Social Fokus - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

temA 14 social fokus handicap Genkendt som borger At være borger betyder, at man skal behandles med respekt. man har en position, der er rettighedsbeskyttet. men i Danmark har mennesker med handicap haft svært ved at blive genkendt som borgere, mener dr.jur. Kirsten Ketscher, der kalder vores lovgivning for paternalistisk. Vi er langt tilbage i forhold til fx Norge og Sverige. Det er fx først for nylig, at man har kunnet få en afgørelse fra kommunen læst op, hvis man ikke kan se, og vi sætter stort set ikke blindskrift på murene. Du kan også bare se på huset her, det er jo ikke ligefrem indrettet for én med et bevægelseshandicap”, siger dr. jur. Kirsten Ketcsher og slår ud med hånden i sit tætpakkede kontor i St. Kannikestræde. Hyggeligt er her, reolerne bugner, og en ruhåret gravhund putter sig i hjørnet. Men huset selv er bygget i 1880’erne; tiden for ”Det er altså ikke borgeren, der ”har” et handicap, handicappet ”er” i omgivelserne. Kirsten Ketscher Københavns befæstning og længe før, nogen tænkte i handicaptilgængelighed. Handicapretten Og det gør man altså fortsat ikke i tilstrækkelig grad, mener Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet og blandt meget andet også beskæftiger sig med de handicapretlige grundprincipper i både dansk og international sammenhæng. Ser man på dem, er der ingen tvivl om, at borgere, der har et handicap, har samme ret som alle andre til at indgå og deltage i samfundet som alle andre. Eller med andre ord: Til at udfolde deres medborgerskab. Et udtryk, der faktisk er svensk, som professoren forklarer. På dansk har man normalt talt om borgerskab, og selvom det måske ikke har helt den samme valør af inklusion, så værdsætter hun i høj grad netop borgerbegrebet. ”At være borger er et civilretligt begreb, der er afsæt for kommunikationen mellem den enkelte og samfundet. Det at være borger betyder, at man skal behandles med respekt. Man har en position, der er rettighedsbeskyttet, og giver en vis status”, siger hun og fortsætter: ”Men netop mennesker med handicap har haft svært ved at blive genkendt som borgere. De er blevet anset for klienter, patienter eller ansøgere – som objekter for andres godgørenhed og ydelser”. Radikal nytænkning Men måske kommer det til at ændre sig. Efter mange års forarbejde vedtog FN en handicapkonvention i slutningen af 2006, som Danmark har tiltrådt og dermed har forpligtet sig til at omsætte. (Se også kommentaren på bagsiden, red.). Og det vil stille krav om en ganske radikal nytænkning, vurderer Kirsten Ketscher. Konventionen introducerer nemlig det, der kaldes ”det universelle design”. Det indebærer, at samfundet som udgangspunkt skal indrettes, så alle inkluderes, uden at man behøver at indrette særlige handicapforanstaltninger. Man bygger fx en skole, en kirke eller en svømmehal, så den på forhånd kan bruges af alle. ”FNkonventionen forstår et handicap som udtryk for de barrierer, det omgivende samfund skaber, og som hindrer den enkelte i at udfolde sit medborgerskab. Det er altså ikke borgeren, der ”har” et handicap, handicappet ”er” i omgivelserne”, forklarer Kirsten Ketscher, der blankt afviser ethvert tilløb til diskussion om ressourcer. ”Folk vil sige, at det koster penge. Men ifølge handicapkonventionen er det ikke et lovligt hensyn. Vi kan Foto: Scanpix
”Grundlæggende tænker man meget ud fra systemet. I den bedste mening, måske”. Kirsten Ketscher Danmark er langt tilbage i forhold til fx norge og Sverige, når det gælder handicaptilgængelighed. Det mener professor, dr. jur., Kirsten Ketscher, der er centerleder for WeLmA, Center for retlige Studier i Velfærd og eu markedsintegration på Det juridiske Fakultet, Københavns universitet. finansiere bankerne, så vil jeg slet ikke høre om, at vi ikke har råd, eller at kommunerne ikke har nogen penge. Det skal de have!” Paternalistisk lovsprog Men der findes andre barrierer end de finansielle. Ifølge Kirsten Ketscher er de danske myndigheder nemlig bedre til at stille krav til borgeren end til at tænke i medborgerskab og inklusion, og derfor forudser hun, at vi i lighed med bl.a. Norge kommer til at udarbejde en særlig handicaplov, så de rettigheder, handicappede borgere har, bliver synliggjorte. ”Vi har et paternalistisk lovsprog. Serviceloven er tænkt ud fra hvad kommunen skal – eller kan – yde, ikke efter en rettighedstænkning. Der er taget et lille skridt i den rigtige retning med Retssikkerhedslovens § 4, der siger, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Her fastsættes altså et dialogprincip. Men grundlæggende tænker man meget ud fra systemet. I den bedste mening måske: ’Far ved bedst hvad der er godt for dig’, kommer det lidt ironisk fra Kirsten Ketscher, der gerne så hele sociallovgivningen skrevet om ud fra et rettighedsperspektiv. Lyder det vidtgående, er det næppe tilfældigt. Foran i sin bog om socialret, der sidste år kom i 3. om arbejdede udgave, har juraprofessoren sat dette motto: ”Det er ikke retsvidenskabens opgave at vedligeholde gamle sandheder – men at udfordre dem”. ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram, sbe@servicestyrelsen.dk sossohandicap social fokus 15
Page 1 and 2: På min måde - fra et bosted med 2
Page 3 and 4: Beboerne bestemmer fa r ten Fleksib
Page 5 and 6: Information om epilepsi KURSER TIL
Page 7 and 8: Da mariannes børn fi k konstateret
Page 9 and 10: ”en væsentlig barriere udspringe
Page 11 and 12: ejemad og rødvin midt om natten En
Page 13: koRt om VEStERENG: • 29 borgere m
Page 17 and 18: ”Vi har det meget friere her”,
Page 19 and 20: individuel støtte fra en kontaktko
Page 21 and 22: EN NY SLaGS HaNDLEPLaNER Frederiksb
Page 23 and 24: Fire blade i stedet for ét På min

Social Fokus - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?