Social Fokus - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

20 social fokus handicap Se mit gode liv Collager, gamle billeder og tegninger. Det er hovedelementer i handleplanerne for en gruppe borgere med udviklingshæmning. Frederiksberg Kommune er sammen med designfi rmaet 1508 gået nye veje for at lave handleplaner, der er på borgernes egen præmisser – og ikke på systemets. Der skal bare et stikord til, så rejser John sig fra bordet. Et øjeblik efter er han tilbage. "Se, sådan så det ud," siger han glad og viser et billede af en sporvogn frem. Linie 5. "Den kørte lige uden for mit vindue, da jeg var lille," fortæller John. Snakken har lige handlet om, hvad han godt kunne tænke sig at lave det næste års tid. Og det kunne fx være rigtigt dejligt at komme på ferie i en by, hvor der stadig kører sporvogne, synes han. Billedet sætter gang i minderne, og minderne skubber til tanker om, hvad der kunne være rart at gøre i morgen, om en ”Det viste sig, at de kunne tænke skævt og udfordre vores tankegang. Lisbeth mortensen uge eller bare en gang i fremtiden. Normalt har John Farnung svært ved at tænke abstrakt. Han er udviklingshæmmet og bor i et bofællesskab sammen med fire andre beboere, og han synes selv, han har et dejligt liv. Men når sagsbehandleren en gang om året holder møde med ham om, hvad han har lavet siden sidst, og hvad han har af planer for fremtiden, kan det godt være svært at komme med nøjagtige svar. Derfor var John Farnung i foråret med i et projekt, hvor Frederiksberg Kommune ønskede at udvikle en ny metode til at lave handle planer for borgere med udviklingshæmning (Serviceloven §141). Gennem collager, gamle billeder og tegninger lavede John en bog, som fortalte, hvem han er, hvordan hans dagligdag ser ud – og hvad han drømmer om. "Bogen viser mit gode liv," siger han med et smil. Mie Schjørring nikker. Hun har været kontaktperson for John i 19 år og kender derfor hans liv og drømme bedre end de fleste. "Den nye måde at forholde sig til handleplaner på er virkelig god for mennesker, der ikke har så nuanceret et sprog. Dels fik vi talt om en masse, mens bogen blev lavet, og dels tror jeg, den vil være et rigtigt godt oplæg til mødet med sagsbehandleren, fordi John selv har lavet den og derfor føler sig tryg, når han skal fortælle," siger hun. Nødvendig nytænkning Og det er præcis målet med projektet efter Lisbeth Mortensens mening. Hun er leder af bl.a. det bofællesskab, hvor John Farnung bor, og hun har været med til at udvikle det nye koncept for handleplaner sammen med designfirmaet 1508. "Planerne har hidtil været et bureaukratisk værktøj, som tit er gået noget hen over hovedet på de udviklingshæmmede. Møderne er endt med, at man er gået igennem en tjekliste, og ofte har borgerne følt sig utrygge over, hvad der foregår, fordi de ikke forstår eller kan læse skemaerne," siger Lisbeth Mortensen. Den nye metode sikrer dels, at sagsbehandleren kan følge med i, hvad der er sket i borgerens liv det seneste år, og dels giver den borgeren en mulighed for selv at sætte dagsordenen, fordi man løbende kan tage bogen frem og tilføje nye billede og tegninger, eller måske sende et postkort til sagsbehandleren, så han er bedre forberedt til mødet. "For mig har arbejdet handlet om, at borgerne skal inddrages meget mere, og med den nye metode kommer møderne i høj grad til at ske på beboernes præmisser," siger Lisbeth Mortensen. Hun er meget tilfreds med, at det har været mennesker uden for det
EN NY SLaGS HaNDLEPLaNER Frederiksberg Kommune søgte i efteråret 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og <strong>Servicestyrelsen</strong> om penge at udvikle en model for handleplaner inden for rammerne af servicedesign. LYNNEDSLAG I HVERDAGEN ! Baggrunden var, at de almindelige handleplaner til fx borgere med handicap ikke formåede at involvere borgerne på egne præmisser. Kommunen håber at kunne fi nde midler, så den nye model kan kommunale system, der bogstaveligt talt har designet den nye metode. Selv om hun i første omgang var lidt afventende, da hun fik at vide, at det var en flok designere, der var sat på opgaven. "Jeg tænkte da, hvad sådan nogle kender til socialt arbejde. Men det viste sig, at de kunne tænke skævt og udfordre vores tankegang på en måde, som jeg ikke tror, vi selv kunne have gjort." Nye vinkler Kontorchef i Frederiksberg Kommunes socialdirektorat, Claus Jarset, var også i første omgang skeptisk. Men ikke længere. implementeres i alle bofællesskaber. Læs mere på: http://ebst.dk/seminar under ”handleplaner for handicappede” "Vi har fået nye vinkler og indgange til, hvordan man taler om handleplaner med mennesker, der måske helt mangler et sprog, eller som har svært ved at udtrykke sig. Det unikke ved denne måde at tænke handleplaner på er, at det ikke bliver systemets ambition, hvad der skal stå i planen, det bliver i stedet borgerens," konkluderer kontorchefen. For 1508 har det også været en spændende proces. Designvirksomheden har gennem nogle år arbejdet med at designe services og processer til både offentlige og private virksomheder, men har ikke før arbejdet med handicappede som målgruppe. Servicedesign er et ret nyt begreb, der handler om at skabe offentlige ydelser med udgangspunkt i brugernes adfærd og behov. FØR EFTER §141 §141 PÆDAGOGISK PLAN _________ _________ _________ _________ _________ EVAS PLAN De to styrelser styrelser har igangsat igangsat fi re projekter, projekter, hvor design design bruges bruges til at forbedre at forbedre den den offentlige offen- service. tlige service. Kontaktperson: Kontak- Fuldmægtig tperson: Fuldmægtig Rikke Søndergaard Rikke Søndergaard rso@servicestyrelsen.dk rso@servicestyrelsen. dk DEL AF HVERDAGEN ! Hvis handleplaner opleves som noget, der kommer dumpende oppefra, kan de nemt føles som et ”lynnedslag i hverdagen” uden egentlig relation til borgerens liv. Ideen med de nye handleplaner er at tage reelt udgangspunkt i borgerens hverdag og bevæge sig ”nedefra og op”. ”Vi har fået indgange til, hvordan man taler om handleplaner med mennesker, der måske helt mangler et sprog. Claus Jarset Derfor var det vigtigt for designerne at tilknytte en gruppe af erfarne socialarbejdere, som fulgte processen, ligesom de hele tiden har haft tæt kontakt til borgere, pårørende og medarbejdere, som etnolog Stine Schulze fra 1508 påpeger. ❚❙ Af journalist mette engell Friis Illustration efter model af 1508 sossohandicap social fokus 21
Page 1 and 2: På min måde - fra et bosted med 2
Page 3 and 4: Beboerne bestemmer fa r ten Fleksib
Page 5 and 6: Information om epilepsi KURSER TIL
Page 7 and 8: Da mariannes børn fi k konstateret
Page 9 and 10: ”en væsentlig barriere udspringe
Page 11 and 12: ejemad og rødvin midt om natten En
Page 13 and 14: koRt om VEStERENG: • 29 borgere m
Page 15 and 16: ”Grundlæggende tænker man meget
Page 17 and 18: ”Vi har det meget friere her”,
Page 19: individuel støtte fra en kontaktko
Page 23 and 24: Fire blade i stedet for ét På min

Social Fokus - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?