruge både i inddragelsen<br />
af handicapaspektet i den<br />
lovpligtige, sammenhængende børnepolitik<br />
og til at inddrage børn og<br />
unge med handicap i beslutninger,<br />
der vedrører dem selv.<br />
Vedtagelsen af FN’s handicapkonvention<br />
i 2006 og det igangværende<br />
ratificeringsarbejde i Danmark kan<br />
vise sig at være et andet væsentligt<br />
skridt i retning af øget inklusion.<br />
Handicapkonventionen giver ikke<br />
mennesker med handicap nye rettigheder,<br />
men den øger opmærksomheden<br />
på, at denne gruppe af borgere<br />
har præcis samme rettigheder som<br />
alle andre. Den øgede opmærksomhed<br />
skal gerne lægge grunden til<br />
visioner og nye praksisser – blandt<br />
såvel politiske og administrative beslutningstagere<br />
i kommunerne som<br />
blandt det udførende personale på<br />
handicapområdet. ❚❙<br />
Af konsulent Henriette Holmskov<br />
hho@servicestyrelsen.dk<br />
LIttERatUR oG LINkS<br />
• Handicap og samfundsdeltagelse<br />
2006. <strong>Social</strong>forskningsinstituttet<br />
2008<br />
• Veje til reelt medborgerskab. En<br />
kortlægning af udviklingshæmmedes<br />
vilkår for selvbestemmelse og<br />
brugerinddragelse. <strong>Servicestyrelsen</strong><br />
2007<br />
• Handicap og beskæftigelse. Udviklingen<br />
mellem 2002 og 2005. <strong>Social</strong>forskningsinstituttet<br />
2006.<br />
• Handicap og frivillighed. En analyse<br />
af handicappedes deltagelse i foreninger<br />
og frivilligt socialt arbejde.<br />
Formidlingscenter Øst 2003<br />
• Holdninger til handicappede. En<br />
surveyundersøgelse af generelle og<br />
specifi kke holdninger. <strong>Social</strong>forskningsinstituttet<br />
2000<br />
• Danske Handicaporganisationers<br />
projekt ”Børn og unge med handicap<br />
siger deres mening”: www.handicap.dk/projekter/born-unge<br />
• FN’s Konvention om rettigheder for<br />
personer med handicap: www.clh.dk