KONTROL OG LÆRING - Akademisk Opgavebank

Dette leder over i et beslægtet kritikpunkt mod konsensusbaserede lærings-
evalueringer, nemlig at de kun sætter organisationen i stand til at foretage enkelt-
sløjfede læringsprocesser. De diskussioner og forslag, som kommer frem i
evalueringen, vil nemlig holde sig inden for de handlingsnormer og rammer, som
ledelsen/opdragsgiveren har opstillet på forhånd. Derved kommer evalueringer af
denne type ifølge Krogstrup til at virke som en legitimering og styrkelse af ledelsens
kurs snarere end som en udfordring. Vil man anvende en evaluering som en
anledning til at stille spørgsmålstegn ved organisationens grundlæggende antagelser
og værdier, skal man altså fjerne sig fra det konsensusbaserede læringsperspektiv og i
stedet bedrive det, Krogstrup kalder ’bottom-up inddragelse’, som baserer sig på en
konfliktbaseret læringsforståelse (Krogstrup 2001:205).
4.3.2. Den participatoriske læringsdiskurs
Konfliktbaseret læring er den mest gængse læringsforståelse inden for evaluerings-
teori, og traditionen tager afsæt i kritikken af kontrolevalueringer og den konsensus-
baserede læringsforståelse 25 . Som modsvar til disse evalueringsforståelser er der
formuleret en lang række alternative tilgange, såsom ”fjerdegenerationsevaluering”
(Guba & Lincoln 1987), ”participatory evaluation” (Preskill & Torres 1999),
”developmental evaluation” (Patton 1996), ”empowerment evaluation” (Fetterman
1996) og den danske variant ”BIKVA-modellen” (Krogstrup 2001) 26 . Fælles for disse
evalueringsmetoder er, at de plæderer for en høj grad af inddragelse af de evaluerede
aktører i alle evalueringsprocessens trin. Som vi vil redegøre for i det følgende, er der
tale om en evalueringsforståelse, der repræsenterer en selvstændig evaluerings-
teoretisk diskurs, en participatorisk læringsdiskurs. Denne deler i vid udstrækning
tankegods med den kritiske udviklingsdiskurs, i gennemgangen af hvilken vi
introducerede begreberne participation og myndiggørelse.
4.3.2.1. Den participatoriske læringsdiskurs’ demokratiske
legitimeringsgrundlag
Den participatoriske læringsdiskurs argumenterer for sin berettigelse på to fronter:
dels fremføres et vidensargument om, at de evaluerede aktører har større indsigt i
evalueringsgenstanden end både opdragsgiver og evaluator, og at en høj grad af
inddragelse derfor er central for evalueringens validitet og anvendelighed (Patton
1986:20f.). Derudover henter diskursen sin legitimitet i et værdiargument, som
baserer sig på et demokratisyn, som kan betegnes deltagelsesdemokratiet (Hansen
2004). I deltagelsesdemokratiet står den demokratiske samtale og dialog i centrum,
25 Nymark 1997:59 bemærker, at den konsensusbaserede læringsopfattelse er dominerende inden for
ledelsesteorien, mens den konfliktbaserede er langt den mest udbredte inden for evalueringsteorien.
Forklaringen herpå skal givetvis findes i det forhold, at organisations- og managementteori ofte er
skrevet ud fra et ledelsessynspunkt, mens evalueringsteorien er skrevet af konsulenter, der gerne ser sig
selv som forandringsagenter.
26 BIKVA står for ”Brugerinddragelse i kvalitetsvurdering”. Modellen er udviklet af Hanne-Kathrine
Krogstrup.
46