KONTROL OG LÆRING - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

kæde og ikke tage højde for den offentlige administrations behov for ansvarliggørelse og kontrol (Krogstrup 2001:204). 4.3.3. Opsummering: to forskellige læringsforståelser Vi har nu indført et skel mellem konsensusbaserede og participatoriske lærings- evalueringer og argumenteret for, at de hører hjemme under hver deres evaluerings- diskurs, som vi har benævnt hhv. kontrol- og participationsdiskursen. Der er altså stor forskel på, hvad man taler om, når man taler om læring i evalueringsøjemed, og grænserne er bestemt ikke altid klare – hverken i evalueringslitteraturen eller i praksis. På skemaform kan forskellene mellem de to læringsforståelser skitseres således: Evalueringsteoretisk diskurs Konsensusbaseret læringsevaluering Participatorisk læringsevaluering Kontroldiskurs Participatorisk læringsdiskurs Læringsbegreb Konsensusbaseret læring Konfliktbaseret læring Evalueringens kontekst Kilde til organisatorisk forandring Inddragelse af evalueringsaktører Figur 4d Organisatorisk harmoni Interessekonflikt mellem organisationens top og bund Ledelsen/opdragsgiveren Medarbejderne/de evaluerede aktører Top-down inddragelse med formålet at øge ejerskabet til evalueringsresultaterne Bottom-up inddragelse med formålet at styrke de evaluerede aktørers myndiggørelse. 4.4. Forskelle og ligheder mellem de to evalueringsteoretiske diskurser Med udgangspunkt dels i hovedværker inden for den amerikanske, metodeanvisende evalueringslitteratur og dels i nyere skandinavisk samfundsvidenskabelig evalueringsforskning har vi arbejdet os frem til følgende klassificering af evalueringsdiskurser, -tilgange og -typer. Evalueringsteoretisk diskurs Evalueringstype Kontrolevaluering Konsensusbaseret læringsevaluering Kontroldiskurs Participatorisk læringsdiskurs Participatorisk læringsevaluering 50
Evaluerings rolle Redskab til kontrol Redskab til læring Figur 4e Først og fremmest har vi forsøgt at udrede nogle af de teoretiske uklarheder om, hvilke forståelser af begrebet læring, der florerer i evalueringssammenhæng. I den forbindelse er vi kommet frem til en skelnen mellem evalueringstyperne konsensusbaseret og participatorisk læringsevaluering. Vi har argumenteret for, at de to opfattelser hører til hver sin diskurs, der er præget af vidt forskellige ontologiske, epistemologiske og metodologiske antagelser. Disse to diskurser har vi betegnet kontroldiskursen og den participatoriske læringsdiskurs. 4.4.1. En note om fremstillingen Det er vigtigt for os at understrege, at de teoretiske distinktioner, som ligger til grund for modellen er foretaget på baggrund af vores indsamlede empiri i overens- stemmelse med Foucaults genealogiske metodeanvisninger. Prisen for en klar, akademisk fremstilling med teoriafsnittet først, metodeafsnittet i midten og analysen til sidst er, at det tætte samspil mellem vores eksplorative analyseproces og arbejdet med teorien ikke fremstår så tydeligt for læseren, som vi kunne ønske os – derfor dette lille mellemspil. I specialeprocessens begyndelse arbejdede vi ud fra et ønske om at undersøge, hvorfor man i evalueringsteorien skelner så skarpt mellem lærings- og kontrolevalueringer, mens Danida – i lighed med andre offentlige opdragsgivere herhjemme – bestiller evalueringer med et dobbelt formål. Med Hansens ord fandt vi det paradoksalt, at mens evalueringslitteraturen lægger op til heterogenitet og differentiering i konstruktionen af standarder afhængigt af om formålet er kontrol eller læring, er praksis kendetegnet ved forsøg på at homogenisere standarderne (Hansen 2001:117). En del af svaret har vi allerede givet nu: læring er ikke bare læring – der er stor forskel på, hvad praktikere og teoretikere forstår ved begrebet ’læringsevaluering’. Vi har på den baggrund bragt undersøgelsesspørgsmålet et skridt videre, så vi nu fokuserer på, hvilke konsekvenser begrebsforvirringen og tilstede- værelsen af flere evalueringsdiskurser i en og samme evalueringspraksis afføder. 4.4.2. Forskelle I gennemgangen af den konsensusbaserede læringsforståelse tog vi hul på diskussionen om, hvorvidt lærings- og kontrolevalueringer kan gå hånd i hånd eller er i modstrid med hinanden. Vi præsenterede Scrivens synspunkt om, at en konsensusbaseret læringsevaluering med fordel kan betragtes som et led i en kontrolevaluering, mens han tager så stor afstand fra participatoriske læringsevalueringer, at han slet ikke betragter denne praksis som evaluering. Scrivens holdninger illustrerer tydeligt, 51
Page 1 and 2: KONTROL OG LÆRING Evaluering af da
Page 3 and 4: 5. Udviklings- og evalueringsteoret
Page 5 and 6: 13. Fremtidens evaluering af medieb
Page 7 and 8: Forkortelser BFT Bistandsfaglig Tje
Page 9 and 10: At udviklingsbistand er interessant
Page 11 and 12: 1.3. Læsevejledning I dette afsnit
Page 13 and 14: etningslinier for projektledelse og
Page 15 and 16: presse, styrke en kvalitativ udvikl
Page 17 and 18: definition kun bedømmelsesaktivite
Page 19 and 20: 2. Teoretisk afsæt Formålet med d
Page 21 and 22: diskursperspektiv at betragte som
Page 23 and 24: Latour (Latour 1986). Anlægger man
Page 25 and 26: I dette afsnit har vi nu beskrevet
Page 27 and 28: kun de aktiviteter, som afsluttes i
Page 29 and 30: 3. Udviklingsteoretiske diskurser I
Page 31 and 32: hvilket samfund, man befinder sig i
Page 33 and 34: listen and learn” (ibid.:101). Ha
Page 35 and 36: 1999) og af Verdensbanken (Dollar &
Page 37 and 38: USAID, og dels af OECD’s Developm
Page 39 and 40: 4.2.1. Kontrolevalueringernes demok
Page 41 and 42: Larsen (Dahler-Larsen 2004:24), og
Page 43 and 44: Organisationen korrigerer evt. misf
Page 45 and 46: mellem kontrolevalueringer og konse
Page 47 and 48: og borgerne tager via deres deltage
Page 49: Forestillingen om den lærende orga
Page 53 and 54: en evaluering har en særlig ’ess
Page 55 and 56: 5.2. En note om normativitet Både
Page 57 and 58: undervisning) (Udenrigsministeriet
Page 59 and 60: 6.1.1.2. Databehandling af dokument
Page 61 and 62: 6.1.2. Interviews 6.1.2.1. Udvælge
Page 63 and 64: have været mere åben, hvis vedkom
Page 65 and 66: tekst/ Afbrudt tale Ændring eller
Page 67 and 68: vi få adgang til andre og mere ufo
Page 69 and 70: 7. Danidas evalueringspraksis Vi ta
Page 71 and 72: accepterede måder” (Dahler-Larse
Page 73 and 74: 7.1.2.4. Ansvar og roller EK’s, B
Page 75 and 76: projektplanerne og dermed på fasts
Page 77 and 78: i sidste ende i et spørgsmål om a
Page 79 and 80: netværk gjort tilgængelig for all
Page 81 and 82: Danidas partnere er først og fremm
Page 83 and 84: Media workers should also be intell
Page 85 and 86: projekt evalueres eller reviewes, e
Page 87 and 88: understøttende eller i modstrid me
Page 89 and 90: økonomi. Med andre ord er det et u
Page 91 and 92: som indledte kapitlet, er netop et
Page 93 and 94: Derfor har man ”brug for hjælp t
Page 95 and 96: 8.3. Kontrol og/eller læring? Vi h
Page 97 and 98: Ja, altså det var tydeligt at… h
Page 99 and 100: 9. Evalueringer og reviews som græ
Page 101 and 102:
lignende projekter, eller konsulent
Page 103 and 104:
9.1.1.3. En bevilling på spil En a
Page 105 and 106:
edømmelses kontrolsigte, om der st
Page 107 and 108:
9.2.1. To ’kontrolreviews’: Ban
Page 109 and 110:
lærings- eller en kontrolevaluerin
Page 111 and 112:
Ved at debriefe mundtligt til både
Page 113 and 114:
donorsiden. Omstændighederne omkri
Page 115 and 116:
og endelig kan man for det tredje s
Page 117 and 118:
ved at få sin konsulent til at ’
Page 119 and 120:
stødpude mellem donor og partner.
Page 121 and 122:
Vi kan godt, inden vi kommer ud - a
Page 123 and 124:
at omstændighederne herfor er til
Page 125 and 126:
10.4. Konsulenten som modtagerens a
Page 127 and 128:
Midt i denne interessekonflikt mell
Page 129 and 130:
Konsulenternes holdning kommer i ov
Page 131 and 132:
forbindelse med udførelsen af eval
Page 133 and 134:
det følgende, ser ud som følger 6
Page 135 and 136:
future” (Danida 1997:22). Evaluer
Page 137 and 138:
Omkostningseffektivitet figurerer i
Page 139 and 140:
vurderinger og/eller udokumenterede
Page 141 and 142:
finde frem til operationaliserbare
Page 143 and 144:
Dernæst viser analysen en tendens
Page 145 and 146:
at måle 64 . Ved at foretage grund
Page 147 and 148:
den ene side medfører utryghed: se
Page 149 and 150:
udviklingen. De er med en konsulent
Page 151 and 152:
11.4.1.4. Opsummering Både konsule
Page 153 and 154:
kriterier i kommissoriet medfører
Page 155 and 156:
Venstrehåndsarbejde Arbejdet med a
Page 157 and 158:
At uafhængighedsprincippet er styr
Page 159 and 160:
den danske mediebistand kunne kvali
Page 161 and 162:
elyses. Det empiriske materiale rum
Page 163 and 164:
ansvarliggørelse. Derved bliver Da
Page 165 and 166:
Reviewet af MISA i 2004 adskilte si
Page 167 and 168:
12.1.4. Partnerskab og bekendelse U
Page 169 and 170:
Foucaults begreb panoptisk discipli
Page 171 and 172:
… den anden side er selvfølgelig
Page 173 and 174:
asymmetriske styrkeforhold eller de
Page 175 and 176:
fleste andre evaluerende institutio
Page 177 and 178:
interviewede aktører tilsyneladend
Page 179 and 180:
giver en repræsentant fra en dansk
Page 181 and 182:
13.6. Opsummering Vi har nu præsen
Page 183 and 184:
Kapitel 3, 4 og 5 behandlede domine
Page 185 and 186:
forhold, at mediebistanden typisk b
Page 187 and 188:
for at gennemtvinge ændringer i Da
Page 189 and 190:
Dette peger på, at evalueringsbøl
Page 191 and 192:
Chambers (1997): “Responsible Wel
Page 193 and 194:
Foucault, Michel (1991): “Politic
Page 195 and 196:
Scriven, Michael (1991): “Beyond
Page 197 and 198:
Bilagsoversigt Bilag 1 Transskriber
Page 199 and 200:
Abstract Motivation This MA thesis
Page 201 and 202:
Interaction between discourse and d
show all

KONTROL OG LÆRING - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?