KONTROL OG LÆRING - Akademisk Opgavebank
KONTROL OG LÆRING - Akademisk Opgavebank
KONTROL OG LÆRING - Akademisk Opgavebank
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dahler-Larsens gennemgang af evalueringers konstitutive virkninger uddyber Mosses

påstand om, at et udviklingsprojekts virkelighed er socialt konstrueret, og at

evalueringer spiller en vigtig rolle i denne virkelighedskonstruktion. Dette forhold

belyses teoretisk af Foucault.

Ifølge Foucault eksisterer der ikke subjekter uden for diskursen, hvilket med andre

ord vil sige, at han ikke anerkender eksistensen af en identitetsmæssig ’essens’.

Individets personlighed, opfattelser og handlinger defineres derimod i interaktionen

med andre mennesker, strukturer og objekter (Foucault 1978:339). Dette synspunkt

er ligeledes en grundpille i den symbolsk interaktionistiske tankegang, hvilket

afspejler sig traditionens navn. Alle diskurser rummer en række subjektpositioner,

som aktørerne kan indtage, og ud fra hvilke aktørernes indbyrdes relationer og

magtstrukturer defineres:

What is important to me is to show that there are not on the one hand inert

discourses, which are already more than half dead, and on the other hand, an

all-powerful subject, which manipulates them, overturns them, renews them;

but that discoursing subjects form a part of the discursive field (…) Discourse

is not a place onto which the subjectivity irrupts – it is a space of differentiated

subject-positions and subject-functions. (Foucault 1991:58)

Det følger heraf, at den måde, hvorpå den enkelte evaluering indskriver sig i en

bredere diskursmæssig sammenhæng, har betydning for det udvalg af

subjektpositioner, som er tilgængeligt for den konkrete donor, partner og konsulent.

Hermed former evalueringens sprog de identiteter og relationer, som knytter sig til et

helt projekt.

Med afsæt i Foucaults diskursbegreb, den symbolske interaktionisme og antropo-

logerne Mosse og Fergusons anvendelse af Foucault i en udviklingssammenhæng har

vi i dette kapitel præsenteret de teoretiske ressourcer, vi anvender til at belyse sam-

spillet mellem Danidas evalueringspraksis, feltet mediebistand samt evaluerings- og

udviklingsteoretiske diskurser. I de tre følgende kapitler forbliver vi på et teoretisk

niveau og identificerer dominerende diskurser inden for felterne udvikling og

evaluering med henblik på en senere analyse og diskussion af, hvordan disse

diskurser manifesterer sig i Danidas evalueringspraksis.

28